Generalstabene i Sverrig og i Norge

A. I Sverrig.

Den svenske Generalstabs Historie giver i Hoved­ sagen det samme Billede som den historiske Behandling af ethvert andet Lands Generalstab vilde give. Den kan føres langt tilbage i Tiden, til Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, skjøndt den da kun har Livskraft under Krigsforhold. I hver Fredsperiode sygner den hen og forsvinder hurtigt aldeles, men spirer ved enhver Krigs Udbrud frem paany, finder en stadig frodigere Jord­ bund og bliver endelig saa kraftig, at den gaar sejrrig ud af Kampen for Tilværelsen ogsaa under fredelige Forhold. Korpsets oprindelige, usikkre Liv er maaske en Følge af, at hine Tiders forholdsvis smaa Hære ikke krævede noget vidtløftigt og indgaaende Fredsstudium. Paa den anden Side har Mangelen paa Arbejdsstof vel ogsaa medført, at Generalstaben, efter at være bleven en konstant Faktor i Hærens Fredsorganisation, ikke har forstaaet at begrændse sin Virksomhed. Ligesom i Dan­ mark hørte saaledes Fortifikationen en Tid lang til den svenske Generalstab, skjøndt vel kun Fortifikationsofficerernes ene Færdighed, nemlig at maale og tegne, kan have været til speciel Nytte for Generalstaben. Forti­fikationen bliver da ogsaa i Tidens Løb udskilt, og et »Feltmaalerkorps» oprettes. Dette sorterer under Forti­ fikationen lige indtil 1831, bliver derefter selvstændigt  og indgaar endelig 1873 i Generalstaben som «topografiske Afdeling».

Som fuldt organiseret Institution er den svenske Generalstab af meget ny Dato, hvilket ikke udelukker, hverken at enkelte af dens Afdelinger have bestaaet i en lang Aarrække — f. Ex. det saakaldte «Forsvarsdepartementets Kommandoexpedition» siden 1792 — eller at der i Tidens Løb er givet mere eller mindre fyldige Bestemmelser for Korpsets Ordning — f. Ex. i 1816, da Personalet dannedes af en Generaladjutant for Armeen som Chef, 16 General- adjutanter, 48 Stabsofficerer og 16 Kapitainer, der dog alle stode i Nr. ved deres Regimenter, og for hvis Ind­ trædelse i Generalstaben der ikke forlangtes nogetsomhelst Ivundskabsbevis. Efter hyppige Omordninger og sup­ plerende Bestemmelser, blandt hvilke den vigtigste er den, at der i 1867 paa Krigshøjskolen oprettedes det første Generalstabskursus, som enhver Generalstabs­ aspirant skulde gjennemgaa, opstod endelig ifølge Kgl. Resolution af 5. December 1873 den nuværende Generalstab. I Forhold til andre Lande har Sverrig altsaa meget sent faaet sin Generalstab fuldt ordnet; men til Gjengjæld er derved vundet den store Fordel, at man ved Organisationen har kunnet tage Hensyn til de For­ dringer, som de moderne Hære og den moderne Krigs­ føring stille til Generalstaben.

Siden 1873 bestaar den svenske Generalstab af en Chef (General), 14 Overadjutanter (nemlig 1 Oberst, 3 Oberstlieutenanter og 10 (Majorer), 24 Stabsadjutanter (nemlig 16 Kapitainer og 8 Lieutenanter), højst 12 Aspiranter og noget civilt Personale (nemlig 1 Professor, 1 Arkivar og 1 Bibliotheksamanuensis). Benævnelserne «Over- adjutant» og «Stabsadjutant», som ere Levninger fra ældre Tid, ere bevarede af Hensyn til «Regjeringsformens» § 35, ifølge hvilken de nævnte Officerer ere «førtroende man», som Kongen kan afskedige, naar han finder for godt, altsaa uden deres eget Ønske, uden Undersøgelse eller Dom, hvilket ikke kan ske med andre Embedsmænd. Herved og ved Forsættelse af dem til Vaabnene er der muliggjort en Vexelvirkning mellem Vaabnene og General­ staben.

