Ved Premierløjtnant Stemann.
Eet Spørgsmaal frem for alle andre h a r i det sidste halve A a r optaget den b ritiske Verden, og del en U n d e rvandsfarens Afværgelse. Dagblade og T id s sk rifte r i det b ritiske Rige h a r strømmet over med redak tionelle og indsendte A r tik le r om delle Em ne, og medens hver h a r sin u fe jlba rlige M ening om, hvorledes Sagen bør gribes an, h a r alle været enige om eet, nem lig at lægge Skylden paa Adm iralitetet pg forlange en Æ nd ring , bande a f dettes K u rs og af dets Organisation.
I de sidste Maaneder har de tyske Undervandsbaades Resultater overfor b ritiske Skibe været nogenlunde kon stant. A f F a rtø je r over 10001 sænkedes id e sidste Uger af A p ril hver Uge ca. 40, I Ma j M aaned gik T alle t ned til 18 om Ugen, og fo r de tre første Uger af Ju n i var det henhold svis 15, 21 og 24. Sættes Gennem snittet a f T o n nagen til 4000, blive r den sænkede Tonnage 75— 100,000 om Ugen elle r 3 —5 M illio n e r om Aaret. F r a engelsk Side er der ikke frem komm et M eddelelser om dens Størrelse, medens det fra ly sk Side hævdes, at der i de 2 første M aaneder efter Rlokadens Iværksættelse er tilin telg jo rl 1 M illio n t b ritiske Skibe. F r a b ritisk Side maa vi nøjes med den Oplysning, at An tallet a f b ritiske Skibe over 1000 t i 1914 var 3900 m ed lid t under 17 M iil. t, medens det den 31. M arts 1917 var 3500 med lid t under 10 M ili. t.
Det, der bebrejdes Adm iralitetet, er ikke saa meget, at det ikke er lykkedes det at ødelægge de fjendtlige Undervandsbaade. M an liaaber, at det skal lykkes Am erikane rne at opdage det Middel, som man nu mangler, til at finde og ødelægge Undervandsbaadene. At H oved vægten foreløbig lægges paa Restræbelserne efter at finde Modstanderen, er rigtigt; thi U ndervand skrig er G ue rillakrig , h vo r et heldigt Resultat afhænger af det overraskende Angreb. H vis Angribernes Plad s opdages, naar han som Regel intet. D e rim od hævdes det, at der ikke gøres tilstræ kkelig t fo r at tilvejebringe nye Skibe som Ersta tning folde tabte, og det i saa stort Om fang, at selv de størst tænkelige T ab kunde være oprettede forud. D e r peges paa, at Am e rika allerede fø r længst h a r bevilget 3y2 M illa rd K ro n e r til Tilve jebringelse af Standardskibe paa 3000 t. Disse Skibe bygges af Træ fo r at spare Tid , og man foretræ kker et stort An tal a f saadanne rela tivt m indre Skibe frem fo r at bygge større Skibe. T h i eftersom Undervandsbaadenes Betydning afhænger af deres Mængde, vil del kun være m uligt at gøre Skade 'af E c tydning paa Skibe, der optræ der i store Mængder, naar Undervandsbaadenes An tal forøges i samme Maalestok.
I E n gland h a r Regeringen ikke givet tilsvarende O plysninger om Ivoffardiflaadens Forøgelse. M an ved, at de første Slandartskibe er fæ rdige i Begyndelsen af Juli, men h v o r mange, der er sat i Arbe jde , siges ikke. Om delte, som om alt andet vedrørende Undervandskrigen, bevares den dybeste Hemm elighedsfuldhed . K u n ved man, at L o rd C u rzon den 10. Maj i Overhuset udtalte, at Sø fartsm inisteren stræbte al skaffe en aarlig ny Tonnage paa 3 M illio n e r l, men al der h e rtil vilde udkræves 100,000 Arbe jdere udover, hvad m an i Ø jeblikke t raadede over. H e r som overalt er del altsaa Arbe jdskra ften , del i sidste Instans komm er an paa. Ogsaa Adm iralitetets K onvoye ring fremhæves som utilstræ kkelig. Den Konvoyering , som find e r Sted, idet enkelte Skibe ledsages af 1 elle r 2 Jagere, fo rslaa r ikke.
