Major Worlen in der Inpesktion fur Waffen und Gerat i „ I ecknik und Wehrinacht 3.—6. Hefte 1922, oversat or kommenteret i „Revne du Génie militairc" (Jan., Nov. o r Dec. Heftet 1923) af Chef de hataillon Lazard. De af Forfatteren hekrevne o r af den franske Oversætter kommenterede FlodoverRaiiRe frembyder Oplysninger af betydeliR Interesse, selv om der i de korte Tidsskriftartikler er udeladt manRt o r meget, som savnes. Forholdene Flodernes Bredde, Troppernes Mængde, det umaadelig store Materiel, som var til Raadighed, kort sagt alt er naturligvis meget større, end vi her i bandet kan paaregne at finde det, men ikke desto mindre forekommer det mig, at de Slutninger, som baade Forfatteren o r hans Bearbejder kommer til, har Bud til danske Officerer og da særligt paa dette Tidspunkt, hvor Nyanskaffelser og Omorganisation stadig er paa Tale. Forinden jeg gengiver de Udtalelser, som skulde være af særlig Interesse for danske Forhold, skal jeg kortelig omtale tle Flodovergange, som Forfatteren har beskæftiget sig med, og som danner Grundlaget for hans Slutbetragtninger. 1) Overgangen over Weichsel i Slutningen af Juli 1915 i Nærheden af Ivangorod, hvorved et tysk Landeværnskorps paa r. 100 Kompagnier Fodfolk blev færget over Floden, udførtes ved Hjælp af 10 Pionerkompagnier, der til deres Raadighed havde Bromateriel fra 6 Armékorps eller r„ 228 Pontonner. Flodens Brdde vekslede paa Ovcrfatsstederne mellem 800 og 1000 m.
Færgefarten indstilledes efter en Nats Forløb, og Materiellet blev anvendt til Bygning af 2 Pontonbroer. Russerne blev overraskede, deres Modstand var svag, deres Flyveriagttagelse havde været mangelfuld, Egnen var skovrig og vel egnet til at skjule Materielsamlingerne mod Indseende fra Jorden, og Tyskerne havde yderligere efter bedste Evne søgt at forklæde Brovognene som Halm- eller Kornlæs. — Overgangen, hvis heldige Udfald for største Delen beroede paa den overraskende Udførelse lykkedes fuldstændig. 2) Overgangen over Donau ved Semendria i Oktober 1915 paa Vej mod Belgrad, hvorved II. tyske Armé blev ført over Floden, idet dens 3 Armékorps (III. A. K. IV. og X. Rs. K.) hver havde sit afgrænsede Overgangsomraade, frembyder i denne Forbindelse ikke saa meget af Interesse. Foruden det ulm. og noget svært Pontonmateriel raadedes der nemlig over meget betydelige civile Hjælpemidler. Flodbande. Bugserdampere. Lægtere, særlige Donaufnrtøjcr o. 1., hvoraf de største havde en Drægtighed paa indtil 600 t. Hvad Pionertroppernes Deltagelse angaar, saa randede III. A. K. (2. Divisioner) over 6 Pionerkompagnier. IV. og X. Rs. K. (hver over 7 alm. Pionerkompagnier + 1 noget større senere kommende Pionerafdeling med særligt tildannet svært Materiel. Tyskernes Artilleri var meget overlegent og støttede de første Overførsler kraftigt, medens Serberne paa deres Side kun synes at have udfoldet ringe Energi. 3) Ved Overgangen over Duna 1. September 1917 overførtes VIII’ tyske Armé, om hvis Sammesætning Major Wørlen kun giver sparsomme Oplysninger. Oversætteren fremsætter en vel b grundet Formodning om, at Styrken var sammensat af 3 Armékorps, hver paa 2 Divisioner. Til Raadighed af Pionertropper var 28 Kompagnier eller /llA Pionerkompagni nr. Division. Af Materiel fandtes 9 Armékorps- og 20 Divisions-Broequipager med ialt 354 Pontonner, svarende til 59 Pontonner pr. Division. Forberedelserne foregik i Skjul, 1. Bred var skovklædt paa flere Strækninger, det tyske Artilleri var Russernes langt overlegen, og Slaphed og Demoralisation havde svækket disse. Det tyske Fodfolk blev, inden Broslagningen paabegyndtes, kastet over paa 2. Bred, hvor Russerne hurtigt veg tilbage. Til denne første Færgning benyttede Tyskerne 234 Pontonner fordelt paa 3 Overgangsomraader, og det hele gik saa glat, at det paa et Sted lykkedes at overføre 1 Division i Løbet af knapt 2 Timer. Flodens Bredde var r. 300—350 m. 4) Sluttelig omtales det tyske Fremstød over Marne Natten mellem 14. og 15. Juli 1918, hvor 7 Divisioner med Raadighed over 59 Pionerkompagnier og med Materiel fra 6 Armékorps og 29 Divisions-Broequipager blev ført frem over den r. 70 m brede Flod. — De ovenstaaende Tal svarer til 8 Pionerkompagmer o ir 47 Pontonner pr. Division.
