Log ind

En Divisions Krigsdagbog - VII

#

(Les étapes de guerre d’une division d’infanterie af Lt-col. Jacottet og Lt-col. Laure, Rev. mil. Fr. 1926— 27, bearbejdet a f Oberstløjtnant O. H. Permin).

(Fortsat).

VII

Forsvarskamp paa stor Frontudstrækning i aaben Mark.

(Slaget ved Chemin des Dames 27’ Maj— 5’ Juni 1918).

A. REDEGØRELSE FOR BEGIVENHEDERNE.

Efter at være trukket tilbage fra Fronten ved la Malmaison tilbragte 13’ D. I. Vinteren dels i Reserve, dels som Besætning paa et roligt Frontafsnit i Vogeserne.

Fra d. 22’ Jan. spænder Divisionen over et A fsnit paa 16— 18 km.s Udstrækning, cg fra 1’ A p ril udvides dens A fsnit (Wesserling A fsnittet) til c. 30 km., hvorfor den faar tildelt nogle flere Afdelinger, deriblandt en Territorialbrigade og en Del A rtilleri, saa at dens Styrke bliver omtrent fordoblet. A fsnittet er delt i 2 Segmenter, kommanderet af Divisionens Infanterifører og af Chefen for Territorialbrigaden, Segmentet er delt i Underafsnit og „quartiers". Under Divisionens Ophold paa dette Frontafsnit sker der intet a f Betydning, men der hersker en livlig Patrouillevirksomhed og foretages adskillige Angrebstogter fra begge Sider. D. 17’ Maj bliver Divisionen afløst og d. 24’ transporteret nr. Jernbane mod Vest.

Kampen syd for Chemin des Dames d. 27’ Maj (Skitse 1).

E fter Udladning ved Dormans-Æuilly (ved Marne) gaar 13’ D. I. til Egnen om Ville-en Tardenois bag Nordarmégruppen (General Franchet d’Espérey), dens sidste Afdelinger naar først deres Kantonnement d. 26’ henimod Kl. 20. Det er Meningen, at Divisionen skal gennemgaa en Uddannelsesperiode i Lejren ved Ville-en Tardenois, men allerede d. 26’ Kl. 19 indtræ ffer en Repræsentant fra Arméens Automobil-Reguleringskommission ved Divisionsstaben for at forberede Divisionens Transport pr. Automobilkolonne, saaledes som det er planlagt for alle de Enheder, der er i Reserve. Kl. 23,15 faar Divisionen en telefonisk Ordre, hvorefter den med tre Timers Varsel skal kunne afgaa pr. Automobiltransport, dens A rtille ri skal være klar til at kunne afgaa ad Landevejen; kort efter indgaar cm Meddelelse fra VI' Armé, hvorefter et fjendtligt Angreb mod Arméens Front synes overhængende efter Udsagn af tagne Fanger. Afdelingscheferne bliver straks underrettet om Situationen.

Om Natten hører man i Divisionens Kantonnementer en dump Larm, som fortæller, at den fjendtlige A r ­ tilleriforberedelse er begyndt, og enkelte Afdelinger bliver endog generet a f Gas, der kommer drivende fra Nord. Kl. 5,30 kommer en Transportordre for den 27’ ; den meddeler, at Divisionen skal transporteres til E g ­ nen Romani— Jonchery, Artilleriet skal hurtigst muligt sætte sig i Bevægelse mod Jonchery og Unchair. Divisionen transporteres saaledes henimod venstre Fløj a f !>' engl. Armékorps, og General de Bouillon og hans Stabschef begiver sig derfor Kl. ca. 10 fra Stabskvarteret i Romigny til dette Armékorps’s Kommandostation i Jonchery, medens to O fficerer a f Divisionsstaben tager til Ro main for at etablere Divisionens Kommandostation. to andre O fficerer bliver tilbage i Romigny for at ordne Afdelingernes Indladning, naar A u ­ tomobilerne indtræffer. Her modtager de Kl. 11,15 en ny Ordre fra V I’ Armé, hvorefter Divisionen skal sættes ind ca. 6 km længere mod Vest, og Afdelingerne, som staar klar til Indladning, faar derefter følgende Marchmaal: Div.stabskvarteret, 20’ J. B., to A rtille riafdelinger og Pionerer: Fismes. 21’ J. B. og to A rtilleriafdlr. Magneux. 109’ Itgt. M erval. 21’ Rgt. Romain. Artilleriet, der allerede har sat sig i Bevægelse Kl. 9,30, faar Ordren pr. Ordonnans.

