Informationskamp er stadig kamp og blodigt alvor - også i Hong Kong
Informationskamp handler ikke kun om tweets og fake news. Den foregår ikke kun digitalt, men i alle domæner. Det gælder også kampen, der lige nu udspiller sig i Hong Kong. Den foregår både i gaderne og online, med demonstranterne og det kinesiske styre som primære aktører, men med os alle som målgruppe.
Af Jeanette Serritzlev, militæranalytiker på Forsvarskademiet med speciale i informationsoperationer & Information Warfare.
Når der foregår en kamp på jorden, vil der også altid foregå en kamp i informationsmiljøet. Nogle gange udkæmpes kampen primært med informationsvåben. Det sker dog ikke i isolation fra den øvrige samfundsmæssige kontekst, som international politik udspiller sig i. Vi kan tale om informationskamp eller Information Warfare, men hvis man tror, at man kan adskille Information Warfare fra øvrig warfare, misser man en væsentlig pointe. Kampen om perceptionen foregår ikke kun via information. Den udkæmpes med alle magtinstrumenter. Det ser vi også i Hong Kong, hvor kampen foregår på gaderne og online, mellem demonstranter, politi og styret i Beijing – men med os alle som målgruppe i kampen om narrativet og dermed sympatien. Det er det, denne artikel handler om.
Når man kæmper, er det i sagens natur for at vinde, velvidende at det kan gøre ondt. Det gælder på slagmarken med artilleri og kampvogne, såvel som det gælder i informationsdomænet, og i kamp findes der ikke ’venlige våben’. Da de to kinesiske oberster Qiao Liang & Wang Xiangsui i 1999 skrev bogen ’Unrestricted Warfare’, formulerede de det på bedste clausewitzianske vis således:
“Even if some day all the weapons have been made completely humane,
a kinder war in which bloodshed may be avoided is still war.
It may alter the cruel process of war, but there is no way to change the essence of war,
which is one of compulsion, and therefore it cannot alter its cruel outcome, either.”
Krig er krig. Det gælder også informationskrig, der altid er en komponent i et større billede og aldrig føres alene. Når en stat anvender information som magtinstrument, sker det ikke i et tomrum, men i en samfundsmæssig kontekst, hvor DIME1-spektrets øvrige elementer kan være mere eller mindre i spil. Men alle er redskaber for gennemførelse af eller forsvar for statens politiske målsætninger.
Lige nu kæmper det kinesiske regime for at overbevise flere forskellige målgrupper om, at demonstranterne i Hong Kong er af værste skuffe. Hvordan de portrætteres, afhænges af hvilken målgruppe, der skal overbevises: Egen befolkning i Kina, ikke-demonstrerende borgere i Hong Kong eller det internationale samfund. Demonstranterne i Hong Kong er således både beskyldt for dels at være en radikal gruppe med anstødelig adfærd, for at være sammenlignelige med terrororganisationen Islamisk Stat (ISIL) – og for at være instigeret af USA.
Et eksempel på den kinesiske informationskrig var i begyndelsen af august, hvor nogle demonstranter kastede det kinesiske flag i Victoria Harbour i Hong Kong. Flaget er et stærkt symbol og omgærdes med stor stolthed i Kina, og det statslige medie CCTV var ikke sen til at gøre brug af aktionen ved at tale til egne borgeres nationalfølelse og nationale stolthed:2
Figur: skærmprint fra CCTV's officielle Twitter-profil.
CCTIV iværksætte en kampagne under sloganet ”The Five-starred Red Flag Has 1.4 Billion Flag Guards”, hvor skuespilleren Jackie Chan, der selv er fra Hong Kong, blev hentet ind til at proklamere, at han er en vogter af det kinesiske flag:3
Figur: Skærmprint fra klip på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=M7rIg49I0yI.
På både Facebook og Twitter blev der indrykket annoncer til miskreditering af demonstranter, blandt andet nedenstående, hvor læserne stilles spørgsmålet: ”Protesters, ISIS Fighters – What’s the difference?”4
Figur: Propagandabillede. Taget fra denne artikel: https://www.socialmediatoday.com/news/twitter-and-facebook-remove-chines...
Denne groteske påstand anvendes ikke over for et vestligt publikum, men budskabet ses i flere varianter over for, hvad der kan betegnes, som, ””det kinesiske hjemmepublikum” i Hong Kong. Da hverken Facebook eller Twitter officielt er tilgængelige i det kinesiske hovedland (modsat Hong Kong) har denne information givetvis haft til hensigt at skabe modvilje mod demonstranterne – særligt blandt personer, der i forvejen har fået besværliggjort deres hverdag som direkte konsekvens af de daglige demonstrationer.
