K. C. Rockstroh: Udviklingen af den nationale Hær i Danmark i det 17. og 18. Aarhundrede. III Bind. Tiden 1709— 1808. Udarbejdet med Understøttelse af og trykt paa Carlsbergfondets Bekostning. 1 Kommission hos det Schønbergske Forlag. 1926.
Det er en lang Titel, men det er ogsaa et stort Værk, der nu er afsluttet. Indsamlingen a f det uhyre Stof og Bearbejdelsen a f det har strakt sig over henved 30 Aar. Først nu forstaar man Titlen; oprindelig troede de fleste Læsere — Forfatteren vistnok ogsaa — , at han vilde skrive den nationale (udskrevne) Del a f Hærens Historie; nu indser man, — og Fo rfa tteren med — at han har villet vise, hvorledes Hæren efterhaanden har udviklet sig til helt igennem at blive „national"; men saa burde Værket ogsaa fra Begyndelsen have haft en anden Etikette, f. Eks. „Den danske Ilærs Udvikling til en national Armé gennem det 17. og 18. Aarhundrede". Denne Betegnelse passer særlig godt paa det afsluttende Bind, der i høj Grad beskæftiger sig med den hvervede Del a f Hæren; det er ogsaa ganske umuligt at holde de to Bestanddele helt ude fra hinanden; stik mod Lovgiverens Hensigt blandes de ustandseligt, og lidt efter lidt faar det nationale Element Overhaand for tilsidst ganske at fortrænge det „geworbne". Det er et helt Aarhundredes Udvikling der skildres, og det ikke blot militært, men ogsaa kulturelt; dansk Hærhistorie i det 18. Aarhundrede er tillige Samfunds- særlig Agrarhistorie. Skønt Norge havde sin egen Hær, var Forbindelsen imellem de to Kongeriger saa intim, at norske Hærafdelinger jævnlig sendtes ned til Danmark, og danske op til Norge, medens talrige norske Soldater mere eller mindre friv illigt indtraadte i danske Regimenter, hvor de gjorde saa god Fyldest, at Afdelingerne kappedes om at faa dem; særlig paa Hærens Elitekorps: Garden satte de deres Præg. Det er derfor rigtigt, at norske Hærforhold omtales i Værket, skønt Titlen siger: „i Danmark"; det er ogsaa i sin Orden, at der er givet kortfattede Oversigter over Forholdene i Nabolandene. Det er ganske umuligt i en Anmeldelse at give et nok saa sammentrængt Referat af hele Bogens Indhold : dertil er Stofrigdommen alt for stor. Her kan kun nogle Hovedpunkter angives. Frederik IV Landmilits, hvis Tilblivelseshistorie er givet i det foregaaende Bind, var kun bestemt til „Defension og Forsvar"; men i den Store Nordiske K rig blev den anvendt til meget andet; de 2 udskrevne Dragonregimenter blev fra første Færd anvendte i Flæng med de hvervede Afdelinger: de blev snart „forfremmede" til Kyrasserer og gjorde hele den lange K rig igennem udmærket Fyldest; a f de 7 udskrevne Fodfolksregimenter deltog 5 Batailloner i det skaanske Felttog 1710 og 2 i Felttoget i Meklenborg 1712: løst uddannede, som de var, gjorde de kun nogenlundi Fyldest; ellers gjorde de nationale Tropper Tjenest' i Garnisonerne, naar de geworbne Afdelinger var i Felten og dannede Soldatesken paa Flaaden. Mod Slut ningen a f Krigen sendtes over Halvdelen a f de jyske og fynske Batailloner til Norge; endelig blev Mandskabet i stort Omfang stukket ind i de hvervede A fdelinger, naar disses Tab havde været særlig store. I K r igens Løb mistede Landmilitsen mange Folk, ikke saa meget paa Valpladsen som i Garnisonerne og i Norge; daarlig Forplejning, slette Kvarterer og mangelfuld Beklædning var Skyld i mangfoldige Bondesoldaters Sygdom og Død. Det kneb for Hartkornet med at erstatte Afgangen, skønt et Regiment blev ophævet og samtlige Kompagniers Styrke nedsat; noget hjalp det, at en Del af de talrige svenske Fanger blev antagne ved Landregimenterne; men noget skadede det ogsaa Fodfolket, at Kongen, der under Krigen ved Godskøb og Mageskifter havde forøget Ryttergodset betydeligt, i 1717 formerede 3 nye Dragonregimenter, der dog ikke kom til at deltage i noget Felttog.
Trods alt maa det dog siges, at Frederik IV Landmilits gjorde god Nytte under Krigen; den aflastede de geworbne Afdelinger og tilførte dem gode, nationale Soldater, som var paalidelige og gjorde god Fyldest, naar de var bleven indøvede; for det var jo de nationale Troppers Svaghed, at Uddannelsen ikke engang var nødtørftig, medens Befalingsmandspersonalet var utilstrækkeligt og Udrustningen tarvelig. Saa snart der ikke var øjeblikkelig Brug for dem, blev de hjemsendte; det tyndt befolkede Bondeland kunde ikke undvære dem. Naar f man senere har villet fremhæve de nationale Afdelinger paa de hvervedes Bekostning og f. Eks. har skamrost den Viborgske Bataillon for dens Forhold ved Gadebusch, saa er det helt med Urette; ingen Afdelinger havde saa mange usaarede Fanger som de 2 jyske nationale Batailloner.
