Forinden jeg gaar videre med Orienteringen, maa jeg rette en beklagelig Trykfejl, som har indsneget sig i min sidste Artikel i Tidsskriftets Nr. 12, Side 493, 9’ Linie f. n .:
p = ba • 1000 skal selvfølgelig være p = b/a • 1000.
IV (Fortsat). Udvidet Vinkelorientering.
Den simple Vinkelorientering forudsætter, at man kan se Morteren fra Orienteringsstadet. Der gives dog Tilfæ lde i Felten, hvor man ønsker at opstille Morteren bag en skjulende eller dækkende, men fo r Retteren utilgængelig Terraingenstand, og hvor Terrainet iøvrig t er saaledes, at man fra det Punkt, hvor Maalet kan ses, ikke kan se Morteren. I saadanne Tilfæ lde maa man kunne orientere „om H jørner“ , og til dette Formaal tjener Metoden: udvidet Vinkelorientering. Paa Fig . 31 er vist et Eksempel paa saadan Orientering.
Morteren skal opstilles i Haven bag Bakken, hvorfra man ikke sam tidigt kan se Maal og Morter. Orienteringsstadet vælges i et Punkt, Ox, hvorfra Maalet kan ses. Ved Linieorientering udstikkes fra O, de 2 Retningsstokke, R t og R 2. Derefter opstilles Retteren i et Punkt, 0 2, beliggende i Stokkelinien, saaledes at Morteren kan ses fra 0 2. Idet Stokkelinien repræsenterer Sigtelinien til Maalet, ind stilles Retteren med 0 i Stokkelinien, og Morteren orienteres ganske som ved simpel Vinkelorientering.
I Stedet for 2 Stokke kan man anvende 1 Stok (Pløk), som da anbringes i 0 2. Naar Retterstativet flyttes fra O,, rejses en Retningsstok eller Pløk i dette Punkt, hvorefter Stativet opstilles i 0 2 og rettes med 0 mod Oj. Ovennævnte Metode, som altsaa er en Kombination a f L inie- og Vinkelorientering, anvendes ved Gruppen, der kun har een Retter. Ved den samlet optrædende Deling udføres Orienteringen 1 ovennævnte Situation med 2 Rettere saaledes: Delingens Retter opstilles f. Eks. i 0 lf Retningsmorterens Retter f. Eks. i 0 2 (de 2 Retteres Plads i Forhold til hinanden er ligegyldig). Idet Retteren i 0 2 betragtes som en Morter, orienterer Retteren O, Retteren 0 2, der igen orienterer Retningsmorteren, alt ved simpel Vinkelorientering.
Simpel Vinkelorientering er en hurtig, nøjagtig og letfattelig Metode, som kan anvendes i de fleste forekommende Situationer. I og fo r sig overflødiggør den Linieorientering, og naar sidstnævnte Metode dog bibeholdes, skyldes det Ønsket om at have en yderst prim itiv Metode, som Underkorporalen kan falde tilbage paa, om Arbejdet med Vinklerne under Begivenhedernes Tryk skulde svigte. Udvidet Vinkelorientering er nøjagtig nok, men tager lid t mere Tid end den simple Vinkelorientering; den betragtes derfo r som en Nødudvej.
Fæster:
Ved Fæste forstaar man det faste Punkt, hvortil der sigtes under Skydningen. Fæstet kan være naturligt eller kunstigt. Naturligt Fæste er en skarpt fremtrædende Terraingenstand inden fo r Morterens Synskreds. Den eneste Betingelse, der stilles til dets Beliggenhed i Siden, er bekvemt Sigte fra Morteren. Det bør helst ligge mindst 100 m borte; men det kan i Nødsfald vælges nærmere. Saa snart Orienteringen er endt, vælger Skytten sit Fæste, sigter til det og skriver med K rid t paa M orterrøret det Tal paa Sideskalaen (Fæstetallet), der svarer til Fæstets Indstilling. N aar der senere under en Skydning befales Sidekorrektion, adderer eller subtraherer han paa Røret den befalede Korrektion, indlægger den paa Sideskalaen og drejer paa Sideskruen, ind til Sigtet atter rammer Fæstet. Tvæ rlibellen holdes under Drejningen spillende ved Hjælp a f Stilleorganerne (Hjælper 1).
Naturligt Fæste bruges overalt, hvor Forholdene tillader det; i modsat Fald anvendes kunstigt Fæste o: en Retningsstok, Lægtestump, Gren o. s. v., der plantes i Jorden foran eller bag Morteren. Kunstigt Fæste kan anbringes i eller uden fo r Retterens Nullinie. Kunstigt Fæste i Nullinien er den næstbedste Form for Fæste. E fte r endt O rientering stilles Retterens Sideskala paa 0, og Fæstet udstikkes i Sigtelinien helst paa en A fstand a f mindst 25 m. Fæster kan stilles nærmere; men i saa Fald indløber der store Parallaksefejl ved Morterrørets D rejning uden fo r Sideretningssystemet. Kunstigt Fæste uden fo r Nullinien er en Nødforanstaltning, man griber til, naar andre Fæster glipper. Fæstet lægges saa nær N ullinien som m uligt fo r at undgaa Fe jlparallakser som Følge a f Æ ndringer i Højdestillingen (Fejlen er størst, naar Fæstet ligger vinkelret paa Skudlinien). Fæstet bør endvidere lægges mindst 25 m bort, helst mere. Denne Form fo r Fæste vil navnlig forekomme i Skyttegrave, hvor Synsfeltet fra Morteren er begrænset til selve Graven. I Skyttegrave bør man derfor opstille Morteren saaledes, at der haves fr it Sigte bagud i en Længde a f 25 m og nogenlunde i Skudplanet. Morterstandpladserne vælges derfor med Fordel i Sammenstød mellem tværgaaende Grave og Forbindelsesgrave, i Indskæringer i Forbindelsesgrave o. l. Steder. E fte r denne Indskudsbemærkning om Fæster skal jeg som A fslu tning paa Orienteringen kort omtale de særlige Orienteringsmetoder:
Orientering efter Kort og
Orientering med Kompas.