Skærmbillede 2021-02-18 kl. 10.45.34.png

Indladningen begynder først Kl. 13, hvorved adskillige kostbare Timer er gaaet tabt. Paa Fronten foran 13’ D. I. kæmper tilvenstre 22’ franske D. /., tilhøjre 9’ engl. Armékorps. Da Stabens O fficerer kommer til Romain, ser de, at den engelske venstre Fløj endnu er nord for Ventelay, men ikke desto mindre befinder de sig selv pludselig i den fjendtlige A rtilleriild; de ser engelske Tropper, tungt A r tilleri, Train m. m. gaa tilbage i stort Antal og faar at vide, at Tyskerne, efter at have overskredet Aisne, rykker hurtigt frem mod Syd, de sender da straks en O fficer tilbage imod 21’ Rgt, — som de venter hvert Øjeblik — for at underrette det om Faren og raade det til straks efter Udladningen at gaa frem i Fægtningsformation. De faar derefter Underretning om Divisionens ændrede Marchmaal og kører straks til Fismes, som bliver bombarderet af Fjendens A rtille ri og Fly ­ vere; paa Telefoncentralen opsnapper de en Melding fra 22’ franske D. I., som giver dem god Oplysning om Situationen: Englænderne er under hurtig Tilbagegang, i deres venstre Flanke er opstaaet en Aabning mellem dem og 22’ D. I., og Tyskerne er ved at trænge ind i denne Aabning. Nu gælder det om at standse 109’ Rgt. i Tide, saa at dette, der skulde udlade ved Moral, kan forlade Automobilerne syd for Fismes og passere Vesle i Fægtningsformation. Imidlertid indretter de D ivisionens Kommandostation og begynder at etablere Forbindelserne.

Begivenhederne udvikler sig nu Slag i Slag. Kl. 14,45 kommer Divisionsgeneralen og Stabschefen til Fismes og sender straks 4’ og 15’ Automitrailleuseafdeling, der netop er i Nærheden, frem for at opholde Fjenden i Terrainet Vaufcéré— Merval— Glomes. Kl. 16,30 kommer General Franchet d’Espérey (NordArmégruppen) til Divisionens Kommandostation, og efter at være bleven sat ind i Situationen befaler han, at Divisionen skal forhindre Fjenden i at sætte sig fast paa Højdedraget nord for Vesle, en Opgave, som det næppe vil lykkes at løse, men Stabens O ffirerer kører straks frem for at rekognoscere med den for Øje. Endelig henimod Kl. 18 begynder Afdelingerne at udlade; 109’ Rgt. og 20’ J. B. syd for Fismes, 21’ Rgt. og 21’ J. B. syd for Romain og ved Magneux, 21’ J. B. bliver allerede beskudt under Udladningen, og Tropperne kommer straks og hovedkulds i Kamp med den fremstormende Fjende, der synes at have 7— 8 Divisioner paa denne Del a f Fronten og allerede trænger frem mellem Vauxcéré og Merval og med enkelte Dele endog har naaet Vesle syd for Baslieux. Endnu findes enkelte engelske Cyklistformationer i Terrainet om Baslieux, sammenblandede Afdelinger a f 157’ og 22’ franske D. I. om Vauxcéré, Automitrailleuseafdelingerne er naaet frem, og det lykkes 109’ Rgt. at faa 2 Batir. nord for Vesle, medens den tredie ligesom 20' J. B. bliver syd for Fismes, 21’ Rgt. kommer frem til Romain, 21’ ,1. B. vest for Magneux (se Skitse 1). Men Divisionen kan ikke holde Stand overfor den overlegne Fjende, og henimod Aften holder den Lin ie n : Ville Savoye— Fismes— Magneux— Romain; den har mod Øst Tilslutning til Englænderne, men der er et Hul (paa ca. 1500 m) mellem 20’ J. B. og 21’ J. B., og venstre Fløj ved Ville Savoye (20’ J. B.) svæver i Luften, da det ikke er lykkedes at faa Forbindelse med 157’ og 22’ D. I., der er vest for Saint Thibaut. Divisionens A rtille ri er i Stilling syd for Saint Gilles, hvor Kommandostationen er; Frontudstrækningen er ca. 12 km, og Divisionens Stilling er yderst udsat.

Den 28’. (Skitse 2).

Forstærkningerne iler stadig til Valpladsen syd for Aisne. Paa venstre Fløj af 13’ D. I. rykker V Caw Die. ind for at afløse den fuldstændig opløste 157’ D. I., men rigtignok saa sent, at det lykkes Fjenden at trænge ind i Bois de Dole. Paa højre Fløj iler 15U’ D. I. til og skyder sig ind mellem Englænderne og 13’ D. I., der har organiseret Forsvaret i to Grupper: til højre Gruppen Weiler: 21’ Rgt. og 21’ J. B., til venstre Gruppen Randier: 109’ Rgt. og 20’ J. B .; A rtilleriet er i Stilling paa j Højdedraget ved Mont sur Courville— Arcis le Ponsard med Ordre til at støtte de to Grupper.