Twitter var i øvrigt overraskende hurtig til at reagere over for kampagnen og ændrede pr. 20. august 2019 regelsættet for annoncering:5“Going forward, we will not accept advertising from state-controlled news media entities. Any affected accounts will be free to continue to use Twitter to engage in public conversation, just not our advertising products.”
På RT (Russia Today),6 der er den russiske pendant til CCTV, bliver der ikke brugt meget tid på at tale om demonstranternes ønske om at sikre de frihedsrettigheder, som er en del af Hong Kongs særstatus. Til gengæld spekuleres der i amerikansk indblanding i protesterne.
Det sker blandt andet i dette indslag på RT America fra 14. august 2019. Kanalen er, som navnet antyder, fokuseret mod et amerikansk publikum. Indslaget er lagt ud under titlen: ”Reagan advisor: CIA behind Hong Kong protests.7
Figur: Skærmprint fra klip på RT Americas egen YouTube-kanal: https://www.youtube.com/watch?v=P07gopaLKpg.
Frygten for udefrakommende indblanding er reel hos både det russiske og kinesiske styre; dette er ikke kun en påstand, der ofte fremgår af analyser, men også noget, som udtrykkes eksplicit i f.eks. den russiske føderations militærdoktrin fra 2014 og det kinesiske forsvarsministeriums White Paper fra juli 2019.
Budskabet kan dermed nå samklang med den ikke ubetydelige del af den amerikanske befolkning, der ud fra forskellige bevæggrunde kan forenes i mistroen til den amerikanske centralmagt og efterretningstjenesterne. Selv om den primære målgruppe for RT America er den amerikanske befolkning, kan indslaget med primære og sekundære budskaber problemfrit tilgå andre målgrupper uden for USA, som deler opfattelsen af USA i rollen som verdens selvbestaltede politi med hang til at blande sig i suveræne nationers interne anliggender.
Informationskampen udkæmpes ikke isoleret i en osteklokke
Ariklens indledningsvise budskab var, at informationskamp ikke kun handler om information og ikke kun foregår digitalt. Eksemplerne til nu har været informationsprodukter, men de hverken kan eller skal ses isoleret fra den samfundsmæssige kontekst, de indgår i.
Samtidig med at der meldes om flere og flere fysiske angreb på demonstranter i Hong Kong, fortsætter den dæmoniserende iscenesættelse af dem fra kinesisk side rettet mod at påvirke sin egen befolkning. En perception af demonstranterne som voldsgale mennesker uden moral eller respekt hos den almindelige kineser, kan ikke blot bidrage til en afstandtagen her og nu, men også danne grobund for forståelse, når eller hvis styret i Beijing vælger at tage yderligere væbnet magt i brug i Hong Kong.
Tidligere i august 2019 lancerede Folkets Befrielseshær (PLA) en video (nedenfor), der viser en hær, der er kampklar i alt fra bykamp til luftoperationer – og ikke mindst indsættelser i forbindelse med civile uroligheder. Hvad sidstnævnte angår, er der utvivlsomt et meget klart budskab til de folk, der går på gaden (eller de som overvejer det) i Hong Kong:8
Figur: Skærmprint fra filmen på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=gvilmqJa8Yg.
Filmen fokuserer imidlertid ikke kun på det truende, men viser også borgere, formentlig i Hong Kong, der bakker op om folkets hær og dets disciplin, og som elsker det kinesiske moderland. Filmens afsender melder sig til slut:
Figur: Skærmprint fra filmen på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=gvilmqJa8Yg.
Den større kontekst, hvori informationskrigen udkæmpes, kunne også ses torsdag den 29. august, hvor det kinesiske militær rykkede ind over grænsen til Hong Kong eftersigende som en del af en rutinemæssig rotation. Planlagt rotation eller ej er det svært ikke at se det som et klart signal fra det kinesiske styre et styre, der i øvrigt ikke kan beskyldes for at forsøge at skjule sin vilje til militær magtanvendelse. Da det kinesiske forsvarsministerium i juli i år udgav et White Paper om de største trusler, som den kinesiske folkerepublik står over for, italesattes Taiwan-spørgsmålet således:9
”The PLA (People’s Liberation Army, red.) will resolutely defeat anyone attempting to separate Taiwan from China and safeguard national unity at all costs.”
”At all cost” betyder også ”with all means”. Hong Kong nævnes ikke separat i dokumentet, og vel er der væsentlige forskelle på Hong Kong og Taiwan, men når PLA will ’safeguarde national unity’, og Xi Jinping for mindre end et år siden har erklæret, at Taiwan skal genforenes med moderlandet,10 er der næppe grund til at tro, at man vil være blidere på en såkaldt særlig administration region som Hong Kong, hvis privilegier er tidsbegrænset til 2047.11
Hvor aktørerne i den fysiske kamp er relative nemme at identificere; inkl. de professionelle slagsbrødre, som er gået til angreb på demonstranterne, bliver billedet online mere mudret. Selvom man ikke indgår som aktiv aktør, kan man ikke undsige sig rollen som målgruppe i kampen om perceptionen. Uanset om man indbygger i Hong Kong og ikke deltager i demonstrationerne, bor i Chengdu og ikke har sat sig ind i konfliktens kerne eller bare er en almindelig samfundsinteresseret borger i Vesten. Eller, som denne skribent selv oplevede som turist i Hong Kong, hvor parterne også er klar over, at kampen om perceptionen ikke kun foregår på nettet, men også på gaden i form af parternes udviste adfærd og attitude.