Generalstaben er forøvrigt organiseret hverken efter Karriere- eller efter Passagesystemet, men har forsaavidt Lighed med det sidste, som f. Ex. Kapitainer og Lieutenanter føres i overtalligt Nr. ved deres Regimenter, hvor de til ethvert Tidspunkt atter kunne indtræde. Stabs­ officererne henhøre derimod udelukkende til Generalstaben. Et fuldstændigt Passagesystem vilde i Sverrig ikke være heldigt paa Grund af den ejendommelige Hærorganisation, ifølge hvilken den største Del af Hærens Officerer kun gjøre Tjeneste en ringe Del af Aaret (1 til 3 Maaneder), og en Officer, der gaar bort fra Generalstaben, derfor vanskeligt vil kunne faae virkelig praktisk Øvelse i Troppe­ føring.

I. Adgangen til Generalstaben.

En nødvendig Betingelse for Ansættelse som Aspi­ rant i Generalstaben er at have gjennemgaaet enten Krigshøjskolen eller Artilleri- og Ingenieurhøjskolen. Efter Afslutningen af ethvert Kursus paa disse Skoler meddeler Inspekteuren for de militære Undervisnings­ anstalter Generalstabens Chef, hvilke Officerer der maa anses egnede som Aspiranter. Dog skal enhver Elev fra Krigshøjskolen med Karakteren «godkjendt» i de militære Fag og «med berøm godkjendt» i Mathematik og Geodæsi indstilles, ligesaa enhver Elev fra Artilleri- og Ingenieur­ højskolen med Karakteren «med berøm godkjendt» i Krigskunst og Krigshistorie. Ved indtrædende Vakance beordres de indstillede Officerer i den Orden, hvori de ere opførte, som Aspiranter ved Generalstaben paa 1 Aar. I Løbet af de sidste 10 Aar er der gjenuemsnitlig hvert andet Aar afgaaet 23—24 Elever fra Krigshøjskolen; deraf ere 11 bragte i Forslag til, men kun 8 optagne som Aspiranter. Af dem ere atter kun 3—4 slutteligen bievne forsatte til Generalstaben. Fra Artilleri- og In- genieurhøjskolen afgaa hvert andet Aar c. 25 Elever; af dem foreslaas i Almindelighed 3 å 4 til Aspiranter. Siden 1878 have dog kun 3 Elever fra denne Skole opnaaet at blive Aspiranter, og af dem ere nu de 2 i Generalstaben, medens den tredie endnu er Aspirant.

Aspiranten fører en meget bevæget Tilværelse. Han begynder den 1. Oktober sin Tjeneste i den militær­ statistiske Afdeling, gaar den 1. April til den topografiske Afdeling, forbliver her — saafremt han beordres til yder­ ligere 1,5 Aars Tjeneste som Aspirant, hvad der er Reglen — endnu 1 Aar, gjør derefter Tjeneste i For­ svarsdepartementets Kommandoexpedition og i Kommuni­ kationsafdelingen, og har da endt sin Prøvetid paa 2,5 til 3,5 Aar. Hans Virksomhed har i denne Tid dog ikke været indskrænket til det ved de forskjellige Afdelinger forefaldende Arbejde; men

1) han deltager mindst 1 Generalstabsøvelse, medens han gjør Tjeneste ved den topografiske Afdeling;

2) han gjennemgaar en Uddannelsesskole ved hvert af de Vaaben, som han ikke selv tilhører;

3) han besvarer en Del Opgaver, der gives ham af Generalstaben;

4) han gjennemgaar hver Vinter et Ridekursus;

5) han deltager fra 1. Oktober til 15. April hvert Aar i Undervisningen i Russisk, og

6) han deltager i Krigsspil ved Generalstaben.

Efter Prøvetjenesten gaar Aspiranten tilbage til sit Regiment for et Tidsrum af mindst 6 Maaneder og kan derefter bringes i Forslag som Lieutenant i Generalstaben.

