Af Kaptajn Harrel.
H. G. har i sidste »Militært Tidsskrift« skrevet en Artikel om Spørgsmaalet »Overtræksuniformer« og indleder den med at spørge om, hvorvidt der herhjemme endnu skulde findes nogen Officer, der ikke er paa det rene med, hvor langt ringere vore Tropper — specielt Infanteriet — i en eventuel Krig vil være stillet i Sammenligning med en Fjende, der har en Feltuniform af en af Hensyn til Terrænet valgt Farve.
Nej, det gør der sikkert ikke! Skulde der før Krigen have været nogen, har de samstemmende Beretninger fra de allierede og fra tysk Side om den »feltgraa« tyske og den »khakifarvede« engelske Uniforms Fortrin for den brogede franske og den mørke belgiske været for talrige til ikke at have omstemt disse enkelte.
Og det har sikkert undret mange med mig, at der ikke allerede forlængst er blevet anstillet Forsøg med Overtræksuniformen — en Løsning af Spørgsmaalet »Feltuniform«, som, saavidt jeg erindrer, Oberstløjtnant Wenck allerede for flere Aar siden slog til Ly d for her i Tidsskriftet — og det saa meget mere som Overtræksuniformer ikke er noget ukendt Fænomen i de europæiske Hære; saaledes erindrer jeg at have set, at visse Afdelinger af den russiske Hær var forsynet med saadanne i den russisk-japanske Krig, og i Norge findes reglementeret en »Vindjakke« — fra ældre Tider har vi Eksemplet med Karl Gustavs berømte Skjorter ved Stormen paa København. Om Hensigtsmæssigheden af saadanne Overtræk taler den hurtigt stigende Anvendelse af den blandt Jægere, Fiskere, Automobilmænd og andre Friluftssportsmænd, der færdes ude under Forhold, der i mangt og meget ligner Soldatens Liv i Felten, Slud, Kulde, Regn, lang og taalmodig Venten og hurtig Bevægelse, tilstrækkeligt tydeligt, forekommer det mig.
Paa det nuværende Tidspunkt er Øret maaske mere aabent for denne Sag, og kan vort Fodfolk — Rytteriet og Pionertropperne trænger vist forøvrigt næsten ligesaa stærkt som Fodfolket til at blive »usynlige« — for mindre end en halv Million forsynes-med Overtrækskittel og Overtræk til Huen (de lyseblaa Benklæder er det formentlig mindre nødvendigt og heller ikke rigtig bekvemt at have Overtræk til, idet det sikkert vil hæmme Marchen), skulde man ikke tro, at der kunde næres mange Betænkeligheder ved en saadan Reform, der i paakommende Tilfælde uden Tvivl vil spare mange Menneskeliv. Som H. G. mener jeg, at det tillige rent pekuniært vil betyde en Besparelse, idet det mindre Slid paa Klædesuniformen ganske sikkert hurtigt vil spare mere end den øjeblikkelige Udgift af en halv Million. Kunde vi saa samtidig, nu da Munderingskamrene alligevel maa fornyes helt paa Grund af Sliddet i det forløbne halve Aar og vel nok kommer til at fornyes endnu engang i det næste Halvaar, slippe folden Parodi paa en Feltuniform, der kaldes »Yaabenfrakken« og vende tilbage til vor gamle Vaabenfrakke (nu omdøbt til »Garnisonsfrakken«), der med sine to Lag over Bryst og Mave og det ene Lag paa Ryggen, hvor Tornyster og Brødpose dækker, er saa vel egnet til vort blæsende Klima, medens den enradede Frakke sikkert allerede har mange Maveforkølelser paa Samvittigheden, hvortil kommer, at den gamle Frakke med sin røde Krave er saa let at »fikse op«, at den ved sin længere Levetid — og længere Tid i Feltbeholdningen — er adskillig mere økonomisk end den nuværende Vaabenfrakke, saa vilde vi uden Udgifter og paa en nem Maade være naaet til baade at have en praktisk »Feltuniform« og en pyntelig og fiks »Qarnisonsuniform«.
Detailspørgsmaalene, om hvorvidt vi saa kan lade Overtræksuniformen træde i Stedet for Drejlstøjet o. 1., faar vi nok ordnede efter den nuværende Krigs Afslutning; lad os blot faa Overtræksuniformen, og lad os faa den straks, saa er vi et lille — eller maaske slet ikke saa lille — Skridt nærmere ved at véere beredt.
