„Richtige Theorie und richtige Praxis können nicht in ernstlichen Gegensatz geraten."
I dette Tidsskrifts Nr. 12 og 18 fortsætter Kaptajn Halvor Jessen, hvad han selv kalder sit „Oplysningsarbejde" vedrørende Forholdet mellem Rekylgeværers*) og Maskingeværers Spredning og altsaa deraf betingede Træffeevne (Spalte 201 og 293—94). Det er imidlertid beklageligt, at Kaptajnen stadig kredser uden om Spørgsmaalets punctum saliens. Kagt. J. har denne Gang stirret sig blind paa „Hullerne i Skiverne paa Amager Skydebaner" (og de tilsvarende Spredningstabeller) fra Maskingeværkommissionens rent tekniske Skydeforsøg; disse Huller har efter hans Anskuelse nu „talt deres tydelige Sprog, som maa overbevise selv den mest vantro", hvilket er udlagt, at Rekylgeværet**) samler sit Skudneg mindst lige saa godt som Udlandets tunge Maskingeværer, hvad der atter „viser, at jeg har haft Retten paa min Side i den lange Kamp". Andre tillader sig i Modsætning dertil at mene, at disse Spredningsresultater for de ikke stabiliserede Rekylgeværers Vedkommende ikke viser stort mere, end at Skydeskolen har en fortræ ffelig Forsøgsskytte. Man kan nemlig lige saa lidt sammenligne dem med Rekylgeværets Krigsspredning som — hvad skal man sige — et Automobil med en Hest. Forholdet er i Virkeligheden ganske det samme som ved Skydning med et almindeligt Fodfolksgevær. Fordi den omtalte udmærkede Skytte med Gevær 4889 paa 300 m kan præstere Skudgrupper, der kan dækkes af en Haand, tør vel ingen (heller ikke Kapt. J.) vove at paastaa, at dette har noget som helst a t g ø r c m e d e n G e v æ r s hyttes Spredning paa samme Afstand med samme Gevær og Ammunition, naar han ser Fjenden i Øjnene. Begge Vaabens K rig sspredning (og det er dog kun den, der interesserer os i denne Forbindelse) er saa godt som udelukkende afhængig a f Skyttens Nervesystems Tilstand i Skudøjeblikket; Skyttespredningen dominerer fuldstændig Totalspredningen.
Derimod er man som bekendt Herre over ogsaa paa Kamppladsen ved Hjælp a f Affutagen at begrænse det moderne Maskingeværs Spredning saavel i Højden som til Siden, om det maatte ønskes inden for saa snævre Grænser, at Krigsspredningen praktisk talt ikke bliver større end Spredningen paa Skydebanen, uanset Skyttens Godhed eller nervøse Habitus. Denne himmelvide og gammelkendte Forskel paa de ikke affuterede Rekylgeværer og de affuterede M askingeværer, som bl. a. Kaptajn Hartz tidligere uden Held har søgt at forklare Kapt. J. (M. T. 1924, Spalte 119—126), har naturligvis givet sig Udtryk talrige Gange i de krigserfarne Magters Reglementer og Militæ rlitteratur. Her skal til Eks. anføres et Uddrag a f et amerikansk Maskingeværreglement:
„The size of the sheaf of the automatic machine rifle (Rekylgevær) depends to a great extent upon the skili of the gunner. It has been made (in practice on the target range) and with well-trained gunners as small as one-quarter of that of „average rifle shots". But all so-called machine rifles that are fired from the shoulder are subject to the same human influences as the rifle. These influences are reflected in an increased dispersion on the battle field. The effects of the nervous emotions of the gunner when firin g with his gun on a standard machine-gun mount, sled, or tripod are not transmitted to the gun. Therefore the battle dispersion of this type of gun is little i f any greater than its peace dispersion."
