Efter Premierløjtnant J. P. Jørgensens udmærket belysende Artikler om Cyklistformationer (M. T. Nr. 12 & 13/ 1923) er der for dem ,der kunde ønske yderligere Bekræftelse eller Uddybelse af disse Formationers Betydning, fremkommet en Artikelserie „Des unités eyelistes" af eapitaine Basse i „La revue d’infanterie" Okt.- Dec. 1923. Nedenstaaende Oplysninger hentede herfra er af Interesse.
Frankrig er det Land, der først og ivrigst har gennemprøvet Cyklist-Formationernes Betydning. Udviklingen er i Hovedsagen følgende: Efter at Cyklen fra første Færd har været anvendt til Ordonnansbrug indenfor de højere Led, formeres der c. 1893 ved enkelte Regimenter under Garnisonsøvelser Detachementer bestaaende af frivillige Soldater beredne paa egne Cykler. I 1896 optraadte Cyklist-Detachementer under Manøvrerne og anven ltes der med Fordel trods særlig slet Vejrlig. I 1897 optraadte Cyklist-Detachementer paany under Manøvrerne. I 1898 knyttedes 1 Cyklist-Kompagni til en Rytterdivision, som det ydede meget store Tjenester.
Fra da af var Generalstaben sikker paa Cyklistformationernes Betydning, men Forsøgene fortsattes. I 1899 oprettedes midlertidigt 3 Cyklist-Kompagnier og 2 Cyklist-Delinger ved forskellige Fodfolksregimenter og batailoner. Disse Enheder var bevæbnede med Karabin med Bajonet. I 1901 fik Cyklisterne almindeligt Fodfolksgevær. I 1903 ændredes de eksisterende Cyklist-Enheder til 5 Kompagnier, hvert knyttet til en Jæger-Bataillon, og hvert paa 4 Officerer og 120 Mand. Samtidig blev den sammenfoldelige „bicyclette Oérard" endelig godkendt. Under Manøvrerne i 1905 samledes 4 Cyklistkompagnier til en Cyklistbataillon, som gjorde sig bemærket ved sin Smidighed, Marchhurtighed, Manøvre- og Kampdygtighed, tiltrods for at Bataillonen paa en enkelt Dag nær, hvor den var knyttet til en Rytterdivision, blev anvendt til Opgaver, tler laa udenfor dens egentlige Virkefelt. I 1906 og 1907 blev Cyklistkompagnierne anvendt under Manøvrerne som Støtte for Rytteriet. I 1908 samledes atter under Manøvrerne 4 Cyklistkompagnier til en Bataillon, hvor det særlig gjaldt om at slaa fast, om Cyklist-Enheden skulde være „Kompagniet" eller „Bataillonen". Bataillonen anvendtes dels som Støtte for Rytteriet, dels som mobil Reserve for højere Myndigheder. Resultatet af disse Forsøg blev, at „Kompagniet" var for lille ,men „Bataillonen" for stor en Cyklist-Enhed, hvorfor man i 1909 ved Rytteriets Manøvrer formerede en „groupe" paa 3 Cyklistkompagnier, der efter Tur blev knyttet til begge de optrædende Rytterdivisioner. Dette Forsøg blev afgørende til Gunst for Cyklist-Formationernes Fremtid. Endelig i 1913 knyttedes permanent til hver af de 10 Rytterdivisioner 1 Cyklist-„groupe".
Bestemmelserne for disse Cyklist-groupe’rs praktiske Anvendelse var i Hovedsagen følgende:
1) De skulde være et Fodfolksled knyttet til Rytteriet, men med Fodfolkets Taktik ,med en Fredsstyrke paa 320 Mand og en Krigsstyrke paa 420 Mand.
2) De skulde være vel forsynede med Befalingsmænd, have stor Manøvredygtighed, være under Kommando af en energisk Chef og inddeles i 3 Delinger å 3 Sektioner og føres af en Kaptajn.
