Log ind

Tekstsikring

#

For at forebygge Misforstaaelser skal det indledningsvis fastslaas, at nedenstaaende Betragtninger kun skal gøres gældende for Meddelelser, hvis Indhold kan have Værdi for Fjenden, enten ved at Meddelelsens Indhold giver ham Oplysning af varig Interesse, eller som levner ham Tid til at træffe Modforholdsregler mod de paatænkte Dispositioner. Alle Oplysninger, som Fjenden maa formodes i Forvejen at være kendt med, eller som han ingen Interesse kan have i, eller som omhandler Foranstaltninger, der er ført ud i Livet lige saa hurtigt, som Oplysningerne kommer Fjenden til Kundskab paa anden Maade, kan selvsagt gives uden Tilsløring af nogen Art og skal ikke underkastes Tekstsikring.

I to foregaaende Artikler er behandlet Radiosikkerhedstjenesten og Liniesikkerhedstjenesten, og herunder er det nævnt, at Depechesikring er et af de Midler, ved hvilke Meddelelsessikkerheden kan opnaas. Depechesikringen er et Om- raade af Tekstsikringen, som tillige omfatter Samtalesikringen. Begrebet Tekstsikring er defineret i Artiklen om Liniesikkerhedstjenesten i »Militært Tidsskrift« Nr. 8/1947 som en af Afsenderen foretagen Omdannelse af det Sprog, hvori Meddelelsens Tekst — hvad enten den er mundtlig eller skriftlig — er affattet, saaledes at kun rette Vedkommende kan tyde denne Tekst. I denne Forbindelse omfatter Begrebet Tekst i Modsætning til den almindelige Terminologi foruden selve Meddelelsens Indhold ogsaa Adresseangivelse og Underskrift, forsaavidt saadanne forekommer i Tilslutning til Meddelelsen.

Det eneste Middel, man har til Gennemførelse af Tekstsikring, er hemmeligt Sprog. Da der erfaringsmæssigt hersker nogen Uklarhed med Hensyn til Terminologien paa dette Punkt, vil det sikkert være nyttigt at klarlægge dette Emne i sin Helhed, forinden Ordene anvendes under Behandlingen af Tekstsikringen. 

Former for hemmeligt Sprog.

Hemmeligt Sprog kan inddeles i følgende Hovedgrupper:

— Signaler,

— Koder,

— Dæknavne,

— Skjuleord,

— Kryptografi,

— Kryptofoni og

— Aftalt Sprog.

Signaler er synlige eller hørlige Tegn med en i Forvejen aftalt eller eventuelt reglementarisk fastlagt Betydning som f. Eks. Lydsignaler ved Alarmering, Hærens fælles Tegn og Artilleriets Skydetegn. De afgives som Regel ved Hjælp af Blink- eller Flagsignalmateriel, Lys- eller Lydsignalmidler, Flagemateriel eller improviserede Midler, men ogsaa de øvrige Meddelelsesmidler kan i givet Fald tjene til Befordring af Signaler.

Koder er Bogstavgrupper, Talgrupper eller Grupper af baade Bogstaver og Tal med en forud aftalt Betydning. De tjener fortrinsvis til Forkortelse af Meddelelsers Længde, saa- ledes at Befordringstiden bliver nedsat. Eksempler paa Koder findes i Feltreglement III, Tillæg IV. Anvendelsen af Koder forudsætter Udfærdigelse af en Kodetabel, og hvis denne er særlig omfattende, bør der tillige udarbejdes en Kodenøgle. Koder maa ikke kunne forveksles med umiddelbart forstaae- lige Ord i klart Sprog. De behøver ikke at kunne udtales.

Dæknavne er Ord i klart Sprog, der er tillagt en anden Betydning end den normale. De kan anvendes for Myndigheder, Lokaliteter eller Genstande. Ved gentagen Anvendelse bliver de værdiløse som Hemmeligholdelsesforanstaltning. Det samme gælder Signaler og Koder, men hvis de planlægges og anvendes med Omtanke og skiftes relativt hyppigt, er de dog særdeles nyttige Former for hemmeligt Sprog.

