De Bomber, der anvendes til Nedkastning fra Flyvemaskiner, bestaar af et Staalhylster af en slank Pæreform forsynet med Styrefinner af tynd Staalplade paa den slanke Bagpart. Bomberne kan deles i Sprængbomber, Giftgasbomber og Brandbomber. Sprængbomberne er de hyppigst anvendte; de udstyres med følsomt og øjeblikkeligt virkende Perkussionsbrandrør, naar de anvendes mod levende Maal, overfor hvilke man vil opnaa Minevirkning. Sammenlignet med Artilleriets Projektiler udmærker Flyverbomben sig ved, at en stor Procentdel af dens Vægt (ca. 50",,) udgøres af Sprængladninden; dette er muligt, fordi Flyverbomben „slippes“ løs i Rummet og ikke som Artilleriprojektilet skal udholde de stærke Paavirkninger i Skudafgangen; den kan derfor være langt mere tyndvægget.
Bomberne ophænges enten under Maskinens Underplan eller inde i Maskinens Krop. Den førstnævnte Anbringelsesmaade er den simpleste, men den sidste har den Fordel, at Bomberne under Flugten ikke yder nogen ekstra Luftmodstand. Hvad enten de anbringes paa den ene eller den anden Maade, maa de anbringes nærved og ligeligt fordelt om Tyngdepunktet, saaledes at den Omstændighed, at de slippes, ikke bringer Maskinen ud af Ligevægt. Bomberne maa være sikrede; Sikringen er ofte dobbelt, saaledes at den ene Sikring ophæves i det øjeblik, Bomben udløses fra Flyvemaskinen, medens den sidste Afsikring foretages under den første Del af Faldet ved Hjælp af en paa Bomben anbragt lille Luftskrue, der drives rundt af den relative Luftstrøm. Bombernes Størrelse er meget varierende. I saa godt som alle de krigsførende Lande bar man i stort Antal anvendt en Bombetype paa ca. 10 kg, der hovedsagelig anvendtes mod Personel. En Bombetype paa ca. 50 kg var ogsaa almindelig anvendt, men man anvendte iøvrigt Bomber i vekslende Størrelser lige op til 1000 kg. De meget store Bomber har dog kun været anvendt i ret ringe Tal.
Man kan efter Omstændighederne kaste hele Maskinens Bombelast paa een Gang eller af flere Gange. Ved M askiner, hvis Bombelast bestaar af mange Bomber, kan man have en Anordning, der tillader, at man slipper Bomberne i Rækkefølge med regelmæssige Mellemrum; disse Mellemrum kan gøres større eller mindre efter Maskinens Fart over Jorden og Bombernes Virkningsradius. Bomberne fordeler sig paa Jorden i en Række, hvorfor denne Maade at kaste paa kaldes at udføre Rækkekast. Luftbombardement kan udføres om Dagen eller om Natten; Bombardementsflyvemaskinerne deles svarende hertil i Dag- og Natbombardementsmaskiner.
Dagbombardementsmaskinerne maa regne med at komme i Kamp; de maa derfor være vel bevæbnede og maa besidde en ikke for ringe Hastighed, Manøvreevne og Stigeevne. Natbombardementsmaskinerne har derimod hidtil kunnet regne med at undgaa Kamp og har derfor kun en svag Bevæbning for alle T ilfældes Skyld, og de Krav, der stilles til deres Hastighed,Stigeevne ogManøvreevne, er ret beskedne, hvilket betyder, at de til Gengæld kan faa en betydelig Bæreevne. De medførte Bombemængder er derfor relativt større for Natbombardementsmaskinernes end for Dagbombardementsmaskinernes Vedkommende. Man kan regne, at en god Dagbombardementsmaskine kan medføre ca. l'é, kg og en god Natbombardementsmaskine ca. 3 kg Bomber pr. Hestekraft. Til Gengæld ligger Dagbombardementsmaskinernes Fart som Regel fra 160 — 190 km t, medens Natbombardementsmaskinernes oftest kun er 120 - 140 km t. Hestekraften for Bombardementsmaskintyper kan variere fra ca. 250 HK og op til ca. 1000 HK. Bomberne kastes nu altid med Benyttelse af Sigteapparater, hvilket har forøget Præcisionen betydeligt; dog er denne statlig langt ringere end for Artilleriets Vedkommende. Den sandsynlige Afvigelse for gode Bomber kastede med rigtigt Sigte er ca. 60 m; den varierer kun lidt med Højden. De Maal, man sætter sine Bombardementsmaskiner an imod, er i det væsentlige de samme, som man vilde bruge sit Artilleri imod, hvis dette kunde faa Ram paa dem. Da Træfsikkerheden er mindre og Risikoen i Forhold til Virkningen større ved Flyverbombardementer end ved Artilleribeskydning, anvender man ikke Flyverbombardement mod Maal, der ligger indenfor Artilleriets Rækkevidde, hvis de da ikke ligger i død Vinkel for dette. Endvidere bruges Flyverbombardement ikke overfor Maal, der er af ringe Udstrækning eller for modstandsdygtige, idet Flyverbomberne jo har forholdsvis ringe Træfsikkerhed og Gennemslagskraft.