II. Generalstabens Organisation.

Generalstabens Opgaver ere navnlig:

1) at bidrage til at udvikle Krigsvidenskabeligheden i Hæren;

2) at tilvejebringe og vedligeholde Kjendskab til mili­ tære Forhold i Udlandet;

3) at udarbejde den svenske Krigshistorie;

4) at udføre Sverrigs militære Kaartlægning, samt under­ søge og beskrive Landet i militær Henseende;

5) at uddanne Lærere i de rent militære Fag ved Hærens højere Undervisningsanstalter;

6) at udddanne Generalstabsofficererne til deres særlige Tjeneste i Felten, og

7) at udarbejde Hærens Mobiliserings- og Koncentrationsplaner i alle Enkelthederne.

Disse to sidste Opgaver anses for de vigtigste og ere i det nylig forelagte Hærlovsforslag særligt frem­ hævede.

Generalstabsofficerernes Tjeneste er dels udenfor Generalstaben og dels ved den saakaldte «Hovedstation»,

a. Tjenesten udenfor Generalstaben.

1. Forsvarsdeparteinentets Kommandoex- pedition beskjæftiger 1 Oberstlieutenant som Stabschef og 1 Major som Souschef, der begge udnævnes af Kongen, endvidere en Kapitain som Adjutant hos Krigsministeren og 3 andre Officerer, der i Reglen forblive 3 Aar i denne Tjeneste. En nyudnævnt Generalstabsofficer plejer at begynde sin Tjeneste her. Hver Officer har sit bestemte Arbejde (Øvelserne, Udskrivningen, Skarpskydningen o. s. v.). Foruden de 6 Generalstabsofficerer haves ved Expeditionen endnu I til 2 Aspiranter og 2 til 4 Officerer fra Vaabnene.

2. Stabscheferne hos de 6 kommanderende Generaler (Divisioner) og hos Kavaleriinspekteuren ere Majorer eller Kapitainer af Generalstaben; de forblive i denne Stilling i 3 til 5 Aar, undertiden endnu længere. Stabenes Adjutanter og Ordonnantsofficerer ere Officerer fra Regimenterne.

3. Ved Intendensdepartementet er en Kapitain af Generalstaben ansat som Konsulent i Spørgsmaal om Hærens Udrustning, Trainvæsen o. l.

4. Militærattachéer ere Generalstabsofficerer; der findes f. T. saadanne i St. Petersborg og i Berlin. De indsende til ubestemte Tider Rapporter, der cirkulere blandt de højere militære Myndigheder og endelig tilsendes den i Stockholm værende Afdeling af den norske Armés Kommandoexpedition. Militærattachéerne ere f. T. Kapitainer og have i denne Charge en aarlig Gage af 6000 Kr. (i Rusland dog 9000 Kr.), hvoraf en Del udredes af Udenrigsministeriet.

5. Som Lærere optræde følgende Antal General­ stabsofficerer:

a) ved Krigshøjskolen:
   i Krigskunst og Krigshistorie 3,
   i Militærforvaltning 1,
   i Topografi 1,

b) ved Artilleri- og Ingenieurhøjskolen:
   i Krigskunst og Krigshistorie 1,
   i Militærgeografi 1,

c) ved Krigsskolen:
   i Krigskunst 2,
   i Topografi 1.

Ved de to førstnævnte Skoler ere disse Lærere kommanderede for en Tid af 6 Aar, ved Krigsskolen kun for 3 Aar.

b). Tjenesten ved Hovedstationen.

Hovedstationen sorterer direkte under Generalstabens Chef og beskjæftiger c. 20 Generalstabsofficerer, samtlige Aspiranter (med Undtagelse af 1 til 2) og 10 til 15 fra Regimenterne tilkommanderede Officerer. Den har sin egen Bygning i Stockholm; Lokalerne ere lyse, venlige og rummelige, naar undtages den krigshistoriske Afdelings. Denne paatænkes flyttet til den Fløj, som nu optages af Krigshøjskolen, som da vil faae sin egen Bygning.

Hovedstationen er inddelt i :

1) Generalstabschefens Expedition,
2) Kommunikationsafdelingen,
3) Den militær-statistiske Afdeling,
4) Den krigshistoriske Afdeling,
5) Den topografiske Afdeling.