3) Idet Groupen helt og holdent er en „særlig indøvet" Fodfolksstyrke, skal den være fuldt fortrolig med Rytteriets Optræden under Kamp.
4) Cyklisterne er Hjælpetropper for Rytteriet, som de konstant skal følge og yde en umiddelbar Støtte. Dette medførte Indførelsen af den transportable Cykle. Cyklisterne deltog i Angrebet og førte indtil Attak’en helt eller delvis Rytteriets Kamp til Fods.
5) Groupen burde ikke anvendes til Rckognosceringstjeneste, og da den ikke selv kan sikre sine Flanker, skulde den i Kamp som paa March disponere over en Rytterstyrke, specielt afgivet til dette Øjemed.
6) Paa March nær Fjenden skulde Groupen være knyttet til Avantgarden og være anbragt mellem denne og Hovedstyrken. Om Natten foran Avantgarden. — Under Ophold paa Stedet har Groupen Brug for Hvile og Tid til Eftersyn af Materiel. Her danner den en mobil Reserve ,anbragt midt i Divisionens Kantonnement sammen med Artilleriet. — Under Kamp skulde Groupen efter Omstændighederne udnytte Uden, Bevægeligheden eller Bajonetten. Hvor det var muligt skulde den tilstræbe at tage Fjendens Tilbagetogslinie under Ild eller sinke hans Kolonners Fremrykning ved Besættelse af successive Standsningslinier. Cyklistens Egenskaber: Hurtighed og Lydløshed under Vlarch samt stor Bevægelighed gør Groupen særlig egnet til Natoverfald.
7) Gérard-Cyklen (15 kg med Bepakning) kunde foldes sammen og tages paa Ryggen i Løbet af 40 Sek. Den var lav og kort ,saa Væltning let kunde undgaas, ved at Manden siddende i Sadlen kunde sætte Benene paa Jorden, og Kolonnelængden kunde reduceres til 500 m for Groupen i 3-er Kolonne.
Saaledes var kortelig Principerne for Organisation og Anvendelse af Cyklist-Groupes i Oktober 1913 og ved Krigens Begyndelse i Frankrig. I Tyskland fandtes endnu kun faa, provisoriske CyklistFormationer. I England var oprettet 1 Cyklistkompagni paa 100 Mand ved hver Volontær-Bataillon. 1 Italien havde man formeret 3 selvstændige BergsagliereCyklist-Batailloner å 3 Kompagnier. 1 Belgien fandtes Cyklistkompagnier allerede siden 1897. Men alt i alt havde Frankrig Føringen paa dette Omraade. Efter den lange Skyttegravskrig 1915— 1917, hvor Cyklisterne tjente i Skyttegravene med det øvrige Fodfolk, kom deres Tid atter i 1918, hvor de allieredes sejrrige Fremrykning overalt indlededes med Rytteri og Cyklist-grouper. Groupens Størrelse var da 10 Officerer, 450 Mand og 6 Mitrailleuser. Fremragende Tjenester ydede Cyklisterne under hele Krigen, hvor de fuldt gjorde sig fortjente til deres Tilnavn: „Døds-Svalerne". Ofte opnaaede Grouperne „Citationer" (d. v. s. hædrende Omtale i Dagsbefalingerne), hvoraf skal anføres følgende til Belysning af deres udmærkede Tjeneste:
(2. groupe cycliste. Cité å Fordre de la division.) „Ved sin Kraft og Fart under Angrebene ved Gosselmingen den 29. August (1914) har Groupen paa denne Dag opnaaet det aller gunstigste Udfald af sin Rekognosceringsopgave ved at afsløre den fjendtlige Stillings nøjagtige Beliggenhed. lgaar den 25. August kastede Groupen sig, i det Øjeblik Offensiven genoptoges, ind i Angrebet med en beundringsværdig Opofrelse og Dristighed, trods de svære Tab den maatte udstaa, og bidrog i aller højeste Grad til Dagens straalende Resultat." (Samme Groupe, citeret i Divisionsbefalingen): „For den Kløgt og ægte fransk Tapperhed paa hvilken dens Officerer, Underofficerer og Jægere har aflagt Bevis i de talrige Kampe, i hvilke Groupen har taget Del siden Felttogets Begyndelse, især i Slaget ved Gosselmingen, 19. August, Rozelieures, 25. August, Chaillon, 9. September, Maizerais, 12. September, Pannes, 20. September, Cirey, 16. og 17. November, Jouvreeourt, 22. November." Eller følgende Citationer om 6. groupe cycliste: „For den tapre Maade, hvorpaa den om Natten har erobret og forsvaret Landsbyen Sailly, den 15. Oktober 1914."