Skærmbillede 2021-02-18 kl. 10.46.32.png

1 Løbet af Formiddagen angriber Fjenden paa begge Fløje og Kl. ca. 10 har Divisionen maattet gaa tilbage til Linien: Chéry— Chartreuvc— Saint Gilles— Unchair— Vendeuil (se Skitse 2), venstre Fløj har faaet Forbindelse med 4’ Cav. Div., højre Fløj med 154’ D. I.; men nu amrriber Fjenden i Centrum, hvor Divisionens A rtille ri ikke er tilstrækkelig dækket, og dette lider betydelige Tab a f fjendtlig Fodfolksild, men det lykkes det dog at frigøre sig og gaa tilbage mod Syd, Divisionens Kommandostation, der har været ved Arcis le Ponsard, maa flyttes til Egnen om Lagcnj.

Imidlertid har 1’ Cav. Div. skudt sig ind mellem 4’ Cav. Div. og 13’ D. 1., men Forbindelsen er ikke fuldt oprettet, før det lykkes Fjenden ved et voldsomt Angreb at kaste Gruppen Randier tilbage til Dravegny, i Centrum er Situationen ogsaa truende, idet Fjenden trænger ind imellem de to Skove Bois des Moines og Bois des cinq Piles, men endelig ved Mørkets Frembrud lykkes det Divisionens Eskadron og to Kompagnier at lukke dette Hul, og om Aftenen staar Divisionen i L inien Dravegny— Bois des Moines— Sa vigny.

Den 29’. (Skitse 2).

Den 29’ om Morgenen begynder nye Forstærkninger at indtræffe paa Slagmarken ; først 19’ engl. D. I. (uden A rtilleri), dens to forreste Batailloner tager Retning mod venstre Fløj af Gruppen Weiler; derefter 20’ franske D. I., hvis to forreste Batailloner dirigeres mod Vézilly sammen med to Kompr. Pionerer og' een Art.afd., og endelig Afdelinger a f 1’ Car. Corps, heriblandt en A fdeling Automitrailleuser, der sættes ind ved Lagery og Goussancourt.

Kommandoforholdene bliver nu ordnet saaledes, at 13’ D. I. bliver underlagt Kommandoet Féraud (1’ Gav. Corps), hvis venstre Fløj den danner; tilvenstre herfor er Kommandoet Dégoutté (21’ C. A.), hvis højre Fløj dannes af 5’ Cav. Div. Divisionen er stærkt sammenblandet med fremmede Afdelinger, den opretholder stadig sin Gruppering i to Grupper, og det er lykkedes den at organisere A r ­ tilleristøtten med en Afd. som Støtteartilleri for hver af Grupperne og et Fællesartilleri (Frontartilleri) bestaaende af een let og den tunge Afdeling, der imidlertid begynder at mangle Ammunition. Divisionens Kommandostation er i Villers-Agron. Fjenden trænger imidlertid stærkt frem mod D ivisionens venstre Fløj mellem Coidonges og Cierges, som om han har fundet det svage Punkt mellem 21’ C. A. og 1’ Cav. Corps. Som Følge heraf dannes der af Gen. Féraud og Gen. Dégoutté et Detachement Rey, bestaaende af een Cav. Brig., een Batl., A rtille ri og Pionerer, og dette faar til Opgave at sikre Forbindelsen mellem de to Kommandoer ved Bois Meunière. Henimod Kl. 18 angriber Fjenden voldsomt mod 13’ D. I.s Centrum, saa at den maa gaa tilbage til Linien : Goussancourt— Vézilhj— Aougmj— syd om Lhéry, som den holder ved Mørkets Frembrud ; dens tunge A rtilleri har ikke mere Ammunition; to Kompagnier a f 20’ J. B., der Dagen igennem har dannet Arriéregarde for 5’ C. D., maa om Aftenen, ganske udmattet, gaa helt tilbage til Dormons ved Marne. Divisionen.s Kommandostation flyttes Kl. 20 til Olizy. I Løbet a f Dagen er 13’ D. I. kun gaaet 3— 5 km tilbage til Trods for det stadige og stærke Tryk a f F jenden over hele Fronten og Truslen mod dens venstre Flanke, men Tropperne er ogsaa udmattede efter tre Dages opslidende og deprimerende Kampe. Overkommandoen beslutter derfor at lade 120' D. I., der i Løbet af Eftermiddagen begynder ?,t indtræffe, forberede en Optagestilling bag Divisionen i Linien : Ch a m p vois g— Sa i nte Ge mm e— Rom ign y. General de Bouillon indskærper alle Divisionens A f ­ delinger, at Stillingen skal holdes i Følge Gen. Franchet d'Espérey’s udtrykkelige Ordre. Gruppen Randier faar Meddelelse om, at Detachementet Rey har Befaling til at holde Vestudkanten a f Bois Meunière og Højderne ved Ronchéres.

Den 30’. (Skitse 2).