Her er atter i andre Ord fremstillet Sagens Kærnepunkt, som Kapt. Berg (M.T.Nr.18) er fuldstændig klar over i Modsætning til Kapt. J., der ikke synes at kunne forstaa, at en hvilken som helst sammenlignende Skydning mellem de ikke affuterede Rekylgeværer og de affuterede Maskingeværer paa en Skydebane i Fredstid nødvendigvis maa give ganske misvisende Resultater, fordi man nu engang ikke er i Stand til at reproducere Rekylgeværskyttens sjælelige Tilstand under Kampens Ophidselse. Ikke desto mindre faar vi atter gentaget Kaptajnens paa Misforstaaelse a f Træffetabellers taktiske Værdi hvilende Paastand, „at 2 danske Rekylgeværer altid ved direkte sigtet Ild vilde være 1 udenlandsk tungt Maskingevær overlegent med Hensyn til at opnaa Træ fning i en given Tid " (Spalte 201) med Udeladelse a f den nødvendige Række Forbehold, der gør hele Paastanden ganske betydningsløs. Andre Landes „Rekylgeværer" kan med en dreven Skytte bag Kolben utvivlsomt præstere lige saa ringe Spredning som vort, d. v. s. omtrent lige saa samlede Skudneg som et Maskingevær — altsaa vel at mærke paa Skydebane i Fredstid. (Dette gælder saaledes det tyske L. M. G. 08/15, som er prøvet ved Skydeskolen for Haandvaaben, men Tyskerne har dog alligevel ikke tænkt sig Muligheden a f at afskaffe deres tunge M askingeværer). I Fredstid, hvor Skyttespredningen med „Rekylgevær" er forholdsvis ringe, kommer nemlig ogsaa andre Spredningsfaktorer, saasom Ammunitionens Godhed, til at gøre sig gældende paa Totalspredningen, og i saa Henseende har vi herhjemme i hvert Fald ikke noget at prale af over for Udlandet. Det er paa helt andre Omraader — Holdbarhed, Funktioneringssikkerhed, Ildkapacitet m. v. —, at vi med Rette kan glæde os over vort Rekylgevær.
Imidlertid vil den opmærksomme Læser af de omhandlede Artikler let opdage, at Kapt. J.s Interesse for det egentlige Rekylgevær (med Støtteben og Kolbestøtte) nu er tvandt i anden Række. Det er kun et svagt Ekko af tidligere Kampgny, vi i saa Henseende faar at høre. E fte r at Kaptajnen i adskillige Aar i Skrift og Tale har søgt at overbevise Folk om, at ri med vort fortrinlige Rekylgevær ikke behøver Maskingeværer, er det bemærkelsesværdigt og tillige glædeligt at konstatere. at han nu er en a f de allerivrigste for at omdanne Rekylgeværet til Maskingevær, d. v. s. forsyne det med et stabilt Underlag med Højde- og Sideindstillingsorganer, fortrinsvis den af ham selv opfundne T-Lavet. Kaptajnens „Gennembrud" fandt ifølge hans egen Tilstaaelse Sted i Frankrig „i 1921 under en Natskydning med tunge og lette Maskingeværer paa Skydebanerne i Les Sables d’Olonne ved Atlanterhavets Bred .; da gik den typiske Forskel mellem disse Vaaben altsaa endelig op for Kaptajnen, der maatte „melde P a s " ( !) med sit Rekylgevær, hvorpaa Tanken „fødtes" hos ham om en Affutage dertil. Selv om Kapt. J. helst vil operere med ?> Begreber: Rekylgeværer, stabiliserede Rekylgeværer og tunge Maskingeværer, skal det nemlig ikke iykkes ham at tilsløre det Faktum, at Rekylgeværet i Trefod — og for saa vidt ogsaa i T-Lavet — i sin Karakter er et „tungt Maskingevær" lige saa vel som Hotchkiss M. 1914, og at et a f de vigtigste Formaal med Maskingeværkommissionens Arbejde netop har været at undersøge, hvorvidt Rekylgeværet qua Maskingevær — altsaa stabiliseret i Underlag med Muligheder for systematisk Højde- og Sidespredning — er de mest kendte udenlandske M askingeværtyper tilstrækkeligt jævnbyrdigt.
