The young Napoleon Bonaparte studying at the military academy at Brienne-le-Chateau, France, c. 1780. Litho by Job (pseudonym of Jacques Marie Gaston Onfroy de Breville), published in Bonaparte by Georges Montorgueil, Boivin & Cie, Paris, 1908. (Wikipedia)
Et forsøg på at besvare spørgsmålet: ”hvad bør man læse for at blive en god søofficer?”
Af Søren Nørby, Ph.d., Søværnets Historiske Konsulent og
Adam Chr. K. Buschard, major.
Begge ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier.
”Hvad skal man læse for at blive en god søofficer?”
Det spørgsmål stillede en kadet under en undervisningsgang i faget søkrigshistorie på Søværnets Officersskole i 2022. Spørgsmålet kom fra en ung mand, der var kommet til Søværnet fra den akademiske verden. Han havde en bachelorgrad, men havde ikke været værnepligtig eller konstabel i Søværnet, inden han søgte ind på officersskolen. Han var derfor usikker på, hvad han burde vide for på bedste vis at kunne varetage sit kommende hverv som officer i den danske flåde.
Det er vores indtryk, at kadetten udtrykte en generel usikkerhed hos Søværnets kadetter og yngre officerer. Den usikkerhed vil vi i denne artikel forsøge at komme i møde, idet det er vores opfattelse, at det er en usikkerhed som kun er blevet større efter at optagelseskravene til officersuddannelsen blev ændret i 2015. Her blev det et krav, at ansøgere til Forsvarets officersskoler skal have en bachelorgrad i rygsækken, når de søger optagelse. Det har givet en anderledes sammensætning af officerskorpset, hvor kadetterne i dag er ældre og mere alsidigt uddannet, inden de begynder på uddannelsen, men hvor mange af dem samtidig føler, at de mangler viden, erfaring og identitet.
Samtidig er uddannelsen på officersskolerne i dag kortere end tidligere. Det er vores indtryk, at dette er medvirkende til, at mange unge officerer i dag mangler og savner den nødvendige tid til at finde den professionelle identitet, som tidligere tiders officerer fik gennem et væsentligt længere forløb fra værnepligtig til virket som officer.
Flertallet af kadetterne anno 2023 har en akademisk baggrund, hvilket bl.a. giver sig udtryk i, at de rækker ud efter litteraturen som fundamentet for deres kommende karriere. Det er en løsning, som vi støtter, idet litteraturen kan supplere både manglende viden og erfaring. Den kan perspektivere og ræsonnere de oplevelser, som søofficeren møder – fra den daglige ledelse af skib og mandskab over de historiske årsager for Flådens traditioner til de strategiske tanker og de centrale søkrigsteoretikeres forklaringer på krigens natur.
Det svar på kadettens spørgsmål, som følger her, er derfor en række forslag til litteratur, som vi mener kan hjælpe kadetten eller den unge søofficer til at blive søofficer. Vi vil samtidig benytte lejligheden til at slå et slag for at læse og diskutere mere om bord i Søværnets skibe og landinstitutionerne.
Inspirationen til det følgende kommer bl.a. fra det amerikanske forsvar. Her har chefen for den amerikanske flåde i mange år haft en officiel ”professional reading list” med 45 bøger indenfor områderne ”Readiness”, ”Capabilities”, ”Capacity” og ”Sailors.”[1]
Derudover har den amerikanske admiral og fhv. NATO Supreme Allied Commander Europe (SACEUR) James Stavridis udgivet en række artikler samt bogen ”The Sailor’s Bookshelf: Fifty Books to Know the Sea”, hvori han både forklarer, hvorfor han mener, at det er vigtigt at læse samt hvilke bøger, som unge såvel som ældre officerer efter hans mening bør bruge deres sparsomme fritid på at læse.[2]
At blive søofficer
Inden vi begynder at komme med forslag til litteratur, vil vi indledningsvis give vores forståelse af kadettens spørgsmål om, hvad det vil sige at være en ”god søofficer.” Kadettens spørgsmål var nemlig efter vores mening todelt, idet han både søgte svar på, hvordan han blev søofficer og dernæst hvordan han blev en god søofficer.
