USA
Flyraketten SIDEWINDER
Uofficielle rapporter vedrørende luftkampe mellem national- og kommunistkinesiske fly antyder, at de kommunistiske styrker må have udviklet effektive modforholdsregler mod flyraketten SIDEW INDER« infrarøde målsøgende apparatur.
(Military Review, 5/1960)
Russisk raket fotograferet.
Særdeles klare farvefotos af en russisk fjernraket, som afskødes ud i Stillehavet den 7. ju li 1960, er blevet taget fra et amerikansk fly. Disse fotos er så gode, at eksperter har kunnet fastslå den materialetype, som er anvendt for at forhindre rakettens opbrænding i atmosfæren, når den genindtræder i denne. Raketten var den anden, som prøveskødes af russerne. A ffy ringshasen menes at ligge nær M u rmansk, hvorved de to raketters distance opgår til ca. 13.000 km.
(Missiles and Rockets, 5/9 1960).
Raketten TITAN.
Af Amerikas to store interkontinentale raketter A T LA S og T IT A N er A T LA S længst fremme, og man har derfor hørt mest om den. I A T LA S blev de forbedringer, som man fandt på under produktionen, straks indført, hvorimod man ved T IT A N har holdt fast ved den påbegyndte konstruktion, der nu benævnes TITAN-1, og har samlet alle forbedringer til brug ved en ny T IT A N , der benævnes TITAN-2. Under udviklingsperioden har man h id til affyret 21 stk. T IT A N , hvoraf de 14 betegnes som vellykkede, men inden udviklingsperioden er slut, regner man med at skulle op på ca. 70 affyringer ialt for de 2 typer tilsammen. Der er i ø jeblikket planlagt produktion af 230 stk. T ITA N . De første 9 stk. TITAN -1 menes at være kla r til krigsbrug omkring december 1961 (på Lowry A ir Force Rase, Denver, Colorado), medens de første TITAN-2 ventes kla r i 1963. Prisen for hele TITAN-program - met skønnes at blive 35 m illiarder kr., hvilket altså svarer til 150 m illioner pr. stk., når der regnes med 230 stk. ialt. I denne pris er im idlertid medregnet udviklingsarbejderne og bygningen af betonaffyringspladseme, således at den enkelte rakets direkte frem stillingsudgifter er langt lavere. TITAN-2 v il kunne forsynes med en meget stor sprængladning, formentlig mere end 10 megatons (500 gange Hiroshimabomben). En TITAN-2 v il kunne frembringe et krater, der er 75 m dybt i midten og 800 m i diameter. Ildkuglen er større end 3 km i diameter. A T LA S og TITAN -1 kan ikke bære så stor en sprængladning, men dog på nogle megatons, hvorimod Amerikas tredie interkontinentale raket MIN U T E M A N ligger en del under denne størrelse. T il gengæld er M IN U T E M A N ikke nær så kostbar som A T LA S og T ITA N . T IT A N er i øjeblikket planlagt placeret på følgende A ir Force baser:
Lowry,
Colorado Ellsworth,
South Dacota Beale,
Californien Larson,
Washington Mountain Home,
Idaho Davis-Monthan,
Arizona McConnell,
Kansas Little Rock,
Arkansas + en ikke angivet base.
På hver af disse 9 baser skal der bygges 9 eller 18 standpladser, ialt 126.
(Missiles and Rockets, 5/9 1960).
M.