1. Generalstabschefens Expedition fore- staas af Generalens Adjutant, en Kapitain, med Arkivaren som Assistent.

2. Kommunikationsafdelingen følger Op­ findelserne paa Kommunikationsvæsenets Omraade, Sam­ færdselsmidlernes Udvikling i Indlandet (Veje, Jernbaner, Havne, Handelsflaaden o. s. v.) og undersøger deres militære Betydning paa Stedet ved udsendte Officerer. Desuden udarbejder Afdelingen Hærens Koncentrationsplaner. Den behandler alle projecterede Vej-, Kanal- og Jernbane­ anlæg fra et militært Standpunkt, og de Fordringer, som Hæren i saa Henseende stiller til dem, siges altid at blive opfyldte.

3. Den militær-statistiske Afdelings Benæv­ nelse er vildledende; thi vel har den at behandle den svenske militære Statistik, men dertil kommer flere andre Opgaver, hvis Betydning for Hæren er saa stor, at de nok kunde berettige Afdelingen til at føre et andet, mere betegnende Navn. Afdelingen er inddelt i 3 Sektioner.

1. Sektion bearbejder umiddelbart under Afdelings­ chefen Sverrigs Befolkningsstatistik, Værnepligt og Ud­ skrivning, endvidere de militære Forhold i Danmark og i Norge, hvilke sidste følges med ganske særlig Opmærk­ somhed. Endelig udarbejder den alle Planer til Mobili­ seringen og har i de senere Aar været stærkt optaget af Udarbejdelsen af de Hærlovsforslag, som ere forelagte den svenske Rigsdag. 2. og 3. Sektion forestaas hver af en Major eller Kapitain; 2. Sektion følger med de militære Begivenheder i Tydskland, Rusland og Østerrig, 3. Sektion i de andre Lande.

Alle Forandringer i fremmede Hære, om hvilke der faas Oplysning af Militærattachéernes Rapporter, af Tids­ skrifter, Aviser m. m., noteres i særskilte Bøger. Af­ delingens Officerer faae desuden hyppigt Opgaver ved­ rørende fremmede Hærforhold af Generalstabens Chef. 1 Løbet af Vinteren holdes der 1 Gang om Ugen af Aspiranterne , hver 2 til 3 Gange, Foredrag om fremmede Hæres Organisation, de deri foretagne Forandringer, om fremmede Flaader, Befæstningsvæsen o. 1. Samtlige Hoved­ stationens Officerer ere herved tilstede.

4. Den krigshistoriske Afdeling. Under den sorterer Krigsarkivet og Generalstabens Bibliothek. Siden 1876 samles og opbevares i Arkivet Aktstykker, Kaart og Fæstningsplaner vedrørende Sverrigs Krige og Krigs­ væsen; disse Sager vare tidligere spredte i Rigsarkivet, det Kgl. Bibliothek, ved Fortifikationen og mange andre Steder. Bibliotheket tæller c. 50,000 Bind og forøges aarligt med c. 150 Bind; der hersker i Bibliotheket en paafaldende Renlighed og Orden.

5. Den topografiske Afdeling skal udgive General- og Specialkaart over Sverrig samt »forfatte ud­ førlige Planer og Beskrivelser over Egne, der i militær Henseende ere af Vigtighed». Ved Afdelingen er ansat en Professor, der ved Krigshøjskolen holder Foredrag over mathematisk Geografi, og som ved den topografiske Af­ deling underviser i Anvendelsen af de ved Triangulationen og den astronomiske Stedbestemmelse benyttede Instru­ menter samt i de Dele af Projektionslæren, Geodæsien og Astronomien, som ere nødvendige ved Afdelingens Arbejder.

 Officerernes Fordeling til Afdelingerne ved Hovedstationen er ikke konstant, men afhængig af de Arbejder, som netop haves for. I Vinteren 1891—92 var Fordelingen følgende:

III. Generalstabsofficerernes Uddannelse.

Generalstabsøvelser betragtes som et over­ ordentligt nyttigt Uddannelsesmiddel. Hvert Aar holdes en mindre Øvelse ved hver Division, hvori der foruden vedkommende Stabschef deltage 2 andre Generalstabs­ officerer. Den store Generalstabsøvelse under Ledelse af Generalstabens Chef holdes hvert Aar i Slutningen af Juli Maaned og varer i 14 Dage. I den deltage c. 12 Generalstabsofficerer, 4— 6 Aspiranter, et Par Artilleri- og Ingenieurofficerer, nogle Læger og Intendanter samt 1 til 2 norske Generalstabsofficerer. I de senere Aar har Felttelegrafkompagniet været afgivet for under Øvel­ serne at sætte den Ledende i Forbindelse med Partierne. Under Øvelsen iaar (1892) have Kvartererne for første Gang rettet sig efter Øveisens Gang, og i den Anledning medførtes der Konserver.

