Officerslonningerne er bestemte ved Lenningsloven af 15 1867 i Forbindelse med de paa de aarlige Finanslove bevilgede Tillæg, nemlig: Lenningstillæg for Premierlejtnanter (siden '10 1872), Dyrtidstillæg for de Oficerer, hvis samlede Embedsindtægter ikke naar 2500 kr. (siden . 1880). Midlertidigt Lonningstillæg for de Officerer, hvis samlede
Embedsindtægter ikke naar 1500 kr. (siden 1901).
I Henhold hertil lonnes Officererne efter deres Grad, og saaledes at de inden for Graden inddeles i Lonningsklasser.
Lenningen bliver paa denne Maade uafhængig af Tjenestealderen og derfor afhængig af Forfremmelsesforholdene, saaledes som disse udvikler sig efter de gældende Härlove.
En Undersogelse af, om de nuværende Lenninger er tidssvarende, maa derfor omfatte en Undersogelse af de Forandringer, som Lonningerne faktisk er undergaaede som Folge af Forandringer i Forfremmelsesforholdene.
Forfremmelsesforholdenes Udvikling, siden Härloren af 1867 traadte i kralt, er udførligt belyst af Prmit. P. L.M. Birke i Militart Tidsskrift for den 15, 1904. Af de der givne Oplysninger tillader vi os af Hensyn til det her omhandlede Sporgsmaal at fremdrage, at i Fodfolket har
Der har saaledes efter Hærlovsforandringen i 1880 været en kortvarig gunstig Periode men derefter en stadig og temmelig regelmæssig Tilbagegang i Forfremmelsesforholdene til Kaptajn, og denne Tilbagegang vil fortsatte sig endnu et Par Aar, hvorefter 17 Aar vil blive den gennemsnitlige Tjenestid som Premierlojtnant. Modsætning hertil har Forfremmelsesforholdene fra Kaptajn til Oberstlojtnant været temmelig konstante, idet Kaptajnstidens Længde kun har svinget mellem 12-14 Aar.
I de andre Vaaben er Forholdene for Tiden ikke meget afvigende herfra. De ældste Premierlojtnanter i Rytteriet og Artilleriet har nu 159 Aars Anciennitet, i Ingeniorkorpset derimod kun 12. Aar, men Antallet er her meget ringe og Forfremmelsesforholdene derfor svingende. De ældste Kaptajner (Ritmestre) i Rytteriet, Artilleriet og Ingeniørkorpset har for Tiden henholdsvis 12/4, 15, og 14'Aars Anciennitet.
Man vil derfor uden at begaa sterre Fejl kunne legge Forholdene i Fodfolket til Grund for sine Beregninger.
Regner man nu som Gennemsnit for Tidsrummet fra Lenningslovens Vedtagelse og indtil Dyrtidstilleget blev bevilget, 10 Aars Tjeneste som Premierlojtnant, og som Gennemsnit i Fremtidan 17 Aars Tjeneste i denne Grad medens man ansætter Kaptajnernes Tjenestetid saavel i det nævnte Tidsrum som i Fremtiden til 13 Aar, saa vil Louningsforholdene stille sig saaledes:
Lønningerne for Premierlejtnanter og kaptajner er saaledes til Trods for de bevilgede Dyrtidstillæg og midlertidige Lonningstillæg kun i et eneste Tjenestcaar blevne forhojede, og tager man Oflicerernes forste 25 Tjenesteaar under eet, ses Lonningerne fremtidig at blive gennemsnitlig over 500 kr. lavere aarlig, endlen Gang Lonningsloven blev fastsat, og saa er der ikke engang taget Hensyn til Lonningsnedgangen for de kaptajner, der opnaar Ud. nævnelse til Oberstlojtnanter efter 30 Aars Tjeneste som fast Oficer i Stedet for efter 23 Aars Tjeneste.
