I Efteraaret 1916 paa Hjemrejse fra Dansk Vestindien havde jeg Lejlighed til at besøge den amerikanske Officerskole, og da nogle Ord om denne Skole maaske netop nu kan have nogen Interesse, skal jeg nedenstaaende forsøge at give et Indtryk af, under hvilke Forhold og hvorledes „U. S.“ uddanner og opdrager sine Landofficerer.
United States Military Academy ligger ved Hudson- flodens vestlige Bred i de første Indianerkampes og Revolutionens klassiske Land c. 10 Mil Nord for New York paa Halvøen West Point, der behersker Flodens Løb.
„West Point“ kaldes Skolen kort og godt, og selve delte Ord faar enhver Amerikaners Hjerte til at banke stærkere ved Mindet om, hvad her tildrog sig i Uafhængighedskrigens Dage.
„The Gibraltar of the Hudson“ blev befæstet saa tidlig som i 1778, og her oprettedes Officerskolen i 1802.
Under Kampene mod Englænderne spillede Korlerne paa West Point en Hovedrolle, idel de overskar Fjendens Forbindelseslinie med Kanada og vedligeholdt Forbindelsen mellem Revolutionshærene paa begge Sider af Iludson. Endnu forevises Stumper af den berømte Jernlænke, der spærrede Flodens Lob; hver Plet paa Wesl Point har sin Historie, og mange er de Sagn og Beretninger om «eventyrlige, men historiske Hændelser, der er knyttet fil det Sted, hvor Republikkens vordende Officerer vokser op.
Paa en lille Halvø, paa Toppen af en 25 m høj Bakke med stejle Klippebrinker ned lil Floden, ligger Akademiet paa en c. 2 eng. Kv.-Mil stor Slette. I en af Verdens mest naturskønne Egne, med den videste Udsigt i N. og S. over „the most beaoliful river“,, har Amerikanerne bygget deres Officerskole, som saaledes, som den fremtræder efter de seneste Nybygninger i 1913, er et for den fremmede imponerende Etablissement.
Set fra Floden minder det om en mægtig Ridderborg, og Rygningsmaterialet, Granit, gør, at det hele synes opført paa samme Tid og i samme Stilart.
Kommer man fra Landingspladsen op ad Klippe- vejen lil Hovedporten, fanger Ojet straks en mægtig Plakat: „Lunches may be eaten liere“! Europæeren sludser, men husker, han er i U. S., hvor Udflugter arrangeres af Bybeboerne for at følge Officerselevernes Liv og Færden paa nærmere Hold, og hvor der selv inden for Skolens Mure findes el godt besøgt Hotel for nysgerrige og Venner og Slægtninge af Kadetterne.
„The Post“, som West Point ligesom alle Militær- slationer kaldes, er en hel By. Der er Administrationsbygning, 2 Akademibygninger, Biblioteksbygning, Kadel- og Soldaterkaserner, 2 Hospitaler, Kadelmessen, Observatorium, et stort militært Varehus, 2 Gymnastikhuse, det ene med en 10x80 Fods Svømmehal, Ridehuset, der er 135x565 Fod, Vagtbygninger, Stalde og el Utal af andre Bygninger som f. Eks. Skolen for Postens 150 Børn og den mægtige Varme- og Kraftstation.
Endvidere lægger man Mærke fil ugifte Officers- læreres Kvarterer, hvis Opførelse staar i 950.000 Kr., Officersmessen, Chefsboligen, det før omtalte Hotel, en Restaurant m. v.
Den for den fremmede interessanteste Bygning er „Memorial Hall“, der for en Udgift af lidt over 1,000,000 Kr. er bygget af en gammel Elev, General Culeum. Hensigten med denne Bygning er al bevare paa Skolen og for Efterverdenen Navne paa berømte Elever, og her findes da Buster og Malerier af U. S. Army’s berømte Mænd sammen med Trofæer fra de ældste Tiders Stifinderkampe lil Kanoner fra Spanskekrigen.
Alle de nævnte Bygninger er byggede rundt om den sydlige Del af Paradeground, der sammen med Sportspladser af alle Slags ligger midt paa Højsletten. G aar man videre, træffer man en større Park med Sommerlejre, et Kyst-, eL Fæsinings- og et Belejringsballeri, Pladser til Feltarbejder o. s. v.
At Posten har sin egen Kirke og flere Kapeller, og aL Kadetkirkegaarden er prydet med mange mere kostbare end kønne Monumenter, følger næsten af sig selv.
Af de mange Monumenter, der er opstillet paa fremtrædende Steder, spiller naturligvis Washingtons Rytterslalue Hovedrollen. „The battle Monument" for de faldne i Borgerkrigen minder om Langelinies Køge Bugt-Sejrssøjle. Af Resten er Kociusko’s Statue den populæreste og smukkeste (K. har gjort Tjeneste paa Skolen).