I Stedet for Dæknavne for Myndigheder foretrækker man Koder, dels paa Grund af disses større Hemmeligholdelses- værdi, dels fordi det er vanskeligt at finde tilstrækkelig mange Dæknavne til dette Formaal.

Ved Afdelinger og Underafdelinger i forreste Linie gøres udstrakt Brug af Dæknavne, og disses Betydning gives her altid direkte til de paagældende, der skal anvende dem; for Stedbetegnelsers Vedkommende samtidig med en direkte Udpegning i Terrainet eller paa Kortet. Dæknavnene bortfalder derfor ved denne Anvendelse uden særlig Ordre, naar den paagældende Afdeling eller Underafdeling ikke længere befinder sig i det Terrainomraade, hvortil Dæknavnene har været knyttet. Saaledes anvendt vil de derfor være særdeles værdifulde som hemmeligt Sprog.

Som Dæknavne bør ikke anvendes Pigenavne, da saadanne bruges som Bogstavnavne, og ej heller Blomsternavne, idet saadanne indgaar som Skjuleord.

Skjuleord er ligeledes Ord i klart Sprog, der er tillagt en anden Betydning end den normale. De er fælles for hele Hæren, og i Modsætning til Dæknavne skiftes de aldrig. Skjuleord benyttes især i Radiotjenesten i Forbindelse med Opkald for at tilkalde en bestemt Person. Betegner f. Eks. Skjuleordet »Rose« enhver Chef og Skjuleordet »Viol« enhver Næstkommanderende (Adjutant eller Stabschef), vil et Opkald fra Station 1, der betjener 5. Bataillon, til Station 2, der betjener

1. Regiment, og som indeholder Vendingen: »Rose til Viol«, kun kunne forstaas som: »Chefen for 5. Bataillon ønsker at tale med Adjutanten ved 1. Regiment. Benyttes Vendingen: »Viol til Rose« af Station 3, der kalder Station 4, og disse betjener henholdsvis 1. Bataillon og dennes 3. Kompagni, betyder den, at Adjutanten ved 1. Bataillon ønsker at tale med Chefen for 3. Kompagni. Skjuleord kan altsaa bruges, naar en bestemt Station betjener en bestemt Myndighed, og de har kun Værdi, saafremt det ikke ad anden Vej — f. Eks. ved selve Opkaldet — røbes, hvem Stationen betjener.

Kryptografi er en Form for hemmeligt Sprog, der fremkommer ved, at en vilkaarlig, skriftlig Meddelelses Bogstaver, Tal og Tegn eet for eet erstattes med et eller flere andre Skrifttegn, idet man dog som Regel omskriver til lutter Bogstaver, eventuelt, men dog sjældnere til lutter Tal. Denne Omsætning maa selvsagt foregaa efter visse bestemte Regler, der gør det muligt for Adressaten atter at omsætte Kryptogram- met til klart Sprog.

Kryptografien kræver et særligt Kryptografmateriel, ved Hjælp af hvilket een og samme Klartekst kan omsættes til Kryptogram paa et uhyre stort Antal Maader. Dette Antal bestemmes af Antallet af Udgangs- og Indstillingsmuligheder for Kryptografen. Det mekaniske System, efter hvilket en Kryptograf arbejder, kan ikke holdes hemmeligt, og derfor er et Kryptografmateriel, der som saadant maa hemmeligholdes, værdiløst. Systemet maa derimod være saa effektivt, at selv om en uvedkommende besidder en af vore Kryptografer, kan han dog ikke tyde vore Kryptogrammer, med mindre han kender den for det givne Kryptogram valgte Udgangsstilling og Indstilling. Den uretmæssige Modtager er altsaa nødsaget til systematisk at gennemprøve alle Udgangs- og Indstillingsmuligheder og haabe paa, at han før eller siden træffer den rette Kombination. Antallet af Maader, paa hvilke Kryptogra- fens Indstilling skal kunne varieres, maa følgelig være saa stort, at en saadan systematisk Gennemprøvning bliver praktisk uigennemførlig, saaledes at den uretmæssige Rekrypto- grafering, Forcering, bliver umulig. Ved den i Hæren anvendte Kryptograf er Antallet et 65-cifret Tal.

