Log ind

Omorganisation af den schweiziske Hær

#

Milt. Tidsskrift“ 1935 indeholdt en Artikel, hvoraf fremgaar, at det var lykkedes Forsvarsminister Minger at faa vedtaget en større Bevilling til Forhøjelse af Hærens Kampkraft ved Indkøb af moderne Vaaben, noget den schweiziske Hær i højeste Grad manglede. I 1934 blev vedtaget en Lov om Forlængelse af Rekrutskolerne, saaledes at disse for Fodfolkets, Rytteriets, Artilleriets og Ingeniørernes Vedkommende bliver paa 90, 90, 106 og 86 Dage, hvortil kommer 8 Genindkaldelser paa hver 13 Dage (for Art. dog 16 Dage). Endvidere bevilligedes 6 Millioner Frcs. til Anlæg af Grænsebefæstninger, navnlig til Forstærkning af naturlige Forhindringer samt til Anlæg af Brohoveder og Blokhuse til Beskyttelse af Mobiliseringen. Men Forsvarsminister Minger er ikke blevet staaende herved. I Foraaret 1936 har Forbundsraadet faaet vedtaget en Bevilling til Forstærkning af Schweiz’ Forsvar paa 235 Millioner Frcs., der skal skaffes tilveje ved et Forsvarslaan. Yderligere har Stænderraadet og Nationalraadet henholdsvis den 30/9 og 6/10 vedtaget en Lov om en „ny Hærorganisation“, der skal forberedes i 1937 og træde i Kraft den 1’ Januar 1938. Hovedpunkterne i denne er en Nyinddeling af Hæren, ved hvilken Divisionernes Antal forøges til 9, Motoriseringen fremmes, Luftvaabnet forøges, og Grænseværnstropper, hvis Beredskab bringes paa det højeste Trin, oprettes.

Efter den nye Ordning bestaar den schweiziske Hær af 9 Divisioner, 4 Bjergbrigader, 3 lette Brigader og et endnu ikke fastsat Antal Grænseværnsbrigader.

Divisionen sammensættes af:

3 Fodfolkssregimenter (2’, 6’, og 9’ Div. dog hver paa 4 Regtr.),

1 motoriseret Fodfolkskanonkompagni,

11—13 Battr., hvoraf 2 Batterier med 10,5 cm Kanoner,

1 motoriseret Artilleriobservationskompagni,

1 Opklaringsafdeling, der ved Div. med Feltudrustning (1, 2, 4, 5, 6 og 7) bestaar af 1 Eskadron, 1 Cyklistkompagni og 4 Panservogne, ved en Div. med Bjergudrustning (3, 8 og 9) af 1 Automobilkompagni med 9 lette Mask. Gev.,

samt øvrige Tropper og Anstalter.

Bjergbrigaden er paa:

2 Fodfolksregimenter,

1 motoriseret Fodfolkskompagni,

4—7 Batterier, heraf 2 motor. Kanonbattr. å 4 — 75 mm Kan., 1 Brigadeopklaringsafdeling paa 1 Motorcyklistkompagni med 9 lette M. G., samt øvrige Tropper og Anstalter. Den lette Brigade bestaar a f: 2 Regimenter, hvert sammensat af 3 ridende Dragoneskadroner og 1 Cyklistbataillon paa 3 Cyklistkompagnier og 1 motoriseret let Mask. Gev. Kompagni (12 1. M. G.) og 3 selvstændige Fodfolkskompagnier, der er motoriserede og direkte underlagt den lette Brigade. Det ene af Kompagnierne er et let Mask. Gev.-Komp. (18 1. M. G.), det andet er et Antitank-Komp. (med Fodf. Kan.), og det tredje er et teknisk Komp., der med kort Frist er i Stand til at foretage Ødelæggelser i større Omfang samt Spærringer.

Grænseræmsbngademe dannes af de i Grænseafsnittet boende Værnepligtige af alle Aldersklasser (Linie, Landeværn og Landstorm). De er uafhængige af de andre Tropper i Distriktet og kan ogsaa mobiliseres uafhængigt af disse. De gøres rask bevægelige ved en stærkt gennemført Mekanisering og Motorisering og skal kunne være klar til Anvendelse i Løbet af faa Timer. De lette Brigader tænkes anvendt til Støtte for Grænsevæmsbrigademe. Det schweiziske Luftvaaben skal bringes op fra 150 til 300 Maskiner. Af Antiluftskyts skal foreløbigt anskaffes 100 Batterier, af hvilke en mindre Del udrustes med 75 mm Kanoner, Resten med særlig svære Mask. Gev., der udskyder eksplosive Granater. Af Forsvarsbevillingen paa de 235 Millioner Frcs. skal 115 Millioner anvendes til den aktive og passive Luftbeskyttelse, nemlig 55 Millioner til Flyvemaskiner, 48 Millioner til Antiluftskyts og 12 Millioner til den passive Luftbeskyttese. Endvidere skal til Omorganisation og Udrustning anvendes: ved Artilleriet 26, til Grænsevæmsbrigaderne 21, til de lette Brigader 14, til Krigsbromateriel 4 1/2 og til anden teknisk Udvidelse 5i/> Million Frcs. Endelig er til de ovenfor nævnte Grænsebefæstningsanlæg yderligere afsat 25 Millioner Frcs. til Fodfolksværker til Spærring mod motoriserede og pansrede fjendtlige Tropper. Ved den nye Hærorganisation har man ved Sammensætningen af Divisioner og Bjergbrigader taget særligt Hensyn til de forskellige sprogtalende Kantoner saaledes:

3’, 4’, 5’, 6’, 7’, 8’ og 9’ Div. samt 11’ Bjergbrig. tysktalende,

1’ Div. og 10’ Bjergbrig. fransktalende,

9’ Bjergbrig. italiensktalende,

2’ Div. tysk- og fransktalende og

12’ Bjergbrigade tysk- og italiensktalende.

Den første samlede Uddannelsestid er, navnlig henset til de Krav, som de moderne Vaaben stiller, kun ringe, ca. 3 Maaneder. Det skal derfor ogsaa være under Overvejelse paa enkelte Omraader at afvige fra Militssystemet ved i Grænseegnene og ved Flyverkorpset at opsætte en Stamme af aktive Tropper. De første Forholdsregler til den nye Hærorganisations Gennemførelse er allerede taget, idet der i det schweiziske Militærdepartement er oprettet en Sektion for Krigsforvaltning og en for Flyvevæsen og aktiv Luftbeskyttelse. En fjendtlig Invasion vil Schweiz imødegaa med sine 300 Flyvemaskiner og med de hurtigt mobiliserede Grænseværnsbrigader, der støttes af Grænsebefæstningsanlæg, og endvidere af de 3 lette Brigader. Under Beskyttelse af disse Styrker foretager den øvrige Del af Hæren sin Mobilisering, hver indenfor sit Omraade, og Koncentrationsmarcherne paabegyndes. Som det ses, er Formaalet med den schweiziske Hær ikke behæftet med taaged.e Udtryk og Begreber som „Vagtvæm“ og „Konstatering af Nevtraliteten“. Hæren har den ene naturlige og klare Opgave at forsvare Landets Nevtralitet, det vil sige med alle til Raadighed staaende Krigsmidler søge at imødegaa enhver Krænkelse af det schweiziske Territorium.

C. Fock.

Artikel
Publiceret den 17. aug. 1937
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner