Naar Hans Majestæt Kongen den 26’ September fylder 75 Aar, vil Hans Majestæt som vel ingen tidligere, dansk Konge blive hilst og hyldet af hele det danske Folk; men næppe fra nogen anden Kreds vil den Hyldest, der paa denne Dag vil strømme Kongen i Møde, være varmere, mere inderlig og mere dybfølt end fra Hærens Officerskorps; thi vi føler, hvis Takthensyn tillader at bruge dette Udtryk i Forbindelse med Hans Majestæts ophøjede Personlighed, at Kongen er »en af vore«. Fra sin tidligste Ungdom har Kong Christian tilhørt Hæren, har gennemgaaet ganske den samme soldatermæssige Uddannelse, som kræves af enhver fast Officer, har som alle andre Officerer tjent sig op gennem alle Grader, indtil Kongen i 1911 udnævntes til Generalmajor. Som Kronprins gjorde Hans Majestæt ofte Det krigsvidenslcabelige Selskab den store Ære at komme til Selskabets Mødeaftener og at deltage i Diskussionen ganske paa lige Fod med andre, og den 28’ Januar 1911 holdt Kronprins Christian i Selskabet et Foredrag om Samvirke mellem Fodfolk og Artilleri, et Foredrag, der skulde blive skelsættende for dette for Hærens Kampkraft saa vigtige Spørgsmaal. Og endelig viste Kongen efter Kong Frederik den VIIFs Død Det krigsvidenskabelige Selskab den store Naade at overtage Protektoratet over dette. Intet Under, at Hærens Officerer føler den inderligste Tilknytning til Kongen, vor øverste Krigsherre. Glæde og Sorg, Fremgang og Modgang har vekslet i Hans Majestæt Kongens Regeringstid gennem en Menneskealder; men altid har vi i Tillid og Tryghed følt os ledede af den samme stærke og dog følsomme Haand, og altid har det danske Folk under skiftende Kaar kunnet se op til sin Konge. Det blev Kongens tunge Lod at føre vort Land og Folk gennem to Verdenskriges Ragnarok.
I de skæbnetunge Augustdage 19H greb Kongen med Klogskab og lykkelig Haand afgørende ind i Begivenhederne, en Handlemaade, der blev medvirkende Aarsag til, at Krigen med alle dens Rædsler gik Danmarks Dør forbi. Saa oprandt de lyse og lykkelige Genforeningsdage i 1920 med Kongens historiske Ridt over den gamle Grænse ind i det genvundne, gamle, danske Land, hvor det overalt med en gudbenaadet, kongelig Evne lykkedes at vise, hvor tæt Hans Majestæt havde taget sine nye Undersaatter til sit Hjerte, et Troskabsforhold, der styrkedes gennem Deres Majestæter Kongens og Dronningens talrige Rejser i det genvundne Land. Herefter fulgte den lange Række Arbejds- og Hverdagsaar, i Medgang og i Modgang, hvor Kongens mandige, djærve og ligefremme Væremaade yderligere indtog alles Hjerter og gjorde Konge og Folk til en uadskillelig Enhed, der i de tunge Tider bestod sin Prøve.
Den 9’ April 19UO slog Lynet brat ned i Danmarks skrøbelige Hus. Ved Voldsmagtens æreløse og skændige Overfald mistede vi de kosteligste af alle Goder: Frihed, Selvstændighed og Ret, og senere fulgte Udplyndring, Terror og Mord. Men i disse de tungeste Skæbneaar i vort Fædrelands Historie var Kongen det faste Samlingsmærke for hele det danske Folk. I dyb Hengivenhed, Tillid og Tro saa Folket op til Kongens faste, værdige og kærnedanske Holdning og fulgte ham samlet ad den tunge, tornebestrøede Vej. Hvad det danske Folk skylder Hans Majestæt for udøvet Kongegerning i disse skæbnetunge Aar, kan Historiens Dom først til sin Tid tilfulde fastslaa. Men naar dette er sagt, maa ingen dansk nogensinde glemme, at Kongen i gode som i onde Tider ved sin Side har haft en Dronning, der var sit Land en god og trofast Moder. Da Freden oprandt den 5’ Maj, og Frihed, Selvstændighed og Ret dermed vendte tilbage til vort Fædreland, fyldtes vi alle med en ufattelig Glæde og Lykke; men midt i Lykken gik vore Tanker til Landets Konge i dyb Taknemmelighed mod Forsynet over, at det blev forundt Kong Christian, der mere end nogen anden dansk har baaret Krigens Byrde og Tryk, at opleve denne lykkelige og uforglemmelige Dag sammen med sit Folk.
Saa bringer da Det krigsvidenskabelige Selskab sin høje Protektor, Hans Majestæt Kongen, sin allerunderdanigste Lykønskning og Hyldest paa Højtidsdagen den 26’ September med Tak for, hvad Kongen har betydet ogsaa for dette Selskab gennem de mange Aar. Hertil knytter Det krigsvidenskabelige Selskab et inderligt Ønske og Haab om, at det endnu i en Aarrække maa blive Hans Majestæt Kongen med Dronningen ved sin Side forundt under vort gamle Flag at lede Genrejsningen af et nyt, frit og lykkeligt Danmark.
H. Rolsted,
Formand, for Det krigsvidenskabelige Selskab.
