I løbet af 1982 er udkommet en del litteratur om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, som i det følgende kort skal omtales. Formanden for Socialistisk Folkeparti, Gert Petersen, har fulgt sin i 1981 udkomne bog Om fredens nødvendighed op med endnu et engageret indlæg i bogen Om nødvendigheden af dansk fredspolitik. Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg (SNU) har udsendt sin rapport om Dansk sikkerhedspolitik og forslagene om Norden som kernevåbenfri zone. Denne rapport er tidligere udførligt omtalt her i tidsskriftet (nr. 6/82, p. 238 ff.). Udover denne rapport har SNU også udsendt sin tøvste årsheretning gældende for året 1981. Den er opdelt i to dele, hvoraf bind 2 viderefører den dokumentationsvirksomhed, som tidligere påhvilede regeringens nedrustningsudvalg. Dette udvalg blev nedlagt ved SNU’s oprettelse. Bind 2 giver derfor en udførlig redegørelse for de internationale nedrustnings- og rustningskontroldrøftelser i 1981 samt den danske deltagelse heri og den danske stilliagtagen til de behandlede problemer. Dette gøres bl.a. ved gengivelse af officielle danske indlæg under drøftelserne. Beretningens bind 1 indeholder indledningsvis et afsnit om de sikkerhedspolitiske tendenser i det forløbne år med hovedvægten lagt på spændingen mellem de to supermagter, den våbenteknologiske udvikling og problemerne i Østeuropa. Herefter tages en række centrale problemkomplekser op til nærmere analyse af enkeltforfattere, hvoraf de fleste er medlemmer af udvalget:
Bertel Heurlin analyserer de to supermagters modstående opfattelse af det internationale system. Han afslutter sin analyse med at skitsere vilkår og muligheder for Danmark i dette system. Nikolaj Petersen analyserer, hvorledes Reagan-administrationens udenrigspolitik bliver til, og hvorvidt den er udtryk for kontinuitet eller nubrud. Erik Beukel beskæftiger sig herefter med et specielt aspekt af Reaganadministrationens politik, nemlig forsvarspolitikken. Jørgen Dragsdahl skriver om nedrustningskontrollen, der efter hans opfattelse befinder sig i en krise. En tilsvarende tendens til kriseagtige problemer finder man i Jens Thomsens analyse af »Europa og dollaren«, og i Bjame Nørretranders indgående behandling af »Polens krise og dens indflydelse på Europas sikkerhed«. Erling Bjøl analyserer systemskiftet i Frankrig med Francois Mitterands overtagelse af præsidentposten efter valget den 10. maj 1981. Et særligt aspekt i det man har benævnt »Den nordiske balance« er Finlands holdning. Ikke mindst efter præsidentskiftet har denne særlig interesse. Lauri Karvonens analyse af hovedlinier i og aktuel debat om den finske udenrigspolitik er derfor af interesse også for dansk sikkerhedspolitik. Et andet område af særlig interesse for dansk sikkerhedspolitik er Mellemøsten. Om dette skriver Ole Sippel i afsnittet »Mellemøsten 1981: Nye og gamle spillere, men problemerne forblev«. Et beslægtet tema er emnet for dette bind l ’s sidste artikel om OPEClandenes rolle i det internationale financielle system, skrevet af Henrik Fugman.
I 14 år har Instituttet for Statskundskab ved Århus Universitet udsendt tidsskriftet Politica. Nummer 3 af denne årgang er et temahefte om Dansk sikkerhedspolitik. Nogle af de allerede omtalte forfattere - som i øvrigt også var blandt initiativtagerne, da tidsskriftet startede - genfindes i dette temanummer. Det gælder således Erik Beukel, der i den indledende artikel opstiller et begrebsapparat til analyse af et lands sikkerhedspolitik som et aspekt af dets udenrigspolitik. Beukel advarer mod at gøre dette begreb for vidtfavnende. Nikolaj Petersen giver i sin artikel »Kontinenter i drift« et oplæg til forståelse af konfliktlinieme mellem USA og Europa, og han konkluderer, at der er grund til at forvente yderligere vanskeligheder i forholdet mellem de allierede.