Demonstranterne, der fyldte Hong Kongs Internationale Lufthavn råbte ikke, men sang. De var ikke fysisk konfronterende, men sad derimod. De uddelte materiale om deres sag, men også ’turistinformation’ om anmeldte demonstrationer, forholdsregler ved sammenstød med politiet og råd ved tåregasangreb.
’Turistinformationen’ omfattede dog også billeder af kampklædt politi i sammenstød med demonstranter. Jeg fik selv et foto stukket i hånden af en demonstrant i lufthavnen. Det viser en betjent med våben foran en flok demonstranter. Det taler ind i historien om politibrutalitet, men om den pågældende betjent på billedet i situationen opførte sig voldeligt eller forsvarede sig, er ikke til at sige. Billedet forbinder kampen på gaden med den, der udkæmpes med information. Men det illustrerer også, at de to hænger uløseligt sammen.
Figur: Billede udleveret af demonstrant i Hong Kongs Internationale Lufthavn august 2019.
For Beijing handler det ikke kun om at sælge budskabet om demonstranterne som voldelige rabiate, men også om, at der er meget mere på spil: Det udfordrer billedet af den kinesiske drøm, som Xi Jingping har formuleret som en vision for udvikling af landet frem mod 100-året for folkerepublikken.12 Den kinesiske drøm er et fælles projekt for alle dele af den kinesiske befolkning. Eller som Xi Jinping udtrykker det i en tale på den kommunistiske partikongres i 2017:13
“We remain firm in our conviction that, as long as all the sons and daughters of the Chinese nation, including our compatriots in Hong Kong, Macao, and Taiwan, follow the tide of history, work together for the greater national interests, and keep our nation's destiny firmly in our own hands, we will, without doubt, be able to achieve the great rejuvenation of the Chinese nation.”
Situationen i Hong Kong indgår i et meget større spil om nationale interesser og selvforståelse, hvor demonstrationer og sammenstød mellem parterne går imod Beijings fortælling; en fortælling, der formidles med forskellige midler og på tværs af domæner. I doktrinens verden kan vi kategorisere og adskille domæner. På kamppladsen flyder de sammen. Eller som de to kinesiske oberster Qiao Liang & Wang Xiangsui formulerer det i ’Unrestricted Warfare’: ”If [a] young lad setting out with his orders should ask today: "Where is the battlefield?", the answer would be: "Everywhere."
Det gælder også for situationen i Hong Kong.
Fodnoter:
1Statens magtinstrumenter jf. DIME: Diplomacy, Information, Military, Economy.
2Skærmprint fra CCTV’s Twitter-profil.
3https://www.youtube.com/watch?v=M7rIg49I0yI
4 https://www.socialmediatoday.com/news/twitter-and-facebook-remove-chines...
5https://blog.twitter.com/en_us/topics/company/2019/advertising_policies_....
6Læs evt. mere om RT i min artikel her: https://www.linkedin.com/pulse/hvem-kender-russia-today-jeanette-serritz...
7https://www.youtube.com/watch?v=P07gopaLKpg
8https://www.youtube.com/watch?v=gvilmqJa8Yg.
9’China’s National Defense in the New Era’ blev offentliggjort 24. juli 2019. Citaterne her i artiklen er fra den officielle oversættelse hentet her: http://english.www.gov.cn/archive/whitepaper/201907/24/content_WS5d3941ddc6d08408f502283d.html
10https://www.independent.co.uk/news/world/asia/taiwan-independence-china-reunification-xi-jinping-tsai-ing-wen-taipei-a8707346.html
11https://www.reuters.com/article/us-hongkong-protests-explainer/explainer-hong-kongs-borrowed-time-worry-about-2047-hangs-over-protests-idUSKCN1VD0S6
12Camilla T. N. Sørensen (2015): The Significance of Xi Jinping’s “Chinese Dream” for Chinese Foreign Policy: From “Tao Guang Yang Hui” to “Fen Fa You Wei”
13http://www.chinadaily.com.cn/china/19thcpcnationalcongress/2017-11/04/co...
Læs mere:
Skribenten har før skrevet om informationskampen i Hong Kong her:
https://www.linkedin.com/pulse/do-you-hear-people-sing-information-som-s...