E fter Krigen blev Hæren reduceret, og i 1724 kom der en ny Forordning om Landregimenterne; den var ikke klar og blev Aaret efter suppleret med en ny; Lægderne blev større, de Udskrevnes Antal mindre, den minimale Øvelsestid indskrænket. Skønt Frederik IV ikke vilde stavnsbinde Bønderne, indeholdt Forordningen a f 8. Februar 1724 en for deres Frihed skæbnesvanger Bestemmelse: alt ungt Mandskab over 14 Aar og alle Husmænd og Indester under 35, som ikke var udskrevne, skulde føres i Reserveruller og maatte ikke „uden foregaaende lovlig Opsigelse, Pas og Skudsmaal a f Godset bortflytte". Skønt Forordningen a f 27. Marts 1725 udtalte, at der ikke maatte lægges ulovlige H in dringer i Vejen for de ikke udskrevne Karles Flytning fra det ene Gods til det andet, slap Godsejerne ikke det Tag, de havde faaet i dem, og Baandet strammedes ef-* terhaanden mere og mere. Under de følgende Konger øgedes Forordningernes, Supplementernes og Forklaringernes Antal i en saadan Grad, at hverken de civile eller de militære Myndigheder kunde finde ud a f dette Vildnis; der blev stort Raaderum for Vilkaarlighed, og megen Ulovlighed gik i Svang. Allerede Axel Oxenstierna skal i Christian IV Dage have sagt: Semper ordinant et reordinant Dani, et semper sine ordine vivunt; det er udlagt: De Danske organiserer og omorganiserer bestandigt og lever stadig uden nogen fast Organisation; det vilde han desværre ogsaa have sagt, hvis han havde levet i vor Tid.
Den 12. Oktbr. 1730 døde Frederik IV, og inden Maaneden var ude, ophævede hans E fterfølger med et Pennestrøg hele Landmilitsen; alt Mandskab hjemsendtes, Officererne blev staaende til Disposition, en Del traadte ind i Drabantkorpset. Godsejerne, der havde jamret over, at deres unge Bønderkarle a f Fryg t fo r Tjenesten forlod Landbruget, saa at Gaardene laa øde, var henrykte, men Glæden blev kun k o rt; i Hastværket havde Regeringen glemt at kundgøre, om alle Forordninger, vedrørende Landmilitsen ogsaa var ophævede. Godsejerne mente, at Reserverullerne stadig bestod, saa at de kunde forhindre Karlene i at skifte Opholdssted, men disse troede, at de nu var frie Folk. A tter jamrede Godsejerne over Karlenes Flugt fra Godserne, en Kla ge, der var meget overdreven, og allerede i Marts 1731 udstedte Kongen en Forordning om, at „Bondestanden" ikke uden Godsejerens Pas, Afsked eller Følgeseddel maatte forlade det Gods, hvor Paagældende lovlig boede eller tjente; dog kunde de efter lovlig Opsigelse lade sig hverve til Regimenterne. Herfor søgte Godsejerne at sætte en Pind ved at nægte at udstede Pas for saadanne Karle, der efter udtjent Tid i Hæren vilde blive frie som andre geworbne; men her stødte de paa en kra ftig Modstand fra Officererne med Krigsministeren, „Overkrigssekretæren", i Spidsen, og Kongen støttede dem med en ny Resolution.
Landmilitsen havde efterladt et Savn i Hæren, ogsaa Godsejerne begræd Tabet a f den, og efter en haard Kamp mellem Konseillet og Overkrigssekretær Løvenørn sejrede denne: ved en Forordning, dateret 4. Febr. 1733 oprettedes Landmilitsen paany. Den bestod kun af 4 Fodfolksregimenter å 1200 Mand og var saaledes mellem en Tredjedel og en Fjerdedel a f Frederik IV Landmilits; Øvelsestiden blev nedsat; Tjenestetiden blev sat til 8 A a r for dem, der blev udskrevne fø r det fyldte 30’ Aar, 6 for dem, der blev antagne senere. Fo r Bondestanden var Byrden i og for sig ringe; kun en mindre Del a f det vaabendygtige Mandskab blev udskrevet, og Øvelserne lagde ikke megen Beslag paa dem; men alt Mandskabet var fra det 14’ til det 36’ Aar bundet til det Gods, hvor det var født, og Godsejeren kunde af dem, der ikke havde fæstet Jord, udtage til Soldat, hvem han vilde. Det var en Klasselov, som tyngede Bondestanden og den alene; Paaskuddet var Landbrugets Nødstilstand. Landet inddeltes i 48 Kompagnidistrikter, i hvert af dem var der 6 Eksercerpladser, hvor Mandskabet mødte de fastsatte Søndage fo r at dresseres a f en Korporal. A f særlig Interesse er Fremstillingen a f Udskrivningsvæsenet; for hvert Regimentsomraade var der ansat en Land- og Krigskommissær, der svarede til Nutidens Udskrivningschefer; i Forbindelse med Regimentschefen og vedkommende Amtmand udgjorde de Sessionen, der havde betydelig Kompetence i Udskrivningssager; for den skulde Godsejeren lade Mandskabet fremstille, for den skulde Parterne fremføre deres Klager; i mange Tilfælde fandt Soldaterne Hjæln og Medhold hos den; særlig traadte Regimentscheferne i Ski-anken for deres Folk. De, der boede „ved Strandsiden", foretrak at være „Sølimitter" frem for at blive „Landsoldater"1), og det skønt en langt større Del a f et Kystdistrikts unge Mandskab i Krigstid skulde tjene paa Flaaden, end der a f et Landdistrikt med samme H artkorn skulde gives til Hæren. E fte r at Landmilitsen var genoprettet, fik de hvervede Regimenter daarlige Kaar. Havde de antaget en Bondekarl, kunde Godsejeren kræve ham tilbage, og det gjorde han ofte; bedre gik det med Rytterregimenterne; mange a f Officererne var selv Godsejere eller Godsejersønner; de havde lettere ved at beholde de flinke Karle, der gerne lod sig hverve2).