Udarbejdelser finde i stor Maalestok Sted om Vinteren. Hvert Aars 1. November faae Kapitainer, Lieutenanter og Aspiranter en større Opgave i General­ stabsforretninger; fritagne herfor ere de, som have særlige Hverv eller ere Lærere ved de militære Skoler. Afhand­ lingen skrives paa brækket Papir; den maa ikke være mindre end 6 og ikke større end 12 Ark og indleveres til Chefen den 15. Februar. Generalstabens Chef skriver sine Bemærkninger paa selve Afhandlingen og remitterer den personlig til Forfatteren. Fortjenstfulde Arbejder optages i det militære Tidsskrift eller indlemmes i General­ stabens Arkiv.

Taktiske Opgaver besvares enten i Generalstabens Lokaler eller i Hjemmet. De første gives hvert Aar i April og December til samtlige Lieutenanter og Aspiranter ved Hovedstationen og Forsvarsdepartementets Kommandoexpedition. Opgaverne gives af Generalstabens Chef. De udleveres Kl. 1030 Morgen, og Arbejdet afleveres samme Dag Kl. 330 til Vedkommendes Afdelingschef, som 3 Dage senere afleverer den kritiserede Besvarelse til Generalen. Denne holder Kritik over hver Opgave, ofte i 3 til 4 Timer, hvorved samtlige Hovedstationens Officerer ere tilstede.

Taktiske Opgaver til Besvarelse i Hjemmet gives nu og da til Majorer og Kapitainer, ogsaa udenfor Stock­ holm. Beretningerne, som skulle fuldføres i 3 til 4 Dage, kritiseres først af de ældste Stabsofficerer og dernæst af Generalen.

Krigsspil øves hver Vinter. Deltagelsen er obli­gatorisk for Aspiranterne, men frivillig for Generalstabs­ officererne.

Undervisningen i Russisk er obligatorisk for Aspiranterne; desuden deltage 4 til 6 Kapitainer eller Lieutenanter i Undervisningen.

Til Tjeneste i Geleddet kommanderes General­ stabsofficererne saaledes, at enhver mindst hvert 3. Aar faar praktisk Tjeneste for en Tid af 3 Maaneder (Maj til Juli), da der netop finder Øvelser Sted. Ofte befales dog Officerer til at forrette Tjeneste i et Aar, navnlig ved Garderegimenterne, der som hvervede altid have Mandskab inde.

En Stabsofficer kommanderes hvert Aar i 12 Dage til Fodfolkets Skydeskole paa Rosersberg, og en anden i 6 Uger til Feltartilleriets Skydeskole i Marma.

I de større Troppeøvelser deltage samtlige General­ stabsofficerer, fortrinsvis i Stabene, ellers i Geleddet.

IV. Avancement, Lønning m. m.

Skjøndt det er foreskreven, at en Lieutenant bør avancere til Kapitain efter 12, og en Kapitain til Major efter 20 Aars Tjeneste som Officer, overskrides denne Tid dog ofte. I Almindelighed avancere Majorer og Kapitainer efter nogle Aars Tjeneste i Generalstaben til henholdsvis Oberstlieutenanter og Majorer i deres Vaaben. Avancement i selve Generalstaben sker i Reglen efter Tour.

De til Tjeneste ved Generalstaben værende Officerer ere i Reglen kommanderede paa I Aar (ved den topo­grafiske Afdeling paa 3 Aar); de erholde 3 til 4 Kr. dag­lig i Tillæg, undertiden dog intet.