Karakteristisk for Bombardementsflyvevæsenet er det, at dets Virkningsomraade er meget dybt, idet Maskinernes militærere Aktionsradius ofte er 4 -600 km, og at det derfor kan anvendes mod Maal, der sjældent eller aldrig kommer indenfor Artilleriets Rækkevidde, saasom: be'agte Lokaliteter, højere Stabe, Flyvepladser, i Drift værende Jernbaner, Havneanlæg, vigtige Byer, Depoter, Fabrikker, Administrations- og Regeringsorganer m. v. Brandbomberne anvendes mod Kantonnementer, industrielle Anlæg, Depoter m. m. Giftgasbomberne anvendes f. Eks. til at spærre sandsynlige Fremrykningslinier for Fjenden, samt til at forlænge Virkningen af Bombardement med Sprængbomber, idet man ved at blande Sprængbomberne med Giftgasbomber med en meget bestandig Gas kan vanskeliggøre Reparationen af den anrettede Skade. Under Verdenskrigen har ingen af de krigsførende Parter vovet at anvende Giftgasbomber mod Byer, overfor hvilke deres Virkning sikkert vil være forfærdelig.
Natbombardementsmaskinerne har som ovenfor omtalt hidtil kunnet regne med at undgaa Kamp og vi! vel ogsaa tildels kunne gøre det i Fremtiden. Man kan derfor udnytte deres Aktionsradius fuldt ud og sætte dem an mod fjerne Maal. Da Natbombardementsmaskinerne, som vi ovenfor har set, er store Bombeslæbere, kan de bl. a. med Fordel bruges til Bombardementer, ved hvilke man tilstræber store materielle Ødelæggelser, f. Eks. Bombardementer af industrielle Anlæg og af Havne og Banegaarde. Paa Grund af Fare for Sammenstød i Mørket maa Natbombardementsmaskinerne flyve enkeltvis, og hvis f. Eks. en Eskadrille skal bombardere et Maal, maa Eskadrillechefen afsende Maskinerne med saa stort Mellemrum, at han ikke risikerer, at en efterfølgende Maskine indhenter en foregaaende; endvidere maa man lade de hjemgaaende Maskiner følge en anden Vej, end de udgaaende. Paa Grund af disse Forhold maa man ved Natbombardement give Afkald paa den samlede, overraskende Virkning, der kan opnaas ved Bombardement om Dagen, hvor Maskinerne optræder i sluttede Formationer. Til Gengæld opnaar man ved at udstrække Bombardementet over lang Tid, at Fjenden længe holdes i den ubekvemme og opslidende Tilstand, der indtræder, naar der blæses Flyveralarm. Flyvning om Natten er mulig i klare Nætter; Maaneskin begunstiger Natflyvningen. Flyvepladsen, hvoipaa Maskinerne skal lande, maa oplyses ved Projektører, der træder i Virksomhed, naar Maskinerne, der kommer og vil lande, afgiver et bestemt aftalt Signal.
Visse Maal er vanskelige at finde om Natten, og man er af Hensyn til Orientering om ikke bundet til saa dog stærkt fristet til at følge bestemte Ledelinier. Dagbombardementet er karakteriseret ved, at det altid straks vil vække Fjendens Opmærksomhed og blive Genstand for lians Afværgningsbestræbelser; navnlig vil Fjendens Kampflyvevæsen straks træde i Virksomhed og søge at nedkæmpe Bombardementsmaskinerne; disse maa derfor for at beskytte sig formere regelrette sluttede Formationer (Flugter), i hvilke Maskinerne gensidig bestryger hverandres døde Vinkler med Maskingeværild. Man samler sjældent mere en 7— 8 Maskiner i en Flugt, men flere Flugter kan følges ad i indbyrdes Forbindelse. Oftest sikres Bombardementstogtet yderligere af Kampflyvemaskiner, der enten kan ledsage Bombardementsmaskinerne hele Vejen eller kan hjælpe dem over det farlige Omraade nær Fronten paa Udturen og derefter gaa dem i Møde og lijæ'pe dem hjem igen over det farlige Omraade, naar Hvervet er endt. Man søger principielt at holde de Maal, man bombarderer om Natten, under Ild ogsaa om Dagen; det er navnlig overfor industrielle Anlæg af Betydning, at Arbejderne heller ikke om Dagen ved sig i Sikkerhed i Fabrikkerne. Ofte vil imidlertid de fjendtlige Afværgningsforansiallmrgt r være saa effektive, at man maa indskrænke sig til at operere mod Maal paa kortere Hold, overfor hvilke man kan komme til at virke mere overraskende. Dagbombardementsmaskinerne virker oftere end Natbombardementsmaskinerne med lette Bomber mod levende Maal og anvender hyppigt Rækkekast, hvorved man opnaar at belægge et Stykke Terrain med Bomber, idet Formationens Frontbredde bestemmer Bredden og Rækkens Længde Dybden af dette Stykke.
C. Førslev.
