Det er nesten 40 Aar siden, at Generallojtnant Kaufmann faktisk udtraadte af Hæren, idet han, der den Gang var Generalmajor, Generaladjutant for Landetaten og Chef for Kongens Adjutantstab, ved Gennemforelsen af Hærloven af 1867, som han misbilligede, tog imod Tilbudet om at faa sin Afsked, hvorefter han stilledes à la suite i Haren og benaaedes med Storkorset af Dannebrog.
Han herte altsaa til Veteranerne i vor Hær, men denne har ingensinde glemt den udmærkede Generalstabsofficer fra Felttogene 1848-50, Stabschefen ved Overkommandoen i Begyndelsen af Felttoget 1864 og den dygtige Forer for 2den Brigade i Resten af Felttoget, thi Kauffmann var tillige en udpræget Personlighed, fornem og formfuldendt, kort sagt en fremragende Militær af fast Karakter, som man med Beklagelse saae træde ud i det civile Liv, medens han endnu i lang Tid havde kunnet virke til Gavn for Hæren. Han var imidlertid sely paa det rene med, at Forholdenes Udvikling herhjemme var en anden end den, han syntes om, og afslog derfor, efter sin Afgang, gentagne Gange Tilbudet om at blive krigsminister.
Kaufmann er fodt i Rendsborg, hvor hans Fader var Oberstløjtnant; han var altsaa fra Holsten, hvorfra den danske Hær har modtaget saa mange dygtige Officerer, men tillige havde hans Slægt, der under Trediveaarskrigen udvandrede fra Nedre-Osterrig, i 200 Aar tjent de danske Konger. Efter at have gennemgaaet den Kgl. militare Hojskole fra 1836 - 40 blev han Sekondlojtnant i Artilleriet, gennemgik derefter fra 1842-44 Generalstabsafdelingen og naaede saaledes at blive kaptajn af Generalstaben i slutningen af Marts 1848, altsaa endnu ikke 29 Aar gammel. Hans Forhaabninger om at finde Anvendelse ved Felthæren bleve dog straks skuffede, thi Minister Tscherning vilde ikke give en fodt Holstener nogen Udkommando, og forst to Maaneder senere lykkedes det den energiske Officer at overvinde Ministerens Betænkeligheder, saa han blev ansat som Stabschef hos General Hansen paa Als. Allerede ved Nybol og Dybbol samt ved Udarbejdelsen af Foranstaltninger til Als's Forsvar, viste K. sin store Brugbarhed, saa at han den 13. Sept. paa Kettinge Mark modtog Ridderkorset af Kong Frederik den Vil's egen Haand. Det næste Foraar blev han Stabschef ved Flankekorpset under General Bülow og deltog i kampene ved Adsbol, Ullerup og Dybbel den 13. April (hans Fodselsdag), ved hvilken Lejlighed han sammen med Premierlejtnant Rosen, assisteret af en Bataillon, der stilledes til hans Raadighed, erobrede 2 sachsiske kanoner. Hans Ry var nu grundfæstet, og da Bülow blev Overgeneral, fulgte han denne som Souschef ved Overkommandoen, saa at han havde en fremragende Andel i de folgende Operationer, der endte med Slaget i Fredericia, hvorefter han forfremmedes til Major og Stabschef ved Generalkommandoen i Jylland. Men under Felttoget 1850 blev han atter Souschef ved Overkommandoen under General Krogh og viste under Udarbejdelsen af Dispositionerne til Slaget ved Isted, Frederikstads Besættelse og Forsvar m.m. paany sine ualmindelig Evner som Generalstabsofficer, saa at han den 6. Oktober benaadedes med Selvkorset.
Ester Fredslutningen vedblev K. at virke i Generalstaben, forst som Stabschef ved Generalkommandoen i Slesvig og fra 1854, da han forfremmedes til Oberstlojtnant, som Chef for den taktiske Afdeling. Men forskellige forhold bevirkede, at han i Maj 1855 lod sig udnævne til Amtmand i Kiel, hvormed fulgte Stillingen som Kurator for Byens Universitet og som kgl. Kommissær for Klosteret Preetz og 25 adelige Godser. Samtidig blev han kammerherre. Hans Forhold til Stænderforsamlingen i Itzehoe, blev dog aldrig godt, hvad der geraader ham til Ære, hvorfor han i 1860 traadte til bage og blev sendt som Militærbefuldmægtiget til Frankfurt, idet han samtidig udnævntes til Oberst i Generalstaben og Kommander af Dannebrog.