Kryptofoni anvendes ved Samtaler pr. Radio eller pr. Traadforbindelse, naar Tekstsikring er nødvendig. Krypto- foner findes f. Eks. i den britiske Hær under Navnet »Slidex«. Kryptofoner er i Virkeligheden Kodekryptografer. De bestaar af et mangefeltet Skema med en sandsynligt forekommende, kortfattet Meddelelse i hvert Felt. Hvert Felt er markeret ved to Bogstaver eller Tal (Søjle- og Rækkebetegnelse), og Betegnelserne for eet og samme Felt kan i det danske System ændres under Anvendelsen efter visse forud aftalte Regler. Det er med en saadan Kryptofon muligt at føre en Samtale, der er en Blanding af klart Sprog og Koder.

Aftalt Sprog er klart Sprog, i hvilket enkelte Ord efter Aftale er tillagt en anden Betydning end den normale. Aftalt Sprog kan følgelig karakteriseres som en Kombination af Dæknavne og klart Sprog. Eksempelvis kan man lade det aftalte Sprog angaa tjenstlige Forhold af administrativ Art. Den underordnede Forsyningstjeneste er et taknemmeligt og uskadeligt Emne. For Eksempel kan Meldingen: Køkkenvognen kommer med Rekvisition paa en Fuldkostportion« betyde : »Ammunitionsvognen kommer for at afhente en Skudenhed«. Det ligger i Sagens Natur, at aftalt Sprog anvendt paa denne Maade kan give Anledning til katastrofale Misforstaaelser, hvorfor det maa anvendes med megen Omtanke og tilrettelægges og indøves med de paagældende.

Organisation.

Det ligger i Sagens Natur, at Brugen af hemmeligt Sprog ikke kan overlades til enhver, der benytter Meddelelsesmidlerne. Forvekslinger vilde blive Følgen, og Dechiffrering af Kryptogrammer vilde være umulig, dersom ikke hele denne Tjeneste var organiseret.

Bestemmelserne for Brugen af hemmeligt Sprog udarbejdes af det paagældende Leds Telegraf officer (ved Regimenter og Afdelinger af Adjutanten) paa Grundlag af de af den overordnede Kommandomyndigheds Telegrafofficer givne Ordrer og Direktiver, og Bestemmelserne videregives i Ordreform som Led af Befalingen eller i en særlig Meddelelsesbefaling. Af denne fremgaar det, hvilke Ringe der skal bruges i Kryp- tografen, og Indstillingsbogstavets Plads. Fordeling af Signaler og disses Betydning meddeles ligeledes gennem Befalingen, og med denne følger med visse Mellemrum en Kodetabel og evt. Kodenøgle, der er udarbejdet af Telegrafofficeren (Adju- tanten). Inden for de givne Rammer disponerer de underordnede Ledere af Meddelelsestj enesten gennem de respektive Myndigheder over Former og Omfang af hemmeligt Sprog, saaledes at eksempelvis Dæknavne kan bruges uindskrænket af alle Underafdelinger inden for deres eget Omraade.

Retningslinier for Brug af hemmeligt Sprog.

For yderligere at besværliggøre Arbejdet for Fjendens Meddelelsesopklaringsstyrker begrænses de givne Bestemmelser for Brugen af hemmeligt Sprog til at gælde inden for bestemte Net. Saaledes er f. Eks. en Division med dens Dispositionsenheder afgrænset i et Net, der intet har tilfælles med Nettet omfattende et af dens Regimenter sammen med dettes Batailloner. I Divisionsnettet gælder altsaa til Eksempel Kryp- tografopgivelsen K4 samtidig med, at den ved Regimenterne er henholdsvis V3, Y5 og Z8.

