I Tilslutning til Premierløjtnant A. F. Beyers Artikkel i sidste Nummer af „Militært Tidsskrift" Side 148 skal jeg tillade mig at fremkomme med en Tilføjelse, idet 1. Feltartilleriregiment faktisk kan føre sin Stamtavle endnu længere tilbage i Tiden, end af Premierløjtnanten anført. Ved den store Hærreorganisation , der foretoges i Følge Forordning en af 3. August 1763, blev hele Landets Artilleri samlet i Artillerikorpset paa 18 Arlillerikompagnier, der alle skolde have Garnison i København, medens Norge og Holsten kun fik mindre Artilleridetachementer, der blev ombyttede hvert andet Aar. General Hutli, der, hjemkommen fra sin Landsforvisning, i 1771 blev Artilleri- og Ingeniørkorpsets Chef, nærede el gammelt Ønske om at forstærke Artilleribesætningerne i Norge og i Holsten og fik sat igennem, at der i 1772 blev forlagt 3 Artillerikompagnier til Holsten og 4 til Norge, der iøvrigt i 1773 yderligere fik 1 Kompagni. De 10 i D anm ark garnisonerede Artillerikompagnier findes ofte — ganske vist uden Lovhjemmel — fra 1772 betegnede som „Den danske Artilleribrigade", ligesom Kompagnierne i Norge og Holsten findes betegnede som „Den norske“ og „Den holstenske Artilleribrigade“ . I 1780 fik Artillerikompagnierne fasle Numre, de danske N r. 1— 10, hvilke Numre Kompagnierne beholdt ved Overgangen i 1803 til „Den danske Artilleribrigade“. Fra 1764 til 1780 kan m an ved gennem Artillerikorpsets Stambøger og Oberst P. C. Bangs Excerpter at følge Chefsskifter og andre personelle Forandringer føre de enkelte Kompagnier tilbage til 18. Januar 1761, Dagen for Artillerikorpsets Oprettelse, som derved ogsaa bliver den Dag, hvortil 1. Feltartilleriregiments Historie maa føres tilbage.
Kjøbenhavn, den 21. April 1917. O. C. A . Jacobs, Adjutant ved 1. Feltartilleriregiment.
Ved Redaktionens og Premierløjtnant O. C. A. Jacobs’ Velvilje har jeg faaet Lejlighed til straks al svare paa foranstaaende:
Del er smukt og rigtigt, at den, der holder af sin Slægt og føler Taknemmelighed mod sine Forfædre, anstrænger sig fo r at udvide sit Kendskab til dem og deres (ierning. Kniber del at komme tilbage paa Sværdsiden. ser man underliden den lidenskabelige Forsker med Iver kaste sig over Spindesiden. Paa lignende Vis synes det mig aL være gaaet min ærede Modpart, hvis Indlæg mod m in P role s t mod Dagspressens Notits overraskede mig, fordi jeg troede, a l vi var enige om 1. F e 11 a r t i 11 e r i r e g i me n t s A ld e r — jeg tro r det fo r Resten endnu.