En Generalstabsofficers Gage bestaar af Lønning, den saakaldte Daglønning, samt Kvarterpenge, hvilke sidste i Provindserne ere det halve eller en tredie Del af dem i Stockholm. I Hovedstaden har

Desuden har hver Officer aarlig 800 Kr. i Remon- teringsgodtgjørelse for 2 Heste og for Pasning af dem samt 1 Kr. daglig lil Fourage pr. Hest. (Generalen har 3 Heste; efter den nye Hærlov vil den 3die Hest blive inddraget ved indtrædende Vakance). Angaaende Pensio­ neringen gjælder, at Generalen faar en Pension af 6000 Kr. mod en Pensions-afgift af 240 Kr. , sanit er pensionsberettiget efter det 65. Leveaar;

en Oberst faar en Pension af 4500 Kr. mod en Pensions­ afgift af 180 Kr., samt er pensionsberettiget efter det 60. Leveaar;

en Oberstlieuteriant faar en Pension af 3200 Kr. mod en Pensionsafgift af 128 Kr., samt er pensionsberettiget efter det 55. Leveaar;

en Major faar en Pension af 2800 Kr. mod en Pensions­ afgift af 112 Kr., samt er pensionsberettiget efter det 55. Leveaar;

en Kapitain faar en Pension af 2240 Kr. mod en Pen­ sionsafgift af 89,60 Kr., samt er pensionsberettiget efter det 50. Leveaar;

en Lieutenant faar en Pension af 1000 Kr. mod en Pen­ sionsafgift af 40 Kr., samt er pensionsberettiget efter det 50. Leveaar.

Den, som med 3 Aar har overskredet den pensionsberet­ tigede Alder, skal afskediges.

B. I Norge.

Tjenesten ved den norske Generalstab er ordnet ved Generalstabsordre af 15. Februar 1884, der er sup­ pleret og i enkelte Retninger forandret ved Generalstabs­ ordre af 30. September 1886. Arbejdet er nu fordelt mellem

1) Generalstabens Chefsexpedition,
2) Armekommandoens Expeditionsafdeling,
3) Generalkvartermesterafdelingen, og
4) Topografisk Afdeling.

I. Generalstabens Chefsexpedition.

Den forestaas af Generalstabschefens Adjutant, og ved den behandles Generalstabens personelle og indre Tjenesteanliggender og forberedes de aarlige Generalstabs­ øvelser.

Chefen for Generalstaben (Generalmajor) beklæder f. T. tillige Posten som Chef for Armekommandoen. Dette er ikke Norm, men afhænger udelukkende af Kon­ gens Bestemmelse. Saalænge dette Forhold vedvarer, er det naturligt, at der under Generalstaben henhører

II. Armekommandoens Expeditionsafdeling.

Denne er efter norsk Opfattelse nærmest en Adjutantur og burde egentlig høre ind under Forsvarsdeparte­ mentet, idet den varetager endel af de i Almindelighed under Krigsministeriet sorterende Forretninger. Saalænge Krigsministeren er en civil Mand, kan Afdelingen dog ikke godt underlægges ham. Afdelingen har et Organ i Stockholm, idet en Oberstlieutenant af Generalstaben garnisonerer her for at give Kongen Oplysninger om norske militære Forhold og foredrage Sager, som ad Kommandovejen skulle forsynes med kgl. Resolution, eller som ifølge gjældende Bestemmelser eller efter Arme­ kommandoens Anskuelse bør komme til Kongens Kund­ skab. Denne Officer skal desuden samle og holde á jour Oplysninger om svenske og russiske Hærforhold og staar i saa Henseende i direkte Forbindelse med Generalkvarter- mesterafdelingen.

Et Sekretariat er underlagt Afdelingen i Christiania.

III. Generalkvartermesterafdelingen.

Den svarer til taktisk Afdeling i vor Generalstab. Chefen er Oberstlieutenant. Afdelingen er delt i 3 Sek­tioner, nemlig:

1. Sektion planlægger større Øvelser, opsøger Øvelsesterrain, udarbejder Reglementer, Undervisnings­ planer, Lære- og Haandbøger. Den indsamler, ordner og holder 5 jour Oplysninger om norske, svenske, danske, russiske og tydske Hærforhold og fører et Sagregister over Indholdet af militære Tidsskrifter, Aviser m. m., saa  at der altid haves paa rede Haand Materiale til hvil- kensomhelst Sags videnskabelige Behandling. Sektionen kan siges at repræsentere Efterretningsvæsenet.