Allerede 9. Decbr. 1735 kom der en ny Forordning om Landmilitsen, der skulde fjærne de Uklarheder, der havde skæmmet den foregaaende, og navnlig fastslaa Forholdet mellem Godsejeren og hans Soldater; men i de følgende Aar blev der fra „Proprietærernes" Side gjort flere Forsøg paa at binde Reserverullernes Mandskab endnu mere, som dog foreløbig mislykkedes.; i Praksis var Forholdene dog ikke fuldt saa slemme, som tidligere Tiders Historikere har skildret dem; Karlene var ikke absolut bundne til Fødegodset, men kunde godt tage Tjeneste 8— 10 Mile derfra; heller ikke lod de sig byde alt; de klagede ofte, og jævnlig gav de overordnede Myndigheder dem Medhold. Vistnok var Straffe paa Kroppen ret almindelige; men man saa anderledes paa dem end nu : „at opdrage Børn uden Ris og kommandere Soldater uden Stok er en ren Umulighed", siger den humane Generalmajor Schepelern; det var dog strængt forbudt at behandle den gemene Mand paa „uanstaaelige Maader" og „dem med grove Skældsord at angribe": det fandt naturligvis alligevel Sted a f og t il ; men dot var ikke det, der gjorde Landmilitsen upopulær blandt Bønderne; det var Godsejernes Vilkaarlighed. Den udtjente Karl skulde jo være fri; men da han, hvis han var antaget i 20 Aars Alderen, kunde forlange Pas og bosætte sig i Landet, hvor han vilde, fik Godsejerne i 1761 sat igennem, dels at Tjenestetiden blev forlænget, dels at Indførelsen i Reserverullen fandt Sted i Drengens 9’ Aar. Da de jyske Bønderkarle med Forkærlighed søgte ned til „Holsten", hvorved man dengang forstod begge Hertugdømmerne, skred man i 1737 — om end med stor Betænkelighed — til at oprette 2 Landmilitsregimenter dernede. I 1738 trak det op til K rig med Hannover, og Landmilitsregimenterne fik Ordre til at formere Marchbatailloner; men i Marts 1739 blev Stridighederne bilagte, og Rustningerne indstillede. Ved Mobiliseringen havde det vist sig umuligt at skaffe de hvervede Regimenter tilstrækkeligt Mandskab; i Febr. 1711 fik hvert Kompagni a f Landmilitsen Ordre til at udpege 10 Mand, der paa nærmere Ordre skulde afgives til de hvervede Regimenter, som ogsaa skulde have Mandskab fra Norge. Da de geworbne i Sommerens Løb skulde levere Soldateske til Flaaden, indkaldtes 1000 Mand af Landmilitsen for at tjene som Reserve. Ved Forordning a f 30. Marts 1742 blev det bestemt at oprette en „A r t a f Reserva" ved at lade 2 Lægd tilsammen stille endnu en Karl, som blev behandlet paa samme Maade som de tidligere udskrevne. I August 1743, da det trak op til K rig med Sverig, indkaldtes hele Landmilitsen; 8 sjællandske Kompagnier blev midlertidig inkorporerede i de 4 geworbne Regimenter, der laa i Sjælland; de tidligere udpegede Folk fordeltes til samtlige Regimenter; 2 Landmilitsregimenter indlagdes som Garnison i de holstenske Fæstninger. Freden blev dog ikke brudt; i Oktober blev Militsen hjemsendt; de Folk, der var afgivne til de hvervede Regimenter, blev endnu i nogen Tid staaende ved disse. Saavel Landmilitsens Afdelinger som de afgivne Folk havde gjort ganske god Fyldest, og i det hele havde Institutionen gjort Gavn. De nyoprettede Regimenter i Hertugdømmerne blev ikke rørte; man var bange for at træde den selvbevidste, pirrelige, lidet militærvenlige Befolkning, Storbønderne og Ridderskabet, for nær. Frederik IV nærede megen Interesse for sin Hær og forvissede sig, ved ofte at mønstre Regimenterne, om dens Tilstand; Christian V I forsømte ikke Mønstringerne, skønt han hellere beskæftigede sig med Flaadens end med Hærens Anliggender; men Frederik V interesserede sig ikke for sin Regentpligter; Hæren blev forsømt, Tilgangen a f Befalingsmænd og Mandskab blev daarlig, Udlændingene kom mere og mere i Fle rtal; gennemsnitlig tilgik der aarlig Landet ved Hvervning 2000— 2500 Md. a f forskellige Nationer, hvad der baade var kostbart og i flere Henseender betænkeligt ; uden rigtigt Held søgte man at faa de hvervede Soldater til at lade deres Sønner indskrive med en Pengegodtgørelse; adskillige Godsejere prøvede paa at „sælge" deres unge Karle til andre Jordbrugere eller til de geworbne Regimenter, indtil Regeringen maatte skride ind; i Godsejernes Øjne var de unge Karle en Kapital, der burde udnyttes; Stavnsbaandet nærmede sig i betænkelig Grad til Livegenskab.
