Log ind

Besvarelse af Prisopgaverne for 1898

#

Til Besvarelse af Prisopgaverne 1898 — jfr. 27. Aargang Side 456 — indkom der 2 Afhandlinger. Af disse behandlede den ene. som bar Mottoet: 4578; Opgave Nr. 1 (om Cyklens Anvendelse i militære Øjemed), den fandtes vel ikke egnet til Prisbelønning, men som Anerkendelse af det store og omhyggelige Arbejde besluttedes det at tilbyde Forfatteren et Honorar paa 100 K r., naar han navngiver sig for Formanden, samt Artiklens Optagelse, dog i forkortet Form, i Tid sskriftet. Forfatteren vil tillige ved Henvendelse til Formanden kunne faa den ønskede Bedømmelse af Afhandlingen. Den anden indkomne Afhandling med Motto: „La guerre est une science et n’obéit au hasard“ behandlede Opgave Nr. 3 (om Fodfolkets Formering paa 1 Geled), den fandtes dog ikke egnet til Prisbelønning eller Optagelselse i Tidsskriftet. Forfatterne ville kunne faa deres Afhandlinger tilbage ved personlig Henvendelse til Formanden eller ved at lade dem afhente ved et Medlem af Selskabet.

Prisopgaver for 1900.

1. Paa Grundlag af en sammenlignende Oversigt over Ordningen af Udskrivningsvæsenet og særlig Kontrollen med den værnepligtige Befolkning i forskellige Stater ønskes et Forslag til de Forandringer, som det maa anses for heldigt at foretage i den bestaaende danske Ordning af det omhandlede Forhold.

2. Der ønskes en Fremstilling af den Betydning, som nu til Dags maa tillægges Minekrigen ved Forsvaret af en Fæstning, samt et Forslag til, paa hvilken Maade og ved hvilke Midler et Mineforsvar virksomst organiseres, og en Redegørelse for de Foranstaltninger, Forsvaret i saa Henseende bør træffe allerede i Fredstid.

3. En Sammenligning af de Principper, der laa til Grund for Uddannelsen af det Rytteri, hvormed vi rykkede ud i hver af de 2 slesvigske Krige, med de Principper, der nu følges ved Vaabnets Uddannelse, samt en Undersøgelse af, hvorledes eventuelt nu tilstedeværende Mangler i Uddannelsen kunne afhjælpes under Hensyn til de bestaaende organisatoriske Forhold.

4. En historisk Oversigt over Undervisningsanstalterne i den danske Hær indtil 1867.

5. Der ønskes en kortfattet Fremstilling af det Standpunkt , paa hvilket det militære Felttelefon- og Signalvæsen befinder sig hos os og i forskellige fremmede Stater samt en Angivelse af, hvorledes denne Tjeneste, med vore Forhold for Øje, hcnsigtsmæssigst bør indrettes. 0. Der ønskes en Undersøgelse af, hvorvidt Indførelsen af moderne hurtigskydende Materiel vil medføre væsentlige Ændringer i Feltartilleriets taktiske Anvendelse, særlig ønskes det undersøgt, hvilken Indflydelse Indførelsen af saadant Materiel vil faa paa Feltartilleriets Ammunitionstilførsel i Felten, og hvorledes denne hensigtsmæssigst organiseres.

7. Hvad kan der gøres overfor den Værnepligtige, særlig i den Tid, hvori han ligger til Tjeneste, for at knytte ham fastere til Hæren og for at indvirke paa hans Moral og Karakter i den for Landets Forsvar gunstigste Retning?

Besvarelserne, hvortil Adgangen staar aaben for enhver Officer eller ligestillet, hvad enten han er Medlem af Selskabet eller ikke, skulle indsendes til Formanden inden 1. April 1902; de maa forsynes med et Mærke og ledsages af en forseglet og med samme Mærke forsynet Billet, indeholdende Forfatterens Navn. Der udsættes to Præmier, hver paa 200 Kr., som udbetales for de bedste Besvarelser, saafremt de findes værdige til „Prisbelønning“ . Efter en saadan Præmies Tilkendegivelse aabner Bestyrelsen den Billet, der indeholder Forfatterens Navn, og dette bekendtgøres derefter i Tidsskriftet. For at opmuntre Flere til Besvarelse af de stillede Opgaver vil der desuden blive udbetalt Honorarer for andre Besvarelser end de prisbelønnede, naar Bestyrelsen finder, at de fortjene denne Anerkendelse, og naar Forfatteren ved efter Opfordring i Tidsskriftet at navngive sig for Formanden giver tilkende , at han modtager det Honorar, som tilbydes.

Ved Siden af de nævnte Præmier og Honorarer, tilkommer der Forfattere af de paagældende Besvarelser sædvanligt Forfatterhonorar, dersom de optages i Tid sskriftet. Udtaler nogen ved Indsendelsen af en Besvarelse eller efter Bekendtgørelsen af Resultatet Ønsket om at modtage en Bedømmelse af sit Arbejde, vil dette ske.