Det første skal forstås som søgen på en identitet som søofficer. Hvad vil det sige at indtræde i en profession, som med stolthed kan trække sin historie tilbage til den 10. august 1510 og som har haft direkte indflydelse på Danmarkshistorien - og som blandt sine rækker tæller mænd som Skram, Trolle, Tordenskiold, Iuel, Svenson og Vedel?
At give kadetterne en identitet som søofficer er en svær opgave, bl.a. fordi begrebet identitet kan virke noget uhåndterligt, men også fordi litteraturen ikke alene kan fange det normative aspekt ved livet og virket som søofficer. Det er således vores opfattelse, at man ikke kan læse sig til en identitet som søofficer. Man bliver kun søofficer ved at gøre tjeneste i Søværnet. Men at litteraturen kan bistå denne proces, er vi dog samtidig ikke i tvivl om.
Med vores baggrund som undervisere i militærhistorie kan det ikke overraske, at vi mener, at det vigtigste identitetsskabende element er viden om det danske søværns historie. Det kan f.eks. opnås ved at læse H.C. Bjergs ”Dansk Orlogshistorie 1510-2010” [3] eller Nørby & Seerups “For flaget og Danmark – Søværnet dag for dag gennem 500 år.”[4] Begge bøger fokuserer på Flådens historie i bred forstand og ikke kun på krigenes sejre og nederlag, og beskriver på hver sin måde Flådens udvikling og plads i det danske samfund.
Ud over de brede værker er der også meget at lære af de sejre og nederlag, som den danske Flåde har været involveret i siden 1510. Beskedenhed forbyder os at fremhæve egne udgivelser som f.eks. ”Hverken ubesindig eller frygtsom” eller ”Med fornøden dristighed”, der fortæller i alt 25 dramatiske beretninger fra flådens historie.[5] I stedet ser begge denne artikels forfattere f.eks. professor Ole Feldbæks bog om Slaget på Reden den 2. april 1801 som et af de centrale værker om flådens virke i det 18. århundrede, og har man læst om Flådens glorværdige indsats i 1801 kan man f.eks. fortsætte med Rolf Scheens noget mere triste beskrivelse af Flådens ran i 1807.[6]
Ønsker man at vide mere om Søværnets indsats i Nordatlanten eller ved Dansk Vestindien er Peter Herholdt Jensens bøger et rigtig godt sted at begynde, ligesom Jakob Seerups bidrag til serien 100 Danmarkshistorier om Flådens virke i Middelhavet i 1700-tallet også skal have vores anbefaling.[7]
Ovenstående er kun et hurtigt udpluk af de mange titler, som går i dybden med episoder fra den danske Flådes historie, og skulle vi også medtage de ofte også lærerige bøger om udenlandske søkrigsbegivenheder, så ville dette blive en meget lang artikel.
En anden tilgang end den historiske kunne være at tage udgangspunkt i Søværnets traditioner. Her kunne en indgang være kommandør Henrik Elbros ”Ståbi for Søofficerer”, der med udgangspunkt i Elbros egen karriere i Søværnet gennemgår mange af de forhold og skikke, som søofficeren møder i sin gerning og daglige virke.[8] Elbro forklarer baggrunden for mange af de skrevne og uskrevne regler og traditioner i Søværnet, men der er sket meget på de 20+ år, der er gået siden bogen udkom, og dele af den er i dag ikke relevant for nutidens officerer. En opfordring til at nogen påtager sig at opdatere bogen er hermed givet videre.