Endnu i Christian V I’s Tid havde Landmilitsen været formeret med K rig for Øje; men efter hans Død benyttedes den mest som et Depot a f Erstatningsmandskab, hvorfor der var rigelig Anvendelse i den lange „Sikringsperiode" under Syvaarskrigen. I Foraaret 1757 udtoges af den danske Landmilits 1100 Md., der sammen med 400 afgivne Nordmænd fordeltes mellem en Del a f de hvervede Rytterregimenter; Folkene skulde tjene fra 4— 8 A a r men fik ofte længere Orlov for at dyrke Jorden. Under Sikringsperioden, hvor en Hær paa 24,000 Kombattanter stod i Holsten, afgav Landmilitsen omtrent 5000 Md til Tjeneste paa „geworben F o d "; over Halvdelen laa i Garnisonerne. Da Hæren i 1762 blev mobiliseret for at møde Russerne, blev hele Landmilitsen med dens Reserve indkaldt; over 13,000 Md. blev anvendte til forskellig Tjeneste; deraf Halvdelen i de hvervede Regimenter, der havde Ordre til at behandle dem „venskabeligt og gelinde". Heldigvis kom det ikke til Krig, og inden Aarets Udgang blev Hæren sat paa Fredsfod; de nationale Folk, der var afgivne til Rytteriet, og en Del a f dem, der stod ved det geworbne Infanteri, blev holdt tilbage til ind i 1764. Landmilitsens Krigsbrugbarhed var øget betydeligt; de af udsøgte Karle dannede Grenaderbatailloner og de nedsendte norske udskrevne Afdelinger stod snarere over end under de geworbne; men den lange Tjeneste i Garnisonerne, hvor de levede under meget daarlige Forhold, havde givet de udskrevne Bønderkarle Afsmag for Soldaterstanden.
Der er i den senere Tid fremkommen adskillige B idrag til Belysning a f den mærkelige Saint-Germainske Periode fra 1762— 1767; blandt disse er 9’ A fsnit af Kaptajn Rockstrohs Bog i militær Henseende langt det vigtigste. Det er umuligt her at komme ind paa alle de helt, halvt eller aldrig gennemførte Forordninger og Planer, der skulde omskabe den danske Hær og gøre den til ot brugbart Krigsinstrument. Saint-Germains Hærplan af 1763 førte til Forordningen af 13. A p ril 1764, hvorefter Landmilitsen ikke mere skulde formeres i Regimenter men „indlemmes under Vores geworbne Troupper"; der skulde udskrives en Soldat a f hvert Lægd paa 32 Tdr. Hartkorn, der endvidere skulde stille en Karl som Reserve. Sessionen skulde antage den Karl, Godsejeren præsenterede, naar han i al Alminde lighed var tjenstdygtig. Fødestavnspligten skulde vare fra det 4’ til det 40’ Aar; alt Mandskab paa Landet skulde i disse 36 Aar føres i Reserveruller. Tjenestetiden var 12 Aar; Karlene skulde have en kortvarig Uddannelse ved Regimentet. Fra Nytaar 1765 blev Landregimenterne ophævede, Vaaben og Klæder afleverede, og Stavnsbaandet strammet; men de Udskrevnes Uddannelse ved de hvervede Afdelinger blev foreldbig ikke gennemført; Tvedelingen a f Hæren i en hvervet og en udskreven Del var imidlertid for stedse ophørt. Den 20. Januar 1766 ganske kort efter sin Tronbestigelse afskedigede Christian V II Saint-Germain; den nye Styrelse med Prins Carl a f Hessen i Spidsen optog hans Tanke om Sammensmeltningen a f udskrevne og hvervede Soldater; men Gennemførelsen var yderst vanskelig. Som en Overgangsform besluttede man at samle Landsoldaterne i særlige Batailloner, 1 for hvert Regiment, hvis Mandskab skulde uddannes nødtørftigt ude i deres Distrikter a f deres Officerer. I Marts 1767 kom Saint-Germain atter til Magten; 21. Aug. og 14. Septbr. blev der givet Forordninger, der fastslog Forholdet mellem de udskrevne og hvervede Folk henholdsvis for Kongerigets og for Hertugdømmernes Vedkommende; herefter skulde de 16 Infanteriregimenter i alt have 8000 udskrevne Karle, deraf 1398 fra Hertugdømmerne; disse Folk skulde blive i deres Lægder og ikke uddannes; men a f hele Landet skulde der aarlig leveres 670 Rekrutter, de saakaldte „Landrekrutter", der skulde tjene 6 A a r ved de geworbne Regimenter: af disse Folk fik Rytteriet og A rtilleriet en Del, hvad der ikke var tilsigtet fra Begyndelsen. Dette var det første Skridt til Afskaffelsen af den udenlandske Hvervning og den vigtigste Reform, Saint-Germain fik gennemført, inden han den 22. Novbr. 1767 definitivt fjærnedes. Hans Betydning for den danske Hær var ikke saa stor, som det ofte antages.