Holland
Det hollandske forsvarsministerium har udarbejdet en plan for reorganisering af forsvaret i perioden 1961— 63. Planen baserer sig på NATO s minimumsbehovplan for 1958— 63, og der er under udarbejdelsen taget hensyn til de krav, som de allierede chefer har formuleret vedr. organisation, bevæbning og udrustning. Der regnes fortsat med amerikansk hjælp, som anses for uundværlig for så vidt angår anskaffelse af nye fly, apparatur til luftforsvarssystemet samt raketter til alle tre værn. Såfremt det mod forventning ikke skulle vise sig mulig t at få ønskerne om våbenhjælp opfyldt, må planen revideres og der må foretages justeringer af p rio ritetsordenen for de af egne m idler finansierede anskaffelser. Forsvarsudgifterne for planens første år, 1961, beløber sig til 1.912.617.500 fl., hvilket i forhold til 1960 er en væsentlig forøgelse af udgifterne til alle tre værn. Reorganiseringen af disse påregnes i øvrigt at blive således: Hæren. De hidtidige styrker omformes til 5 brigader grupperet i 2 divisioner. Det endelig mål er 3 mekaniserede og 2 motoriserede brigader. Den »mekaniserede brigadeenhed« v il bestå af en PN B N , og en mek. IN FB N , en mek. AA , et O PK K M P og et IN G KM P , medens to af de mek. brigader yderligere v il blive tildelt en motoriseret IN FB N . Den »motoriserede brigadeenhed« vil bl. a. komme til at bestå af tre mot. IN FB N , en PN ESK , en AA , et O PK K M P og et IN G KM P . De to divisioner v il endvidere råde over en O PKB N , og armékorpset yderligere over forskellige raketenheder (SERG EA N T , H O N EST J.) m. v. Reorganisationen betyder, at hærens enheder gøres mere mobile og slagkraftige i overensstemmelse med muligheden for anvendelse af taktiske atomvåben på krigsskuepladsen. Organisationen følger i prin cippet den af N A TO anbefalede standarddivision med den selvstændige brigade som grundlæggende taktiske enhed.
Søværnet. Der er allerede iværksat et betydeligt flådebygningsprogram omfattende såvel et stort antal nybygninger som modernisering af bestående enheder. Herunder vil bl. a. to krydsere blive udrustet med raketter, og man v il påbegynde bygning af en atomdreven U-båd. De til marinen børende lu ftfartø jer vil blive udskiftet i 1961 med moderne maskiner fra USA og Canada. Flyvevåbnet. Moderniscringsprogrammet karakteriseres ved overgang til en ny flytype, som skal erstatte de tre nuværende typer, samt en yderligere overgang til raketter. Styrkemålene er ti eskadriller og fire raketenheder, hvoraf to af typen N IK E og to af typen H AW K . Om problemet fly kontra raketter siger man fra hollandsk side, at der ikke na'res tvivl om flyets fortsatte nytte på grund af dettes større smidighed og dets evne til selv at opsøge, udvælge og tilintetgøre mål, hvis beliggenhed ikke på forhånd er kendt. Endvidere kan flyet indsættes i såvel lokale kon flikter som under total krig samt benyttes til at fastslå ubekendte flys identitet (afvisning af krænkelser i fredstid).
Veles.
Sverige
Den i M T nr. 2/61 omtalte kommission til undersøgelse af spørgsmålet vedrørende totalforsvarets øverste ledelse har ultim o dec 1960 udsendt første del af sin betænkning omhandlende »krigsmagtens højeste ledelse«. Hovedlinien i betænkningen er, at ansvar, beføjelser og m idler i højere grad end i dag bør koncentreres bos ØB såvel i fred som i krig, for at forsvaret skal kunne udføre sine opgaver på en effektiv måde. Den øverste ledelse af den operative virksomhed bør derfor udøves af ØB under regeringens ansvar. ØB bør i overensstemmelse hermed også have større indflydelse på forvaltningstjenesten og på forsvarets budgetarbejde. Kommissionen forudsætter ikke nogen prin cipiel ændring af ansvaret mellem den øverste og den regionale ledelse. De regionale chefer skal således i krig i stor udstrækning inden for den fælles ramme kunne lede operativ virksomhed uden ordre fra den øverste ledelse. Værnenes hovedformål skal være inden for rammerne af ØB’s almindelige direktiver at opstille krigsbrugbare styrker til de operative chefers rådighed. I spørgsmål af større rækkevidde skal ØB’s beslutning træffes efter drøftelse i »militærledclsen« (svarende til den danske forsvarsstyrelse). Grundlaget for overvejelserne udarbejdes af forsvarsstaben, som udvides med en »operationsledelse« og en »planeringsledelse«. Operationslcdelsen skal overtage de opgaver, som nu løses af forsvarsstaben og i marine- og flyverstaltene, medens planeringsledelsen skal udføre langtidsplanlægning. Grundlaget for kommissionsbetænkningen er dels ØB’s egne forslag, dels Kolmodinkommissionens betænkning, jf. M T 2/61. Regeringen påregner at kunne fremsætte lovforslag i foråret 1961, idet der samtidig udnævnes en ny ØB, når general Swedlund den 1 okt 1961 tager sin afsked.
Veles