E fte r Anm odning meddelte jeg nemlig i Maj Maaned i F jo r Prem ierlø jtnan ten det Resultat, jeg i 1913 kom Lit i delte Spørgsmaal, nøjagtigt det, jeg fremsatte i forrige N r. af M. T. E n Pe rso n alhis fo rik e r sagde engang til mig: „Jeg gad se den, der kan bevise, at han ikke nedstammer fra Gorm den Gamle.“ I den Fors tand kan man na tu rligvis ogsaa sige, aL 1. F. A. R.s Stamtavle kan fores tilbage til f. Eks. de oldgræske „S ko rpio n e r“ , men drejer del sig om vo r første egentlige F e 11 a rtille ri o r g a n isa tions T ilbliv else og Historie , maa vi desværre standse allerede ved A a r 1803. M ed fuld Ret kan det hævdes, at 1. A r tille rire g iment efter 1842 var det samme som Danske A rtille riBrigade fø r 1842. D e rfo r fe jrer man i A a r ikke nogen Oprettelse, men en Navneændring, som var nødvendig bl. a. af den Grund, al man vilde forbedre Navnet „D el kongelige A r tille ric o rp s “ til „D en kgl. A r tille rib rig a d e “ 1) og saa, som rim elig t var, benyttede Le jligheden til at give de tidligere „R rig ad e r“ den Benævnelse, som brugtes om tilsvarende Enheder i de andre Vaaben. Del, der blev givet i 1803, var im idlertid mere end en Navneæ ndring og mere end Lovh jem m el fo r Brigade Navnet, der tidligere af og til var benyttet u o fficielt i fo r s k e llig Betydning — der skele det, aL A rtille rie t ophørte med udelukkende aL være Fæ stningsartilleri. De under 18. Jan. 1701 oprettede 18 K om pagnier var nemlig Fæ slning sa rlille ri, ganske som de 20 af de Kom pagnier, de a flø s te ]). E t F elta r tille ri eksisterede f ø r 170)1, men del bestod alene af Materiel, havde hverken O rg a n is a tio n, Personel elle r Heste R. Saaledes vedblev det at være til A a r 179 0, da B e g y n d e ls e n gjordes til et virk elig t Felta rtille ri, idet der oprettedes en Staldetat. En d elig 1 79 2 fik D anm ark sin første Feltartilleri-Underafdelingsorganisation, da 3 af D el kgl. A r tille ric o rp s’ Kom pagnier blev g jort .,kørende“ 2). At en h ø je re F elta rtille rio rg anisalio n fo rsi i 1803 tilvejebragtes hos os, er let fo rklarlig t, thi først 7 A a r tidligere havde General Bonaparte dannet en saadan ved Arm een i Italien, og vi herh jemm e har altid overvejet længe, fo r vi udnyttede andres Erfaringer.
F re d e rik II af Preussens F elt-A r tille ri-B r i gade (10 Piecerj svarede nærmest til det, vi nu kalde r et Batteri. A rtille rie ts H is to rie maa deles i 2 Dele: I O rganisation og Personel, II Materiel, bl. a. fo rdi der ved den danske Stats A r tille ri klæ ber den E jendomm elighed , al man stedse havde M ateriel til haade Felt-, Sø- og Fæ stning sartilleri. men ikke altid de til alle tre K a tegorier svarende Organisationer og uddannede personelle K ræ fte r1). Skønt Fæ sining sa rtille ri er Landetatens ældste F o rm fo r fast organiseret A rtille ri, maa vi derfor ogsaa melde Pas, naar det gælder om al føre Fæ stningsartilleriorganisalionens His to rie ubrudt tilbage, m edm indre vi fo r et Tid s rum vil søge dens „F o rb e d re " i F elta rtille rie t eller blande M aterielhisLorie og O rganisa tionshistorie sammen.
P rem ierlø jtnan t Jacobs og jeg er enige om a) at 1. F e 11 a r t i 11 e r i r e g i m e n t ikke hold e r Fødselsdag 1. J u li 1842, b) at der først i 1803 gaves Lovh jem m el fo r en egentlig Felta rtille rio rg anisalio n og c) at F e lta r tille rie t s H is to rie kan spore s noget længere tilbage i den Overgangstid, da man herhjemm e gned Ø jnene og lidt efter lidt vaagnede til Forstaaclse af. at „so ein D ing mussen w ir aucli haben“ . Fæ llesskab inden fo r Vaabengrene med H ensyn til Chefer og andet Personel kan man finde naar som helst i el lille Vaaben og eL Vaaben m ed en saa skiftende Skæbne som d el danske A r tille ri. De fleste af Bcfalingsmændene i A rtille ri-C o rp sels 18 Kom pagnie r den 18. Janu a r 1764 var de samme, som Dagen forud havde tjent i M onarkiets 3-delte A r tille ri. Ogsaa i vore Dage findes den samme Befalingsm ands N avn afvekslende i f. Eks. K y sta rtille rie ts og Felta rtille rie ts Stambøger. E n Fæ stningsartillerist kan blive Felta rtille rist, men i O rganisa tionshistorien maa der skelnes m ellem Fæ stningsartilleri og Feltartilleri.
A. F. Beyer. Premierløjtnant i Fæstningsartilleriregimentet.
