G e f e c h t s e x e r z ie r e n d e r I n f a n t e r i e in der Gruppe und im Zuge. Vo n Buchrucker, Kon ig lich Preussischem M a jor ausser D ienst. Berlin 1922. R. E ise n s c hm id t ’s Forlag.
Efter Bogens T ite l kunde det maaske være nærliggende at vente en A nv isn ing paa, hvorledes m an paa en praktisk Maade kunde anlægge Fægtningsøvelser for Grupper og Delinger. Noget saadant indeholder Bogen im id le r t id ikke . D e n frem træ de r som et U d k a s t til et E k s e r c e r re g lem e n t , i h v i lk e t (1er k u n b e h a n d le s s a a d a n n e Forho ld , som er af direkte Betydn ing paa selve K am p pladsen. Forskrifter for Vaabnenes Betjening og for F o r h o ld i sluttet O r d e n er fo rm e n t l ig fo r ud sa t u d g iv n e paa anden Maade . De sidste K a p it le r om h a n d le r i F o rm a f en F e l ttjenestei nstru k tion F o r s p id s e n s og F e l tvagtens F o r h o l d .
A fsn itte t om den ek ser cermæ s s ige U d d a n n e l s e i spredt O rden synes præget af en stærk Systematiseren, der kan m ed fø re en F a r e for, at det he le s t iv n e r i F o rm e r , h v o r ved den Sm id ig h e d i F ø r in g e n og Terra inbe n y tte lse n , der gerne sku lde være en lykke lig Følge af Gruppetaktiken, forsvinder. F o r den, der har læst H a u p tm a n n Pfeifers »Entw urf eines Exerzierreglements für die Infanterie«, indeho lder Bogen forøvrigt næppe synderligt af Interesse. E n nærmere Om ta le fortjener dog den Maade, hvorpaa Opgaverne er fordelt under Forsvarskampen. Kam pen indledes paa lange Afstande af lunge M a sk ingevæ rer , der skydes frem i Forterra ine t , hvor fra de efterhaanden viger tilbage for at fortsætte K am pe n fra skiftende Stillinger bag Forsvarets K am p lin ie (Ildzone). Paa denne Maade føres Fo rsvarskam pe n af de tnnge Maskingeværer og kun af dem , lige indtil A ngr iberen begynder Stormen fra en Afstand af 150— 200 m fra Kam p lin ie n s forreste Dele. Indtil dette Ø jeb lik har Besæ tn ingen i K am p l in ie n ik k e rort sig, idet den k u n h a r bestræbt sig for at fo rb l ive dæ k k e t i sine S t i l l inger , saa at den k a n have den størst m u l ig e K r a f t i B e h o ld til N æ r k am p e n . F ø r s t i det Ø j e b l ik S to rm e n b eg y nde r , griber Kam p lin iens Ildvaaben ind, og da med fuld Kraft. I I . B .
G e n . v. K ü h l : D e r W e l t k r i e g im U r t e il u n s e r e r F e in d e . B er lin 1022. (M itt ler & Sohn). Bogen er en ny Udgave af »Französisch-englischer K r it ik des Weltkrieges«, men er omarbejdet, idet den efterhaanden meget talrige L iteratur om Krigen har gjort det m u l ig t i Stedet for spredte k r it i s k e U d ta le l s e r a f engelske og franske Forfattere at skabe en mere afrundet F rem s t i l l in g af Ve rden skr ige n s B eg iven heder set fra E n tentens Side.
B o g e n s M o t to er egent l ig g ivet i de n s S l u t n i n g s b e m æ rk n ing : »So k ö n n e n w ir dem deu tschen V o lk e z um Sch lusz zurufen: E rke n ne , was D u geleistet, vermeide, worin D u gefehlt hast, nörgele nicht an den Taten des Weltkrieges, sondern richte D ich an ihnen au f und glaube an De ine Zukunft.« Dens Hen s ig t er at vise, hvo r nær T y s k la n d ofte har været ved Sejren, og at det i sidste Instans k u n b rød s am m e n , fo rd i F o lk e t ikke s tod sam le t bag Hæ re n . H v a d der i k k e ly k k e d e s i de n ne K r ig , k a n de r fo r meget ve l ly k k e s i den næste.