I Begyndelsen a f Maj 1768 tiltraadte Kongen sin store Udenlandsrejse, der kostede mange Penge; under hans Fraværelse udfærdigede hans mest betroede Statsmænd uden Generalernes Medvirken en „Generalplan", som fastslog Principerne for en ny Hærordning, der skulde indføre Besparelser. Da Kongen i Februar 1769 kom hjem, fik Generalitetet Kendskab til den nye Plan og Ordre til at gennemføre den; men for Landmilitsens Vedkommende sinkedes Arbejdet ved, at Kongen havde beordret Generallandvæsenskollegiet til at undersøge, om man ikke kunde udsætte Stavnsbaandets Ikrafttræden til det fyldte 14. Aar, om ikke fuldt udtjent Tid ved Militæret burde medføre Frihed fo r Fødestavnspligten. og endelig om man ikke kunde tillade samtlige Bønderkarle at begive, opholde og ernære sig i Landet, hvor de vilde. Skønt Sessionen paa det bestemteste fraraadeds Ophævelsen a f Stavnsbaandet, udtalte Hærstyrelsen, at den ikke mente, at Landmilitsens foi'tsatte Bestaaen hindredes a f de paatænkte Lettelser i Bondestandens Kaar; men foreløbig skete der intet; alt gik i den gamle Skure, og Forordningen a f 1764 stod i Teorien fremdeles ved Magt. De 16 nye Landmilitsbatailloner blev i 1771 indkaldte, mønstrede og eksercerede; hertil medgik 9— 11 Dage, Marcherne til Eksercerpladserne iberegnet. I den Struenseeske Periode laa Hærreformerne stille; efter hans Fald i Januar 1772 tog man atter fat; paa General Eickstedts Initiativ indførtes i 1773 dansk Kommando ved Hæren endog ved Nationalbataillonerne i Hertugdømmerne, og Dansk skulde frem tidig være det officielle Sprog; det varede dog langt over en Menneskealder, inden den sidste Bestemmelse var gennemført.
I 1773 var a f Rytteriets 4480 Underofficerer og Menige kun 553 i egentlig Forstand Udlændinge, medens dette var Tilfældet med 7034 a f Fodfolkets 16681 U nderofficerer og Menige; a f udskrevne Soldater (Landrekrutter) fandtes ved Rytteriet 1576, ved Fodfolket 1638, ved Artilleriet 100 Mand. De 16 Nationalbatailloner talte ca. 7500 Mand, men var saa godt som uøvede. Den 4. Januar s. A. blev der givet Ordre til at nedsætte en Kommission, bestaaende a f en Del a f Spidserne for Ilæren og den civile Administration, der skulde undersøge og indgive Forslag om, „hvorledes alt kunde indrettes paa det ordentligste og sparsommeligste til den Kongelige Tjenestes sande Gavn og Nytte for Fremtiden". E fte r mange stærkt bevægede Møder a fsluttede Kommissionen sit Arbejde den 28. Maj 1773; der kom ikke noget videre ud af det hele; kun blev der resolveret, at de nationale Batailloner, som hidtil havde været „anhængt" de hvervede Regimenter, skulde inkorporeres i disse, hvad der ikke havde synderlig reel Betydning. Derimod blev det næste Aar et Mærkeaar i Hærens Historie. Statsraadet tog Sagen i sin Haand og angav Hovedlinierne i Hærens fremtidige Ordning, hvorefter Generalitetet forhandlede med de højeste Finansembedsmænd om Enkelthederne.