Væglige Røster hæver sig fo r at slaa ind paa den ældgamle l'remgangsm aadc, som med H eld anvendtes i det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhnndrede , hvor store K onvoye r samledes under eet, beskyttede af el betydeligt An tal K rigsskibe. Selv om Rederne fo re træ kker den nuværende Frcm gangsm aade og ikke vil finde, al den gamle Metode „tilfred ss tille r N u tidens K ra v “ , maa man sikkert gaa til al optage tidligere T i ders P rak sis i hvert F a ld fo r Levned sm iddeltran sporternes Vedkommende. I det mindste har A dm iral Guevdon transporteret 100,000 Serbere med 100,0001 M ateriel fra K o r fu til S aloniki uden Tab a f et eneste Skil), og dette anføres som Revis for, al naar der skaffes stærk Bedækning, er der p rak tisk talt fuld Sikkerhed fo r de konvoyerede.
End elig kræves det, at Skibene burde losse i den første Ilavn , de anløber i Storbritannien. Det hænder alt fo r ofte, al en Ladning , der er komm en vel i een Ilavn , sænkes paa Vej til den næste. D e r er im idle rtid større Vanskeligheder, end man tænker sig, forbundet med at losse store Ladninger, navnlig af Hvede, i andre end Hovedhavnene, men utvivlsom t kunde der gøres mere fo r at sætte flere Havne i Stand dertil. Den værste Anklage im od Adm iralitetet er im id le rtid i „Tim e s“ rejst af A dm iral S ir Reginald Custance, idet ban beskylder del fo r at knæsætte den falske Liere, at „ S e j r i S o k r i g k a n v i n d e s u d e n S l a g “ , og at den b ritiske Flaades Hovedopgave ikke er al slaa Fjendens, men at kon trolle re Fæ rdselsvejene sam tidig med, at den søger at undgaa Tab. Det bedste Bevis derfor, hævder ban, er K rig s fø relsen i Nordsoen, og ban antyder, at Sir Jo h n Jellico e ikke turde frem tvinge en A fgørelse den 31. Ma j 191(5 af F ryg t for de Tab, ban eventuelt kunde lide ved F jendens Undervandsbaade. Ila n henviser til Jellicoe s Udtalelse den 11. Januar, al „Torpedoen , udskud t fra Skibe i O verfladen, er virk som i 10,000 yards Afstand, hvilke t gor, at el Skil) skal bolde sig uden fo r denne Afstand fo r at bekæmpe K anonerne“ , og ser he ri den logiske Følge af den Lære, at Ødelæggelsen af F jendens K rig sskibe er af sekundæ r Betydning. Denne Beskyldning unde rbygges yderligere gennem C h u rchiH ’s Udtalelse, at Storb ritannien opnaar, hvad del behøver, ved at kon trolle re Handelsvejene, og al det ikke tager Skade af, at F je n den tager en T u r ud i Nordsoen. Custance beskylder ikke C ln ir c h ill fo r at have ind fort denne falske Lære, men ban mener, at G h u rch ill b ar forefundet den i Adm iralitetet og b a r optaget den som den gældende Opfattelse inden fo r Flaaden. Og nu kaldes Fo rtiden s store Søhelte frem til Vidne paa, at den b ritiske Flaad c altid b ar staaet sig ved at slaa Fjenden, medens den franskes U ly kk e b a r været, at den troede at naa m ilitære Resultater uden Kamp. Det, der d e rfo r kræves, er Initia tiv og O ffensiv i N ord soen fo r lie r at opnaa det Herredomm e, som med Rette menes at tilkomm e S to rb ritannien i K ra ft af dets Skibes større An tal og Skibenes og Sofolkenes form odede større Ydeevne. M an maa ikke forlange Operationer, som de m ilitæ re Sagkyndige fraraader, men man maa ogsaa finde sig i at løbe den Risiko , som de komm anderende A dm irale r find e r rim elig, selv om den ogsaa m ed fører Tab. G allip oli synes saaledes at have læ rt Englænderne, at medens det er Statsmandens Sag at benytte Sejren, naar den er vunden, er del Adm iralen s og ikke Statsmandens Sag at vinde den.