Ligesom det er Afsenderen, der bestemmer, med hvilken Hastighed en Meddelelse skal befordres, saaledes er det Afsenderen, d. v. s. den Person, der udfærdiger en Depeche eller fører en Samtale, som har Ansvaret for, at Meddelelsen om nødvendigt tekstsikres i Overensstemmelse med de givne Bestemmelser.

Depechesikring.

Naar en Meddelelse (Depeche) skal befordres — ligegyldigt ved hvilket Meddelelsesmiddel — og der ikke hersker fuld Sikkerhed for, at den ikke kan opsnappes, hvilket som tidligere paapeget er meget sjældent, og hvis den paagældende Meddelelse har Værdi for Fjenden, skal den oprindeligt uom- dannede Meddelelse, Klarteksten, omdannes til hemmeligt Sprog. Til denne Omdannelse bruges oftest Koder, Kryptografering eller aftalt Sprog. Omskrivningen foretages normalt af dertil særligt uddannet og udpeget Personel, ved Regimenter og højere Led af Chiffreringshold og ved lavere Led af Folk i Forbindelsesgruppen. Det skal i denne Forbindelse fremhæves, at Telegraf troppernes Stationsbetjeningspersonale intet har med Chiffrering af de indleverede eller indkomne Depecher at gøre.

Det er klart, at en saadan Omdannelse tager Tid, og navnlig Kryptografering, hvortil der kræves vel uddannet Personel, forlænger Befordringstiden betydeligt. Der maa lægges megen Vægt paa at gøre Depecher saa korte som overhovedet muligt, dels af nysnævnte Grund, dels for at forkorte selve Ekspeditionstiden mest muligt, saaledes at Nettet aflastes. Enhver Afsender hør derfor, efter at have udfærdiget sin Depeche, læse den igennem, en Gang alene med det For- maal at se, om den kunde gøres kortere, og i bekræftende Fald ændre den derhen.

Samtalesikring.

Hvor Samtale er mulig mellem de direkte interesserede Parter, bør denne Form for Meddelelsesudveksling finde Sted, idet Befordringstiden herved under Hensyn til Udbyttet af Meddelelsesudvekslingen er den kortest mulige. Tekstsikring foretages her ved Anvendelse af aftalt Sprog, udstrakt Brug af Koder og ved Kryptofoni.

Til Befordring af Samtaler raades som bekendt over dels Telefonforbindelser, eventuelt med indskudte Invertere, dels Radiotelefonforbindelser. Hvilket Middel man bør anvende i given Situation afgøres af meddelelsestaktiske Hensyn. Man maa ved Afgørelsen holde sig for Øje, at Samtaleformidling ved Radioforbindelser kræver megen Øvelse og Erfaring af den telefonerende, og i Betragtning af den Blottelse, en forkert Udførelse af Radiotelefoni kan betyde, bør dette Middel kun overlades til Personer, der har tilegnet sig den tilstrækkelige Færdighed og Forstaaelse af den rette Brug. løvrigt maa Arten af Meddelelsesudviklingen være afgørende for, hvilket Middel man vil anvende, idet det kan slaas fast, at alene Telefoni giver Mulighed for en direkte Tankeudveksling, medens man, hvis en skriftlig Dokumentation er ønskelig, kun bør anvende Telegrafering.

Befordringssikring.

Naar en Meddelelse — i klart Sprog eller tekstsikret — skal befordres over et Meddelelsesmiddel, er det i Reglen nødvendigt at sende en Række supplerende Oplysninger, der skal sikre, at Meddelelsen kommer den rette i Hænde. Disse Oplysninger kan, som det allerede i et tidligere Indlæg er omtalt, give Fjenden værdifulde Oplysninger om Myndigheder, Personer og Lokaliteter, saafremt der ikke tages Forholdsregler derimod. Foranstaltninger, der tager Sigte paa at sikre disse supplerende Befordringsoplysninger, kaldes Befordringssikring.