Da i Efteraaret 1863 Forholdet til det tyske Forbund blev meget spandt, maatte K. forlade Frankfurt og i Betragtning af sin udmærkede Tjeneste i krigene 1548-50. der havde skallet ham en meget stor Anseelse i Hæren, var det naturligt, at Regeringen valgte ham til at beklæde Posten som Stabschef ved Overkommandoen, der lagdes i Handerne paa General de Mexa. Det var disse to i Forening, der fattede og gennemferte Beslutningen om at fore Hæren bort fra Dannevirkestillingen, inden det var for silde. Som bekendt misbilligedes dette Skridt af Regeringen, saaledes at begge kaldtes til Kobenhavn for at forsvare deres Optraden, men det har senere maattet anerkendes, at Tilbagetoget var et klogt Skridt, der fuldstændig krydsede Fjendens Planer og bevarede Haren for et Nederlag. Henset hertil, har det mindre Betydning, at Anordningerne med Hensyn til selve Bortmarchen ikke vare ganske dadelfrie, hvorved imidlertid maa erindres, at Generalstabstjenesten den Gang endnu ikke i nogen Her havde naaet Nutidens mere fuldkomne Standpunkt. Begyndelsen af Marts vendte K. tilbage til Fronten som Kommander for den Infanteribrigade, og denne forte han med fremragende Dygtighed og overlegen Intillegens, saavel under Forsvaret af Dybbel, som under Slaget den 18. April, da den hævdede Brohovedet til det sidste. Ogsaa under kampen på Als ik Brigaden Lejlighed til at udmarke sig under Stormen paa Kjær By, hvorefter den paa Kogenas dakkede de evrige Toppers Udskibning. Ankommen til Fyn overtog K. Befalingen over 1. Division og benyttedes som Underhandler med det fjendtlige Hovedkvarter, senere sammen med Kammerherre Quaade som befuldmægtiget ved Fredsunderhandlingerne i Wien. Efter Hjemkomsten derfra blev han Chef for Generalstaben, udnævntes 23. Marts 1865 til Generalmajor samt Generaladjutant for Landetaten m. m.
Som allerede nævnt afbrades hans militare Lebebane i 1867, og han drog nu i 4 Aar til Schweit. Ved Hjemkomsten lagdes dog straks Beslag paa hans Krater. Han medvirkede saaledes ved Lammefjords Terlægning, valgtes til Formand i Livsforsikringsselskabet Hafnias. Direktion og til kontrolkomiteens Formand i Forsikringsselskabet Skjold. ligesom han blev resmedlem af de danske Vaabenbredre. Endvidere attacheredes han i 1873 Kronprinsen af reusen, i 1875 den russiske Storfyrsttronfelger og i 1888 Kong Albert af Sachsen under deres Ophold her i landet. To Aar forinden havde han erholdt Generallejtnants karakter.
I 1884 tog K. Initiativet til Udstedelsen af et Opraab: Til vore Vaabenfaller i hvilket Harens og Flaadens samtlige overordnede Forere i Krigen 1804, forsaavidt de vare ilive eller afskedigede, indtrængende hævdede Nedvendigheden af Befæstningssagens Gennemforelse, og sin interesse for denne betydningsfulde Sag viste han fremdeles ved i 1856 efter Professor A. Steens Dod at overtage stillingen som Formand for Forsvarsforeningen for Sjællands Stift. gentagne Gange har han som saadan skrevet vægtige Artikler i Bladet . Vort Forsvar, og det var forst i 1800, at han paa Grund af fremrykket Alder nedlagde Formandsposten, ligesom han ogsaa efter haanden opgav sin forskelligartede civile Virksomhed og derefter i 1898 trak sig tilbage til Grimmerhus ved Middelfart, under Stamgodset Hindsgavl, hvorfra han 29. Juni 1851 havde hjemfert sin Hustru, Mathilde Louise Jensine Fans.
General Kaufmann, der siden 1888 var Ordens Ceremonimester ved de kongelige Ordeners Capitul, vendte efter sin Hustres Ded ifjor Vinter tilbage til Kebenhavn og sov den 17. Juni stille hen efter nogen Tids Svagelighed. Hans Minde vil lange bevares i Hæren, thi om han end ikke var populær i dette Ords sædvanlige Betydning, saa maatte enhver, der kom i marmere Berering med ham, føle sig tiltalt af hans overlegne Ro, hans Formfuldendthed, og klare Forstand. Han var desuden i Besiddelse af en sjelden Arbejdsdygtighed og Udholdenhed og en levende Interesse for al sin Gerning, medens man ikke var længe om at opdage, at der bag den ydre fornemme Skal fandtes en varm Felelse for alt godt og en dyb Fædrelandskærlighed.
P. N. Nieuwenhuis.