Allerede henimod Kl. 2 Nat begynder Tyskerne Fo rberedelser til nye Angreb, og fra Kl. 3,15 sætter A n ­ grebet ind mod Fronten Goussancourt— Aougny, saa at Divisionen maa gaa tilbage til Linien : Syd for Goussancourt— Viljers— Ag ron— Forzy— Romi gny. E fte r nogen Tids Standsning trænger Fjenden nu frem paa Divisionens venstre Flø j gennem Bois Meunière, hans A rtille ri gaar i Stilling ved Bois Rognac og Vézilly, og derefter følger et Angreb paa Villers— Agron; efter en Nærkamp i Landsbyen, hvori Automitrailleuseafdelingen deltager, maa Franskmændene rømme denne, og henimod Kl. 10 gaar deres forreste Kamplinie som vist paa Skitse 2 med Tilslutning til 19’ engl. Div. ved Romigny. Divisionens A rtille ri er i Stilling saaledes : to lette Afdelinger ved la Maquerelle, to ved Grand Essarts. Den tunge A fdeling er i Stilling syd for Marne, hvor den søger at faa sin Ammunition erstattet. Divisionens Kommandostation, der er bleven bombarderet a f Flyvere, har maattet flyttes til Grands Essarts. 13’ D. I. er imidlertid bleven blandet fuldstændig sammen med 120’ D. I., og Gen. Féraud beslutter derfor at danne to Divisionsafsnit, eet for hvert a f D ivisionerne, men Fjendens stadige Angreb gør det umuligt at rede Tropperne ud fra hverandre, alle de engagerede Afdelinger maa holde ud i Kamplinien, og imidlertid begynder nu UO’ D. I., der indtræ ffer ved Jonquéry, at rykke ind i Fronten mellem de to sammenblandede Divisioner og Englænderne. Henimod Aften er da Situationen den, at sammenblandede Afdelinger af 13’ D. I., 20’ D. I. og 1’ Cav. Div. holder Terrainet om Verneuil— Sainte Gemme, derefter følger Afdelinger a f 13’ D. I. og 120’ D. T. om Antlienay— Olizy og øst herfor 40’ D. I. med T ilslutning til Englænderne; mod Vest er der Forbindelse med 5’ Cav. Div. ved Dormons (ved Marne).

Natten mellem den 30’ og 31’ Maj begynder endelig 13’ D. I. at blive trukket ud a f Fronten, men de fleste a f dens Afdelinger bliver hurtig kaldt tilbage til Kamplinien; saaledes kæmper Gruppen Randier fra d. 31’ Maj i Terrainet om Trotte, hvor den ustandseligt bliver beskudt med tunge Granater og Gasgranater; først d. 3’ Juni bliver den trukket tilbage, fuldstændig udmattet. Gruppen Weiler bliver d. 1’ Juni atter sat ind Terrainet om Cuisles; Divisionens A rtille ri forbliver til Raadighed for 120’ og 40’ D. I. lige til Natten mellem d. 8’ og 9’ Juni, hvorefter det pr. Fodmarch afgaar til 13’ D. 1. i Egnen ved la Cheppe.

Gen. de Bouillon har d. 3’ Juni faaet Ordre til at organisere Forsvaret a f Fronten st/d fo r Marne; af Tropper har han til sin Raadighed Afdelinger a f 1’ Cav. Div og en engelsk Brigade, indtil Generalens egen Division endelig fra d. 7’ Juni indgaar under hans Kommando og overtager Forsvaret a f Marne fra Dormans til Boursault. D. 12' Juni. bliver 13’ D. I. pr. Automobil transporteret til Egnen om la Cheppe for at underlægges IV ’ Armé (Gen. Gouraud).

B. BEMÆRKNINGER.

Organisation a f Forsvaret i Hovedmodstandszone og Forposter — Efterretningstjeneste.

I Begyndelsen a f 1918 naaede endelig Overkommandoens nye Forskrifter for Organisationen af Forsvaret at trænge igennem hos Tropperne. Herefter skulde der kæmpes i Dybden i Stedet for, at man hidtil havde været tæt opsluttet paa de forreste Linier, som om man stadig skulde være parat til at gaa frem til Storm. Paa Forhaand forberedte man sig altsaa paa at maatte opgive de forreste Linier og at betragte disse som et Terrain, hvor Forposterne i en tilbagevigende Kamp skulde sikre Hovedkræfterne Tid til at besætte Stillingerne i Hovedmodstandszonen. Under Opholdet i Wesserling A fsnittet søgte Divisionen altsaa nu at gruppere sig i Dybden paa en rationel Maade, men Frontudstrækningen var overmaade stor, og man var derfor nødt til at indskrænke sig til at besætte de Punkter, som Fjenden' nødvendigvis maatte passere, og de Højdedrag og Dale, som var fo rsynet med Veje. I det hele taget var Divisionens Opgave snarere en Sikrings- end en Forsvarsopgave, dertil var Frontudstrækningen for uhyre, og normalt havde den intet at frygte a f Fjenden, saalænge der ikke forelan Melding om Forandringer i hans Styrke og Opstilling. Under disse Forhold blev Efterretningstjenesten af største Vigtighed for Divisionen. I Ly a f Forposterne og en omhyggelig E fterretningstjeneste maatte det muliggøres at sikre en rettidig Indsætten af lokale og Hovedreserver, og alle Planer og Ordrer herfor maatte være udarbejdet i Fo rvejen og stadig holdes a jour. Under de fire Maaneders Ophold i Wesserling A f ­ snittet, hvor næsten alle Afdelingerne var fremme som Besætning i Stillingerne og kun sjældent i Reserve, maatte man imidlertid forsømme Uddannelsen, de taktiske Baand blev løsnede, og al Øvelse i Optræden i aaben Mark gik i Glemme: Divisionen skulde snart faa at føle de alvorlige Ulemper ved disse Forhold. De Betingelser, hvorunder 13’ D. I. holdt Wesserling A fsnittet besat, mindede meget om de franske og britiske Troppers Forhold, der holdt Stillingerne ved Chemin des Dames i Maj 1918, ogsaa her havde Divisionerne store Frontudstrækninger, og dette forklarer Virkningen a f det store tyske Angreb d. 27’.

