W o lfy a n i) Foe rs ter: G r a f S chlie/ fen u n d der W e llk rie y . I. D ie dentsclie W esto/fcnsine li) 14 his zu r M a rn e s ch la ch t. '1 Karlen . Berlin 1921. M in ie r & Sohn . 10 M k .
Marnefelttoget 1914, der efter den korte Sejrsrus k n u s te Ty sk la n d s Forhaabn inger, beskæftiger stadig i hojeste Grad S indene hos vore sydlige Naboer. K lueks , B iilow s, Hansens, K u ld s , Tappe n s o. 11.s Arbejder saavel som talrige T id sskr iftsart ik ler v id ner heroin . Atter og atter op stilles Spørgsm aalet: H vad var Aarsagen til det store, uventede Om s lag , og — hv is var Sky lde n ? Ogsaa i det foreliggende Væ rk diskuteres Prob lem et, og særdeles interessant fremstilles Felttogets T ilrettelæggelse under det forudgaaende Fredsarbejde, ligesom det vises, hv ilke n Betydn ing Genera lfe ltm arseha l von Seh lie llén herved har h;ift.
De l maa da straks beklages, at der ingen Førstehaands K ild e har kunnet leveres, v. SeblielTens A n s k u elser er i Heglen anførte gennem Medde le lser fra Sv igersønnen, General H ahnke . G rund laget for de tyske O pera tioner i F ra n k r ig a n gives at være v. S chlie/ fen s O p e ra tio n s jila n a f Decem ber 1!)()3. Den g ik ud paa O p st illing a f (S Arm éer med ia lt 72 aktive og Reserve-D iv is ioner, 11 Rytterd iv is ioner, 2(i1/2 Landw e h rb rigader samt desuden >S ny Korps, formerede a f Ersatztropper. Hærens Hovedm asse — 7 Arm éer — sku lde , efterfulgt af de (S nyoprettede Korps , opm arehere i R h inpro - vinsen og herfra gaa frem mod Vest, N ord om Metz. I Lo th ringen sku lde en Arm é optræde, ved Ø vre R liin ku n Landw ehrtropper. Ø vre E lsass lodes ubeskyttet.
Frem ryk n inge n N ord for Metz tænktes iværksat som en stor Sv ing n ing til venstre om m rvnte P unkt, hvorved det ikke saa meget kom an paa H urtighed som paa en last sluttet M arch . Det operative M aa l var, ved et uafbrudt T r y k mod Franskm æ ndenes venstre (vestlige) F lø j eflcrhaanden a l trænge dem over i østlig Retn ing mod M ose llæ stn ingerne, Jurabjergene og Schwe iz. F o r at opnaa delte sku lde den tyske højre F lø j gaa over Am iens eller om fornødent Abbév ille , overskride Seinen Vest for Paris, svinge ind og, om fornødent, føre et afgørende Stød (med 7 A rm ékorp s m od R um m et A uxerre— Troyes Sydøst for Paris.
Den tvske venstre F lø j i Lothringen var med V ilje gjort svag. Dens Fo rm aa l var al fastholde Hest m u lig franske KruTter, og først naar den højre F lø js Operation var naaet til fuld U d v ik lin g , sku lde der i Lothringen gaas over til Angreb i stor Stil med alt, hvad der kunde sam les sammen fra Arméen her, fra Fæ stn ingerne og fra Rigets Indre. I 190t> traadte v. Schlieil'en tilbage som G enera ls labsche f og afløstes al M o ltke . Denne, der mod sin V ilje af Kejseren blev ka ld t til sin nv Stilling , sk ildres ogsaa af Forf. som en ædel, fornem Person lighed med mange udman-kede Egenskaber, men uden Fe ltlierrcta lent, hvad hans store P ligtfølelse og Heng ive lse i Arbejdet ikke kunde erstatte. Legem lig Svaghed traadte i Aarenes L ø b til, Ansvaret tyngede, og Deltagelsen i de oprivende Kam pe mellem modsatte Interesser under Fredsbruddet sled paa hans S ind . Hertil kom endnu Kejserens S k u ffelse, da de første Kam pe ved Liége ikke forte til det ønskede Resultat. M o ltke var derfor, netop som de store Operationer begyndte, en nedbrudt M and , uden 1 illid til sin Lykkestjerne .