Tages Hensyn til Levealderen for de Onlicerer, der er uduzevnte efter Hærloven af 1880, sammenlignet med dem. der udnævntes efter Harloven af 1867, har Ollicererne nu den Fordel at opnaa Premierlojtnantsgraden gennemsnitlig 2 Aar tidligere. Naar dette tages med i Beregning, og man sammenligner Lonningerne ikke i forhold til Tjenestealder men i forhold til Levealder, vil man paa samme Maade som oven for faa, at Lonningsnedgangen - i stedet for c. 500 kr. aarlig - bliver c. 330 kr. aarlig for hele Premier lajtnants- og Kaptajnstiden.
Ovenstaaende Betragtninger viser, at en fremtidig Lonningslov, der ikke, - bortset fra de hojere 01l'icerers Lonninger - forager Lonningerne for samtlige Premierlojtnanter og Kaptajner med gennemsnitlig 330 Kr. arlig, er daarligere end Lonningsloven af 1867 med tilhorende Tillig
Alene dette, at bringe Lonningerne op paa samme Hajde, som da Lonningsloven af 1867 blev given, vil bevirke en aarlig Merudgift for Staten af 201,600 kr.
Det fremganar formentlig tillige af ovenstaaende, at en Lonningsmande, der er saa alhangig af Forfremmelsesforholdene som den nuværende, er uheldig. Det synes derfor naturligt at gaa over til en Lonningsmaade, hvorefter Tjenestetidens Langile som fast Ollieer danner Hovedgrundlaget for lon ningsberegningen.
Uden at komme nærmere ind paa alle de Forhold, saat som Pengenes Værdiforringelse, Livsfornedenlerlernes Stig ning, andre Statsborgeres, særlig Embedsmændenes forbedrede Livsvilkaar siden 1867 m.m., der i hej Grad taler til Gunst for en Forhojelse af Officerslonningerne, skal her fremsættes folgende Forslag til Lonninger for Officerer:
Hærens faste Officerer lonnes med en Begyndelseslon al 1200 kr. aarlig og et Alderstillæg af 400 Kr. aarlig for hver 4 Aars Tjeneste. Desuden gives ved enhver Forfremmelse til hojere Grad et Gradstillæg af 800 Kr. aarlig.
Hvis et saadant Forslag blev til Lov, vilde Officerernes Lonningsvilkaar stille sig saaledes:
Forogelsen ses fortrinsvis at falde netop paa de Klasser, Premierlojtnanterne (navnlig de ældre) og Kaptajnerne, der særlig har lidt under de daarlige Forfremmelsesforhold, og som derfor under Hensyn til deres højere Levealder nu er de i okonomisk Henseende uheldigst stillede.
For Oberstklassens Vedkommende falder Forhøjelsen særlig paa Oberstgraden, idet Forfremmelse til Oberst efter Forlaget bliver et Lonningsavancement.
Forslaget vil modvirke, at Officerernes Lønningsvilkaar bliver væsentlig daarligere, samtidig med at Avancementet bliver langsommere. Ligeledes vil Forbigaaelse ved Forfremmelse ikke faa saa stor okonomisk Betydning som nu. Dette er særlig betydningsfuldt for de mange Kaptajner, der ikke forfremmes til Oberstløjtnanter.
For Statskassen vil Udgiften til Lonninger som foran omtalt blive mindre, naar Forfremmelsesforholdene forbedres, uden at Officererne kan siges at blive daarligere lønnede, idet den enkeltes Lonning paa Grund af Forfremmelse til en hojere Grad dog bliver storre.
Lonningsforholdene for de med Officerer ligestillede Embedsmænd er ikke behandlede ovenfor, da Forslaget ikke uden. en Del Modifikationer kan bringes til Anvendelse paa dem. Det vil imidlertid ogsaa for deres Vedkommende være naturligt at gaa over til en Lonningsmaade som i ovennævnte Forslag og beregnet saaledes, at der derved fremkommer en passende Lonningsforhøjelse. Sættes denne til 20%, lige som i ovennævnte Forslag, vil Statens Merudgift herved andrage c. 66,000 Kr.
0.