Ellers er det oplagt at henvise kadetterne at søge at opbygge deres identitet som officer ved at læse om deres forgængere. For Søværnets vedkommende er der en række biografier om de danske søofficerer, der har markeret sig så dygtigt eller heldigt (eller begge dele), at de i dag tælles blandt Danmarks søhelte. Den nyeste fremstilling, der udmærker sig ved også at gå kritisk til historierne om søheltene, er “Danmarks største søhelte”, som Thomas Lyngby, Søren Mentz, Søren Nørby & Jakob Seerup udgav i 2010.[9]
Det ville også være oplagt at læse biografier af eller om danske søofficerer. Her er udfordringen imidlertid, at der aldrig har været den store tradition i Søværnet for at skrive sådanne biografier. En række søofficerer har udarbejdet levnedsbeskrivelser til Hoffet i forbindelse med tildeling af ordner, men kun få af disse har været forbi en redaktør med henblik på at blive læst af andre end kolleger, børn og børnebørn, og disse levnedsbeskrivelser kan også være svære at få fat i.[10]
De enkelte undtagelser for dette er fhv. viceadmiral Jørgen F. Borks (1927-2018) selvbiografi “Åbent hav. Mit liv i Søværnet 1945-1990”[11] og “Admiral Garde. Karrieren, katastrofen og konsekvensen,”[12] af Nørby & Dahlberg, der handler om admiral Hans J. Gardes (1939-1996) liv, karriere samt flyhavariet på Færøerne i 1996.
MAB-05867 Agterste underste mandskabsbanje i depotskibet ÆGIR, ca. 1960. To sergentelever læser Leon M. Uris’ roman ”Læderhalsene” om det amerikanske marineinfanteri under Anden Verdenskrig i Stillehavet.
Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at det ikke bør være et krav, at litteraturen skal være baseret på historiske begivenheder eller personer. Skønlitterære værker som f.eks. Patrick O'Brians romanserie om den britiske søofficer Jack Aubrey eller C.S. Foresters om Hornblower kan f.eks. give mange gode læresætninger om ledelse og taktik i sejlskibstiden, og selv om historierne er fiktion, er de baseret på en meget omfattende forskning.[13]
Den ene af denne artikels to forfatteres vej ind i søkrigshistorien begyndte med den skotske romanforfatter Alistair MacLeans bog ”HMS Ulysses” om en fiktiv britisk krydsers konvojtjeneste i Nordatlanten under 2. Verdenskrig. Romanen gav appetit på mere og blandt de bøger, som derpå blev læst, var kontreadmiral E.J. Saabyes ”Krigen til søs. 10 beretninger fra Anden Verdenskrig” og ”Krigen i Stillehavet. Fra Pearl Harbor til Hiroshima.”[14] Selv om Saabyes bøger i dag er lidt bedagede, så formidler han historierne om 2. Verdenskrig til søs på en måde, der gør at vi stadig vil anbefale de to bøger til nye læsere. Ønsker man historierne som de står i dag på baggrund af den nyeste forskning, er Jeremy Harwoods ”Kampen om Oceanerne. Krigen til søs 1939-1945”[15] dog et godt alternativt.
Vi vil også fremhæve den amerikanske romanforfatter Tom Clancy. Hans bog ”Jagten på Røde Oktober” står for os som det centrale fiktionsværk om den kolde krig til søs, ligesom hans ”Red Storm Rising” om, hvordan det kunne være gået, hvis den kolde krig havde udviklet sig til en egentlig krig mellem øst og vest, selv i dag er værd at læse. [16]
At blive en god søofficer
Efter denne liste med forslag til litteratur, der kan bidrage til at give en identitet som søofficer, vil vi vende os mod spørgsmålets anden del, der gik på, hvordan man bliver en god søofficer.