Som Folge af denne Tende ns stræber Forfatteren ensidigt gennem talrige Citater fra Tysk la nd s Fjenders Side at fremstille, h v ilke Fejl Ententen har gjort sig sky ld ig i, og h v o r vanske lige , næsten haab løse S ituat ion er den ofte v a r brag t i. I K r ig e n er det im id le r t id saaledes, at hvor ikke talmæssig, m ora lsk eller materiel Overlegenhed bos den ene Part forud gør Udfaldet givet, tilfalder Sejren den, der bedst formaar at udnytte et gu nst ig t Ø je b l ik , e l le r tlen, der i det k r it i s k e Ø je b l ik har de stærkeste Nerver. N aar Forfatteren derfor søger grelt at fremstille, hvor ledes T y sk e rn e G ang paa Gang ved H jæ lp af deres ubestridelige taktiske Dygtighed og deres fortræffelige Organ isation bar kunnet bringe deres Modstandere meget nær til Samm e nbruddet , og naar ban sam tid ig m aa ind rømm e , at Tyskerne ingensinde ku nd e frem tvinge en endelig m ilitæ r Afgørelse hverken paa de sekundære Krigsskuepladser eller paa H ov ed fronterne, da har ban — vel egentlig uden at ville det — allerklarest vist Svagheden ved den tyske Ledelse.
T y d e l ig s t træder B o g e n s T e n d e n s frem i F r e m s t i l l ing e n a f B e g iv e n h e d e r n e p a a V e s t fro n te n i 1818. Dette Afsnit af Bogen er fyldigst behandlet og de deri frem satte kritiske Bem æ rkn inger særdeles interessante. Medens Fo r fa tte re n i A lm i n d e l ig h e d i n d r ø m m e r de F e j l , der er begaaaet af de nu afdøde Førere paa Krigens tidligere T idspunkter, ho lder ban stærkt H aanden over L u d e n dorff . D e n ty ske H æ r er n a t u r l ig v is , som i a n d r e tyske Væ rker om Krigen, »unbesiegt«, og Forfatteren viser gennem Citaterne vedrørende Krigens sidste Faser, h vorledes Vanskelighederne for Forsyningstjenesten efterhaanden var b ievne saa store, at Ententetroppernes videre F rem ryk n ing nødvend igv is maatte være gaaet i Staa af sig selv paa det T id sp u nk t , da Vaabens lilstanden b lev afsluttet. T y s k e r n e v ilde derfor have faaet T id til at indrette en ny Forsvars lin ie . Gan ske vist omtales, at der samledes en fransk-amerikansk Hæ r paa 300000 Md., der sku lde rykke frem gennem Lothringen m od Rh inen , men Forfatteren komm er ikke nærmere ind herpaa. At L u d e n d o r ff selv erkendte Nederlaget ved at sm ide T ø j lerne og forlange Vaabenstilstand straks, omtales ikke, skønt det vel egentlig var derved, at den tyske M o d standskraft hørte op. Det er stadig den tyske Revo lution , der faar S k y ld e n for N ede r lage t , h v a d ve l i og for sig er rig tigt n o k , m e n m a n s a v n e r ogsaa i d e n n e B o g en Erke nde lse af, at Revo lu t io ne n var et Resu ltat a f den Blokade, som var muliggjort, fordi Tyskerne rent m ilitært ikke formaaede at undertv inge E ng læ nderne .
Bogen v id n e r helt ige n nem om et meget gru nd ig t Stud ium af navn lig den franske, engelske og amerikanske L iteratur om Krigen , og mange af C itaterne er, som sagt, af betydelig Interesse. Som R am m e om disse C i tater er givet en Oversigt over Kr igens F o r lo b med A n g ive lse a f H o v e d t ræ k k e n e i T a k t i k e n s U d v i k l i n g u n d e r Krigen og navn lig med en k la r Mot iver ing af de v ig tigere saateg iske Beslutninger, hvortil saa er knyttet Forfatterens egen kritiske V u rde r ing af disse. L igesom G e n e ra l v. K o h l ’s tid l igere B øg e r in d tag e r ogsaa de n ne en meget frem t ræ de nd e P la d s i den m i l itæ re L ite ra t u r .
J .
Oversigt over indgaaede Tidsskriftartikler, Bøger m. m.*) (Udarbejdet ved Generalstabens Efterretningssektion.)
Juli Maaned.
