I Kommission hos Boghandler F. Rømer (305 Sider. Kr. 2.00).
T 1905 udkom Gymnastikreglement for Hæren og Flaaden 1. Del. Med den nu udkomne 2. Del foreligger Reglementet afsluttet, og del er saaledes muligl al faa et Overblik over det System, der i Fremtiden skal være raadende ved den legemlige Opdragelse i Ilæren og Flaaden og forhaabentlig ogsaa i mange civile Foreninger m. fl. Ved Overgangen fra (lymnaslikreglemenlel af 1882 lil det nu foreliggende knæsatles i 1905 i Ilær og Flaade de Lingske gymnastiske Principper, der i Kraft af deres pædagogiske Fortrin og Rationalitet har gaael deres Sejrsgang igennem Nord- og Vesteuropa. Overgangen til disse Principper maa betragtes som et stort Fremskridt; al det skele saa sent, var maaske et Ileld for Hæren.
Allerede i 1881 holdt den Lingske Gymnastik sil Indtog i Danmark. Det mødte her el frodigt Gymnastikliv, der støttede sig paa et Reglement, der, skønt mangelfuldt, havde forstand al vække Interesse og hverve mange ivrige Tilhængere. Det gik derfor ikke her som flere Steder i Udlandet, at man straks i opflaminemle Begejstring kastede all gammelt og hævdvundet over Bord for at begynde paa bar Ruml med det nye System, lil hvis inderste. Kærne man endnu langt fra var trængt ind. I Danmark fik Systemet Tid til at bundfælde for først eller en omhyggelig Sigtning og Tillempning efter vore Forhold at blive adopteret.
1 1887 og 188!) nedsalte Regeringen lo Gymnastikkommissioner, af hvilke den sidste fik til Opgave al udarbejde en Ilaandbog i Skolegymnaslik, idet den lil Udfyldning af Ovclsesrammerne først og fremmest skulde søge Materialet i vort eget Forrå ad af Ovelser og dernæst søge det Korrektiv, hvortil vort egel trængte, i andre Systemer, og det blev naturligvis navnlig i del Lingske. Resultatet af Kommissionens Arbejde blev „Gymnaslikhaandbogen af 189!)“. Forsi i 1905. 1 Aar efter Haandbogens Fremkomst, fulgte Hæren efter, idet den daværende Krigsminister. General Madsen, gav Ordre lil Udarbejdelsen af el nyt Gvmnaslikreglement. 1 Mellemliden var der gjort. Er ri faringer med Haandbogen, man havde set dens Fejl og dens gode Sider, og paa Basis af Haandbogen, de indhøstede Erfaringer og del i Sverig nyudkomne Reglement af 1902 foregik nu ved Gymnaslikskolen med Gymnastikinspektor K. A. Knudsens værdifulde Hjælp den anden Gennemarbejdning af del gymnastiske Materiale, hvis Resultat blev 1. Del af nærværende Reglement, der. som allerede omtalt, udkom i 1905 og omhandlede den egentlige, pædagogiske Gymnastik, og hvis mange Oplag vidner om stor Yndest i vide Kredse udover de militære.
Nu 7 Aar eller foreligger den med Længsel ventede 2. Del, der indeholder Idræts- og Feltgymnastik. Svømning og Yaabenøvelser. Under Benævnelsen „Idrætsgymnastik“ er samlet de fleste af de gængse Ovelser i Trapez, Ringe og Reck og desuden Stangspring, Bensving og Balancer. Tovtrækning, Stokkeslag m. m. At de førstnævnte, af Tilhængerne af del rene Lingske System forkætrede, men underholdende og kappelystvækkende Redskabsøvelser er medtagne i Reglementet er glædeligt f. Eks. af Hensyn lil Foreningsgvmnaslikken. T)et viser tillige, al man ikke har kunnet indrømme, al disse Ovelser skulde kunne have nogen skadelig Indvirkning paa Legemet, naar de drives paa fornuftig Maade. Til 2. Del er ligesom lil tidligere Reglementer knyttet et -- denne Gang priselig kort — Afsnit om den specielle Soldatergymnasiik: F e 11 gymnastikken. Hvorpaa der selvfølgelig under en Rekrutskole bor begges megen Vægt, uden at vi derfor kan anbefale de Brix’skc Principper. Afsnittet om Svømning er meget fyldigt og meget instruktivt. Det omfaller, foruden nogle gode Raad om Badning i det hele laget. Beskrivelse af de forskellige Svømmemaader hvorunder ogsaa de nye Maader: Sidesvømning, Crawl og Trudgeon Udspring, Livredning og Oplivningsforsøg. Reglementets sidste og største Afsnit omhandler Yaabenøvelser. Af disse er Florelfægtningen helt omarbejdet og moderniseret, saa den svarer til Tidens Krav, og der er til denne som lil de fleslc af de øvrige Vaabenøvelser knyttet Øvelsesrækker, der skal tjene som Vejledning for den urutinerede Lærer. Sabel- og Bajonetfægtning er ligeledes radikalt omarbejdede, og der er tilkommet et nyt Afsnit om Kaardefæglning.
Brugen af Byllersabel, Iluggekaarde og Lanse fremtræder i en væsentlig ændret Skikkelse. Ændringerne, lil hvilke Rytteriet har taget Initiativet, er i øvrigt fremkomne som Resultatet af et Samarbejde mellem Generalinspektøren for Rytteriet og Gymnastikskolen. Der er maaske Anledning lil netop i disse Tider at omtale Bajonetfægtningen noget mere indgaaende. Overgangen fra Gymnastikreglcmenlcl af LS82 til del omarbejdede 5. Afsnit (Bajonetfægtning), der udkom i 1893, var ikke lil Held for Bajonetfægtningen. A f Iver for at simplificere denne Yaabcnøvelse gjorde Reglementets Fædre den til en interesseløs Øvelse, der forholdt sig til Virkelighedsfægtningen som nu til Dags Floretfægtning til Kaardefægtning. For al raade Bod lierpaa og alter hæve Bajonetfægtningens Anseelse var derfor en delvis Tilbagevenden lil og Omarbejdning af det fortrinlige Reglement af 1882 nødvendig, saaledes som sket er. Efter del nu foreliggende Reglement har Gymnastikskolen de senere Aar forsøgsvis drevet sin Bajonetfægtning med del Resultat, at saavel Interessen som Færdigheden hos Eleverne har været i en forbavsende Stigning. Det er derfor nu at haabe, at vi, følgende det Fingerpeg, de senere Krige saa lydeligt har givet os, og hjulpne af det foreliggende Reglement, vil opleve en Renaissance for Bajonetfægtningen, om hvilken Yaabcnøvelse en fransk General nylig udtalte: ,,L’escrime a la ba'ionelte n’est pas seulement un sport, r est line idée morale, c’est le symbol e de Foffensive. G est celui qui avancera, celui cpii attaquera, qui vainera.“ Gymnastikreglementel er el Værk, hvormed Ilær og Flaade i Almindelighed og Gymnastikskolen i Særdeleshed kan være tjent. Eor Gennemførelsen af dette store, samvittighedsfuldt udførte Arbejde fortjener Gymnastikskolens nylig afgaaede Chef, Kaptajn Bondo. og hans Medhjælpere en varm Tak af alle, der interesserer sig for legemlig Opdragelse i Ilær og Flaade. Man har haft den gode Idé at sælge Afsnittene i 2. Del hvert for sig, saaledes at enhver for en billig Penge kan faa det, han særlig interesserer sig for.
H