Overfor Udsigten til vældige tyske Angreb i Foraaret 1918 havde den franske Overkommando befalet, at hver Armé indenfor sit Omraade skulde forberede Forsvarsslaget efter Principperne for Kamp i en Hovedmodstandszone dækket a f Forposter. General Pétain var utrættelig til at berejse Fronten for at indprente de nye Principper, hvad der paa visse Steder havde sine Vanskeligheder, fordi Korps- og D ivisionschefer kun nødigt kunde beslutte sig til at opgive Terrainafsnit, hvis Erobring eller Fastholdelse havde kostet saa meget Blod og Opofrelse. Det gjaldt først og fremmest om at undgaa den taktiske Overraskelse ved at have tilstrækkelig Dybde i Opstillingen, bl. a. ved at have tilstrækkelig Afstand fra Forpostzonen til Hovedkamplinien, saa at Fjenden blev nødt til at røbe sin Gruppering, lade sine Batterier skifte Stilling før Angrebet paa denne o°; derved spilde kostbar Tid. Den franske Kommando vilde derigennem faa M ulighed for at undgaa den strategiske Overraskelse og tilføre de Reserver, som den holdt tilbage ved Rokadelinierne i Nærheden a f de store Vej- og Jernbaneknudepunkter.

Hindenburg og Ludendorff begyndte imidlertid deres store Angreb, før Principperne for Forsvarsslaget var trængt tilstrækkeligt igennem paa alle Frontafsnit, og efter deres Held i Slutningen a f Marts og Begyndelsen a f A p ril truede de stadig de Allierede med nye Fremstød, som de efter eget Valg kunde foretage mod Galais gennem Flandern eller mod Paris over Compiégne eller Soissons. De Allieredes Overkommando regnede A fsnittet i Flandern for at være det mest truede, thi den britiske Hær var for Øjeblikket Frontens svageste Punkt efter Nederlaget d. 21’ Marts. Derfor havde ogsaa Overkommandoen samlet Hovedmassen af sine Reserver bag venstre Fløj (nord for Oise). General Pétain ansaa imidlertid Egnen om Compiégne og ved Soissons for at være stærkt truet, og da han havde maattet sende de fleste a f sin? Reserver nord for Oise, søgte han, ved at indskrænke Besætningen paa Frontafsnittene til det mindst mulige at skabe sig nye Reserver bag sit Centrum, og til disse hørte 13’ D. I. Tyskernes Angreb d. 27' M a j bliver da en strategisk Overraskelse under endnu gunstigere Betingelser end d. 21’ Marts, thi de franske Reserver er saa langt fjernede, som de overhovedet kan være, medens en stor Del a f dem dengang var nær ved den angrebne Front. Men tillige bliver Angrebet en taktisk Overraskelse, da Fo rsvaret ikke er organiseret paa rette Maade, navnlig der ved at man ikke har kunnet bekvemme sig til at opgive den kun altfor berømte Chcmin des Dames, og det lykkes derfor Tyskerne at fastholde og ødelægge næsten hele Afsnittets Styrke paa Højdedraget nord for Aisne, der burde have været Forpostterrain og ikke Hovedkamplinie, denne burde have ligget ved Floden og have været besat af Hovedkræfterne, men som det nu gik, kunde end ikke de lokale Reserver naa at besætte denne i hele sin Udstrækning, og Tyskerne fandt da ogsaa en Aabning mellem 11’ franske og 9’ britiske A r ­ mékorps, trængte ind i den og' gik over Floden.

