Om Ravnemærket (ved Oberst C. Blom af Fodfolkel). De Danske have i den historiske Tid haft 2 berømte Krigsmærker nemlig: navnemærket og Danebrog. Det er angaaende først nævnte Krigsmærke, som trods sin Oprindelse fra Odinsdyr- kelsens Tid endnu kan spores under Valdemar den Store, at her skal gives enkelle Oplysninger. Ravnemærket omtales af en Annalist i det 9de Aarhun- drede e. K., og Anledningen hertil var en Krigsbegivenhed i Aaret 877 , idet efter en for de Danske mislykket Storm paa Borgen Cynwilh i England et saadant Mærke fald! i Angel- saxernes flænder. Assers Annaler*), der erc omtrent sam tidige med den her nævnte Begivenhed, melde nemlig: « . . . . Ved Daggry faldt de (Angelsaxerne) uventet over Hedningerne (de Danske), og i del første Øje blik nedhuggede de den største Del af Fjenderne til ligemed deres Konge, idel kun faa undslap til Ski bene, og her loge de et ikke ringe Bytte; ved denne Lejlighed toge do ogsaa det Mærke, som de kaldte «Reafan»; de fortælle nemlig, at Yngvars og Hubbas 3 Søstre, Lodbrogs Dølre, forfærdigede det og gjorde det færdigt i en Middagsstund. Man fortæller ogsaa, at der i enhver Krig, hvor delte Mærke førtes foran, viste sig midt i (paa?) del ligesom en levende, flyvende Ravn, naar de skulde sejre; men hvis de bleve besejrede, hang den lige op og ned uden at røre sig. Og det har ofte viist sig«. Senere omtales et lignende Krigsmærke, da Knud den Store i Aarel 1016 førle de Danske til Sejr ved Assandun. Slaget begyndte den 18de Oktober Kl. 3 Eftermiddag med, at de Danske, der vare paa Marehe for at føre et stort Bytte til deres Skibe, med stor Heftighed bleve angrebne af Angel- saxerne under Edmund Jernside; da de Danske hurtig ordnede sig i Slagorden, blev Kampen snart vild og blodig, den varede til sent paa Aftenen og fortsattes ved Maaneskin; men da flagrede Ravnen paa det danske Mærke, varslende Sejr, og for Kong Knuds Angreb veg nu først Kongen af Mercien og derpaa Resten af den angelsaxiske Hær, som led et frygteligt Nederlag. Den Mand, som omtaler Ravnemærket ved denne Lejlig hed , og som oftere kaldes «Emmas Lovtaler»*), var en Munk i Klostret St. Omer; da han der fik Besøg af Kong Knud under dennes Romerrejse, kan han have hørt noget om dette Mærke af Knuds Mænd; han beskriver det paa følgende Maade: « ... . Thi de (de Danske) havde et Banner, med hvilket der foregik et mærkelig! Mirakel; uagtet jeg mener, at det kan være utroligt for Læseren, vil jeg dog meddele det i min historiske Beretning, fordi del er sandt. Skjøndt dette Banner nemlig var forfærdiget af sædvanligt og fuldstændig hvidt Silketøj, og der ikke var anbragt Billedet af nogen Gjenstand paa det, saa saas altid i Krigstid en Ravn paa (i?) det, som om den var vævet; denne gabede saa at sige og slog Vingerne ud og bevægede Fødderne, naar dens Folk sejrede; men naar dens Folk vare besejrede, var den fuldstændig rolig og sammenfalden paa hele Kroppen». Ravnemærket kan endelig spores under den kristne Kong Valdemar I, idel der paa en af de Braeteater fra denne Konges Tid, som findes paa den kongelige Møntsamling i Kjøbenhavn, er afbildet en Figur, formentlig forestillende Kongen efler Slaget paa Gratbehede med dette Mærke. Paa Bractealen er Mærket et Spyd, hvorpaa en Bavn med udspilede Vinger er afbildet. Hvad der bestyrker den Antagelse, at det danske Konge mærke i Oldtiden ikke var en Fane, men bar vairet omtrent i Lighed med det, som Kong Valdemar I forte, er, at slige Billedmairker vare gængse i den tidlige Middelalder. Efter Kejser Trajans Bod blev del ifølge nogle Forfatteres Beret ninger*) Skik i de romerske Ilaire at anbringe paa Cohorternes • vexillia» en Drage med el eller flere Metalhoveder og med et Legeme, dannet af et specielt Slof, som udspilede sig i Vin den, saa at det efterlignede et levende Vaisens Bevaigelser, og man kan paa «BayeuxTapetet» , der er forfærdigel kort efter Normannernes Englandslog, se den angelsaxiske Kong llaralds Mærke afbildet som en Drage, anbragt paa en Slang**). — N’aar Munken i St. Omer omtaler, at Mærket var af hvidt Silketøj, og al der kun i Krigslid saas en Bavn i det, da kan den Gisning formentlig være plausibel, at hvidt Silketøj den Gang dannede et Hylster om Billedet af Odins hellige Fugl, samt at det, naar Hylstret blev fjernet, og Mærkesmanden bar Mærket frem, kunde synes, at Ravnen var levende. — løvrigt forekomme Mirakclforlællinger ikke sjeldent i Klosler annalerne.