En anden central akse i dansk udenrigspolitik er Norden, og Ib Faurby søger i sin artikel »Ustabil balance? Nordisk Sikkerhedspolitik i 1980’eme« at bestemme konsekvenserne for de nordiske lande af en lang række ændringer i de sikkerhedspolitiske omgivelser. Ib Faurby konkluderer, at de nordiske lande står over for sikkerhedspolitiske udfordringer af nye dimensioner. Sikkerhedspolitik, og således også dansk sikkerhedspolitik, har mange aspekter, et af disse, som på det seneste har påkaldt sig øget opmærksomhed, er dansk politik over for internationale nedrustningsspørgsmål. I en afsluttende artikel analyserer Hans-Henrik Holm årsagerne bag dansk nedrustningspolitik. Nedrustning holdt sammen med udvikling er emnet for et særnummer a&FN-orientering, januar 1982: Verdens udvikling og Danmarks sikkerhed af Gunnar Olesen. Gunnar Olesen redegør indledningsvis for sin opfattelse af Danmarks sikkerhed, hvilke trusler der er imod den, og hvilke forsvar der kan anbefales. Han anvender en langt bredere definition af begrebet sikkerhedspolitik, end den Erik Beutel anbefaler. Han tager sit udgangspunkt i en FN-rapport, den såkaldte Thorsson-rapport ( efter formanden den svenske statssekretær Inga Thorsson), hvis indhold resumeres og hvis hovedkonklusioner og handlingsanbefalinger gengives. En mere differentieret og også dyberegående fremstilling af udviklingsproblemer finder man i Hugo Gårdens Nord-Syd-konflikten. Om sammenhængen mellem u-landsbistand og sikkerhedspolitik. Udover Thorsson-rapporten beheindler Gården også de internationale forhandlinger om Ny økonomisk Verdensorden (NØV) og Brandt-rapporten, ligesom han sætter udviklingsproblemet ind i en udenrigspolitisk, teoretisk ramme. I et afsluttende kapitel konkluderer Gården sin undersøgelse. Han skriver bl.a.: »Forhandlingsprocessen om udvikling vil vise, at der er spændinger mellem Nord og Syd og i selve udviklingsprocessen i u-landene. Det kan kaldes udviklingsspænding. Spændingerne eksisterer i kraft af underudvikling, i kraft af problemer u-landene indbyrdes, i kraft af kløften mellem Nord og Syd. Da udviklingsprocessen hele tiden vil variere - og da den er påvirket af mange andre elementer end udviklingsforhold, f.eks. også af stormagtsrivaliseringer - vil også udviklingsspændingen variere. Udviklingsspænding udtrykker derfor tilstanden i udviklingsprocessen.
Det betyder, at udviklingsspændingen ikke kan påvirkes eller kontrolleres med enkle og konstante midler. Det betyder også, at der ikke kan opstilles et sikkert værn mod udviklingsspændingens virkninger. Darmiark er påvirket af udviklingsspændingen. Kan Darmiark med bistand bidrage til at dæmpe spændingen? Dette er essensen i sammenhængen mellem bistand og sikkerhed, selv om den er forenklet. Når udviklingsspænding, bl.a. på grund af udviklingsproblemer, kan påvirke den nationale sikkerhed (i u-landet selv og f.eks. Danmark) og den globale sikkerhed, så kan bistand til løsning af f.eks. udviklingsproblememe også påvirke udviklingsspændingen. Udviklingsspænding kan dæmpes gennem bistand, der afhjælper de problemer, som skaber udviklingsspænding. Da der er tale om meget sammensatte problemer, som gør virkningen af en indsats vanskelig at beregne, og da der er tale om en proces, der konstant er under udvikling og påvirkning, er det begrænset, hvor meget bistand kan styrke sikkerheden i u-landene og dermed vor egen sikkerhed. Der kan imidlertid drages en sammenligning med nedrustningsforhandlingeme. De fører sjældent til nedrustning, men de kan bidrage til en udenrigspolitisk forhandlingsproces, som igen kan bidrage til øget sikkerhed«.