Det er da under yderst ugunstige Betingelser, at 13’ D. I. d. 27’ om Eftermiddagen naar frem til Vesle for at deltage i Bestræbelserne for at lukke Aabningen og pludselig skal føre Bevægelseskrig, som den er ganske uvant med. Divisionen bliver transporteret frem i Automobiler lige til den er i umiddelbar Føling med Fjenden, bliver udviklet og maa derefter kæmpende gaa tilbage Skridt for Skridt, den har ikke kunnet medføre alt det Materiel, hvortil den eftorhaanden havde vænnet sig, ved Transporten er den bleven delt i to adskilte Grupper, dens A rtille ri er bleven sat i March for sig selv, og Forbindelsen med det er derfor vanskelig at oprette, alt i alt Vanskeligheder, som ikke skulde blive lette at overvinde, eftersom en overmægtig Fjende stadig pressede paa, saa at Divisionen ustandselig rnaatte organisere Stillinger bagud, dække sine Flanker og stadig træffe Forholdsregler mod uforudsete Begivenheder. Det Spørgsmaal rejser sig derfor uvilkaarligt, om det ikke havde været bedre at vente med at sætte Divi- . sionen ind, til den havde været helt samlet? Men dette var ikke muligt, saaledes som Forholdene havde udviklet sig: 4 eller 5 omend ikke fuldtallige Divisioner, som kom frem til Vesle, kunde dog begynde paa at lukke Aabningen, medens man ved at vente en Dag, vilde have givet frit Løb for de fremvæltende fjendtlige Styrker, og 10— 15 Divisioner vilde da have været nødvendige for at dæmme op for Indbruddet, et Antal Divisioner, som Overkommandoen ikke raadede over.

Udladning og Udvikling i fjendtlig Ild.

Ved et Sammentræf a f uheldige Omstændigheder blev 13’ D. I. kastet ind i Kampen mod en sejrrigt fremtrængende Fjende under de uheldigst mulige Betingelser.

Da Divisionen d. 26’ A ften indtraf i Egnen om Ville en Tardenois, var V I’ Armé i Færd med at forberede dens eventuelle Anvendelse til Forstærkning enten af Englændernes venstre Fløj eller X I ’ franske C. A.s højre Fløj for det Tilfælde, at Kampafsnittets 2’ Stilling skulde blive truet a f et heldigt fjendtligt Fremstød, og den skulde da sættes ind paa Højderne nord for Vesle eller ved selve Floden fo r at forhindre Fjendens Passage a f denne; den Strækning, som Divisionen i saa Fald vilde faa at tilbagelægge, var 15— 20 km. Da den saa virkelig blev alarmeret, vilde det have været let for den at rykke frem i Kampformation og kunne gribe ind nord for Vesle d. 27’ mellem Kl. 14 og 15 støttet af hele sit A rtille ri; den vilde da i rette Tid have forlænget Englændernes venstre Fløj, og Fjenden vilde være bleven overrasket over at støde' paa en saa alvorlig Modstand her; Divisionen var saavel fysisk som moralsk i fortrinlig „Form ", Vejret var smukt, Jordbunden fast, saa at Betingelserne for Fremmarchen var udmærkede.

Men man havde glemt at marchere — Automobiltransporter var bleven det normale, og saaledes gik 3— 4 kostbare Timer tabt ved at indlade Divisionen for cn saa kort Strækning; den blev slaaet i Stykker i flere Dele og berøvet sit Artilleri, alle taktiske Baand blev sønderrevet, og det blev umuligt at knytte dem igen i de følgende Dage, Tropperne blev skilt fra deres Train og rnaatte bære alt deres Materiel frem. Afdelingerne kom splittet i Kamp paa Grundlag a f Efterretninger, der var for gamle, og ufuldstændige. Stabenes O fficerer var bundne til deres Automobiler og kunde til Trods for al udvist Aktivitet ikke afværge Faren ved Troppernes Udladning i fjendtlig lid; hvis de t il‘Hest var redet i Forvejen for Kolonnerne og med Opklaringspatrouiller af Divisionseskadronen foran, vilde de hurtigere være kommen ind i Situationen, og efter deres Anvisninger vilde Kommandoen i Ro have kunnet udvikle Tropperne, have angivet deres Maal nøjagtigt og uopholdeligt have rekognosceret de Fo rsvarsstillinger, hvor de kunde sætte sig fast. Men nu rnaatte Udladningen finde pludselig Sted i to Grupper, der var fjernet 6 km fra hinanden, og imellem hvilke Fjenden trængte ind. Ved denne Le jlighed blev endog en a f Jægerbataillonerne delt i tre Dele, som det ikke lykkedes at forene før ved Marne. Hertil kom yderligere den Vanskelighed, at D ivisionen var i fuldstændig Usikkerhed med Hensyn ti! Situationen paa sin venstre Fløj, hvor den ikke havde Forbindelse med egne Tropper og følte sig truet af fjendtlig Omfatning, tie r var det da ogsaa, at F jenden gjorde sine voldsomste Anstrengelser for at trænge frem — og med Held — , thi 157’ Division var ganske utilstrækkelig til at dæmme op for det fjendtlige Indbrud.

