Af Premierløjtnant de Fine Thomsen.
Allerede i den tidlige Oldtid kendte man Brevduernes mærkelige Orienteringsevne, deres Udholdenhed og deres store Længsel mod Hjemmet. Et af de ældste Vidnesbyrd herom, der kendes, er et Vægmaleri i et Tempel, hvor Kong Ramses den III (over 1000 Aa r f. Kr.) lod sin Kroningsfest fremstille. Her ses 4 Brevduer, der afsendes mod de 4 Verdenshjørner med Meddelelse, der skulde kundgøre den store Begivenhed. (Lignende skete ved den tyske Kejsers Jubilæumsfest i Berlin 1913, hvor 10,000 Brevduer, hjemmehørende i alle Dele af Landet, blev løsladt.) Det berettes ogsaa, at den vise Salomon benyttede Duer som Budbringere, ligesom ægyptiske Søfolk meldte om Skibenes snarlige Hjemkomst ved Hjælp af Duer. Anakreon (Midten af 6’ Aarhundrede f. Kr.) omtaler, at han sender Brev med en Due til en Ven. Ferekratus (Midten a f det 5’ Aarhundrede f. Kr.) siger: „Send Duerne bort med Bud." Grækerne benyttede Duerne som Budbringere om Udfaldet a f de olympiske Lege. (Paa lignende Maade anvendes Duer nu til Dags i England til at bringe Meddelelse om Udfaldet a f de store Hestevæddeløb, idet Telegraflinierne ofte er blokerede). Plinius den ældre omtaler at den indesluttede Decius Brutus under Belejringen a f Modena (Aar 43 f. K r.) stod i Brevdueforbindelse med Konsul Hestius. Romerne havde store Brevduestationer, der kunde rumme indtil 6000 Duer, og Duerne holdtes i en meget høj Pris. Tasso omtaler i „Det befriede Jerusalem", at de Kristne fangede en Due, der udmattet efter Forfølgelse af Rovfugle faldt ned i deres Lejr, og at denne bar en Depeche, der røbede de fjendtlige Planer.
Det var Brevduer, der bragte Melding om Ludvig den Helliges Landgang i Ægypten og om hans Nederlag ved Mansourah (Aar 1250). I det 12’ og 13’ Aarhundrede oprettede man i flere Lande regelmæssige Brevdueforbindelser mellem Byerne, idet man organiserede et Net af Brevduestationer med indbyrdes Afstande paa 50— 150 km. Endnu i det 15’ Aarhundrede kendes et saadant System i Ægypten, hvor der da var 49 Brevduestationer. Der fortælles om udmærkede Ydelser under den nederlandske Krig 1573— 74. Napoleon benyttede Brevduer, og det fortælles, at Huset Rothschild tjente sin Formue ved Hjælp a f Brevduer, idet de lod Agenter med Duer følge Napoleons Hære og melde om Slagenes Udfald. Saaledes fik de 3 Dage før andre Meddelelsen om Slaget ved Waterloo og kunde indrette deres finansielle Dispositioner herefter. Under Belejringen af Venedig i 1849 stod denne By i Brevdueforbindelse med det øvrige Italien. Medens man hidtil havde anvendt Brevduerne i Nytteøjemed, begyndte nu ogsaa de rent sportslige Interesser at gøre sig gældende, og der dannedes mange Steder Brevdueforeninger. Endelig gjorde Brevduerne under Paris’ Belejring saa store Tjenester, at alle førende Stater i de nærmest følgende Aar oprettede store militære Brevdueslag. I 1914 raadede de franske Brevdueforeninger over mere end 200,000 trænede Duer, og desuden fandtes store militære Stationer i alle Fæstningerne. Det meddeles, at Tyskland ved Krigens Udbrud raadede over mellem 2 og 3 Millioner trænede Brevduer. Det Land, hvor Brevduen er mest udbredt, er dog sikkert Belgien, hvor der findes over 1000 Foreninger, der aarligt afholder omkring 1000 Kapflyvninger, i hvilke deltager 200,000 Brevduer. Kapflyvningerne i Belgien er tit meget lange, op til 1400 km. Ogsaa her i Landet har været afholdt lange Kapflyvninger, saaledes fra Bordeaux til Aalborg (1540 km).
Begivenhederne under Verdenskrigen har yderligere bekræftet tidligere Tiders Erfaringer om den fortræ ffelige Nytte, Brevduerne kan gøre i Efterretnings- og Meddelelsestjenesten; det er derfor naturligt, at Interessen for Brevduernes militære Anvendelse er steget her i Landet, hvor der blandt Civile findes en stor og vangen Interesse for Brevduesporten. De danske Brevdueejere, der nu ejer saa mange Duer, at Antallet a f trænede Duer maa skrives med 5-cifrede Tal, er forenede i Sammenslutningen „De danske Brevdueforeninger", hvis Præsident er en O fficer a f Generalstaben, og man har herigennem de bedste Muligheder for det intime Samarbejde, der alt har været i Gang i lang Tid, mellem Hæren og Brevdueejerne, som altid med Beredvillighed stiller deres Duer til Raadighed for de militære Afdelingers Øvelser, naar der herom rettes Anmodning gennem Præsidenten. Idet vi i det følgende ser bort fra Mulighederne for Brevduernes militære Anvendelse i det egentlige E fte rretningsvæsen (om hvilken bl. a. den tyske Oberst N icolai, tidligere Chef for det tyske Efterretningsvæsen, har givet interessante Oplysninger i sin B o g : „Geheime Machte", Leipzig, Verlag Koehler, 1923), til Forbindelse mellem Landsdelene m. m., vil vi betragte Brevduernes Anvendelse ved Tropperne, den Anvendelse der har mest almen Interesse.