Det har sin Interesse at se, hvorledes der i Aarene 190(5 14 forandredes paa SeblielTens Operationsp lan . Kærnen herved er Hensynet til de m u lige Iranske Operationer. Medens Seh lie llén ingen Fryg t havde næret i saa Henseende, men havde ment ved et skrid tv is borsvar at kunne v inde tilstrække lig T id til den algørende Operation paa højre F lø j gjorde sig gæ ldende, lod Mo ltke sig paav irke af den stigende Sandsyn lighed lor en she ik fransk OlVensiv, hvorfor nu 2 tvske Arm éer ((>' og T ) bestemtes til Anvende lse i Lo thringen , og den nærmeste Arm é (’>') af den afgørende G ruppe eventuelt sku lde gribe ind her. H e ller ikke O vre E lsass turde man lade henligge ubeskyttet. M an regnede, forledt a f Ytringer i den franske M ilitæ rlitteratur, en fransk O ffens iv i L o thringen for s ikker og ansaa det lolge lig ikke lor larligt at svække den afgørende højre F lø j. De første Kam pe ved M u lhause og Lagarde syntes at bekræfte den forud fattede M en ing , hvorfor Fronten i Lothringen yderligere forstærkedes med (i nyopstillede Ersatzd i visioner. (>' og 7’ Arm é g ik p lanmæ ssigt tilbage til de forberedte Stillinger, men det paafø lgende franske Angreb havde ikke den ventede Kraft, det viste sig forsigtigt, ligesom følende sig frem. <>’ Arm és Fø re r gjorde da Indsigelse m od det ham overdragne, passive Hverv. H v o r alt andet g ik frem , v ilde ogsaa han angribe. Og den tyske O ve rkom m a ndo gav ham T illade lse hertil. De herved foraarsagede K am pe i Lo th ringen forte dog kun til, at de tvske Kræ fter blev bundne , og da saa ti’ Arm é forlangte Forstæ rkn inger for at naa O v e rtaget, forledtes den svage O ve rkom m a ndo til at til fore denne F ro n t Kræfter, som v ilde have va-ret bedre a n vendte paa højre F lø j, og Resu ltater naaedes a lligevel ikke. Im id lertid var de l store Angreb gennem Belgien skredet frem efter P lanen . Kam pene ved Frankrig s Nordgrænse fandt Sled, men afgørende Sejre naaedes ikke. Den tvske O v e rkom m a n do havde ikke sørget for tilstræ kke lig Sam v irken m e llem 2’ og 3 ’ Arm é; saa den sidstes forsinkede Overgang over Meuse b lev et Stød i Lu ften . ;V Arm é , som var P ivo t for Beva'gelsen og derfor fore løb ig sku lde optræde ret passivt, g ik den 21’ August a f egen D r ift og im od det givne D irek tiv over til a lm inde lig t Angreb, og O verkom m andoe n tiltraadte etter nogen M odstand dette, skønt Samm enho ldet med 4' Arm é ved denne Se lvraad igbed blev truet, og 5’ Arm é selv blev nogle Dage senere Genstand for el a lvorligt A ngreb (af M au no u ry s Tropper), i den ved F rem ry k n ingen blottede venstre F lanke .