Ogsaa Kommandoforholdene var i Uorden. — 13’ D. I. var en tidlang i Uvished om, hvorvidt den var underlagt 21’ C. A., sammen med hvilket den var bleven kastet ind i Kampen, eller om den skulde have sine Befalinger fra 1’ Cav. Corps, hvis Afdelinger efterhaanden blandedes sammen med Divisionens. Forbindelsen med de overordnede Myndigheder blev saa meget venskeligere, som Cheferne paa alle T rin af Divisionen mente at være forpligtede til at være langt fremme, hvad der imidlertid forhindrede dem i at overse Fo rholdene, regulere Kampen og sætte Reserverne ind paa den bedst mulige Maade, Derfor kunde Afdelingscheferne og Stabenes O fficerer godt til Tider have været ude ved de kæmpende Tropper for at opmuntre dem og for selv at faa et Skøn over Kampens Karakter; men stabile Kommandostationer og sikkert virkende Forbindelser vilde have forhindret adskillige Uheld. Ved paa denne Maade at vise sig blandt Tropperne vilde de kommanderende have givet disse et Indtryk a f Ro og Orden, medens de derimod nu ved sammen med dem at hvirvles ind i Kaos kunde give dem Indtryk af Forvirring.

Tropperne havde kæmpet yderst tappert. Men i Fodfolkets Rækker var der næsten ingen af Veteranerne fra 1914 tilbage, saa at det bestod a f lutter unge Soldater, der ikke besad Veteranernes Koldblodighed. Det følte sig derfor straks foruroliget, naar det ikke mente sig helt sikret i Flankerne, og naar det hørte om end kun enkelte Skud bag sig, var det straks tilbøjeligt til at paabegynde Tilbagegang. Om Aftenen d. 28’ udbreder der sig saaledes det Rygte, at Fjenden er trængt ind i Skovene i Divisionens Centrum (Bois de Reims), og straks bliver der Bestyrtelse over hele Linien. Divisionsstaben maa i største Hast forlade Lagery og begive sig mod Syd, da de Tropper, der skulde dække den, er gaaet tilbage. Og i Virkeligheden bemægtiger Tyskerne sig først disse Skove d. 29’ om Eftermiddagen; hvad er det da, der er sket? Jo, et Feltkøkken er d. 28’ henimod Ki. 23 i Skovene stødt paa nogle enkelte fjendtlige Soldater, der straks giver sig til at skyde; i Forskrækkelse herover forsøger Betjeningsmandskabet at gøre omkring, hvorved Køretøjet vælter, og Mandskabet flygter. Den næste Dag fandt man atter Køkkenvognen, hvor den var bleven forladt, men Resultatet a f denne lillle Hændelse blev, at Tropperne i Nærheden opskræmmedes og blev nervøse, og først den næste M orgen lykkedes det at overbevise dem om, at Skovene ikke var fulde af Baghold. Pionertropper og A rtille ri udviste større Koldblodighed, fordi der i disse Vaaben fandtes flere gamle Soldater. Pionererne kæmpede tappert som Fodfolk, og Batterierne holdt koldblodigt ud i den fjendtlige lid selv i vanskelige Situationer, saaledes befandt nogle af dem sig pludselig d. 30’ om Morgenen foran Fodfolkets L inier ved Romigny. Som Følge a f de hurtigt vekslende Kommandostationer virkede Forbindelserne meget daarligt undtagen i Begyndelsen af Kampen d. 27’. Telefonforbindelserne blev stadig afbrudt, og Signalforbindelserne svigtede, dels fordi Tropperne stadig var i Bevægelse og dels fo rdi de havde ringe Øvelse i at benytte dem, kun Radioforbindelsen gav gode Resultater. Forbindelse ved Hjælp af Flyvere kunde ikke tilvejebringes, fordi de franske Flyvere allerede d. 27’ blev splittede og først d. 30' atter kunde faa deres Maskiner op, efter at Ty ­ skerne, der hidtil havde vist stor Aktivitet, havde begyndt at flytte deres Flyverformationer til andre A f ­ snit a f Fronten. Man maatte da i Forbindelsestjenesten først og fremmest benytte sig a f Generalstabsofficerer til Hest eller i Auto, af Cyklister, Motorcyklister og Rytterordonnanser, men det skortede baade paa Heste og Motorcykler.

Af Materiel gik der store Mængder tabt, nemlig: Halvdelen a f Mitrailieuserne, en Trediedel a f Rekylgeværerne, næsten alle Magasinerne hertil, over Halvdelen af Geværgranatbægerne, to Trediedele a f Skanseredskaberne. Hvad var nu Grunden til saa alvorlige Tab af Materiel ?

