I Reglementerne behandles Kamp om Terraingenstande kun med faa Ord. Tysk Eksercerreglement for Infanteriet siger i § 434 at »haardnakket forsvarede Terraingenstande kan blive
til Brøndpunkter i Fægtningen. Man bør dog vogte sig for i selve Lokaliteten at samle for store Styrker«. Feldpionerreglement siger i § 241 om mindre Lokaliteter at de kan være af Værdi som Støttepunkter og Flankeringsanlæg. »Hvis de imidlertid er synlige paa stor Afstand, trække de let Artilleriilden hen paa sig, og deres Værdi blot som Skjul bliver derved hurtig ødelagt.«
Det fremgaar af disse Udtalelser, at man før Krigen har været klar over, at en Terraingenstands Værdi i høj Grad nedsættes ved den forøgede Virkning af Artilleriilden. Hertil kommer, at Kamp om Terraingenstande ved Fredsøvelser kun kan gennemføres paa meget ufuldkommen Maade. Man gik derfor under Uddannelsen let hen herover, og indskrænkede sig til en teoretisk Forklaring, idet alt iøvrigt overlodes til Krigens Praksis.
Den store Krig har paa mange Punkter bragt store Overraskelser af saavel taktisk som teknisk Art; om end det er for tidligt at gaa ind paa Enkeltheder eller drage Resultater frem. Ikke desto mindre staar det fast, at Kamp om Terraingenstande, Landsbyer, Smaaskove, Husgrupper, er bleven af overordentlig Betydning. Kampen drejer sig stadig om saadanne Punkter. Hverken det moderne Artilleris Ødelæggelsesevne eller Infanteri- og Maskingeværildens mægtige Voldsomhed har formaaet at formindske Betydningen af Kamp om Terraingenstande.
Positionskrigen har taget fuld Nytte af alle Bygninger og Skove. De har dannet Støttepunkter i de forskellige Forsvarsafsnit og er bievne til Kampens Brøndpunkter. Herpaa findes der en Mængde Eksemplet, som vil være alle bekendt.
Et kort Tilbageblik paa Krigshistorien giver Anledning til lærerige Sammenligninger og viser i Særdeleshed, hvorledes der til en Forøgelse af Angrebsmidler svarer en Udvikling af Forsvarsindretninger. Det viser sig, at i Taktikkens Udvikling gives der ingen fast Form. Alt retter sig efter de særlige Forhold, efter de nyopfundne Kampmidler i Angreb og Forsvar og. i særlig Grad efter de moralske Paavirkninger, som øver en altovervejende Indflydelse.
I 1870—71 kendte man i Feltkrigen ikke til Anvendelse af Krumbaneskyts, med hvis Ild man kunde vanskeliggøre en Forsvarers Modstand i Terraingenstande og dermed bane Vejen for Stormkolonnerne.
Ogsaa den Gang bragte dog Krigens Praksis Overraskelser med sig, som vendte op og ned paa det, man mente at have lært af tidligere Krige. Umiddelbart forinden 1870 lærtes det, at Angriberens Tropper ikke skulde lade sig tiltrække af Terraingenstande, men at de maatte tilkæmpe sig Sejren ved at gaa frem imellem dem. Forsvareren maatte under ingen Betingelser gøre Landsbyer og andre Lokaliteter til Modstandscentre, men skulde lægge Hovedkamplinien i Mellemrummene. Allerede i den første store Kamp ved Weissembourg brød denne Teori sammen: Slottet Geisberg tiltrak som en Magnet de tyske Tropper. Ved Wørth var Landsbyen Frøschweiler Centrum i den franske Stilling. Da denne By faldt efter en voldsom Artilleribeskydning, var det forbi med den franske Modstand. Naar den franske Stilling ved Wørth ses fra Angriberens Side, fatter man fuldtud, hvorfor denne højtliggende og solidt byggede Landsby maatte blive et afgørende Brændpunkt. Dog ogsaa andre Lokaliteter paa denne Slagmark spiller en ikke mindre Rolle, skønt de bestod af mindre modstandsdygtige Bygninger, og endog for en Del laa i Lavninger med et selv for Datidens Forhold ringe Skudfelt. Albrechtshåuser, som ligger i en dyb Sænkning ved Niederwaldes Sydostrand, skiftede i Tiden fra 9 Form. til 1 Eftm. 6 Gange Besidder. De smaa Huse og Skure i den lille By Elsasshausen blev, hvad der var til stor Forbavselse for Datiden, i fire Timer omstridt, og man kan vel nok sige, at da Elsasshausen blev erobret, var Vejen til Frøschweiler aaben for de Tyske, og at Slaget hermed var afgjort.