Paa Grundlag a f Kommissionens Arbejde udfærdigedes Forordningen a f 14. Septbr, 1774, der med et Slag omformede Hæren fra en hovedsagelig a f hvervede Udlændinge bestaaende Armé til en hovedsagelig national og udskreven Hær, idet der tildeltes hvert Kompagni a f alle Vaaben et Antal udskrevne, som udgjorde to Tredjedele a f hele Styrken; det var et Fremskridt, men endnu var man langt fra Maalet, idet de Udskrevnes Uddannelse ikke blev tilfredsstillende; værre var det imidlertid, at Stavnsbaandet strammedes, og Godsejerens „Ret til det unge Mandskab" forøgedes; Lægderne blev paa 22 Tdr. Hartkorn, og Tjenestetiden blev 12 A a r for alle, hvoraf dog kun faa Maaneder ialt tilbragtes under Fanerne. Skønt Udtalelserne om de nationale Soldater gennemgaaende er rosende, kan det dog ikke nægtes, at Hærens Krigsdygtighed og Krigsberedskab var gaaet nedad; udenfor Eksercertiden var der ved Fodfolket kun 26 Mand pr. Kompagni til Tjeneste, og Afgivelserne til Vagt og Arbejde var saa store, at de hvervede Soldater ikke fik synderlig mere Øvelse end de udskrevne. Allerede 1776 fandt man det fornødent at forøge de Geworbnes Antal, og det skete paa den billige Maade, at der for hver 400 Tdr. kontribuerende H artkorn i Danmark skulde gives 1 Mand, der i 10 Aar skulde tjene ved Regimenterne; til Rytteriet skulde Norge give 200 Mand. I 1777 kom der en ny Forordning om Hærens Forøgelse, der skulde træde i K ra ft i Løbet af et Par Aar, og som skulde gøre Hæren stærkere og mere mobil; hvert Regiment skulde have en tredje Bataillon, der skulde gøre Tjeneste i Hovedgarnisonen, medens de to andre lagdes ud i Regimentets Udskrivningsdistrikt; herved blev 16 større Provinsbyer Garnisoner, medens en halv Snes andre for kortere eller længere Tid fik et Par Kompagnier i Kvarter. I 1784 kom Kronprins Frederik til Roret; i December nedsattes en ny Kommission til Hærens „Forandring og Forbedring". I Løbet af et Par Uger var den færdig med sit Arbejde, og dens Forslag blev straks approberet. De vigtigste Ændringer var Oprettelsen af et Marinekorps, bestaaende a f Regimenternes overkomplette hvervede Folk, en Forøgelse a f det udskrevne Mandskabs Uddannelsestid og en Bestemmelse om en aarlig Afgivelse a f 820 udskrevne Rekrutter, der skulde tjene 8 A a r som geworbne. Kommissionen fortsatte imidlertid sit Arbejde indtil ind i April, og 1785 blev der givet nye, meget indviklede Bestemmelser for Fordelingen af hvervede og nationale til Regimenterne; de, der laa ved Sydgrænsen eller paa Sjælland, skulde hurtigst være krigsberedte og fik derfor det største Antal hvervede; dertil regnedes ogsaa „Landrekrutterne". Forordningen ophævede den knapt gennemførte Bestemmelse om Regimenternes tredje Batailloner og oprettede et Par Jægerkorps. Som omtalt var Stavnsbaandet ved de senere Hærreformer bleven strammet; men 1788 brast det; trods kra ftig Modstand fra en Del a f Godsejerne og Generalitetets Side gennemførte Kronprinsen den 20. Juni Forordningen om Stavnsbaandets Løsning, som gjorde Soldatertjenesten til en almindelig personlig Pligt, der dog i lange Tider endnu udelukkende paahvilede Bondestanden. Udtagelsen til Soldat skulde fremtidig ske paa Grundlag a f Folketallet, ikke efter H a rtkorn; Godsejeren mistede Retten til paa dette Omraade at bestemme over Bønderne. Der fastsattes en Overgangstid paa 12 Aar; fra A a r 1800 skulde alt Stavnsbaand til Godserne være ophørt.
Grundlaget fo r Udskrivningen var nu ganske ændret; Gennemførelsen a f det nye System krævede et mægtigt Arbejde, der kom til at paahvile en „Ekstrakommission", som skulde bearbejde det a f Krigskommissærerne leverede Stof; de smaa Lægd fordeltes til 1656 store, Lægdsmænd blev ansatte, et stort Antal Ekstrasessioner afholdtes, alt det Mandskab mellem 18 og 36 Aar, der var opført i Reserverullerne, blev behandlet; herved kom en Mængde Misbrug fra Godsejernes Side for Lyset; de havde udstedt ugyldige Fripas, afgivet Karle til „geworben Tjeneste" som Hævn, og til egen Fordel anvendt de Haandpenge, som Karlen skulde have. Ekstrakommissionen optraadte kraftigt og myndigt uden Personsanseelse; saa vel „Proprietærerne" som Karlene maatte bøde for deres Overtrædelser; Udeblivelse og Simulation blev haardt straffet. I den kortvarige K rig med Sverige 1788 kom kun den norske Hær til at deltage; men de indhøstede E r faringer skulde ogsaa komme den danske til gode; i 1789 godkendte „Kongen" en ny, paa grundige og saglige Undersøgelser bygget Hærplan, hvorved bl. a. Antallet a f „Landrekrutter" betydelig forøgedes. Aarhundredets sidste Tiaar hengik uden væsentlige Ændringer i den sidst fastslaaede Hærplan; men i det nye Aarhundrede blev Danmark revet med ind i Verdenskrigen, og det danske Folk blev „i By og paa Land ikke just et Soldaterfolk eller et Folk a f Soldater, men dog et Folk i Vaaben, et Folk i spraglede Uniformer med blanke Knapper og vajende Fjerbuske". I Januar 1801 oprettedes et Landeværn, der skulde bestaa a f det fra Regimenterne afgaaede uddannede nationale Mandskab mellem 28 og 45 Aar, og senere paa Aaret fik den oprindelig frivillige Kystmilits en fast Ordning; Aarets vigtigste Reform var Ophævelsen af Forskellen mellem udskrevne Landsoldater og Landrekrutter, idet alle kom til at henhøre til den sidste Ka tegori; alle udskrevne skulde frem tidig tjene 2 A a r under Fanerne, derefter i 4 A a r indkaldes til de aarlige Vaabenøvelser for efter ialt 6 Aars Tjeneste i Linien at gaa over i Landeværnet. A lt Mandskab blev fra nu a f skaffet ved Udskrivning; hvad Infanteriregimenterne endnu havde a f hvervede Menige afgaves til Marinekorpset; i 1808 hvervedes den sidste Udlænding til menig dansk Soldat; kun Spillemændene kunde lige til 1867 hverves i Udlandet.