Først og fremmest en vis Skødesløshed, og yderligere mangelfuld Disciplin hos Mandskabet, der var bleven a f vænnet med selv at bære deres „Udstyr" i længere Tid og over større Strækninger, men det skal indrømmes, at uheldig Anbringelsesmaade af Vaaben og Værktøj ikke virkede opmuntrende. Der var for mange automatiske Vaaben i Forhold til Styrken under saadanne Operationer i Bevægelseskrig, og Følgen blev, at man efterlod saa mange Mitrailleuser, at det tilbageblevne Antal bedre svarede til den Ammunitionsmængde, som man kunde medføre. Paa samme Maade gik det med Rekylgeværerne, hvor tillige den Vanskelighed fremtraadte, at Magasinerne skulde oplades under Kampen. Mange Granatbægere blev ogsaa bortkastede, efter at man var naaet til det Punkt, at Forsyningen med Granater ikke kunde gennemføres.

Vanskelighederne ved Ammunitionserstatningen for Artilleriets Vedkommende var ogsaa alvorlige. Medens det under Tilbagegangen stadig lykkedes at skaffe 75 mm Projektiler til Veje, saa var de 155 mm Batterier i 48 Timer ude a f Stand til at skyde, da der i A f ­ snittet kun fandtes Ammunition til Model 1917 og D ivisionens Materiel var a f Model 1915. Divisionens og Regimenternes Efterretningstjeneste skulde her for første Gang virke under Operationer i aaiben Mark, og i mange Tilfælde svigtede den paa Grund a f manglende Personel og Materiel. K o rtforsyningen var saaledes yderst mangelfuld, idet Divisionen ikke havde naaet at faa K o rt udleveret over det paagældende A fsnit, forinden den blev sat ind i Kam ­ pen. Det maa forlanges, at Kort straks udleveres til Officererne, naar en Enhed indtræ ffer i en ny Armézone, og det er ikke for overdreven en Fordring, at hver O fficer til Stadighed medfører en Forsyning af Kort i 1 :200 000 selv under en K rig paa saa udstrakte Fronter som Verdenskrigen var. Det lykkedes dog Divisionens Efterretningstjeneste paa Grund a f heldige Omstændigheder straks fra Kampens Begyndelse at opstille Fjendens Ordre de Bataille, at fastslaa hans Gruppering og endog til Dels hans fo rskellige Styrkers Maal, men ud over dette kunde den ikke udrette væsentligt, da den manglede Flyvere og ikke var i Forbindelse med Korpsets og Arméens E f ­ terretningstjeneste, og forøvrigt virkede Tjenesten herefter højst uregelmæssigt paa Grund a f manglende Personnel. De Efterretninger, som Kommandoen fik, stammede næsten udelukkende fra Fanger og fra Generalstabsofficerernes Iagttagelser under deres stadige Sendelser mellem Kommandoen og Afdelingerne. Ilvis man havde været bedre underrettet, vilde der flere Gange have været Mulighed for at overraske Fjenden midt under hans Manøvrer, bl. a. d. 27’ nord for Fismes, d. 28’ ved Bois de Dole og d. 29’ ved Bois Rognac og Vezilly, men for at blive underrettet i Tide maatte der have været flere Efterretningsoficerer og Kommandostationerne mere stabile.

Paa tysk Side maa man beundre Vedholdenheden i Angrebet, den Dygtighed, hvormed de lette Maskingeværgrupper — under Dækning af de tunge Maskingeværer — forstod at bore sig ind i de fjendtlige Stillinger; stadig søgte man at faa Maskingeværernes Skratten til at lyde i Flanken paa Fjenden, og dette havde en ufejlbarlig moralsk Virkning. Med Forkæ rlighed benyttede man de skovbevoksede Højder og de kuperede Terrainstrækninger til Fremrykningen, og O fficererne var vel forsynede med Kort, hvorpaa de fo rdelagtigste Frem rykningslinier var angivne. Artilleriets Anvendelse var ogsaa a f mægtig moralsk Virkning: pludselige Byger af Projektiler af alle Kalibre over Korsveje, Landsbyer og de Steder, hvor de fjendtlige Reserver maatte findes; korte og voldsomme Ildkoncentrationer imod Modstandscentrerne lige før Angrebet paa dem. Fiyvervaabnet var dristigt og greb ved enhver gunstig Lejlighed ind i Kampen, ogsaa med stor moralsk Virkning. Balloner fulgte saa nær som muligt bag Tropperne. Trods alt havde IS’ D. I. hævdet sit Ry, den havde først sinket Fjendens Frem rykning og derefter tvunget ham til Standsning, den havde ydet, hvad den kunde og burde. Nogen Tid efter kom Divisionen i Besiddelse af en tysk Dagsbefaling af 10’ Juni, hvori General Ludendorff særlig fremhævede denne Divisions Modstand, og med Rette kunde dens Tropper være stolte a f Fjendens Anerkendelse a f deres Tapperhed. Divisionens Frontudstrækning under Kampen havde været gennemsnitlig 9 km, dens Tab c. 25 %.

(Fortsættes).