N a a r Ansvaret for Fjendens H eld i U nd e rvan d sk rigen, fo r Ulandens Mangel paa Aktivitet og fo r lvo ffardiflaadens m angelfulde Udvidelse blev lagt over paa A d miralitetet, sogie man sam tidig ikke saa meget Grunden i m anglende Kom petence bos A dm iralilelslo rd e rn e — bortset fra den „falske Lie re “ — men mere i A dm ira litetets O rganisation >). Som Fo rh olden e var, b a r A d m iralitetet haft fuld t op at gøre med dagligt Ek sp editionsarbejde, ikke m indst vedrørende Forsyningstjenesten inden fo r Flaaden, og b ar ikke kunnet hellige sin fulde K ra ft til Overvejelsen af de store Spørgsmaal, som Krigens Gang bragte i Forgrunden . D er b ar været foreslaaet mange Udve je til at rande B od berp.ua, saaledes al oprette en selvstændig Institution i Lighed med det gamle „N av y B o a rd “ , som skulde overlage al Forsyningstjeneste og be fri Adm iralitetet fo r alle F o r valtningens Detailler. M an bar ogsaa foreslaaet at lade de øvrige Solorder beholde deres Departem enlsarbejde og lade 1. Solord danne en stærk F'hiadeslab af yngre O fficere r med K rig serfaring , der kunde hellige hele deres Arbe jde til K rigens Forelse. Resultatet er blevet, at Adm iralitetet nu er blevet rekonstrueret. D el nye A dm iralite t beslaar af A dm iralerne .tellieoe, Burney, llalse y og T o thil 1 med Sir F rie G edd e s1) som C on troller, idel denne som den forste civile M and har fanet m idlertidig Rang som Viceadm iral. Adm iralitetet har faael til Opgave at henvende h e 1 e s i n O p m :e r k s o m h e d ]) a a d e s t r a t e g i s k e Problem e r og Pla n e r fo r K rig en til Sos. A l Fo rsyningsi j e n e s I e n er henlagt under „C o n t r o 1 - le r " , som skal v;ere ansvarlig fo r at kunne mode de K rav , som Admiralitetet, Krigsm inisteriet, So fartsm inisteriet og andre Regeringsdepartem enter frem kom m er med vedrørende Pro jektering , Rygning, Æ n d rin g og R e para tion af K rig sskibe o g a n d r e F a r t o j e r , samt Adm iralitetets K rav vedrørende Yaab cn og Amm unition . Sam tidig Cr den under Første Solord horende Flaadeslab rorsherkel ved Udmevnelse af Adm iralerne O live r og D u ff til ekstraordinæ re Solorder. M an b ar saaledes valgt at be fri Solorderne fo r ethvert Arbe jde vedrørende den m aterielle I'orsyningstjenesle og henlægge dette under een enkelt af dem, frem fo r at danne en ny selvstændig Institution, med hvilken Samarbejdet nødvendigvis maatle give Anled ning til FYiklion . F'rem tiden vil vise, om Adm iralitetets nye O rganisation har vieret gennemgribende nok til at tilfredsstille den engelske K ritik , og om Admiralitetet, der nu bar faaet F rih e d til at bruge sil Initiativ, vil lægge K u rsen om.