Ude paa den afgørende F lø j var allerede '/5 a f K rad ierne bundne a f B ilbrm aa l (ved Antw erpen og Maubeuge)-). Nu tog man yderligere — v ild led t af Arm éernes overdrevne Sk ild r inger af S ituationen — lo Korps bort til A nvende lse paa den truede russiske Fro n t, lø v rigt fortsattes F rem ryk n in g e n , med 1’ A rm é d irigeret m od Seinen Vest for Paris, og tilsyne ladende i fu ld Overensstemm e lse med den seb lie llénske P la n , men i V irke lig hede n som en F rem m a rch med bred F ro n t i sydvestlig Retn ing. D a m an mente Fjenden slaaet og til De ls paa F lug t, lagdes der overdreven Vægt paa hurtig Frem ryk n in g , Aktionen gaves Karakter a f Forfø lgn ing , hvorom der i V irke lig heden ikke ku nde være Ta le , og herved undergravedes bele Foretagendets So lid itet. T i l lige mente man allerede nu Ø jeb likke t komm et for det G ennem brud i Lo th r inge n , der a f Sch lie llén var regnet for bele Operationens Slutsten, og ti’ Arm é fik derfor O rdre til at angribe mellem T o u l og E p in a l med a lm in delig D irek tio n paa Neufchateau .
Beg ivenhederne udv ik lede sig im id lert id saaledes, at ti’ og 7' Arm é stadig laa fast i Lothringen , 4' og 5’ Arm é modte ved Overgangen over Meuse stank M o d stem! og led store T ab , 3 ’ Arm é maatte i den A n led n ing gribe ind, og det lykkedes vel saa at faa F rem ryk n inge n i Stand igen, men sam tid ig forandrede 3’ Arm é sin M arehre ln ing fra Sydvest til Syd , en Forsynde lse mod Opera tionen s G rundtanke , som sku lde faa skæbnesvangre Fø lger. 2' A rm é forandrede nem lig efter K am pene ved Guise og St. Q uentin ligeledes sin M archretn ing , saa den førte mod Syd , og det samm e land t endelig Sted ved 1’ Arm é , efter at denne ved Kam pene Øst for Am iens havde frigjort sig for M au no u ry s Tropper. Den tyske O ve rkom m a n d o fandt sig i denne a f Arm éførerne ivæ rksatte Fo ra n d r in g a f Operationsretn ingen , og »Forfø lgn ingsmarehen« g ik over hele Fron ten lige Syd paa. Eng læ ndernes hurtige T ilbagegang paa de allieredes vestlige F lø j syntes im id lertid at vise, at det afgørende Ø jeb lik var komm et, og den 2' September udgav derfor den tyske O ve rkom m a ndo de bekendte Befalinger, der tilsigtede at trænge Fran skm æ ndene i sydøstlig Retn ing. T ilsy ne lade nde var det i god Overensstemmelse med Sch lie lléns operative Ta n k e , men i V irke ligheden m anglede m an dennes Kraftud fo lde lse og — hele Aktionen var forlagt til den indvend ige , østlige Side a f Paris. M an haabede at kunne imødegaa den herved forbundne Fa re ved vedb livende at overdrage 1’ A rm é Beskytte lsen a f F la n k e n , og den fik O rdre til at følge stærkt eehe lonneret b a g u d og tilhøjre for 2' Arm é. Som bekendt befandt 1’ A rm é sig fo ru d og tilhøjre for 2’ Arm é , og yderm ere vandt den F A rm é tillæ nkte Ro lle ikke A rm ékom ina ndoe n s B ifa ld , idet denne tværtim od ansaa det tor paakræ vet a f S ituationen ved forcerede M archer at soge operativ Om fa tn ing a f den stadig vigende Fjende. F A rm é forsatte derfor F rem ry k n ingen im od den g ivne Ordre. O verkom m andoe n s paa Fe jlsyn baserede D ispo s it io ner og F A rm és Se lvraad igbed gjorde snart S ituationen saa faretruende, at allerede den 4 ’ September Aften ny, helt ændrede D ispos itioner maatte tages. Det besluttedes, over for den overhæ ngende Fa re fra Paris, at standse F og 2’ A rm é og lade dem tage F ro n t m od Vest, saaledes at alene 3’— ;7 A rm é fortsatte O ffensiven . Den h id t il ledende Manøvre-Idé opgaves herm ed defin itivt.