Naar man taler om Brevduernes Anvendelse i Meldingstjenesten ved Tropperne, maa man erindre, at Brevdueforbindelser altid vil være mere anvendelige paa lange Afstande end paa korte, idet man maa lægge den Tid, Meldingen er om at komme fra Slaget til den militære Myndighed, der skal modtage den, til Duens Flyvetid, dersom man vil undersøge, naar man kan vente at modtage saadanne Meldinger. Paa korte Afstande vil derfor almindelig Ordonnansforbindelse være hurtigere end Brevdueforbindelse. Kun hvor Forholdene er saaledes, at Ordonnanser ikke kan komme frem, og Signal- og Telefonforbindelse svigter eller ikke kan anvendes, vil det være forsvarligt at anvende Duerne paa kortere Afstande, f. Eks til Forbindelse over Terrain, der er eller kan komme under stærk Artilleriild, eller som er bestrøget a f fjendtlige Maskingeværer, eller i Forsvarskrigen til Forbindelse med fremskudte Observationsposter, Støttepunkter i en Forpostzone, Tropper i forreste Linie o. 1., der har Ordre til at fastholde Terrainet, selv om Fjenden bryder ind i Stillingen. Duerne kan under disse Forhold blive det eneste anvendelige Forbindelsesmiddel. Fra Verdenskrigen haves talrige Eksempler herpaa, mest kendt er vel nok Brevduernes Anvendelse til Fo rbindelse med Fort Vaux ved Verdun (Henry Bordeaux: „De sidste Dage ved Fort Vaux"). Den bekendte Oberst W. L ’Orange skriver herom i norsk militært Tidsskrift Nr. 1 af 1919: „Det er en notorisk kjendsgerning fra Verdunslaget, at det alene var ved duemeldinger at kampene om Vauxfortet, hvor alle de vanlige meddelelsesmidler var umuliggjort, fik det for franskmændene heldige utfald." Nogle andre Eksempler skal nævnes nedenfor. Det fremgaar iøvrigt af udenlandske Instruktioner om Brevduers Anvendelse, hvor megen Vægt man lægger paa ogsaa at anvende Brevduerne paa korte Afstande netop under saadanne Forhold, der navnlig under Stillingskrig ikke vil være ualmindelige Fænomener. En hollandsk Instruks bestemmer saaledes, at i Stillingskrig bør Brevduemeldinger principmæssigt kunne afsendes fra forreste Forsvarslinie til Underafsnitskommandørerne i Stillingen, samt at man i permanente Stillinger fortrinsvis bør benytte Duerne til at bringe Meldinger fra Forter og mellemliggende L inier til Gruppecheferne, fra hvilke der atter kan oprettes Brevdueforbindelse til Stillingshovedkvarteret. Den franske Brevdueinstruktion af 1918 bestemmer blandt andet, at Brevduer skal anvendes mellem første Linies Tropper og Kommandostation, fra Artilleriets Observationsstader til dets Kommandostationer, samt mellem Forbindelsesofficerer og de Stabe, der har detacheret dem (for at aflaste Telefonnettet). En tysk Brevdueinstruktion bestemmer: „I Skyttegravskrigen oprettes Brevduestationer ved Infanteriets og Artilleriets Kommandostationer, ved fremskudte Observationsposter og hos Kompagnikommandørerne. Under større Operationer forsynes ogsaa de angribende Tropper med Brevduer." Iøvrigt anvendes Duerne under Forhold, hvor Telefon- eller Signalforbindelse vanskeligt kan opnaas eller er usikker, og hvor Meldeafstandene er saa lange, at Ordonnanser næppe kan benyttes, f. Eks. til Udsendelse med fremskudte Styrker (Rytteri, Cyklist- eller Automobilformationer o. 1.), samt til Forbindelse fra Flyvere til Kommandoen, idet Flyveren da ikke behøver at gaa tilbage for at nedkaste Meldinger eller for at telegrafere.