2. Sektion opstiller Mobiliseringsreglerne, forbe­ reder Fæstningers Armering og Hærens Koncentration, behandler Sager angaaende Sarnvirken mellem Hær og Flaade, foretager Studier over INorges sandsynlige Operationstheatre, bearbejder den militære Statistik og bestyrer Bibliolheket og Krigsarkivet. Sektionen maa nærmest betragtes som Mobiliseringsafdeling. I hvert Aars April Maaned, naar Mobiliseringsordrerne skulle bringes i Orden, raader Sektionen foruden over sil faste Personale endnu over 5 Aspiranter, der afgives fra de andre Af­ delinger!.

3. Sektion kan betegnes som Kommunika­ tion safdeling. Den har nemlig at tilvejebringe Op­lysninger om Vejenes Beskaffenhed, om Kanalers og andre Vandvejes samt Jernbanernes Transportevne. Endvidere udarbejder den Love og Reglementer m. m. angaaende Troppernes Marcher, Indkvartering og Forplejning o. l.

Naar man tager Norges store Udstrækning, dets uvejsomme Terrain og tynde Befolkning i Betragtning, er det øjensynligt en stor Opgave, der er stillet denne Sektion. Selve Indkvarteringsvæsenet kommer man dog forholdsvis let over, idet den spredte Bebyggelse hoved­ sagelig tvinger Tropperne til Bivouakering saavel i Krig som i Fred. Soldaterne ere derfor ogsaa udrustede med Skjærmtelte. Indkvartering hos Beboerne finder egentlig kun Sted ved Mobiliseringens Begyndelse, naar Under­ afdelingen fra Mødestedet marcherer til Afdelingens Sam­lingsplads.

IV. Topografisk Afdeling.

Det er Afdelingens Opgave at tilvejebringe og topo­ grafisk at bearbejde Materialet til Beskrivelse af Norges Operationstheatre, at udføre militær-topografiske Arbejder, at sørge for Kaartenes Mangfoldiggjørelse til Krigsbrug, at oprette de for Hæren nødvendige Felttrykkerier m. m.

Generalstabens Personale.

Ifølge «Plan for den norske Armes Organisation» bestaar Generalstaben, hvis Chef er General, af følgende Officerer:

Aspiranten er national Premierlieutenant, der er ind­ beordret til Tjeneste. For at blive Aspirant, maa ved­ kommende have gjennemgaaet et 2aarigt Kursus paa den militære fløjskole, hvor Undervisning gives i 2 sideordnede Grupper, nemlig en Ingenieur-Generalstabs- og en Ar­ tilleri-Generalstabsgruppe. Krigshøjskole eller særlig Generalstabsafdeling kjendes ikke i Norge. Aspiranten er 4 Aar til Tjeneste i Generalstaben; de 3 første Aar ved Kommandoexpeditionen og Generalkvartermesterafde- lingen, det sidste (4de Aar) ved Topografisk Afdeling. Da han i Løbet af det ene Aar ved topografisk Afdeling imidlertid ikke kan bearbejde det indsamlede Materiale, medtager han det til sin Garnison, hvorfra han indsender det senere. Topografisk Afdeling kommer herved i Virke­ ligheden til at raade over et større Personale end ovenfor angivet; men dette tærer ligesom i Sverrig ikke paa Ge­ neralstabens Kræfter.

Adjointen er i Regelen Kapitain og tilkommanderet fra sit Vaaben. For at ansættes i Generalstaben, hvis yngste Grad ligesom i Østerrig er Kapitainsgraden, fordres, at Adjointen tilfredsstillende har besvaret nogle Opgaver. Med Hensyn til Valget af Kapitain i Generalstaben er dennes Chef fuldstændig frit stillet; dog sættes der megen Pris paa, at Vedkommende har gjort mindst 1 Aars Tjeneste i Udlandet.