Planen gik ud paa:
a. at færge de første Fodfolksaldelinger over til 2. Bred i enkelte Pontonner.
b. at bygge 2 Pontonbroer indenfor hvert Divisionsafsnit,
c. at bygge svære Færger og opretholde Færgefart over Floden med disse til Transport af saavel Mandskab som Materiel,
d. At konstruere en svær Nødbro i hvert Divisions Afsnit for at aflaste Pontonbroerne.
Overføringen af Mandskabet i de enkelte Pontonner lykkedes i store Træk. Anvendelsen af Færger viste sig hensigtsmæssig, idet dj led mindre end Broerne, hvis Bygning blev i høj Grad sinket og for manges Vedkommende hindret af den franske Artilleriild. Den forud lagte Plan kunde ikke gennemføres, og Tyskerne opnaaede kun varig Glæde af r. Halvdelen af de planlagte Broer, idet Resten enten blev ødelagt inden Fuldendelsen eller lige efter denne. Det tyske Fremstød blev som bekendt kun af kort Varighed, og da de, efter at have trykket sig tilbage til 1. Bred, samlede deres Materiel, havde de kun 1 j/2 Armékorps- og 3 Divisions-Broequipager i Behold. For at kunne sammenligne de anvendte Materielmængder har den franske Bearbejder udregnet, hvad der i hvert enkelt Tilfælde skulde have været brugt, hvis Flodens Bredde havde været 100 m. Det derved opnaaede tilnærmede Resultat giver pr. Division:
ved Marne: 67 Pontonner,
„ Duna: 18 — og
„ Weichsel: 14 —
Tallene behøver ingen Kommentarer, de er manende nok i sig selv, og det samme gælder det Minimums Krav, Forfatteren opstiller til Betjening af Bromateriellet ved en Flodovergang, 1 Pionerkompagni for hver 10 Fodfolkskompagnier. Af overordentlig Interesse blandt andet under Hensyn til vor hjemlige Forsyning med Bromateriel og med Henblik paa Spørgsmaalet om riettes Fordeling enten til selve Brokompagniet eller til et Park- (Transport-) Kompagni, turde følgende Citat være: „Adskillelsen mellem Brotræn og Pionerer, som blev indført under Stillingskrigen, har vist sig at være forfejlet. I de Brotræn, som bliver flyttet fra den ene Troppeafdeling til den anden, løsnes Diciplinen let. Interessen for paany hurtigt at faa Materiellet gjort anvendeligt er ringe; Materiel gaar tabt; Erstatningen svigter, manglende Heste bliver ikke erstattet o s.v. Pioneren er knyttet til sit Materiel, Forbindelsen mellem de hi kan ikke være inderlig nok. Brotrænet1 hører sammen med Pionerkompagniet som Ammunitionskolonnen med Artilartilleriafdelingen. hvis ikke. bliver Pioneren fremmed for sit eget Materiel. Han har mere Interesse for Materiellet end de „Transportkompagni"er, som udelukkende maa betragte det som deres Opgave at bringe Materiellet til det befalede Sted." Som Afslutning skal jeg kun tillade mig at gøre et Par Strofer fra Fortalen til Vegefius’s 1. Bog: „Epitoma rei militaris", til mine:
Licet in hoc opusculo nec verborum.
concinnitas sit necessaria
nec acumen ingenii;
sed labor diligens ac fidelis.
St. J.