Norden og den internationale spænding er titlen på en rapport, redigeret af Bertel Heurlin, fra et seminar afholdt i december 1980 i København. Emnet for dette seminar var de nordiske landes vilkår, rolle og muUgheder i forhold til den internationale spænding og afspænding. I et indledende afsnit søges spændings- og hermed afspændingsbegrebet indkredset. Herefter analyseres detentebegrebet. Med disse to afsnit som udgangspunkt analyseres endelig hver for sig Finlands, Sveriges, Norges og Danmarks situation. Disse analyser viser tydeligt, at alle de nordiske lande er relateret til - og reagerer forskelligt over for europæiske og globale ændringer i spændingsforholdet.
Dansk sikkerhedspolitik er yderligere behandlet i to pjecer: Niels Jørgen Haagerup har omarbejdet og revideret sin Danmarks sikkerhedspolitik i serien Forsvaret i samfundet, FKO PUB 493-71, der hermed kommer i sin 5. udgave. Nikolaj Petersen har i den norske atlanterhavs komites skriftserie redegjort for Dansk sikkerhedspolitik i 1980’eme. Tendenser og problemer. Han forudser her en fortsat kontinuitet i dansk sikkerhedspolitik i resten af 1980’eme, forankret i den gældende alliance- og forsvarspolitik.
Dansk udenrigspolitik er endvidere behandlet i Dansk udenrigspolitisk hstituts årbog: Dansk udenrigspolitisk årbog 1981, der hermed udsendes i sin tredie årgang. Arbogen er opdelt i fem hoveddele, hvoraf første del omfatter artikler om dansk udenrigspolitik i 1981 med direktør for udenrigsministeriet, ambassadør Eigil Jørgensens redegørelse for »Den internationale situation og Danmarks udenrigspolitik i 1981« som den indledende artikel. Herefter følger artikler om »Dansk energipolitik i udenrigspolitisk sammenhæng«, »Fredsbevægelsen og Europas sikkerhed«, »Det europæiske råd. Dets arbejdsgang og resultater i perioden 1975-1981« samt »De udenrigspolitiske beslutningsprocesser«. II del omfatter en dokumentationsdel opdelt efter hovedemner. IH del omfatter en oversigt over forespørgsler og spørgsmåli Folketinget i 1981 om udenrigspolitiske emner. IV del gengiver en række opinionsundersøgelser om udenrigspolitiske spørgsmål. V del er en bibliografi over litteratur udkommet i 1981 om dansk udenrigspolitik opdelt efter hovedemner. Endelig omfatter årbogen et udførligt emneregister.
K. V. Nielsen
LITTERATUROVERSIGT
Gert Petersen: Om fredens nødvendighed (Vindrose 1981). Gert Petersen: Om nødvendigheden af dansk fredspolitik (Vindrose 1982). Dansk sikkerhedspoHtik og forslagene om Norden som kernevåbenfri zone. SNU-rapport Europa, Kbh. 1982). Årsberetning 1981. SNU-rapport (Europa, Kbh. 1982). Politica, 14. årg. nr. 3, 1982. Red. Hans-Henrik Holm (ansvarsh.). FN-orientering. Særnummer jan. 1982. Red. Gunnar Olesen. Hugo Gården: Nord-Syd-konflikten. Om sammenhængen mellem u-landsbistand og sikkerhedspolitik (Det udenrigspolitiske Selskab/Schultz. Kbh. 1982). Norden og den internationale spænding. Red. Bertel Heurlin (Forlaget Politiske studier, Kbh. 1982). FKU PUB 493-71: Niels Jørgen Haagerup: Danmarks sikkerhedspolitik. Nikolaj Petersen: Dansk sikkerhedspolitik i 1980’eme. Tendenser og problemer (Den norske Atlanterhavskomite’s skriftserie nr. 79. Oslo 1982). Dansk udenrigspolitisk årbog 1981. Red. Chr. Thune (Samfundsvidenskabeligt forlag 1982).