Inden vi gaar videre, kunde det maaske have sin Interesse at anføre et Par Eksempler paa Brevduers Anvendelse under Verdenskrigen. — Ved det store tyske Angreb i Champagne den 15. Juli 1918 sikrede 4’ franske Armé sine Forbindelser med forreste Linie ved her at fordele 300 Duer. Til Trods for at Bombardementet var af en tidligere næsten uhørt Voldsomhed, virkede Forbindelsen udmærket. I Løbet a f den 15’ naar 50 vigtige Meldinger Staben, af disse 12 i Løbet a f 7— 15 Minutter, 20 i Løbet a f 16— 30 Minutter. Nogle Brevdueposter ødelægges, førend Duerne er blevet anvendt, og adskillige kommer saarede tilbage til Slaget, men kun 20, altsaa 7 %, udebliver (dræbt eller forsvundet). Under de tyske Offensiver ved Metz den 9’ Juni og ved Marne den 15’ Juli viser talrige Eksempler saavel fra 3’ som fra 4’ franske Armékorps, at en Afdeling, som anvender sine Duer fornuftigt, kan bevare en stadig Forbindelse med Staben. Eksempelvis raadede Commandant Henry ved 317’ Infanteriregiment over 4 Duer. Han havde faaet overdraget Forsvaret a f Vandiéres-sous-Chatillon og var indesluttet i Slottet. Kl. 6,45 Form. sender han sin første Brevduemelding, som naar Divisionen i Løbet a f 20 Minutter: „V i holder Stand i Slottet og Parken; frigør os ved Modangreb. Send Ammunition ved Flyvere." Kl. 7,35 afgaar den næste Due med følgende Melding: „H a r ikke mere Forbindelse med Skyttekæden. Holder Slottet. Har Fanger af Garderegiment. Beder om at blive frig jort ved Modangreb." Den tredie Due afsendes Kl. 10,10 og bruger ligesom de to første 20 Minutter til at naa D ivisionen. Meldingen lyder: „Svært fransk A rtille ri skyder paa os. Er stadig indesluttet i Slottet, men holder det." Endelig Kl. 11,08 afsendes den sidste Due med følgende Melding: „ E r stadig indesluttet; venter Støtte. Har ikke mere Ammunition; fjendtlig Mitrailleusekompagni sætter sig fast paa Saillanten Sydvest for Cote 214. Dette er vor sidste Due!" Kort efter lykkedes det at komme Commandant Henry til Undsætning. Ikke langt derfra ved Baslieux og Mellerai sender Commandant Hayem ved 251’ Infanteriregiment Kl. 7,30 Form. en første Brevduemelding; den gør Divisionen bekendt med hans Stilling, som man hidtil havde været uvidende om : „ E r indesluttet. Jeg hindrer F'remtrængen i Terrainet ved Baslieux. Lad Artilleriet skyde. Sénegallaisskoven overfløjet og ryddet af Fjenden. Intet Nyt fra Cuisles; vore 155’er skyder nogle Skud Nord for Mellerai-Skyttekæde paa Cohette!" Duen, der var afsendt med Meldingen, naaede Slaget udmattet og blødende med Kløerne afrevet af et Sprængstykke. Kl. 11,30 sender Commandant Hayem efter 7 Timers haardnakket Kamp sin sidste Due: „Tyskerne er nu over os; vi er fortabte, men vi har gjort et godt Stykke Arbe jde. Lad Artilleriet skyde paa Cohete og Baslieux; de fj. Grupper trænger ind i Skovkanten Syd for Rodomat."
Endnu kan nævnes den Melding, en Kompagnichef betroede sin eneste Due, og som naaede 15’ Division den 8’ August Kl. 10,10: „M it Kompagni er 200 m fra den store Vej; det er lykkedes at passere Avre efter store Anstrengelser. Broen, der blev ødelagt 23 Gange, er med vild Energi blevet istandsat lige saa mange Gange af mine tapre Gutter. De druknede, dræbte og saarede blev straks frivillig t erstattede. 3’ Kompagni er endnu ikke gaaet over Avre!" Endnu et Par Eksempler paa Duers Anvendelse under Verdenskrigen og under offensiv K am p : Den 18’ Juli 1918, da Modangrebet mellem Aisne og Ourcq blev udført af 10’ franske Armé, havde man holdt Dueslagene 35 km fra forreste Linie, idet man forudsaa det store tyske Angreb, der var ventet fra den 15’. 32 Meldinger naaede Staben ved Brevduer, dels fra Rekognosceringskommandoer, dels fra Angrebsbataillonerne. Intet Øjeblik var Forbindelsen afbrudt, endog ikke a f Regn og Storm. Overbringelseshastigheden var dog 2— 3 Timer i Stedet for 35— 15 Minutter, som man havde regnet med under normale Forhold. Den 23’ Juli fik 1’ Armé den Opgave at angribe Mailly-Raineval, Sanvilliers, Mongival og Aubevilliers. 110 Duer blev tildelt Infanteriet, 30 de engelske Tanks, der var afgivet til Angrebet. Til Trods for elendige Vejrforhold, stærk Regn og Storm, naaede 36 vigtige Meldinger Dueslaget. Hera f kom de 7 fra de engelske Tanks, og 14 af Duerne havde kun brugt fra 20 Minutter til 1 Time om at tilbagelægge Vejen fra Angrebstropperne til Slaget.