Det hele Anlæg af Skolen synes komplet; alt cider sørget for, intet er glemt. Selv en Cadet-flirlation- walk, der spiller en stor Rolle i alle smiia New-Yorker- Damers Fantasi, mangler ikke.
Chefen for Skolen er „the Superinlendcnt 's. R. en Oberst og Lærerne dels Officerer, dels civile.
Endvidere er fast knytiet til Skolen:
1 Ingeniørdetachement paa 96 Mand,
1 Arlillcridelachement paa 135 Mand med 101 Ilesle,
1 Rytterdetachement paa 130 Mand med 150 Heste,
1 teknisk Detachement paa 22 Mand,
1 IIospitalsdeLachemient paa 18 Mand,
1 Mililærarbejderdetacheme.nl paa 200 Mand.
Til Skolen hører et Musikkorps paa 11 Mand saml eL Feltmusikkorps paa 21 Mand. (Musikkorpsene har egen Kaserne.)
Ialt findes 121 Officerer, 11 civile, c. 800 Underofficerer og menige samt 275 civile Funktionærer.
Kadetterne udnævnes i en Alder af fra 17—22 Aar af Præsidenten og aflægger, inden de indtræder i Nummer, høj Lidelig Faneed.
Hver Slat leverer Kadetler efter sit Folketal.
Skolen er 4-aarig. Kadettens aarlige Lønning er c. 2300 Kroner.
Elevantallet var forrige Efteraar 616.
Lærefagene er de sædvanlige; den daglige Øvelseslid er c. 8 Timer. 21) Maancd hver Sommer udlægges hele Skolen i en Teltlejr.
Kadetten uddannes til aL kunne virke i en hvilken som helst Vaabenart; han ansættes efLer endt Prøve, uden at der tages noget Hensyn lil hans eget Ønske, der, hvor hans Evner naturligt stiller ham.
For den praktiske Uddannelses Skyld formeres Kadet lerne i en Bataillon paa de Kompagnier, hvis Be- falingsmænd udnævnes blandt Kadetterne, og om de dermed følgende Distinktioner er der stærk Rift.
Bataillonen fører som alle U. S. Afdelinger 2 Faner, Stjernebanneret og Skolens. Galla-Uniformen, der siden 1818 har været den samme: Chako, blaagraa Husar- frakke med hvide Krydsbandolerer og hvide Benklæder, bæres hver Eftermiddag til Parade, naar Bataillonen formeres og samtidig Flaget stryges.
Øvelsesuniformen er den sædvanlige amerikanske med Boerhat, Sportsskjorte og Slips og Lærredsgamacher og har den Fordel, at Manden, selv om han lægger Frakken, alligevel er i Uniform. Del var iøvrigt under Omtale at forandre Farven til graa.
Disciplinen er meget stram, og overall paa West Point hersker i Modsætning til, hvad jeg saa paa andre amerikanske Kaserner, den mest mønsterværdige Orden.
Kadetterne deler 2 og 2 et Værelse, der lmade tje- ner til Soveværelse og Studerekammer. Værelset er spartansk, men monsterværdigt udstyret; naar lige undtages Klædeskab, findes der alt, hvad en Kadet kan ønske sig, lige fra Skriveborde lil en hyggelig Kamin.
De ydre Forhold, under hvilke Staterne uddanner sine Kadetter, er vist saa nær de ideelle, man kan komme, tilmed da det Skolen omliggende Torrain er ypperligt egnet til Øvelser af alle Arter.
Men ikke nok hermed; selv om Staterne altid lun- været karrig overfor Flæren og grundlovsmæssig sel skal være det, er delle aldrig gaaet ud over West Point. Aarligl besøger f. Kks. en Regeringskom mission Skolen og giver Rapport over, hvad denne mangler og ønsker for altid al være paa Højde med Tidens Fordringer.
Akademiet er en „absolutely democratic institution“, paastaar Amerikaneren med Stolthed. Paa den fremmede virker det (Irods Hotellet etc.) med den minutiøse Overholdelse af andre Steder længst afskaffede Former og sejge Vedhængen ved gamle Traditioner, lige modsat.
At der i det frie Amerika ikke er Forskel paa en rig og en mindre velstillet Kadets „living arrangements ', at de begge selv maa pudse deres Vaaben, at hos ingen af dem taales f. Eks. en Sengeforligger, noterer „W. P. Guide“ som Beviser paa, hvor demokratisk Skolen er.
Og de virker jo ikke egentlig overbevisende.
At den amerikanske Landofficer betragter en fremmed Officer, selv om hans eneste Introduktion er et Visitkort, som Gæst og Kammerat, er cri af de Følger af Skoleuddannelsen, som jeg nød godi af.
Og altid vil jeg føle mig staaende i Taknemlighedsgæld lil Chefen paa W. P. Oberst Bidle og Officererne der og andetsteds for den Modtagelse, de gav mig, og den selvfølgelige Beredvillighed, med hvilken alt, hvad jeg ytrede Ønske om at se. vistes mig.
Den 10/3 1917.
Th. Zeilau.