Og
„Altid taget aktiv Del i alle de Kampe, hvori Divisionen har deltaget. Kraftigt angrebet, den 12. November 1914 ved Daggry, har den kastet alle Angrebene tilbage og fastholdt sin Stilling hele Dagen, skønt fuldstændig blottet paa venstre Fløj og trods de store Tab, som en voldsom Artilleriild og Geværild foraarsagede." — Lad disse faa Heltebudskaber være nok til yderligere at understrege Cyklist-Formationernes Værdi under Krigen. Capitaine Basse nævner iøvrigt talrige Krigseksempler paa Cyklist-groupernes Anvendelse under Krigen. Groupens nuværende Organisation er følgende: 1 Kommandogruppe og 2 Delinger, ialt 6 Officerer, 250 Mand, 11 Heste og 5 Køretøjer. Den kommanderes af en Kaptajn med en Kaptajn til Raadighed .Groupen er nu selvstændig Enhed, hvis Chef staar direkte under (Rytter-)Divisionsgeneralen. Krigen gav bl. a. følgende 2 Hovederfaringer: 1) At Cyklisten ikke kunde kæmpe med Cyklen paa Ryggen, og 2) at Kampen til Fods er blevet Rytteriets normale Kampmaade, Kampen til Hest Undtagelsen. Men denne Ændring har dog ingenlunde svækket Cyklist-groupens Betydning. Med Hensyn til „Transport af Fodfolk ved Hjælp af Cykle " , skriver samme Forfatter: Nogle Militære har overvejet Spørgsmaalet om Transport af Fodfolket paa Cykler .rekvirerede ved Mobilisering. De ser deri Fordelen ved at kunne reservere alle Transportautomobiler til Transport af Materiel og Forsyninger af enhver Art, hvis Betydning vokser for hver Dag, ved at man ikke uforholdsmæssigt forøger Benzinforbruget, som gør os afhængige af Udlandet, — og endelig ved endog at give Forflyttelsen af Tropperne forøget Hurtighed og Smidighed, idet Transport pr. Vogne er blevet gjort langsom og besværlig som Følge af Ind- og Udladningsvanskelighederne, den store Trafik paa Vejene, Vognkolonnens Længde o. s. v. Forfatteren anser det ikke for udelukket at anvende Cykler som Transportmaade for en Armés eller Armé gruppes Reserver, men fastslaar i store Træk visse Betingelser for Virkeliggørelsen af en saadan Masseanvendelse:
1) Nødvendigheden af at rekvirere eller antage en og samme Cykel-Model for hvert Troppekorps og allerede i Fredstid at reservere en Del Værktøj og Materiel i Reserve til dette Øjemed. 2) Forud planlægge Transport af Mitrailleuser, Ammunition, Bagage o. s. v. 3) Allerede i Fredstid opøve Kadrene: Officerer og Underofficerer i at føre Cyklist-Formationer i Terrainet. Marchdisciplinen maa være yderst streng, Gangarten fuldstændig reguleret. Reparationer undervejs bør hurtigt udføres af øvede Specialister, og Efternølere bør ufortrøvent slutte op. 4) Cyklende Fodfolk maa bestaa af kraftige Folk. De er Genstand for stadige Afkølinger og skal stundom bruge voldsomme Kræfter. Der kan kun bydes dem lange Dagsmarcher efter forudgaaende metodisk Træning. 5) Transport af Cyklerne bør være forudset. Det er da af Betydning, at de er af ens Model, saaledes at en Transportvogn eller Wagon kan rumme et stort Antal. Som en Fordel, der ikke bør forbigaas, bør yderligere noteres den Lethed, hvormed Cyklist-Formationerne i Fredstid, takket være deres Bevægelsesfrihed, kan finde meget og forskelligt Øvelsesterrain i Nærheden af deres Garnison. Enhver, der yderligere ønsker at uddybe dette Emne, henvises til nævnte Artikel i La revue d’infanterie.