Under Bevægelseskrig maa man normalt basere sig paa Anvendelse af Brevduer fra faste Slag, og man maa da have sin Opmærksomhed stærkt henvendt paa at s'kaffe en sikker og hurtig Forbindelse fra Slaget til Kommandoen. Naar man i udenlandske Bestemmelser ser omtalt „Bevægelige Slag", maa dette sikkert forstaas med en vis Moderation. Det kan næppe være Slag, man flytter hver Dag, men Slag, der under mere stabile Forhold anbringes paa passende Steder bag Fronten, hvor Duerne da i længere Tid faar Lejlighed til at orientere sig inden Anvendelsen. En tysk Brevdueinstruktion fra 1917 anfører saaledes om mobile Slag: „Det maa tages i Betragtning, at Flytning af et Brevdueslag vil medføre, at 2— 3 Ugers taktisk Anvendelse af Duerne er udelukket, ligesom man som Regel ogsaa mister flere Duer", i Det engelske „Signal Trainings" Part II (London M921) siger herom: „Det tager lang Tid at etablere et Slag (mobilt eller fast) og træne Duerne, og naar Slaget en Gang er anbragt, kan det ikke flyttes, saaledes at dets Beliggenhed kommer til at passe for de skiftende Situationer." Senere i Reglementet hedder det: „Det maa erindres, at naar et mobilt Slag flyttes til et nyt Sted, tager det 3 Uger eller en Maaned at træne Duerne til det nye Sted, og i dette Tidsrum kan de ikke bruges i Meldingstjenesten." Under de store Øvelser i Sverige i Efteraaret 1925 har man forsøgt at etablere et Slag til Anvendelse under Øvelserne. De paagældende Duer, der hørte til det faste Slag ved Gota Livgarde i Stockholm, blev 10 Dage før Øvelsernes Begyndelse sendt til en Gaard (Hultorp paa Borensøens Nordside) i den nordlige Del af Øvelsesterrainet, hvor det medførte transportable Slag blev anbragt. Fra et Staaltraadsbur paa dettes Tag fik Duerne Lejlighed til at orientere sig i de nye Omgivelser. E fter nogle Dages Forløb begyndte man at slippe dem løs fra nærliggende Pladser. De unge Duer fandt villigt hjem; men 10 gamle Duer fløj straks til Stock holm (Afstand 240 km) og trak 10 unge Duer med sig. De resterende Duer, ialt 30, vendte under Øvelserne hjem til det for Tilfældet etablerede Slag. Om man vil kunne opnaa, at Duerne, naar de er fødte i et bevægeligt Slag og opvokset ved dette, vil søge tilbage til dette, hvis det daglig flyttes, er saaiedes tvivlsomt, men maaske kan man naa til, at der kun behøves en kortere Tid til at vænne dem til Slagets nye Omgivelser. Ved et a f vore Rytterregimenter har man ladet bygge et saadant Slag og vil i de kommende Aar gøre Forsøg for at konstatere, hvad der kan naas i den Retning.
Et meget væsentlig Forhold ved Anvendelsen af Brevduer ved Tropperne er Uddannelsen af Personale hertil. Alle E rfaringer saavel her fra Landet som fra andre Lande gaar ud paa, at de fleste Tab af Brevduer hidrører fra, at ukyndigt Personel behandler Duerne forkert. Alle maa derfor medvirke til, at kun det særligt uddannede Personale faar med Brevduerne at gøre, idet Ansvaret for, at Duerne er i flyvedygtig Stand, maa paalægges dette Personale; endvidere maa alle være interesserede i, at Duerne behandles efter de foreskrevne Regler og saa godt som muligt, samt at de ikke udsættes for større Anstrengelser eller Savn end højst nødvendigt. Det er naturligt til denne Tjeneste at udtage Personel, der i Forvejen dyrker Brevduesporten, eller som i hvert Fald interesserer sig for den. Desuden maa de paagældende kunne nedskrive Meldinger læseligt efter Diktat, og de maa a f Piensyn til Forbindelsen mellem Slagene og Kommandoen være vant til at telefonere. Ligeledes kræves et almindeligt Kendskab til Affattelsen a f Meldinger og til de almindeligst anvendte Fo rkortelser. Uddannelsen kan under disse Forudsætninger være ret kortvarig. Det uddannede Personale bør ved de overordnede Kommandoer samles ved en særlig Gruppe. Denne Gruppes Opgave vil da navnlig blive at afhente Duerne fra Slagene, at passe dem, indtil den faar Ordre til at fordele dem til Afdelingerne, og endelig at oprette et Meldingssamlingssted, beliggende centralt fer de Slag, der har afgivet Duerne, samt at oprette Forbindelse mellem Meldingssamlingsstedet og den overordnede Kommando. Ved Fodfolket og Artilleriet bør det uddannede Personale knyttes til de respektive Forbindelsesgrupper, ved Rytteriet bør derimod findes en særlig Brevduegruppe ved hver Underafdeling. Alle Flyvere og Flyveobservatører maa være uddannede i Brevduetjeneste. Endvidere bør der paa Skolerne bibringes alle Befalingsmænd et alment Kendskab til denne Tjeneste. Ved alle Genindkaldelser bør afholdes Repetitionskursus, ligesom det bør være en fast Regel, at Brev duegrupperne er formerede med Brevduerne ved alle de større Efteraarsøvelser. Nogle vilde maaske herimod indvende, at efterhaanden som vi formerer alle disse Specialformationer (Forbindelsesgrupper, Pejlegrupper, Kommandogrupper, Brevduegrupper o. s. v.) vil det gaa saa haardt ud over Styrken, at der ikke bliver Personale nok tilbage i Geleddet. Denne Indvending er dog ikke berettiget for Brevduegruppernes Vedkommende, idet man maa erindre, at ved Anvendelsen a f Brevduer sparer man paa sine Ordonnanser. Navnlig ved Rytteriet, hvor det ofte drejer sig om lange Afstande, vil dette være en stor Fordel. Endelig maa det erindres, at naar Brevduerne er afsendt, har man jo Manden selv endnu og kan anvende ham som Geledsoldat.
Brevduerne føres ved Tropperne — inden Udleveringen til Afdelingerne — i store Kurve, der køres paa Automobil eller eventuelt i en Trainvogn, paa hvilken der er indrettet et Slag. Begge Føringsmaader har været anvendt under indeværende Aars Efteraarsøvelser med godt Resultat. Duerne har ved Udleveringen til Afdelingerne været i udmærket Stand, til Trods for lang Transport — indtil 14 Dage og over Afstande paa indtil 450 km. Naar Tropperne har modtaget Duerne, føres disse ved Rytteriet fortrinsvis i Tornystre af Kurvefletning eller Træ, ved andre Afdelinger i Haandkurve. Normalt kan en Kurv eller et Tornyster rumme 2— 3 Duer. De Forsøg, man i Løbet a f 1926 har afholdt med Transport a f Duer paa denne Maade, har givet udmærkede Resultater; man maa blot paase, at Kurven (Tornystret) er saaledes udstoppet med Træuld ell. lign., at Duen ligger fast under Transporten. Det har givet særligt gode Resultater, naar man foruden Anvendelsen a f Træuld enten har anbragt Duen i en Pose, saaledes at Hovedet sad frit i Posens Aabning, eller naar man har viklet en Avis uden om Duen og har sammenfoldet den bag Duens Hale og ladet den være aaben fortil. Som Eksempler paa, hvad Duerne har udholdt ved Forsøg anstillet her i Landet skal nævnes: Transport paa Hesteryg ved en Rytterpatrouille over en Distance a f indtil 110 km, heraf 44 km i Løbet a f 5 Timer i Mørke og ca. 25 km i Snestorm, alle tre Gangarter benyttet, Temperaturen svingende mellem + 5 Grader og -æ 2 Grader. Forsøget strakte sig over ca. 2 Dage. Den første Dag og Nat var det stille, ret klart Vejr, den anden Dag blæste det op og begyndte at sne, hen paa Eftermiddagen gik det over til Snestorm, der varede under Resten a f Forsøget. Transport paa Hesteryg i indtil 3 Dage (Ilvil a fholdt, hvor Duerne opholdt sig i særligt medførte Duegaarde) over en Afstand af indtil 160 km. Transport i Slag paa en Trainvogn i 6 Dage over en Afstand af ca. 150 km, derefter paa Hesteryg i Tornyster i 12 Timer, hvoraf en stor Del a f Tiden i Galop. Transport i Slag paa Trainvogn i 9 Dage, derefter Transport i Tornyster paa Hesteryg i 21 Timer, i hvilken Tid der er redet 55 km. Alle Duerne har efter Forsøgene været friske og flyvedygtige. Under Transporten er det vigtigt ofte at tilse Duerne for at sikre sig, at de stadigt ligger fast i Tornystret, at Fjerbeklædningen ikke er kommet i Klemme o. s. v. Jo oftere man kan give Duen H vil ved at slippe den løs i et større Rum eller en medført Duegaard — saadanne kan indrettes sammenfoldelige, saa de kan medføres paa Tornystret — des bedre. Saadanne H vil forøger i høj Grad Duens Præstationsevne og er efter længere Tids Transport nødvendig. Jo flere og længere Hvil, desto mere Nytte a f Duen. Under saadanne Hvil fodres og vandes Duen, hvilket bør ske 2 Gange om Dagen under Hensyn til det Tidspunkt, hvor Duerne paaregnes løsladt. Skal Duen løslades i Løbet a f en Formiddag, bør de ikke have Foder senere end den foregaaende Aften. Duerne er ret haardføre og kan i Nødsfald klare sig uden Føde ca. 24 Timer, naar de 1 å 2 Gange faar Vand. De kan endelig opholde sig ca. ;1/L> Dag i Kurv eller Tornyster (eventuelt Brødpose) uden Foder og Vand. I stærk Kulde, Regn eller Snevejr maa Duerne beskyttes mod Vejrliget, almindeligvis ved at man omvikler Tornyster eller Kurv med Presenninger eller Voksdug eller under Ophold paa Stedet ved at søge Husly. Den Mand, der ved Fodfolket (Artilleriet) bærer Kurvene, bør normalt opholde sig ved det paagældende Troppeleds Hovedstyrke (Reserve), saaledes at Duerne ikke udsættes for stærke Rystelser ved, at Manden under Fremrykningen skal falde hurtigt ned. Bliver en Styrke, der har tildelt Brevduer, overfaldet eller forfulgt a f Fjenden, og der ikke er Tid til at afsende Duerne med Melding, skal de slippes løs eller dræbes. Duen vil næppe kunne svare til de stærke Rystelser, den vil blive udsat for under Forfølgning eller Haangemæng; endeligt bør Duerne aldrig falde i Fjendehaand, da dette kan føre til, at man modtager falske Meldinger med Brevduen.