F o r F Arm é maatte Udføre lsen a f den ny O rdre b live om ikke u igennem førlig , saa dog meget trykkende , thi der foreskreves Arm éen O p st illing m e llem O ise og M arne, skønt den allerede den 2' Septem ber havde begynd t at overskride denne F lo d og nu var i fu ld F rem ryk n ing m od Seine. N aa r endv idere alene 3 '— 5’ A rm é sku lde fortsætte F rem ryk n ing e n , maatte denne resultere i et rent fro n talt Angreb. Dette kunde vanske ligt ventes at føre til et Gennem brud ved 4’ og ;V A rm é , der stadig havde haft stærke Kræ fter over for sig. Ved 3’ A rm é var U d s ig terne m u ligv is bedre — den havde i de sidste Dage k u n m ødt ringe eller ingen M odstand — , men Arm éen selv var for svag til at opnaa afgørende Resultater, og Reserver var ikke forhaanden . I V irke ligheden er derfor O rdren a f 4 ’ September kun et a f S ituationen frem tvunget K om p rom is . Den strategiske Overraske lse forelaa, In itiativet var ved at g lide ud a f Tyskernes Hæ nder, men man søgte længst -m u lig t at lukke Ø jnene herfor. H v a d Ind tryk gjorde nu de ny D ispos itioner paa Arm éførerne?
F A rm é fortsatte — i Forstaae lse med den fra O v e rkom m andoen udsendte Forb inde lseso fficer — den 5' September uænset sin Frem ryk n in g , idet man paatænkte først den (>’ at tiltræde T ilbagegangen bag M arne. 2’ A rm é forberedte den befalede Indsv ingn ing med F ro n t m od Paris, 3’ A rm é — ho ld t Rastdag. Og derpaa begyndte det franske Angreb. — O m selve Marnesinget bringer det foreliggende Skrift kun lidet. Det fremhæves, hvorledes O verkom m andoe n fra sit fjerne Opho ldssted i L u xem b u rg havde daarligt O ve rb lik over og ringe Indflyde lse paa Kam pene . B eslutn ingen om T ilbagegangen og derm ed Sky lden for, at Slaget tables, tillægges belt og ho ldent Føreren for 2’ Arm é , men det er el Spørgsm aa l, om han ikke m aa dele Ansvaret med F Arm és Fører, der ved hensynsløst at blotte sin tidligere Operationsfron t, skabte meget vanske lige F o rh o ld for 2’ Arm és højre F lø j. Som H e lhed maa det vel siges, at den øverste tyske Lede lse n oder Felttoget, der førte til Marneslaget, ingenlunde er noget M ønster til Efterfølgelse, dertil røbede den for megen Mange l paa Person lighed og V iljekra ft. Men Sky lden for det tabte Fe lttog kan ikke tilskrives den alene. Gang paa Gang støder m an paa Se lvraad ighed og m ang lende Underordne lsesevne bos Arm éførerne. O ven for er anført E k sem p le r for F , 2', 3 ’, 5’ og 6’ A r més Vedkom m ende . Maaske kunde m an sige, at M a ng lerne ikke sky ldes de enkelte Person ligheder — thi dertil er Forekom sten for hypp ig — , men Brist i den tyske Før ing s T e k n ik . E r det m on ikke den samm e Fe jl, der fra de m in dre Fo rh o ld i 1370 v il erindres som den saaka ldte »Ungestüm der Avantgarden«?
K.
G en e ral G u rk o : R u s la n d m ule r ve rden skrigen og re v olu tio nen. A lb . Camm erm eyers forlag. K øbe n hav n , K r y stalgade. 1920.
B la nd t den b indstæ rke L ittera tur om Verdenskrigen har m an h id t il saa godt som fu ldstæ nd ig savnet B idrag fra russisk Side. Det maa derfor h ilses med Glæde, at en a f de endnu levende fremragende Person ligheder paa russisk Side har løftet Sløret for en Del a f h in T id s store Beg ivenheder. General G urko , der begyndte Krigen som D iv is io n s general, tjente sig efterhaandee op til fungerende Genera lstabschef for hele Hæren og tik som saadan Le jlig hed til at kom m e i nær Berøring med Czaren , de ledende Po litikere og Repræ sentanter for de allierede N a tioner.