A r t i l l e r i : Jou rn . o f the U. S. A.: Coast Artillery T r a i n ing (Side 391). T h e orga n isa t io n o f a H a r b o r defence for W a r (416). — C oa s t art i l lery life in the P h i l ip p in e s (444). Rev . d ’art .: Rég lage ca lc u lé du tir de l ’a r t i l lerie (543). Co n s id é ra t io n s sur l ’art il ler ie de m o n tag n e (576). E m p l o i de l ’art il ler ie en A l lem a g n e (600). — T h e Jou rn . of the R oya l Art.: »Duncan«. Go ld m eda l essay 1921-22. (Defence o f coast fortresses against Attacks by land , sea and air) (151). — Rev . d ’art.: Notre art illerie lo u rd e de c am p a g n e p e n d a n t la récente guerre (5). E t u d e sur la com p o s it io n de l ’art iller ie des g randes u n ités et de la réserve généra le (20). L e ve n t et le tir (65). L a reorga n isa t io n de l ’art iller ie ita lienne (85). E m p l o i de l ’a rt i l ler ie en A l lem a g n e , d ’aprè s le règ lem e n t du 1/9 1921 (92). — N . A. T . : A r t i l le r i i ld e n s farer for egne tropper (159).
F o d f o lk e t u. A lm i n d e l i g t ( O r g a n i s a t io n o g U d d a n n e ls e ) : B. M . : L a d iv i s io n d ’in fa n te r ie a l lem a n d e (489). — N . M . T . : Infanteriets strid (249). — M . T . : F r e m t ide n s F o d f o l k (244). — R ev . d ’i n f . : C om p o s i t io n de la d iv is io n d ’in fanter ie du temps de pa ix . — E ta ts U n is (119). b. F o r s k e ll i g t ( h e r u n d e r T a k t i k ) : K. K. H. T .- Infanterita k t isk a sp ô r sm û l I. (209). — R . m . g.: L ’a p p u i de l ’in -
fanterie p a r le ca n o n (780). — N . M . T . : Marcjbevogtn ing (292). — A. Q .: T h e br itish and trench doctrines o n in fa n t ry in a ttack (274). — Rev . d ’inf. : L ’ in fa n ter ie et le fen — hissai de d o c tr i n e (3). E t u d e sur le règ le ment provisoire de manoeuvre de l'infanterie des EtatsU n i s (22). T a c t iq u e app l iq u ée d ’in fan ter ie (71).
Flyve=, L u ftsk ibs- og B a l lo n t j neste: R. ni. g.: Organisation actuelle de l'aeronautique m ilitaire TchecoS lo v a q u e (497). — A. Q . : So n ie sp é c u la t io n s on aer ia l strategy (248).
Ingen iorer: M. und t. M i t te i lu n g e n : S p r e n g u n g e ine r L e hm w a n d im Rründegrahen hei Krem s d urch das techn. Rao n . N r . 3 des R u n d e s h e e re s im N o v h r . 1021 (218). — N . A. T . : L i t t om fe lth roer for tu ng tra f ik (125).
Skydn ing med Fodfolksvaaben og Ledsageskyts: M . T . : A n t i l u f t s k y d n i n g m ed H a a n d v a a b e n (235).
Forenede Vaabenarters T a k t ik samt Strateg i: Rev . d ’art.: C o o p é ra t io n de l 'artiller ie et de l ’ in fanter ie (509). L ia i s o n Inf.-Art . et fo rm a t io n des officers (528). — K . K . H . T . : O m den högre t r u p p fö r in g (195). — R. m. g.: L a refonte des règ lements et notre doctr ine de guerre V I (404). — M . T . : D e n fra n ske D iv is io n (217).
Tanks: N. M. T.: E ng e lske k am p v o g n e r (297). - Rev. d ’inf.: L ’em p lo i des chars de com ba t dans la ba taille (41).
Verdenskrigen: M. und t. Mitteilungen: Die Tag liem e n t o - F o r c ie r u n g bei C o r n i n o 7/n 17 (189). V e rw e n d u n g der fra n zö s is c h e n A r t i l le r ie in der V e r te id ig u n g 1918 (205). — R . m . g. : L a 12e ba ta i l le de l ’ Isonzo (O k tb r . — N o v h r . 1917) (449). — T . f. S.: N o rd sø s la ge t (127). — A . Q . : O u r oppo nen ts at the hattie o f the m arn e 1915 (240).