E t Arbejde a f den A r t som Kaptajn Rockstroh’s nu afsluttede store Værk er naturligvis ikke MorsKabslæsning; men det er ingenlunde kedeligt at studere det; Forfatteren fortæller livligt og krydrer Fremstillingen med mange Smaahistorier og morsomme Bidrag til T idens og de optrædende Personers Karakteristik. I de mange Aar, han har virket som Forfatter, har han faaet større Herredømme over Sproget end ved sin Debut; a f og til kan han hæve sig til poetisk Flugt som i den nydelige Skildring a f Desertørens Frihedslængsler. Jeg kan dog ikke lide, at Prædikatsordet altid sættes i Singularis, og jeg kan ikke indrømme, at man kan „løse" et Hverv. Helt uden Fe jl og Misforstaaelser er Arbejdet naturligvis ikke. Det er ikke rigtigt, at den Store Nordiske K rig efter 1713 blev ført henholdende og med reducerede Styrker; Felttoget i Pommern 1715 var sandelig offensivt, og baade dengang og i 1716 rykkede de danske Regimenter ud med fuld Styrke. Jeg ved ikke noget om, at Landkommissær Jacob Ivaalund har tjent sammen med Poul Vendelbo Løvenørn i Rusland, og Generalmajor Chr Fursman faldt ikke paa Slagmarken, men styrtede med sin Hest paa en Rekognoscering den 7. Januar 1816 og døde en Maaned efter. Det er ikke rigtigt, at Kystmilitsen oprettedes som en Erstatning for det ophævede Landværn; de to Institutioner blev oprettede i 1801; man kan heller ikke sige, at de a f Landeværnet i 1808 fremgaaede „annekterede" Batailloner ikke anvendtes som Kamptropper; allerede i 1809 havde en a f dem ved Stralsund tilkæmpet sig Retten til at føre Regimentsfanen, og 1813 deltog den og 4 andre af samme Kategori med Bravur i Fægtningen ved Sehested, hvorefter endnu 2 a f dem fik samme Udmærkelsestegn tildelt. Disse Anker er ikke a f stor Betydning overfor Bogens gode Sider; til disse hører et Person-, Sted- og Sagregister, a f hvilke de to sidste omfatter hele Værket. Trods sine Mangler, der er bleven færre i hver ny Del, og skønt det ikke kan kaldes helstøbt, maa Værket betegnes som et a f de betydeligste i dansk Militæ rlitteratur ; det vil være til uvurderlig Nytte for den, som skal udarbejde den Hærhistorie, der i en forhaabentlig ikke alt for fjærn Frem tid skal afløse Otto Vaupells i saa mange Henseender utilfredsstillende Værk.
A. Tuxen.
Oversigt, over indgaaede Tidsskriftartikler, Bøger m. m.*)
September Maaned.
GENERALSTABENS BIBLIOTEK.
Artilleri. Rev. d’art. Aug./26: Canon automatique Becker de 20 mm. L’emploi de l’artillerie dans l’offensive. Fodfolk c. Forskelligt. (Herunder Taktik). K. K. H. T. 5— 8/26: Underråttelsetjansten inom infanteriregt.
Flyve-, Luftskibs- og Ballontjeneste. Rev. d'art Aug./26: L ’organisation du tir antiaérien. — R. m. f. Septbr./26: L ’avation de bataille chez les allemands. — K. K. H. T. Juli— Aug./26: Nâgra synpunkter beträffande hemortens skyddande mod luftanfall. Ingeniører. T. i. F. 3— 4/26: Av franske ingenjörtrupper utförda brobyggnads- m. fl. arbeten. Trupputbildning vid fältingenjörkär. Forenede Vaabenarters Taktik samt Strategi. R. m. f. Aug.— Septbr./26: Action d’une division encadrée dans une offensive d’ensemble. Panserautomobiler, Tanks. M. W. 9/26: Beiträge zur Kampfwagenabwehr. — S. M. T. 6/26: Stridsvagnar sarskilt med hänsyn till uppträdande med och mot infanteri och artilleri. Forskelligt. T. i. F. 3— 4/26: Övergäng av ett försvarat større vattendrag. — S. F. 405/26: Officers- och Reserveofficers antagning och utbildning. — M. W. 9/26: Strategie — Operation — Taktik. — M. W. 10/26: Der Kampf gegen Mann — der Bajonettkampf. — lî. m. f. Septbr./26: Formations des officiers de renseignements. Organisation d’une stage au corps d’armée. — S. F. 407/26: Arméfordelings- och inskrivningsområder. — K. K. H. T. Juli— Aug./26: Stora trangen.