Befordringssikring omfatter altsaa Sløring af de for Befordringen nødvendige Opkald og Svar m. m., og Bestemmelserne herom maa være nedfældet i de reglementariske Trafikregler for det paagældende Meddelelsesmiddel. Medens Tekstsikringen, som det fremgaar af det foran anførte, er uafhængig af Meddelelsesmidlets Art, maa Befordringssikringen rette sig efter de Maader, paa hvilke Midlet bruges, og de Muligheder, det indebærer. Ved Radioforbindelser maa man opstille et særligt Kaldesystem, og der maa lægges megen Vægt paa en gennemført Trafikdisciplin. Den samme Trafikdisciplin maa forlanges paa alle Forbindelser, hvor Meddelelsespersonel er impliceret i Befordringen.

Befordringssikringen ved Radioforbindelser er tidligere omtalt. Af Hensyn til Befordringssikringen ved Traadforbin- delser maa Opkald ske paa reglementeret fastlagt Maade, og Myndigheder og Personer maa ikke nævnes ved Opkald og Svar. Myndigheder kaldes ved Dæknavne og Personer eventuelt ved Skjuleord. Ganske vist vil det være en let Sag for den organiserede Aflytning at opklare, mellem hvilke Myndigheder en Traadforbindelse er lagt, men for den tilfældige Aflytning vil de nævnte Forholdsregler i de fleste Tilfælde være en effektiv Befordringssikring.

For at sikre sig, at Modtageren, det være sig paa saavel Telefon-, Telegraf- som Fjernskriverforbindelse, er den rigtige Adressat og ikke en uvedkommende, der har skaffet sig Viden om Dæknavne og Skjuleord, kan man forlange en Legitimation f. Eks. i Form af et Kendeord. Ved Samtaler kan man, hvad der giver større Sikkerhed, indledningsvis udspørge den kaldte om visse faktiske, men uvæsentlige Begivenheder eller Personer, idet Svaret herpaa straks vil afsløre den uretmæssige Modtager.

Hvad der under Radiosikkerhedstjenesten er sagt om Trafikhyppighed, kan direkte overføres til Traadforbindelser. Her vil dog alene kunstige Spidsbelastninger til uregelmæssige Tider kunne anbefales for at sløre de Oplysninger, en Fjende kunde uddrage af Trafikbelastningen, idet en kontinuerlig Maksimaltrafik vil slide for haardt paa baade Personel og Materiel.

Afsluttende Bemærkninger.

Som det vil forstaas af det foregaaende, foreligger her et stort og meget betydningsfuldt Felt inden for Meddelelsestjenesten, som hidtil inden for Hæren har været noget forsømt. De fleste herhen hørende Problemer har været kendt, men Løsningen har i Hovedsagen indskrænket sig til at advare mod Fjendens Aflytning. Kredsen ser sig ikke i Stand til for nærværende at give en Plan for Organisationen af denne livsvigtige Tjeneste, men det maa staa klart, at der snarest maa opbygges en Organisation til Varetagelse af denne Tjeneste. For at indhøste de fornødne Erfaringer maa man dog allerførst opstille Styrker, hvis Formaal er at virke i Meddelelsesopklaringen paa eget Meddelelsesnet. Disse Styrker maa have Beføjelse til at operere ikke alene paa egne Feltnet, ligegyldigt af og for hvem det er oprettet, men der maa aabnes Mulighed for disse Styrker til ogsaa at gaa ind paa det permanente Net, hvor dette har Tilknytning til Hærens, saaledes at Arbejdet ogsaa — og maaske navnlig — paa disse livsvigtige Forbindelser beherskes til Fuldkommenhed af Meddelelsesopklaringsstyrkerne.

Med Kendskab til disse Styrkers Arbejdsmetoder og Resultater har man Mulighed for at foreskrive, hvilke Modforanstaltninger der bør træffes, og etablere den fornødne Meddelelsessikring. Opklaringsstyrkerne bør dog ogsaa efter Problemets foreløbige Løsning bibeholdes, dels fordi der her som i alle Livets Forhold stadig sker en Udvikling, som vi har Pligt til at følge med i, dels fordi man ikke frivilligt kan give Afkald paa et Organ, der kan skaffe os Oplysninger om Fjenden, hvilket ifølge Sagens Natur maa blive Meddelelsesopklaringsstyrkernes fornemste Opgave.