Det er en opgave, som vi heldigvis langt fra er alene om at bidrage til. Alle Søværnets uddannelsesinstitutioner arbejder med at give værnets ansatte de rette kompetencer. Her er læsning imidlertid en af, hvis ikke den vigtigste, udviklingsmetode. Man kan have flair for at være f.eks. en god leder, men det er de færreste mennesker, der kan nå deres fulde potentiale uden en uddannelse.[17]
Vi så gerne, at historieundervisningen fik en mere central placering i uddannelserne, men det er naturligvis et fag, der konkurrerer med de mange andre ting, som nutidens søofficerer skal kunne for at sejle, kæmpe og vinde.[18] I stedet må det være militærhistorikernes opgave at bidrage med de historiske cases, som kan understøtte undervisningen. Skal man f.eks. blive klogere på, hvordan man skal gebærde sig i et trusselsscenarie, hvor fjenden besidder et stort antal sømålsmissiler, så kan den japanske flådes brug af Kamikaze-fly under slaget ved Leyte i 1944 bruges som case. Ligeledes vil det efter vores mening være naturligt, at enhver undervisning i nærforsvar af Flådens enheder tager udgangspunkt i Kirk Lippold bog ”Front Burner. Al Qaeda's Attack on the USS Cole,” der også kan bruges som fundament for undervisning i havariberedskab.
Det er vores påstand, at officerer i Forsvaret har en forpligtelse til at lære af historien - både der hvor det gik godt og de modsatte tilfælde. Det er ydermere ofte en læring, som ikke kan vente til krigen er begyndt, da der så sjældent er tid til at sætte sig ordentligt ind i sagerne – og manglende lærdom kan i yderste konsekvens betyde tab af materiel og personel, der kunne have været undgået.
Et eksempel på dette fra Falklandskrigen mellem Argentina og Storbritannien, hvor den britiske destroyer Glamorgan den 12. juni 1982 blev truffet af et argentinsk Exocet-missil. Skibets navigationsofficer Ian Inskip har i ”Ordeal by Exocet. HMS Glamorgan and the Falklands war 1982” skrevet følgende om de øjeblikke, hvor missilet traf. Ordene viser, hvordan hans viden om skæbnen for det tyske slagskib Bismarck, der blev sænket af den britiske flåde den 27. maj 1941, påvirkede hans handlinger 41 år senere.
“On the bridge we heard a seemingly unremarkable thud, followed almost immediately by a `whooomph' as the fuelled helicopter in the hangar erupted into flame. At about the same moment, the action alarm was sounded. […] I did not see the flash, having my head buried in the display hood. I looked up as the bridge echoed to alarm bells. Night turned into day as 100ft flames towered above masthead height.
Remembering Bismarck, crippled with her rudder jammed, I yelled `Midships, Revolutions 100!' I wanted to get as much rudder off as possible as the steering motors ran down, and reduce speed to 12 knots to minimize the stresses from the sea on the damaged section and to give the machinery spaces a chance to sort themselves out. `There it is, about the hangar!' I responded to the Captain on COL, followed by `Navigator off!' as I removed my constraining headset. I proceeded to the port side of the bridge, selected the starboard steering system and reset the compasses. I then pushed the alarm reset buttons. To my great relief all alarms fell silent. We had the ship under control.”[19]
MAB-01766 Opmålingsfartøjet Marstrand 1930. En søløjtnant har ikke fundet den udleverede litteratur spændende nok. (Forsvarsgalleriet)
Faglige fregat-seminarer
Det er efter vores mening vigtigt, at læsning og læring ikke bliver noget, der kun foregår i de få perioder af officerens karriere, hvor han eller hun er på skolebænken på officersskolen, på Forsvarsakademiet, i udlandet eller på et civilt uddannelsessted. Det er ude ved enhederne at lærdommen ligger. Her er det groft sagt ikke nok, at officerer og gaster ved hvad der sker, når de trykker på knappen og missilet flyver afsted. De skal også forstå, hvad der sker, når missilet rammer det tiltænkte mål - på både det taktiske, det operative og det strategiske niveau. En god officer skal være i stand til at hæve sig over det daglige arbejde om bord og i land og være i stand til at ”see the bigger picture”, som vores engelsksprogede allierede formulerer det.
Her har de ældre officerer en vigtig funktion, da de er centrale i bestræbelserne på at skabe et trygt miljø, hvor diskussioner om bøger og artikler kan finde sted.