Den Hastighed, med hvilken Duen søger hjem til Slaget, kan variere ret betydeligt. Fra Forsøg afholdt her i Landet i indeværende A a r haves blandt andet følgende Resultater: Efter Transport paa Trainvogn i 6 Dage og efter Transport paa Hesteryg med en Rytterpatrouille, der fortrinsvis bevægede sig i Galop over længere Strækninger, løslades en Due. Afstand til Slaget ca. 100 km. Ankomst til Slaget 70 Minutter efter Løsladelsen. Altsaa en ganske overordentlig smuk Præstation.
E fte r Transport paa Trainvogn i 14 Dage løslodes en Due. Afstand til Slaget 12 km. Ankomst til Slaget 15 Minutter efter Løsladelsen. Endelig findes talrige Eksempler paa, at Duer efter Transport paa Automobil over Afstande liggende indenfor 25 km samt efter Transport paa Hesteryg ved Rytterpatrouiller paa Afstande indenfor ca. 15 km løslades og naar det ca. 15— 20 km borteliggende Slag med en Gennemsnitshastighed af 1 km i Løbet af 2— 3 Minutter. Smukke Eksempler (Kilometeren fløjet paa mindre end 1 Minut) paa Duens Præstationsevner paa Afstande op til 800 km mellem Løsladested og Slag haves i rigelig Mængde her i Landet, men kan næppe have Interesse for Brevduetjenesten ved Tropperne. Den franske Brevdueinstruktion a f 1918 anfører, at Brevduer er hurtigere Forbindelsesmiddel end Automobil og Motorcykel. En tysk Brevdueinstruktion regner med, at Duens Gennemsnitshastighed er 1 km pr. Minut. F. Culmann: „Cours de Tactique générale d’apres l’Experiment de la grande guerre", Paris 1922 an fører: Gennemsnitshastigheden under Flugten er 8— 900 m pr. Minut. Den største Hastighed, der er opnaaet i Danmark, er 2 (4 km pr. Minut. Almindeligvis er Gennemsnitshastigheden større paa længere Afstande (over ca. 50 km) og mindre paa kortere Afstande. Man kan næppe tage meget Fejl, naar man paa de længere Afstande regner med en Gennemsnitshastighed af 1 km pr. Minut og paa kortere Afstande med Kilometeren fløjet i 2 å 3 Minutter. Dette hænger sammen med, at Duen bruger en vis Tid til at komme op i Luften og til at orientere sig (det angives, at Duen kan se 20 Gange saa langt som et Menneske), inden den sætter Kurs mod Hjemmet, desuden benytter den en vis Tid til at gaa ned og til at komme ind paa Slaget. Disse Tider er omtrent ens for korte og længere Afstande og fører bl. a. til, at Gennemsnitshastigheden bliver mindre paa korte Afstande end paa lange. Endelig maa man ved Tidsberegning regne med, at der gaar ca. 5 Minutter fra det Øjeblik, Meldingen er skrevet færdig, til Duen slippes.
