Log ind

Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste 1891-1941

#

1 Foraaret 1891 udsendte daværende Løjtn. C. PetersenDan til forskellige ældre og yngre Officerer en Anmodningom at støtte et Forslag til Oprettelse af en Forening af »Officerer, som ikke forrette aktiv Tjeneste«, med det Hovedformaal, »at vedligeholde og fremme deres militære Brugbarhed«. Der fandtes af faste Linie-Officerer ca. 700, medens der ved Hærens Mobilisering vilde blive Brug for ca. det 3-dobbelte Antal. Disse ca. 1500 Officerer havde (fraregnet de faa ved Kjøbenhavns og Bornholms Væbning fast ansatte, der havde nogle faa Dages Øvelse om Aaret) ingen Adgang til at kunne følge med paa det militære Omraade, og de allerfleste vilde derfor utvivlsomt ved Mobilisering møde aldeles ukendte med mange militære Forhold. Den udsendte Anmodning, der var ledsaget af en udførlig Redegørelse af den paatænkte Forenings indre Organisation og Virksomhed og af en Række Anbefalinger og sympatetiske Udtalelser fra højtstaaende Officerer — saaledes Generalerne Steinmann, G. J. Nielsen, W. Kaufmann, Beissenherz, Wørishøffer, Ernst, Wolle, Dalberg, Freiesleben, Baron Haxthausen og Søltoft samt Obersterne Andresen, Brummer, S. J. Neergaard, E. Neergaard, A. C. Moltke, C. T. Nielsen, N. P. Jensen, Grønlund, Jacobi, Bernh. Petersen, Baron Wedell-Jarlsberg, Johannsen, Zeilau og Keller — fandt en saa gunstig Modtagelse, at en almindelig Opfordring, forsynet med 143 Underskrifter kort Tid derefter kunde udsendes til samtlige værnepligtige Officerer’ og ’de ’afskedigede Officerer, hvis Adresser man kendte. Ved Møder i Aarhus, Kjøbenhavn, Fredericia, Maribo, Aalborg og Odense blev de forskellige Kredse oprettede i Løbet af Sommeren 1891, henholdsvis den 15., 16. og 23. August og 13., 17. og 27. September. Den 4. Oktober afholdtes i Kjøbenhavn en Hovedgeneralforsamling, hvor Sammenslutningen af Kredsene blev vedtaget, og den 9. December vedtoges paa et Fællesmøde samme Sted den endelige indre Organisation og Foreningens Love samt valgtes Formand og Overbestyrelse. Den 11. Maj 1892 blev Lovene approberede af Krigsministeriet. Kredsenes Antal fastsattes til 6: 1) Kjøbenhavns Kreds (omf. Sjælland og Bornholm), 2) Lolland-Falsters Kreds, 3) Fyens Kreds, 4) Sydlige Jyllands Kreds, 5) Mellemste Jyllands Kreds og 6) Nordlige Jyllands Kreds. De 3 jydske Kredse blev ifølge de i 1914 reviderede Love slaaet sammen til 2 Kredse: 1ste og 2den »jydske Kreds« og atter i 1921 forøget med 1: »Sønderjydsk Kreds«. Kredsene har hver sin Formand og Bestyrelse og er ganske selvstændige saavel i administrativ som økonomisk Henseende.

Det ordinære Medlemstal var:

Ved Foreningens Stiftelse den 9. December 1891: 367.

  »   25-Aars Jubilæet          »    »         »         1916: 568.

  »   50-Aars Jubilæet          »    »          »         1941: 662.

