Af lngeniørkaptajn H. U. Ramsing.
Kong Christian lX’s Mindeudstilling er nu endt, og de mangfoldige Sager, der saa smukt og fyldigt illustrerede den Udvikling, som er foregaaet for Hærens og Flaadens Vedkommende siden 1864, ere atter vendt tilbage til deres forskellige skjulte Opbevaringssteder i Magasiner og Depoter. Disse værdifulde Skatte for Studiet af Krigsteknikens Udvikling ere altid sikre paa at vække Publikums Opmærksomhed, hver Gang de helt eller delvis bringes for Dagens Lys ved en Stabelafløbning paa Orlogsværftet, i den historiske Vaabensamling paa Tøjhuset eller ved en eller anden Udstilling. Det var næppe almindelig bekendt, hvor store Bidrag til den militære Udviklingshistorie, f. Eks. Forplejningskorpset og Ingeniorregimentet sidde inde med, og dog er der vel ikke Tvivl om, at der for begge disse Institutioners Vedkommende i Tidens Lob er kasseret adskillige Sager af Interesse, fordi der ingen absolut Opbevaringspligt findes. Men alle disse Modeller og Uniformer ere vel i Grunden ligesaa vigtige Bidrag til Krigsmagtens Udviklingshistorie som Skibsmodellerne og Vaabnene. Der findes jo desuden i Generalstaben og i de militære Arkiver talrige Kort og Tegninger, som ogsaa kunde paaregne et større Publikums Opmærksomhed, og det vilde vel ikke være umuligt ved Hjælp af Vaaben, Modeller, Kort og Billeder at give et samlet Indtryk af Værnenes Historie, som kunde bidrage til at vække Folks Interesse for Hær og Flaade i langt højere Grad end de spredte og vanskelig tilgængelige Samlinger formaa. Og vi trænge jo i saa høj Grad til at faa vakt Interessen for vor Virksomhed, at ethvert Bidrag hertil bør hilses med Glæde.
Var der da ikke Anledning til at samle Hærens og Flaadens Modelkamre og historiske værdifulde Sager i et fadles Krigsmusæum, dels i de Rum, som nu benyttes af Tøjhusets historiske Vaabensamling, dels maaske i en Del af den gamle Bibliotheks Bygnings nederste Etage, som vel i det mindste midlertidig kunde afses hertil. Ad Aare, naar Rigsdagen er flyttet ind i det nye Christiansborg, kunde maaske den nuværende Rigsdagsbygning blive Krigsmusæets endelige Hjem. Hvis der kunde skaffes Lokale og de sikkert ikke uoverkommelige Midler til en saadan Samlings Oprettelse, vil det næppe falde vanskeligt at finde de Mænd, som med Glæde ville paatage sig at ordne og opstille Materialet, og man vil utvivlsomt fremme begge Værns Interesser derved.