På en af flådens fregatter har skibschefen i 2023 afholdt ind til videre tre såkaldte ”faglige seminarer”. Her mødes de fra fregattens besætning, som har tid og lyst, en aften i løbet af ugen til en diskussion af en eller flere tekster, som chefen har udvalgt. Under et sådant møde i april diskuterede de tilstedeværende således artiklerne ”Moral Leadership” af James B. Stockdale og ”the damn exec” af Stuart Landersman. Begge omhandler forskellige måder af udøve ledelse. Målet var at facilitere en diskussion om forskellige ledelsestyper og ifølge vores efterfølgende referat fra mødet, så lykkedes dette, selv om – eller måske fordi - deltagerantallet var under ti.[20]
Skibschefen havde inden mødet sammen med de to tekster udleveret en række læsespørgsmål, som læserne kunne have i baghovedet mens de læste. Sådanne læsespørgsmål kan indledningsvis være en god måde at sikre en debat, men det er ikke givet, at det er nødvendigt at styre processen på denne måde.
Ikke mejslet i sten
Vi har i denne artikel forsøgt at besvare spørgsmålet: ”hvad bør man læse for at blive en god søofficer?” Det har vi gjort ved at give et antal forslag til litteratur, som efter vores mening kan hjælpe den unge officer til at blive en god søofficer. Det er dog vigtigt for os at slå fast, at dette er vores bud, og at listen på ingen måde er mejslet i sten.[21]
Denne liste afspejler f.eks. at ingen af forfatterne mestre f.eks. tysk eller fransk godt nok til at turde give sig i kast med de store mængder relevant litteratur, som er udgivet på disse sprog.
Det skal være lysten, der får den unge kadet, søofficer, befalingsmand eller konstabel til at gå en tur på biblioteket. Det værste man kan gøre, er at tænke ”jeg bør begynde med at læse Clausewitz på originalsproget.” Det vil for mange være den hurtigste måde at knække halsen og miste lysten til at læse videre.
Al læsning øger professionalismen og evnen til at tænke selvstændigt og giver mod på at læse mere og videre. Skulle vores liste skabe grobund for en diskussion om, hvorfor denne eller hin bog ikke er på listen, er vi også kommet et skridt nærmere vores mål om at øge læsning hos Søværnets ansatte.
Udfordringen er at finde tiden til denne fordybelse, men den udfordring lægger vi med ro i maven på skuldrene af Forsvarets chefer, der må sikre den nødvendige tid til at deres underordnede kan få læst og derved blive dygtigere.
Til slut vil vi blot gøre opmærksom på, at det er blevet nemmere at ”læse” bøger, idet mange i dag kan fås både som e-bøger og som lydbøger. Det er vores opfattelse, at især det sidste er populært, da det gør det muligt at ”læse”, mens man f.eks. løber en tur eller kører til og fra Frederikshavn, Korsør, Karup eller hvor man nu gør tjeneste. De fleste danske lydbøger er gratis at låne via www.ereolen.dk
Under alle omstændigheder: god læselyst!
Litteratur
Bjerg, Hans Chr. Dansk orlogshistorie 1510 - 2010. København: Statens Forsvarshistoriske Museum, 2010.
Bork, Jørgen F., og Søren Nørby. Åbent hav. Mit liv i Søværnet 1945-1990. København: Gyldendal, 2012.
Brett. “Podcast #373: The Leader’s Bookshelf”. The Art of Manliness (blog), 23. januar 2018. https://www.artofmanliness.com/living/reading/leaders-reading-list/.
Clancy, Tom. Red Storm Rising. New York: Berkley Books, 1987.
–––––. The Hunt for Red October. London: Fontana/Collins, 1986.
DODReads. “Navy Reading List (45 Books)”. Set 13. december 2021. https://www.dodreads.com/product/purchase-the-navy-reading-list/.
Elbro, Henrik. Ståbi for søofficerer. København, 2000.
Feldbæk, Ole. Slaget på Reden. København, 2001.