F o r f .s P e r s o n lig h e d træder gennem Sk ildr ingen lyde lig frem : en fast og aabenhjertig N atur med E v n e til at tale til sine F o lk og — h vad der ikke \ar det m indre vigtige — med Forstaae lse a f de indrepo litiske Fo rh o ld . Med den største Energ i og A abenhed bekæm per Generalen Revo lutionens første op løsende V irk n in ge r i Hæren. Afsn ittet om G urkos V irk som hed som Generalstabsche f d. v. s. Ø verstkom m anderende hører til de interessanteste i Bogen. M an faar derigennem O p ly sn inger om de uendelige Vanske ligheder, som R us lands Udstræ kn ing frem bød m ed Hensyn til T ilfø rse l a f Am m u n it io n , Fo rp le jn ing og E v ak u a t io n a f saarede. Forske llige ,O p ly sn inger om de russiske O p e ra tio n e r stiller disse i et noget andet Ly s end h id t il: Rennenk am p f rykkede i August 1914 p a a eget I n itia tiv ind i Østpreussen. H ans U v irk som h ed under Slaget ved Ta n - nenberg skyldtes den Om stæ nd ighed , at Fo rb in d else n b a g u d svigtede (den forske llige Sporv idde!) U nd e r Slaget foretog G urko med sin K ava lle r id iv is io n et Frem stød om trent til A llenste in . Dette fork larer, h vorfor M a rk e n - sen den -;!/s med Hovedstyrken a f sit Korps marcherede m od Nordvest, og at l 1/., tyske Korp s den :i0/s stod i en Forsvarsstilling med F ro n t mod N ord ved A llenste in. Sam ssonon forsøgte med sin Stab om Natten at snige sig gennem de tyske L in ie r , men kunde ikke følge de andre og b lev tilbage (Generalen led a f et Hjerteonde). Bogen er ledsaget a f adsk illige Fotogratier, a f h v ilke nogle er meget ve llykkede . Den er uundvæ rlig for en hver, der v il gore sig nærmere bekendt med Forho lde ne i R us la nd under Verdenskrigen .
W. W. P.
v. F r e g ta g - L o rin g lw v e n : H e e r fu h ru n g im W eltk rieg e . Verg le ichende Stud ien. II B ind . M ilt ie r A S ob n . Berlin 1921. I dette B ind behand ler den ve lkendte Genera l: de indre L in ie r og eksentriske Operationer, Forsvaret (herunder Fæstn ingers Betydn ing og Bjergforsvar), Rytteriets Anvende lse, Befalingsudgivel.se og Ledelsen a f F o rb u n d s krige. Bogen slutter med et kr it isk O ve rb lik over de tyske Fo ran sta ltn inger i Verdenskrigen .
Frem stillingen form er sig ligesom i I B ind hoved sagelig som en Ræ kke krigsh istoriske E k sem p ler fra Fo rt id og N u tid . Beskrive lserne er overalt korte og k lare, og V urderingen af Beg ivenhederne gennemgaaende saglig. N apo leon I faar saaledes helt igennem en retfærdig Bedømme lse. K u n ved Sk ildr ingen a f enkelte Beg ivenheder fra Verdenskrigen form aar Forf. ikke at løsrive sig fra den u nder Krigen anvendte agitatoriske Skrivem aade , f. E k s . : »Tysk lands og dets forbundnes F jender stræbte i den Angrebskrig , som de satte i Væ rk , bevidst efter bestemte Erobringsm aa l.« »Eng lands Nederlag i dette Søslag (ved Jy lland ) k om mer til U d try k i den Om stæ nd ighed , at dets F laade trods sin væ ldige O verm agt ikke havde forstaaet at tilin tetgøre den tyske.« (Adm ira l Scheer anbefalede dog efter Slaget ude lukkende at anvende U-baade). »Der var Uds igt til med et godt Resu ltat at ku nne yde længere M odstand i Antweirpen— Maaslinien.« Bogen er ledsaget a f 21 op lysende Tekstsk itser.
W. W. P.