At Spørgsmaalet om Cyklist-Formationer er i højeste Grad aktuelt turde fremgaa af det allerede anførte. Og at saadanne Formationer i særlig Grad maatte synes egnede for vort Land (hvor Jernbanernes Benyttelse under og efter Mobilisering p. G. a. Luftbombardementer vel næppe kan paaregnes i afgørende Udstrækning) er klart og udførligt paapeget i Prmlt. Jørgensens førnævnte Artikler. Tanken om Oprettelse af Cyklistkompagnier ved Fodfolket bør derfor anbefales og støttes paa det kraftigste, foreløbigt forsøgsvis under Manøvrerne, men inden længe forhaabentligt permanent ved Fodfolket, og i en Styrke af ca. 1 Cyklistkompagni pr. Regiment (f. Eks. det ene Kompagni ved en af Bataillonerne). Naar det i Udlandet fremhæves, at Cyklisterne er knyttede til Rytteriet, saa behøver dette ikke at være bindende for vore specielle Forhold, som ogsaa af Prmlt. J. antydet, idet Forholdene hos os sikkert ofte vil byde enestaaende Chancer for selvstændig Optræden af Cyklistkommandoer med eller uden enkelte Ryttere til Kolonnesikring. Eventuelt kunde det tages under Overvejelse til Cyklistkompagnierne at knytte de fornødne Lastautos (i Fgtrainet) til Transport af Cyklerne (1 pr. c. 40 Cykler) fra og til de Steder, hvor Af- og Opsidning finder Sted, hvorved meget Cyklist-Mandskab frigøres. Disse Autos kunde under Marchen tillige tjene som Reparationsværksteder, til Transport af Maskingeværer, Ammunition o. s. v. For under Manøvrer herhjemme at skaffe Cyklistformationernes Betydning tilstrækkeligt belyst, bør den i Øvelserne deltagende Cykliststyrke næppe sættes til mindre end 1 Cyklistkompagni (c. 250 Menige), der optræder samlet, foruden de Cyklistformationer, som eventuelt maatte blive knyttet til Rytteriet. Fornødne Cykler vil, om de ikke forefindes ved Hæren, let kunne tilvejebringes ad den sædvanlige Frivillighedens Vej. Gennem Krigsspil og Instruktionsøvelser bør Befalingsmændene snarest gøres fortrolige med saadanne Formationers Eksistens, thi har vi dem ikke selv, maa vi dog regne med at møde dem hos Fjenden. Dette vigtige Spørgsinaal bør ikke lægges i „den store Papirkurv", men alle Fodfolkets Chefer vil sikkert kunne finde Lejlighed til selv indenfor deres Omraade at gennemprøve saadanne Formationer. I flere af vore Garnisoner vil et saadant Cylistkompagni med Lethed kunne stilles paa Benene for enkelte Øvelsesdage Sommeren igennem uden nogensomhelst Ekstraudgift. Og dog maa selvfølgelig erindres, at det saaledes improviserede ikke giver noget fuldt rigtigt Billede af Ydeevne og Manøvredygtighed. Men her er en god Sag at kæmpe for, thi intet Middel, der kan øge Hærens Kampdygtighed, bør lades ude.
K. Jagd, Kaptajn.