Hvor stor Sikkerhed har man nu for, at Duen fly ver hjem? Dette kommer an paa mange Forhold, bl. a. om det er en gammel, trænet Due, eller om det er unge uerfarne Dyr, om Duen er i god Træning, eller om det er længe siden, den sidst har fløjet, om Vejret er klart eller diset, om dej' er Medvind eller Modvind, om det faldei' ind med Regn eller Sne, om Mørket falder paa undervejs, om Duen undervejs træ ffer Dueflokke, den kan slaa sig sammen med (hvad der dog i Reglen kun finder Sted for unge uprøvede Duers Vedkommende), om det er i Fældningsperioden eller ej o. s. v. Afsender man paa kortere Afstande 2 højst 3 Duer efter Vejrliget og Duernes Træningsgrad, har man antagelig samme Udsigter for, at Meldingen kommer ind som ved Afsendelsen af en Ordonnans. Paa stdrre A f stande maa Antallet forøges med 1 Due for hver 100 km, Afstanden vokser. Duerne maa ikke sendes samtidig, der maa være et Mellemrum paa c. 10 Minutter. De skal helst afsendes paa Steder, hvor høje Træer, Telegraf- eller Telefontraade ikke kan hindre Duen i at komme op og ikke frister den til et — i Reglen ganske kortvarigt — Hvil. Endelig bør de ikke opsendes paa Steder, hvor der er større Dueflokke ,da man i saa Fald risikerer, at de slaar sig sammen med disse. Det er mest praktisk altid at anvende de uddannede Brevduefolk parvis, idet det letter saavel Depecheskrivning som Duernes Udtagelse af Transportmidlet og deres Løsladelse. I Regn, stærk Taage og Snevejr bør Duerne ikke loslades. Om Natten kan de anvendes, men Resultatet er højst usikkert; om Dagen bør de ikke slippes, før Morgendisen er forsvunden og ikke senere, end at cie kan naa Slaget inden Mørkets Frembrud. Gas synes ikke at paavirke Duerne. Det før nævnte engelske Signal trainings Part II anfører som Fordele ved Brevduer: „De kan flyve gennem Gas og Artilleriets Spærreild". Under Verdenskrigen forsøgte man i Frankrig at træne særlige „Natduer". Det Rum, de opholdt sig i, holdtes stadig, Dag og Nat, oplyst med stærkt rødt, elektrisk Lys. Saaledes blev Indgangsaabningen til Slaget ogsaa oplyst. Duerne blev aldrig sluppet ud før efter Mørkets Frembrud, og de blev trænet efterhaanden paa længere og længere Afstande til at finde Slaget ved Hjælp a f det røde Lys. Resultatet skal have været, at Duerne med Lethed fandt hjem om Natten fra A fstande paa op til 10— 15 km.
Man kan benytte forskellige Metoder, naar man skal anbringe Depechen paa Duen. Oprindeligt rullede man Depechen sammen og anbragte den ved Duens Hals, senere under Vingen. Man kunde anbringe den sammenrullede Depeche i en Pennepose, der blev syet fast ved Ribben af en a f Halefjerene. Under Belejringen a f Paris anvendtes Duerne til at overbringe saavel politiske som militære, kommercielle og rent private Meddelelser. Det var derfor meget vigtigt, at hver Due kunde medføre mange Meddelelser. Man anvendte derfor følgende Maade. Ved Fotomikroskopi overførtes Depecherne paa ganske tynde Hinder. En Due kunde bære 18 saadanne Hinder, der ialt kun vejede gr. Hver Hinde kunde optage 12— 16 trykte Foliosider, der blev inddelt til c. 3000 forskellige Meddelelser. En enkelt Due kunde saaledes medføre c. 50,000 Depecher. Nu til Dags anvender man almindeligvis Alum iniumsdepecheholdere, der ved en Ring fastgøres til Duens Ben.
Til Trods for at der, som ovenfor anført, er en Del Forsigtighedsregler at iagttage ved Anvendelsen af Brevduer, kan man selv under meget smaa Forhold, hvor det kun drejer sig om kortere Afstande, have stor N ytte a f Duerne. Under dette Efteraars Divisionsøvelser haves mange Eksempler herpaa. Under en af Øvelserne var Situationen den, at det Parti, der havde Duerne tildelt, skulde rykke frem mod en Fjende, der havde besat Overgangene over et større Vandløb. Partiets Rytterpatrouiller var ialt udstyret med 10 Brevduer. Rytterpatrouillerne trængte frem over det nævnte Vandløb og havde som Følge heraf vanskelige Forhold for sine Melderyttere. 1 7 Tilfælde er Ryttermeldinger afsendt samtidigt med Brevduemeldinger, og til Trods for at Telefonforbindelsen til Slaget var meget vanskelig, da man under Fredsforhold ikke kan stille Linier fast igennem fra Slag til Kommando, og da Forbindelsen skulde opnaas gennem mange smaa Landcentraler, naaede man særdeles gunstige Resultater. Den første og anden a f de omtalte 7 Meldinger indkom til Kommandoen 46 Minutter efter den tilsvarende Rytterordonnans, Opnaaelse af Telefonforbindelse tog i disse Tilfælde 33 Minutter; den tredie Melding kom 17 Minutter før, den fjerde 2 Timer og 28 Minutter før, den femte 16 Minutter før, den sjette 3 Timer og 1 Minutter før og den syvende 3 Timer før den tilsvarende Rytterordonnans. I de to første Tilfælde havde Rytterne kun ganske kort Meldevej, og dette i Forbindelse med den vanskelige Telefonforbindelse har begunstiget Rytteren i Forhold til Brevduen. I de sidste 5 Tilfælde havde Rytteren Meldeveje paa indtil c. 10 km. Duernes Flyvepræstationer under denne Øvelse var endda ikke særlig gode, idet de gennemsnitligt brugte op mod 3 Minutter om Kilometeren. Afstand til Slaget c. 20 km.