Til Formand for den samlede Forening valgtes Generalløjtnant Ernst og til Næstformand Oberst Zeilau (Foimand for Kjøbenhavns Kreds), der sammen med de 6 Kredsformænd dannede Foreningens Overbestyrelse. Dette Forhold ændredes ifølge de reviderede Love i 1914 til, at Fællesstyrelsen (som Overbestyrelsen kom til at hedde) kom til at bestaa af: Formanden, Næstformanden (Formanden for Kjøbenhavns Kreds) og 3 valgte Medlemmer. Generalløjtnant Ernst var Formand til sin Død 1897, derefter Generalløjtnant Bahnson til 1907, Generalmajor V. H. O. Madsen til 1917, Generalløjtnant Palle Berthelsen til sin Død 1920, Generalmajor C. F. Holm til 1924, Generalmajor Nørresø til sin Død 1933, Generalløjtnant Nyholm til sin Død 1939. Sidstnævnte efterfulgtes af den nuværende Formand, Generalløjtnant With. Foreningens første Næstformand var som omtalt Oberst Zeilau (Formand for Kjøbenhavns Kreds), der fratraadte i 1895 paa Grund af Bortrejse og efterfulgtes af Oberstløjtnant S. A. Sørensen (tjenstgørende i Krigsministeriet, Sekretær i Generalkommissionen), der imidlertid døde efter en Maaneds Funktion, hvorefter Formanden for Kjøbenhavns Kreds, Oberstløjtnant Weldingh valgtes til Næstformand og fungerede i omtrent 20 Aar (fra Februar 1896 til April 1915). Da Oberstløjtnanten fratraadte som Følge af de ændrede Love, der bestemmer, at Formanden for Kjøbenhavns Kreds er fast Næstformand i Foreningen, indtraadte Oberst Johs. Jørgensen som Næstformand til 1924, Oberstløjtnant Holbøll til sin Død 1937, som efterfulgtes af den nuværende Næstformand, Oberstløjtnant Dalberg. Foreningens Stifter, Ritmester C. Petersen-Dan, der var Medlem af Overbestyrelsen (Fællesstyrelsen), var Foreningens Forretningsfører fra dens Stiftelse, til han i 1917 trak sig tilbage paa Grund af Sygdom, hvorefter han udnævntes til Æresmedlem. Han var tillige Sekretær og Kasserer for Kjøbenhavns Kreds. Hans Majestæt Kongen indtraadte som Prins af Danmark i 1895 som Æresmedlem og overtog Protektoratet for Foreningen i 1906. Foreningens Æresmedlemmer er Hans kongelige Højhed Kronprinsen, Hans kongelige Højhed Prins Harald og Hans kongelige Højhed Prins Gustav. Af Foreningens Virksomhed skal nævnes de aarlige Instruktionsmøder af 7—8 Dages Varighed, som indtil 1910 afholdtes i København under Overbestyrelsens Ledelse, som Regel i første Halvdel af August. Disse Instruktionsmøder — med mere end 100 Deltagere — blev hovedsagelig benyttet til praktiske Øvelser; for Fodfolkets Vedkommende blev der af Københavns Garnison afgivet fra 1 Kompagni til 1 Bataillon som Øvelsesapparat og ved større Felttjenesteøvelser suppleret med 1 Batteri og 1 Eskadron, hvorimod Deltagerne af de specielle Vaaben blev fordelt til de paagældende Afdelinger, hvor de blev instruerede og deltog i Øvelser efter Afdelingens Bestemmelse. Som Fællesøvelser afholdtes Udrykninger i Terrainet med forskellige Instruktions- og applikatoriske Øvelser samt Skydninger med Gevær og Pistol og om Aftenerne Foredrag m. m. Foreningen betalte Deltagernes Rejse og et mindre Beløb i Dagpenge og afholdt selvfølgelig alle de ved Øvelserne foranledigede særlige Udgifter; til Dækning af disse Udgifter modtog Foreningen Tilskud fra Krigsministeriet varierende fra 2.500 til 3.800 Kr., ligesom Ministeriet tilstod betydelig Nedsættelse af Prisen for skarp Ammunition. Hjemsendte og aftjente værnepligtige Officerer kunde imidlertid ikke møde i Uniform, hvilket ifølge de gældende Bestemmelser kun var tilladt »i Naade afskedigede Officerer efter mindst 16 Aars Tjeneste«, og Foreningen indgik derfor til Krigsministeriet med Andragende om en saadan Tilladelse for de Officerer, der deltog i Foreningens Øvelser og Møder m. m .; denne Tilladelse blev givet ved K. f. H. Nr. 27 b/1894.

Ved Oprettelse af Reserveafdelingerne i H. t. Hærloven 1909 ansattes et betydeligt Antal af de Medlemmer, der særlig havde vist Interesse for disse Instruktionsøvelser, som Kaptajner og Løjtnanter af Reserven, og da de faste Reserveofficerer var pligtige til at møde til 30 Dages Tjeneste om Aaret, mente man ikke, at disse Instruktionsmøder havde samme Betydning som tidligere; da samtidig Krigsministeriets aarlige Tilskud dels helt bortfaldt (1910) og dels bevilgedes med et betydeligt mindre Beløb —• varierende fra 750 til 2.000 Kr. —, maatte Foreningen opgive disse Instruktionsmøder, der i en lang Aarrække hvert Aar havde samlet et betydeligt Antal meget interesserede Deltagere . Medlems-Bidraget blev ved Foreningens Oprettelse fastsat til kun 8 Kr. aarlig, og dette lave Kontingent, hvori Betaling for »Militært Tidsskrift« er indbefattet, er det lykkedes at bevare uændret gennem de mange Aar. Med de meget smaa Pengemidler, der staar til Raadighed, er det selvfølgelig begrænset, hvad Foreningen kan udrette, da den største Sparsommelighed er nødvendig — alle Hverv indenfor Foreningen er saaledes ulønnede —, men man søger at fremme Foreningens Formaal, efter de ved Reserveafdelingernes Oprettelse noget ændrede Vilkaar, ved gennem Foredrag, Opvisninger, Skydninger, Overværelse af Linieafdelingernes Øvelser m. m. at holde Medlemmerne nogenlunde underrettede om de vigtigste Forandringer indenfor Hæren for derved at bevare deres Interesse for vort Værn, samt ved jævnlige kammeratlige Sammenkomster at fremme Kammeratskab og Sammenhold. Det vilde imidlertid ikke have været muligt at gennemføre denne Virksomhed, hvis Foreningen ikke i den lange Aarrække stedse havde mødt den største Forstaaelse og Imødekommenhed hos de militære Myndigheder og ikke mindst hos den enkelte tjenstgørende Officer, der ved enhver Lejlighed, naar Foreningen paakaldte deres Assistance til Foredrag, Krigsspil, Opvisninger m. m., beredvillig — og velvillig — stillede sig til Raadighed. Derfor skylder Foreningen Hærens faste Officerskorps den allerstørste Tak.