I Premierløjtnant de Fine Thomsens overordentlig lærerige og interessante A rtikel i „Militæ rt Tidsskrift" Nr. 24/1926 „Brevduers Anvendelse i Meldingstjenesten ved Tropperne" er særlig Brevduetjenesten fra faste Dueslag behandlet, medens „.flyttelige Duedag“ kun forbigaaende er omtalt. I Tilslutning til Premierløjtnantens Artikel kan det formentlig have Interesse at se, hvad der kan opnaas, naar man ved en systematisk Avl og Uddannelse a f Brevduer træner disse til Anvendelse fra flyttelige Slag. Dette Emne er behandlet i „De M ilitaire Spectator" for September f. A. Nedenstaaende Oplysninger er taget derfra og omhandler Forholdene i Holland og Belgien. Forfatteren er hollandsk Generalstabskaptajn L.C. Prey. Han har studeret Brevduetjenesten i Belgien, hvilket Land er førende i denne Retning. Den belgiske Brevduetjeneste er underlagt Ingeniørkorpset. Den har en fast Station i Vilvorde, nær Briissel, men desuden 18 flyttelige Stationer, hver bestaaende a f en Brevduevogn, der bliver hægtet bag paa en Lastmotorvogn. Den faste Station tjener til Udveksling a f Duer med de private Brevdueslag, der findes paa strategisk vigtige Punkter langs Grænsen. De flyttelige Stationer udgør i Krigstid en organisk Del a f de højere Stabes Fo rbindelsesafdelinger. Undtagen i Rugetiden bliver de flyttelige Brevdueslag ustandseligt ført fra eet Sted i Landet til et andet for at øve Duerne i at vende tilbage til Slaget. Ved denne systematiske Træning opnaas, at den Tid, indenfor hvilken Slaget skal opholde sig paa det samme Sted, for at Duerne efter at være sluppet løs skal vende tilbage til Slaget, bliver kortere og kortere. Det er klart, at Duernes Brugbarhed i K rig samtidig stiger væsentligt, idet de da efterhaanden kan anvendes i Bevægelseskrigen uden at behøve at flyve de lange Afstande tilbage til de faste Slag, hvorved Meldingernes Indgaaelse som Regel vil forsinkes saa meget, at en anden Meldingsoverbringelsesmaade vil vise sig mere hensigtsmæssig.
I Vilvorde kan man iagttage denne udmærkede og ustandselige Træning a f Brevduerne. Paa det Tidspunkt, der her er Tale om, var der 6 flyttelige Brevdueslag til Stede, ankommet 2 Dage før.' Skønt det drejede sig om unge og ikke færdig trænede Duer, betænkte Lederen sig ikke paa at aabne Slagene og lade Duerne flyve ud. E fte r at de havde været i Luften i ca. 10 Minutter, og mange havde fjernet sig paa ret store Afstande fra Slagene, gav Lederen et bestemt Fløjtesignal, som blev gentaget nogle Gange. Duerne samlede sig paa dette Signal i lige saa mange Sværme, som der var Vogne. Paa et andet Fløjtesignal vendte disse Sværme, stadig beskrivende mindre og mindre Kredse, tilbage hver til sit Slag. Paa Kommandoen „Rentrez" blev der Trængsel foran Indgangen til Slagene, idet Duerne kappedes om at adlyde og komme først ind.
Et saadant Resultat opnaas ved systematisk, taalmodig Øvelse A a r ud og A a r ind, ved omsorgsfuld Vartning og Fodring, ved den yderste Renlighed i Vognene, saa Duerne gerne vil være der, samt endelig ved en sagkyndig Avl a f unge Duer. Det gælder om til Avl kun at anvende Due-Par, som har udvist udmærkede Egenskaber som militære Duer. Denne Side a f Sagen krævede megen Omhu og megen Tid af Lederen. Af de Oplysninger, som var optegnet om hver Due og dens Præstationer under Øvelserne, bliver udledet, hvorledes Parringen skal finde Sted. Som det fremgaar a f foranstaaende, kan en sikkert funktionerende Brevduetjeneste ikke improviseres. Ilvert Aar maa en Del ikke anvendelige unge Duer skydes ud, saaledes at man først ad Aare naar op til det Antal anvendelige Duer, der anses for en passende Krigsstyrke for et Slag. E t Moment bør ikke lades ude a f Betragtning: Dueslagets Farver. Tidligere gjorde man de flyttelige Dueslag hvide, røde ell. lign., for at Duerne lettere kunde se dem. Dette kan ikke mere lade sig gøre. Nu maa Slagene som alt andet camoufleres. Det Maal, man har sat sig i Holland, er at naa til, at Duer kan anvendes til Meldingsoverbringelse paa Afstande indenfor 25 km, efter at Brevdueslaget har været anbragt 24 Timer paa det samme Sted. I 1921 blev der afholdt forskellige Prøver1 under Øvelserne i Holland. Disse viste, at man allerede nu var kommen saa vidt, at ovennævnte Maal i Hovedsagen var naaet. I det hele har man under forskellige Øvelser opnaaet særdeles smukke Resultater af Duerne — saavel afsendt paa kortere Afstande indenfor Divisioner som paa længere Afstande, afsendt fra Flyvemaskiner, Skibe o. s. v. Resultaterne afkræfter i hvert Fald den Anskuelse, som almindeligvis har været den fremherskende — ogsaa i Holland — at 3 å 4 Dages Ophold paa samme Sted — eller mere — er nødvendigt, før man kan anvende Brevduer i Forbindelsestjenesten. Denne Tid er i Virkeligheden udelukkende et Spørgsmaal om Træning.
I Almindelighed kan siges, at Brevduer fra flyttelige Dueslag finder Anvendelse i taktiske Øjemed indenfor begrænsede Afstande, i Modsætning til Brevduerne fra de faste Slag, der i Hovedsagen anvendes i strategiske Øjemed — i Realiteten uden Hensyn til A f standen. F ra de flyttelige Dueslag, der organisk hører under Divisionerne, medgives Duer til Opklaringskommandoer, Patrouiller, Flyvere o. lign., endvidere under Kamp til Afdelinger, der paa Grund a f Beskydning eller i det hele Risikoen ved Indsendelse a f Melding paa anden Maade er afskaaret fra Forbindelse med bagved værende Myndigheder.
Efter ovenstaaende synes det ikke udelukket, at man med flyttelige Brevdueslag kan naa betydelig større Resultater, end man i Øjeblikket er naaet til rundt omkring i Verden. Belgien og Holland har vist, at man med en kyndig Ledelse, en, fornu ftig Organisation, en god Uddannelse af Personellet og en systematisk Træning af Duerne kan naa endogsaa meget store Resultater. Iværksættelsen a f hele denne Tjeneste kan ske for forholdsvis meget beskedne økonomiske Midler — selv efter danske Forhold — og det turde derfor ikke være ubeføjet at henlede Opmærksomheden paa denne for hele Forbindelsestjenesten saa overordentlig betydningsfulde Virksomhed. En Officer til en kortvarig Tjeneste ved Brevduevæsenet i Belgien, nogle faa Vogne og et Kursus af og til i den tekniske Side af Sagen er i Virkeligheden alt, hvad der behøves.
Alf Giersing.