Til Fordel for Brevduers Anvendelse frem for Rytterordonnanser under saadanne Forhold, som lige omtalt, taler tillige, at der kun er ringe Sandsynlighed for, at Duen under sin Fart skulde blive generet af Fjenden (det er meget vanskeligt at skyde en Due under Flugten, navnligt da der antageligt kun vil være militære Projektiler til Raadighed), hvorimod Rytterordonnansen, der skal passere Fjenden paa sin Vej fra Patrouillen til Kommandoen, er ganske anderledes udsat for Farer. Under virkelige Forhold, hvor man ikke tør stole paa, at en enkelt Rytter, maaske knapt nok at to, under disse Forhold naar tilbage, vilde man i Løbet af kort Tid berøve sine Patrouiller en betydelig Del a f deres K ra ft ved Afsendelsen af Ordonnanser. Gælder det en meget vigtig Melding, bør naturligvis de reglementariske Bestemmelser om at afsende Meldingen ad flere Veje anvendes, saaledes at man baade anvender Rytterordonnans og Brevdue. Af 38 Duer, der under Efteraarsøvelserne 1926 anvendtes paa Afstande op til c. 20 km, kom ingen senere til Slaget end knapt 2 Timer efter Løsladelsen. Man havde saaledes her et Eksempel paa, at man med 100 e/r Sikkerhed kunde afsende sine Meldinger med Brevduerne. Af 10 Duer, der var blevet transporteret paa Trainvogne over Afstande op til 450 km, og som desuden havde tilbagelagt betydelige Afstande paa Hesteryg under Øvelserne, og som blev løsladt paa Afstande fra 12 til 100 km fra Slaget, indkom de 5 med tilfredsstillende Resultat, hvorimod 5 udeblev. 1 sidstnævnte Tilfælde havde man altsaa efter disse store Anstrengelser, over store Afstande, endda i daarligt, regnfuldt og uklart Vejr, 50 c/c Sikkerhed for, at Meldingerne kom ind. Teoretisk kunde man med andre Ord have været sikker i sin Sag, naar man havde anvendt 2 Duer til hver Melding.
Forsøg med Afsendelse af Brevduemelding fra Flyver har i A a r særlig været prøvet ved Marinen, ligesom man ogsaa her har gjort Forsøg med Afsendelse af Brevduemeldinger fra Skibe. Forsøg med Afsendelse af Brevduer fra Flyvere fra Sjælland, Lolland, Falster og Hesselø har givet til Resultat, at a f 70 opsendte Duer kom 38 ind med tilfredsstillende Resultat. 23 Duer kom først ind Dagen efter eller senere. 9 Duer udeblev. Forsøgene var afholdt under forskellige Vejrforhold, dels klart og stille Vejr, dels let skyet, overtrukket og blæsende Vejr, dels i Regnvejr. Forsøgene gav en Sikkerhedsprocent paa 54 '/<. Man kunde saaledes ogsaa her teoretisk set have haft Sikkerhed for, at de afsendte Meldinger kom tilfredsstillende ind, dersom man havde afsendt hver Melding med 2 Duer. Naar man løslader Duer fra Flyvemaskiner, maa man passe paa, at de kommer helt fri af Maskinen. Man bør derfor bøje Hovedet ind under Vingen. Duen falder da et Stykke gennem Luften, inden den kan begynde Flugten.
Inden A fslutning kan jeg ikke undlade at citere følgende Udtalelse om Brevduer: 3’ bajerske Infanteridivisiou: Instruks for E fterretningstjenesten a f 15/3 1917, Afsnit VI, Punkt 16: „Brevduen. Denne er den nemmeste og paalideligste Budbringer, der kan anvendes fra de forreste Skyttegrave." M. Schwarte: Die militärische Lehren des grossen Krieges, Berlin 1920, Side 365: „Brevduerne viste sig snart som et fortræ ffeligt Orienteringsmiddel for Føringen. Selv den voldsomste Ild hindrede dem ikke i deres Virksomhed. Ganske vist var Tropperne først mistroiske overfor dem, men snart var deres Paalidelighed almindeligt anerkendt, og E f terspørgselen steg hurtigt." Samme Bog, Side 367:
„Brevduen har bevist, at den er et af de hurtigste og sikreste Efterretningsmidler." F. Culmann: „Cours de Tactique générale d’apres l’Ekspérience de la grande guerre", Paris 1922, Side 65 : „Brevduen er et sikkert og nøjagtigt Forbindelsesmiddel, som kan bruges under alle Forhold (Artilleribeskydning, Gas) undtagen om Natten; den har under Krigen vist sig at være det eneste Forbindelsesmiddel fra fremskudte Tropper, der var afskaaret fra at anvende andre Meddelelsesmidler." Commandant Henri Caere slutter en Artikel om Brevduer i L ’Illustration for April 1920 saaledes. „Lad os bevare et taknemligt Minde om Frankrigs Duer, om disse nyttige Hjælpere, om disse modige Fly vere, som under Frihedskampen hjalp os til Sejren og sparede os saa mange kostbare Liv." Til Slut vil jeg citere Valdemar Rørdams smukke Motto for de danske Brevdueforeninger:
Dansk Bud mellem danske Sind,
Flyv, Due, ved Nat og Dag!
Sortner Himmel og hvirvler Vind,
Flyv, Due, for Danmarks Flag.