Det maa følgelig slaas fast med al mulig Vægt, at Kapt. J., som ynder ved enhver Lejlighed at fremhæve, at han har haft Ret i sine Profetier, nu efter et afgørende Nederlag er i Færd med at foretage et behændigt Tilbagetog, der hidtil er forløbet saa meget mere ubemærket, som ingen har fundet Anledning til at forstyrre det. Thi kan man mere veltalende prise det tunge M askingeværs Ejendommeligheder og Fordele frem for det egentlige Rekylgevær, end Kaptajnen i Form af „Kendsgerninger" gør i sine Slutningsbemærkninger paa Spalte 299 ? E fte r at Kapt. J. herefter paa en afgørende Maade har brudt med sin Fortid og stiltiende tilbagekaldt sine Vildfarelser fo r helt at gaa over i sine tidligere Modstanderes Lejr, hvor han sikkert vil være hjertelig velkommen, bliver Spørgsmaalet nu, hvorledes man skal udnytte den rigtige Teori til en Praksis, der ikke kommer i alvorligt Modsætningsforhold dertil og ifølge ovenstaaende Motto eo ipso maa være gal. Den frem tidige Diskussion vil derfor komme til at dreje sig om, hvordan vi skal organisere og anvende vore Maskingeværer (antagelig affuterede danske Rekylgeværer). Herom er Kampen aabenbart allerede i fuld Gang. Man skulde af nærliggende Grunde synes at det vilde have været ønskeligt, om Kapt. J. havde haft Taalmodighed til at vente med at udbasunere for ikke at sige fastslaa bl. a. og i særlig Grad sin T-Lavets Fortræffelighed, indtil Fo rsøgsmaskingeværkompagniets Arbejde var endt, al den Stund dette Kompagni just er oprettet i den Hensigt at besvare visse vigtige taktiske og skydetaktiske Spørgsmaal (ikke mindst vedrørende de forskellige danske og udenlandske Underlag), der i højeste Grad influerer paa Sagens Afgørelse, og som Maskingeværkommissionen slet ikke har haft Tid eller Lejlighed til at beskæftige sig med. Vel har bemeldte Kommission — ikke mindst a f økonomiske Grunde — enstemmigt bifaldet Kapt. J.s organisatoriske Tanke, nemlig den saa at sige at indordne Maskingeværerne i Bataillonernes Kampgruppekompagnier ved at lade disse medføre Underlag, der i en given Situation kan gøre et hvilket som helst Rekylgevær til et Maskingevær i Stedet for at anvende egentlige Maskingeværkompagnier, som bliver særlige Dispositionsenheder med de deraf følgende Vanskeligheder. Men denne Tanke er som bekendt fremsat for Kommissionen i den 11’ Time, saa at den slet ikke har været gjort til Genstand for Drøftelse, hvad der i øvrigt vilde have ligget ganske uden for Kommissionens Opgave, og denne har da ogsaa indskrænket sig til at anbefale, at Tanken „gøres til Genstand for den nøjeste Overvejelse", hvori allerede ligger en Antydning af, at der regnes med divergerende Anskuelser. Disse er da heller ikke udeblevet, hvad Kapt. Bergs A rtikel godtgør, og der er ingen Tvivl om, at Faren for, at den dybdeformede Bataillon rives i Stykker i Angrebet, naar dens bageste Echeloner stopper op for med Rekylgeværer monterede som M askingeværer at støtte de forrestes Fremgang i Ildangrebet, taler meget stærkt imod Realisationen a f nævnte Tanke, med mindre da Kapt. J. skulde „føde en Tanke" til, nemlig om en ny Taktik.*)
Vilh. Bisgaard.