ARTILLERIETS BIBLIOTEK
M. u. techn. Mitt. Sept.— Oktbr./26: Eroberung von Belgrad. Die Operationspläne der Russen fâr den Beginn des Herbstfeldzuges 1914 in Galizien und Polen. Die zweite Einschliessung der Festung Przemysl (Fortsættelse). Die Marne-Schlacht. Der Einfluss des Gebirgsgeländes auf Wirkung und Vervendung von Tanks, Fliegern und Gas. Die Vorläufer des Maschinengewehres (Slutning). Militärwissenschaftliche Rundschau. — C. A. J. Sept./26: The functions of the commander - in - chief in the fiele! as exemplified by Robert E. Lee. Strategical and tactical aspects of coast defense in the future. Antiaircraft artillery on the offensive. M. R. Aug.— Sept./26: Die seestrategischen Leitgedanken der schwachen Seemächte. Der Eintritt der britischen Marine in den Weltkrieg. Über die Genauigkeit von Funkrahmenpeilungen. Die Luftkämpfe über England. Rundschau in allen Marinen und Luftflotten.
Meddelelse til Understøttelsesforen ingens Medlemmer i Kjøbenhavns Garnison.
Paa Foreningens ordinære Generalforsamling, som afholdes Mandag den 8. November Kl. 4 Eftm. i Officersforeningens Lokaler, Amaliegade 5, med nedenstaaende Dagsorden, vil der komme Spørgsmaal til Behandling, som kan blive af afgørende Betydning for dens Fremtid. Som nogle af de vigtigste Punkter i de foreslaaede Lovændringer skal fremhæves:
1. Reserveofficerernes Medlemsret.
2. Forenkling af Styrelse og Administration.
3. Ændringer i Generalforsamlingens Afholdelse.
4. Fællesbestyrelsens og Lokalbestyrelsernes Selvsupplering.
5. Ændringer i Regnskabets Revision og Decision. Fællesbestyrelsen tillader sig derfor at rette en Opfordring til Medlemmerne om at give talrigt Møde for derved at faa et fyldigt Udtryk for Stemningen blandt dem — ogsaa i det Haab at faa de foreslaaede Lovændringer vedtaget med et Flertal, der giver et solidt Grundlag for dens Arbejde under de nye Former.
Paa Fællesstyrelsens
Vegne A. Koefoed,
Oberst, fung. Formand.
DAGSORDEN: 1. Meddelelse fra Formanden.
2. Formanden fremlægger det reviderede Regnskab for 1925.
3. De i Lovenes § 6 og 9 foreskrevne Valg til Fællesbestyrelsen foretages.
4. Forslag til nye Love forelægges til Vedtagelse.
Det Krigsvidenskabelige Selskab.
GENERALFORSAMLING.
Mandag den 15. November 1926 Kl. 8 Eftermiddag afholder Det Krigsvidenskabelige Selskab i Officersforeningens Selskabslokaler, Amaliegade 5, sin aarlige Generalforsamling. Dagsorden: 1) Beretning om Selskabets Virksomhed. 2) Fremlæggelse af det reviderede Regnskab. 3) Valg af Medlemmer til Bestyrelsen og af Suppleanter for disse, samt Valg af Revisorer.
BESTYRELSEN.
Officersforeningen.
Den ordinære Generalforsamling i B-Afdelingen afholdes Lørdag den 6’ November 1926 Kl. 8 Eftm.
1. Formanden aflægger Beretning om det forløbne Aar.
2. Formanden for Økonomiudvalget fremlægger Driftsregnskabet.
3. Formanden redegør for Byggesagen (Forhandling for lukkede Døre).
4. Valg af 3 Medlemmer og 2 Suppleanter til Direktionen. Funktionstiden udløber for: Oberstløjtnant O. Dalberg, Ritmester C. E. Suhr-Hansen og Overlæge R. W. W. Kiær. 5. Valg af 2 Revisorer og 2 Revisorsuppleanter.
Foreningens Medlemnier bedes give talrigt Møde under Henvisning til Punkt 3. Efter Generalforsamlingen samlet Souper å Kr. 2,00 (Skat ibr.), hvorefter Foreningen byder paa Whisky og Sodavand.
Man beder os meddele, at den Indsamling, som i Sommer blev iværksat med det Formaal at rejse et Mindesmærke paa Flyveren Kaptajn Kofoed-Jensens Grav, slutter i Løbet af faa Dage. Bidrag modtages af Komitéens Medlemmer og Hovedkassereren, Overretssagfører Harald Rich, Vestergade 2.
Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.
Holsteinsgade 3, Kjøbenhavn Ø.
Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". Fredag den 5. November Kl. 73/4 Eftm i O fficersforeningens K rig s spillo k ale r: Instruktionsforedrag a f Kaptajn C. M. F. K. N. Norres.ø: Maskingeværskydning m m. Fredag den 19. November Kl. 7% Eftm. i Officersforeningens Festsal Foredrag af Militærflyveren, Løjtnant H. M. R. Herschend: „Flyvertogtet til Østen". Foredraget er ledsaget af Lysbilleder.
Meddelelse fra 1’ jydske Kreds de Mezas Vej 7, Aarhus. Onsdag den 3’ November Kl. 8 Eftm. Maanedlig Sammenkomst paa Hotel „Regina" i Aarhus. Spilleborde er fremsat.
Ansvarshavende Redaktør og Kasserer for „Det krigsvidenskabelige Selskab": Kaptajn H. Styrmer, H. C. Ørstedsvej 20, Kjøbenhavn V. Telefon Militær 273. F.kspedition: Løjtnant M. Vedsted, Julius Blomsgade 6, Kjøbenhavn L. Taga 2111 y. I Kommission hos Vilhelm Tryde. Heydes Bogtrykkeri. — København.