Orientering efter Kort.
Der vælges i Terrainet et Grundpunkt, som kan ses fra Morteren, enten over den skjulende Maske, til Siden fo r eller bag Morteren, og som tillige kan stedfæstes paa Kortet. Med A rtillerikortm aal maales paa Kortet Vinklen mod Uret mellem M aal og Grundpunkt, idet Kortm aalet orienteres med 0 mod Maalet. Den maalte Vinkel opgives til Morteren, hvis Retter s tilles paa Tallet. Derefter drejes Morteren, ind til Sigtet over Sidestregn træ ffer Grundpunktet, og hermed er Orienteringen endt. — Grundpunktet kan benyttes som Fæste.
Orientering med Kompas.
Ved Orienteringen benyttes Feltkompas M. 1928, som fo rudsættes kendt a f Læserne. Med A rtillerikortm aal maales paa Kortet Kompasretningen fra Morterens Standplads til Maalet. Maalingen foretages saaledes: Ved Hjælp a f Kortmaalet, en Maalestok og en spids Blyant parallelforskydes den nærmest Morterstandpladsen værende Meridian*) gennem den paa Kortet afmærkede Morterstandplads. Kortm aalet orienteres dernæst over Morterstandpladsen med 0 pegende mod Nord i den indtegnede M eridianlinie, hvorefter Kompasretningen gennem Maalet aflæses. Den aflæste Kompasretning indlægges paa Kompasset, der nu anbringes paa en a f de til Morteren hørende TVæpløkke, som plantes paa Standpladsen. Kompasset drejes dernæst, indtil Nordnaalen spiller ind paa Misvisningsstregen. Ved Sigte gennem Kompaslaagets Maalspalter udstikkes dernæst 1 eller 2 Retningsstokke, hvorefter Morteren, som under Arbejdet med Kompasset maa være fjernet mindst 30 m fra dette (ligesom iøvrig t alle Jerndele paa Personer ved Kompasset), rettes ind i Stokkelinien. Ved Retning mod 1 Stok centreres M orteren over Træpløkken.
Metoderne: Orientering efter Kort eller med Kompas kan anvendes baade i Dagslys og i Mørke og Taage. Om Dagen anvendes de nævnte 2 Metoder kun som Reserve fo r Linie- og Vinkelorientering, og Kompasorienteringen, der rummer den lumske Fe jlkilde: Magnetnaalens Paavirkelighed a f Jern, er den sidste Metode, man tyer t il ; men staar man midt i en Skov uden Antydning a f Grundpunkter, eller lægger Fjenden tæt Røg over en, er Kompasorienteringen den eneste Mulighed. Ved Skydning i Mørke gælder Grundsætningen, at M orteren saavidt m uligt bør orienteres ved Dagslys. Skal Orienteringen im idlertid udføres i Mørke, kan det som nsevnt gøres ved K o rt eller med Kompas, idet Retningsstokke o. 1. belyses med Lygter. Ved O rientering i Mørke efter Kort, vælger man Grundpunkt inden fo r nogle Hundrede Meters Afstand, saaledes at det er overkommeligt at mærke Punktet med Lygte. I Tusmørke, Maaneskin eller snedækket Terrain vil man ofte kunne se et Grundpunkt i Silhouet; i saa Tilfæ lde bruges alm. Linie- eller Vinkelorientering.
Parallelstilling, Samling og Syredning af Ilden.
Ved samlet Skydning i Deling kan de 2 Morterer rent undtagelsesvis — skal vi sige i 5 pCt. Tilfæ lde — orienteres samlet mod Maalet. Dette foregaar ved, at den ene M orter (Retningsmorteren) orienteres mod Maalet, hvorefter den anden M orter stilles parallelt med Retningsmorteren. Parallelstillingen udføres ved korresponderende Sigter mellem de 2 M orterer efter samme P rin cip som simpel Vinkelorientering (Operationerne paa Fig . 24— 27), idet Retningsmorteren ved Parallelstilling erstatter Orienteringsstadet, og den anden M orter den under Vinkelorienteringen nævnte M orter. Samling af Ilden mod samme Punkt udføres fra Parallelstillingen ved Korrektion fo r Mellemrum sparallaksen m. H. t. de 2 M orterer (jfr. Korrektion fo r Maalparallakse under simpel Vinkelorientering, Fig. 28— 30). Spredning a f Ilden finder Sted, ved at Strækningen, hvorover der skal spredes, udmaales i Streger. Antallet a f Streger opgives som Sidekorrektion til Morteren.
T. Wagn.