Gallo, Carmine. “A Navy Admiral Who Reads 100 Books A Year Reveals The Essence Of Leadership”. Forbes, 15. juni 2021. https://www.forbes.com/sites/carminegallo/2021/07/15/a-navy-admiral-who-reads-100-books-a-year-reveals-the-essence-of-leadership/.
Harwood, Jeremy. Kampen om Oceanerne. Krigen til søs 1939-1945. Aarhus: Turbine, 2016.
Holmes, James R. A Brief Guide to Maritime Strategy. Annapolis, Maryland: US Naval Institute Press, 2019.
Inskip, Ian. Ordeal by Exocet. HMS Glamorgan and the Falklands War 1982. Frontline Books, 2012.
Jensen, Per H. Klart skib - orlogsflåden ved Dansk Vestindien. København, 2017.
Jensen, Per Herholdt. Atlantsejlerne. Flådens inspektionsskibe i 100 år. København: Aschehoug, 2005.
–––––. Grønlandssejlerne. Flådens inspektionskuttere og inspektionsfartøjer. Frederiksværk: Nautilus, 2010.
–––––. Støt kurs. Flåden ved Grønland i 275 år, Grønlands Kommando i 60 år. Frederiksværk: Nautilus, 2011.
Juni, Maj. “Når bøger bliver våben”. Københavns Professionshøjskole, 22. november 2022. https://www.kp.dk/nyheder/naar-boeger-bliver-vaaben/.
Kieler, Svend Schack von Fyren. “Over Sø og Land. En livsberetning”. Erindringer. Virum, 1992. www.marinehist.dk.
Lyngby, Thomas, Søren Mentz, Søren Nørby, og Jakob Seerup. Danmarks største søhelte. København: Gad, 2010.
Nelson, Christopher. “Read Any Good Books Lately? Adm. Jim Stavridis (Ret.) Has Some Suggestions”. War on the Rocks, 26. april 2017. https://warontherocks.com/2017/04/read-any-good-books-lately-adm-jim-stavridis-ret-has-some-suggestions/.
Nørby, Søren. Hverken ubesindig eller frygtsom. Dramatiske beretninger fra Flådens historie. Dramatiske beretninger fra flådens historie. Aarhus: Turbine, 2020. https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis:38411322.
–––––. Med fornøden dristighed. Dramatiske beretninger fra Flådens historie. Aarhus: Turbine, 2021.
Nørby, Søren, og Rasmus Dahlberg. Admiral Garde. Karrieren, katastrofen og konsekvensen. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2021.
–––––. Admiral Garde. Karrieren, katastrofen og konsekvensen. København: Forsvarsakademiet, 2021. https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A61878572.
Nørby, Søren, og Jakob Seerup. For Flaget og Danmark. Søværnet år for år gennem 500 år. København: Forsvarsakademiet, 2021.
Proceedings Podcast Ep. 250: Adm. James Stavridis on “A Sailor’s Bookshelf”, 2021. https://www.youtube.com/watch?v=6c1dLODHXfY.
Scheen, Rolf. Flådens ran. Tabet af den dansk-norske flåde 1807. København: Gyldendal, 2007.
Seerup, Jakob. Flåden. 100 danmarkshistorier. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2021.
Stavridis, James. The Sailor’s Bookshelf: Fifty Books to Know the Sea. Annapolis, Maryland: Naval Institute Press, 2021.
–––––. “What Are Young Leaders Reading?” U.S. Naval Institute, 1. februar 2016. https://www.usni.org/magazines/proceedings/2016/february/what-are-young-leaders-reading.
Stavridis, James, og R. Manning Ancell. The leader’s bookshelf. Annapolis, Maryland: Naval Institute Press, 2017.
Struckmann, Alfred C. “Levnedsberetning for kommandør Alfred Christian Struckmann. K., Ht.S.”, 2009.
Sørensen, Arvid. “Livet, som det bydes og gives. Erindringsbilleder med hovedvægt på et langt liv i Søværnet”, 2003.