Forske lligt: J o u r n . o f the U . S. A r t . : T h e T e s t s y stem o f Instruction (487). T h e future o f o u r m in o r a rm em e n t (508). — M . W . : D e r K a m p f um d ie L ä n g e der a k t iv e n D ie n s t ze it in F r a n k r e i c h (25). D e r M i l i t a r i sm u s als V e r n i c h t e r der W e l tw i r t s c h a f t (27). U n g a r n s neue W e h rg e s e t z (29). L e t t la n d d ie A rm e e ; L i t a u e n — die A rm ee (33). — R. m. g.: L e s erreurs m i l ita ire s fata les de la Russ ie des T sa rs (425). L e budget T c h e co -S lova - que de la défence nat io na le p o u r l ’arm ée 1922 (490). — Rev . d ’art.: L e s v ib ra t io n s des fus ils de chasse (50). - M . W . : M i l i tä rp o l it i s c h e s au s R u s z la n d (1). D ie H e e re s s tä rke n im V e r h ä l t n i s z u r B e v ö lk e r u n g (5). — M . T . : K o r t O v e r s ig t ov e r Æ n d r i n g e r i forske l l ige L a n d e s Hæ rorg a n isa t io n efter V e rd e n sk r ig e n (224). F i lm e n som m i litært U dd a n n e ls e sm id d e l (229). — R. M .: L e budget de la défence nat iona le (483). — N . M . T . : P la ner fo r fo r - svaret m . m . av A k e r h u s le n om k r i n g 1050 (172). S a m menhæ ngen m e llem slats- og kr igskunst (289). — N. A. T . : E t o r ig i n a l t S y s tem for in n læ r i n g av M o rsea l fabe te t (172). E r i n d r i n g e r fra m i n tjeneste i N o r d - R u s l a n d 1918 — 1920 (175). — A l lg . s. M . : Z u den V o r s c h lä g e n der Sektionen der Schweiz. Off.gesellschaft zur Reorganisation des W e h rm a c h t s (225 og 244). — A l lg . s. M . (V ie rde lja h r s h e f t N r . 2): D e r V e rm e s s u n g sw e s e n im K r ie g e (97). — A . Q . : A defence m in is t r y a n d strateg ie staff (253). Notes a nd fear in w a r (208). T h e germ a n lest o f v ic tory (292). A cam p a ig e r o f m a noe uv re s (1803 Am e r ika . (297). M a r in s a nd the g e rm a n ic in v a s io n in 105 R. C) (309). — M . T . : G e n e r a lm a jo r O . A. H . M o l t k e ( N c k r o - log) (233). — Rev . d ’inf.: Le s arm es portatives i n d iv i due lles et co l lect ives et le urs m u n i t io n p e n d a n t la guerre 1914 — 1918 (50). L a c o n d u it e des o p é r a t io n s m i l ita ire s au M a ro c . L e g ro up e m o b i le — So n o rg a n isa t io n et sa tactique (05). E ta t actuel du d é sa rm em e n t A l lem ag n e (120). Projet de loi p o u r l ’orga n isa t io n de l ’éd u cat ion p h y s iq u e et de l ’in s tr u c t io n pré et p o s t -m i l i ta ire (121).
Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste. I lolsteinsgade 3, 0. (Postgirokonto AV. t>()ti).
Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds“ : Hver Fredag Aften Kl. H: Sammenkomst i Kredsens Sommerlokale, Allégade 10. Skydning med Salonvaaben er indstillet for i Aar.
Sommersaisonen slutter Fredag den 29. September.
Fredag den 6. Oktober Kl. 7’/2 Eftm. i Officersforeningen: Foredrag af Formanden, Oberst Jørgensen. Uddeling af Præmierne fra Pistolskydningen 1922.
Fredag den 20. Oktober Kl. 7'/» Eftm. i Officersforeningen : Foredrag af K a p t a j n O. C. T h om s e n , Kompagnichef ved 3. Ingeniørbataillon: „Om d e n moderne Meddelelsest j e n e s t e.“
Fredag den 27. jOktober Kl. 7l/2 Eftm. Sammenkomst i Officersforeningens Krigsspillokale. Spilleborde er fremsat.
Fredag den 3. November Kl. 71/2 Eftm. i Officersforeningen: Foredrag-af K a p t a j n C. O. R. L a r s s e n ved Generalstaben: „ E r i n d r i n g e r fra en F r an k r i g s r e j s e . “
Kredsstyrelsen.