I Kampene den 18. August træder Betydningen af Ter- raingenstande særlig stærkt frem. Franskmændenes Modstandslinie dannedes ikke saa meget af selve Højderyggen som af de paa denne liggende Lokaliteter. Paa den sydlige Fløj var det St. Hubert, Point du jour, Moscou, i Centrum Gaardene ved Montigny og paa den nordlige Fløj Landsbyen St. Privat, som Kampene drejede sig om. Næsten 2 hele tyske Armékorps (Garden og XII) var trængt sammen foran St. Privat, flere Hundrede Kanoner beskød Byen. Det blev den Gang anset for i høj Grad mærkværdigt, at en Landsby trods en saadan Artilleriforberedelse kunde holdes i 4 Timer, og at Forsvarerne, 3 Brigader, alligevel var i Stand til at bibringe Angriberen betydelige Tab. Men da St. Privat faldt, var Slaget i Virkeligheden ogsaa afgjort, og Rhinhærens Skæbne beseglet.
Det mærkværdigste Eksempel i Krigen 70 paa Kamp om Terraingenstande er vel imidlertid nok Kampen om den usædvanlig solidt byggede Landsby Bazeilles Syd for Sedan. Her kæmpede hele første bayerske Korps, understøttet af sachsiske Afdelinger i 8 Timer, indtil alle Enheder var fuldstændig opløst, idet Hus maatte tages efter Hus, Barrikade efter Barrikade. Forsvarsforanstaltningerne var endda ret primitive, men Bygningernes gode Egenskaber blev fuldt udnyttede.
Efter Krigen hævdede man særlig paa Grundlag af Erfaringerne fra Bazeilles, at man i Fremtiden saa vidt muligt burde undgaa Kamp om og i Terraingenstande. Den stadig forøgede Udvikling af Vaabentekniken forte til de Slutninger, a t det moderne Geværs Projektiler gaar gennem almindelige Mure, a t Besættelse af Genstandens Omkreds letter Maalopfattelsen for Angrebsartilleriet, og at det Indre paa virksomste Maade tages under Beskydning af Krumbaneskyts, saaledes at kun kort Tid er fornøden til at gøre Besættelsen uholdbar.
Som det var sket i 70, blev disse Teorier stærkt rystede ved den næste store Krig, thi i den russisk-japanske Krig opnaaede Kamp om Terraingenstande en ny, uventet Betydning. Landsbyerne i Mandchuriet, der er forsynede med høje og tykke Mure, og som af Russerne i rigt Maal blev udstyrede med Pigtraad og Dækværnsanlæg, blev til afgørende Støttepunkter, saasnart Krigen antog Karakter af langvarig Stillingskamp.
Særlig udpræget viste disse Forhold sig ved den flere Dages Kamp om Landsbyen Sandepu ved Mukden. Denne store * Landsby var af Japnaerne bleven udstyret efter alle Forsvarskunstens Regler, og der var i det Indre lagt stor Vægt paa den afsnitsvise Udbygning. Paa den foran Angriberen vendende Side laa et Teglværk, der var Stillingens Kærne. To Dage igennem blev Byen af nogle Kompagnier og et Par afsiddende Eskadroner, der ypperligt støttedes af 12 Maskingeværer, forsvaret mod en hel russisk Divisions Stormløb.
Da man efter denne Krig søgte at uddrage de vigtigste Erfaringer for Fremtiden, blev det hævdet, at hverken Russerne eller Japanerne havde haft til Raadighed et virkeligt moderne Krumbaneskyts, saa at de havde manglet det Vaaben, der efter den Tids Anskuelse vilde bringe enhver Terraingenstand til Fald i en Fart. Man hævdede, at flygtig befæstede Terraingenstande afgav fortrinlige Maal for det fjendtlige Krumbaneskyts og derfor bod sin Besætning færre Fordele end Ulemper.
løvrigt indrømmede man, at massivt byggede og med al tænkelig Omhu og Teknik udbyggede Husgrupper ogsaa i Fremtiden vilde kunne blive modstandskraftige Støttepunkter for Forsvaret, især naar der fra dem kunde afgives flankerende Ild. Paa disse Synspunkter var før den store Krigs Udbrud samtlige Landes Reglementer byggede.
Krigserfaringerne fra den nuværende Krig viser, at Landsbyer, naar de giver gode Skudfelter, naar de er omhyggelig indrettede og tillader den fulde Udnyttelse af Infanteriets og Maskingeværernes Ildkraft, bliver til Afgørelsens Brændpunkter i saa høj Grad, som man ikke har drømt om før Krigen. Imidlertid bør det her ikke lades ude af Betragtning, at det ikke er selve Besiddelsen af en Landsby, ej heller Antallet af de vundne eller tabte Landsbyer eller Ruiner, der danner Maalestok for Held eller Uheld. Krigen nu til Dags udnytter alle Hjælpemidler for at øge Forsvarets Modstandskraft og skabe Angrebet de for Fremrykningen nødvendige Betingelser. Herved er Kampen om Terraingenstande blevet et Led i vore Dages Stillingskamp, et Led, hvis Betydning er bleven langt større, end man havde tænkt muligt efter de tidligere Krigserfaringer.