Saabye, Erhard J. Krigen i Stillehavet. Fra Pearl Harbor til Hiroshima. København: Politikens Forlag, 1977.
–––––. Krigen til søs. 10 beretninger fra Anden Verdenskrig. København: Politikens Forlag, 1975.
Noter
[1] “Navy Reading List (45 Books)”. Center for Luftmilitære Operationer på Forsvarsakademiet har også udarbejdet en læseliste indenfor det luftmilitære område. Den kan tilgås på adressen https://fak.dk/da/forskning-og-udvikling/institut-for-militare-operationer/center-for-luftoperationer/
[2] Stavridis og Ancell, The leader’s bookshelf; Proceedings Podcast Ep. 250; Stavridis, The Sailor’s Bookshelf: Fifty Books to Know the Sea; Nelson, “Read Any Good Books Lately?”; Brett, “Podcast #373”.
[3] Bjerg, Dansk orlogshistorie 1510 - 2010.
[4] Nørby og Seerup, For Flaget og Danmark. Søværnet år for år gennem 500 år.
[5] Nørby, Hverken ubesindig eller frygtsom. Dramatiske beretninger fra Flådens historie; Nørby, Med fornøden dristighed. Dramatiske beretninger fra Flådens historie.
[6] Feldbæk, Slaget på Reden; Scheen, Flådens ran. Tabet af den dansk-norske flåde 1807.
[7] Seerup, Flåden; Jensen, Klart skib - orlogsflåden ved Dansk Vestindien; Jensen, Støt kurs. Flåden ved Grønland i 275 år, Grønlands Kommando i 60 år; Jensen, Atlantsejlerne. Flådens inspektionsskibe i 100 år; Jensen, Grønlandssejlerne. Flådens inspektionskuttere og inspektionsfartøjer.
[8] Elbro, Ståbi for søofficerer.
[9] Lyngby m.fl., Danmarks største søhelte.
[10] Se f.eks. Kieler, “Over Sø og Land. En livsberetning”; Sørensen, “Livet, som det bydes og gives. Erindringsbilleder med hovedvægt på et langt liv i Søværnet”; Struckmann, “Levnedsberetning for kommandør Alfred Christian Struckmann. K., Ht.S.”
[11] Bork og Nørby, Åbent hav. Mit liv i Søværnet 1945-1990.
[12] Nørby og Dahlberg, Admiral Garde. Karrieren, katastrofen og konsekvensen, 2021; Nørby og Dahlberg, Admiral Garde. Karrieren, katastrofen og konsekvensen, 2021.
[13] Juni, “Når bøger bliver våben”.
[14] Saabye, Krigen i Stillehavet. Fra Pearl Harbor til Hiroshima; Saabye, Krigen til søs. 10 beretninger fra Anden Verdenskrig.
[15] Harwood, Kampen om Oceanerne. Krigen til søs 1939-1945.
[16] Clancy, The Hunt for Red October; Clancy, Red Storm Rising.
[17] Gallo, “A Navy Admiral Who Reads 100 Books A Year Reveals The Essence Of Leadership”.
[18] Brett, “Podcast #373”; Stavridis, “What Are Young Leaders Reading?”; Holmes, A Brief Guide to Maritime Strategy, xiii.
[19] Inskip, Ordeal by Exocet. HMS Glamorgan and the Falklands War 1982.
[20] "Moral Leadership" af James B. Stockdale (1980) og ”the damn exec” af Stuart Landersman (1965).
[21] Vi overvejede at medtage en liste over de bedste (sø)militære podcasts, der kunne have inkluderet f.eks. ”Frontlinjen”, ”Krigskunst”, ”Hitlers Æselører” eller ”Dan Carlins Hardcore History”. Ligeledes kunne vi have medtaget en liste over sømilitære film med klassikere som ”Das Boot”, ”Master & commander”, ”S/S Martha”, ”The Hunt for Red October” og naturligvis ”Top Gun.” Vi har dog af bl.a. pladshensyn valgt at fokusere på egentlige bøger.
