I Anledning af „En Redegørelse" af Kaptajn A. Hartz i „Militært Tidsskrift" Nr. 1/1929.
Af Premierløjtnant E. A. Hoffmann.
I de sidste Aar er der her i Tidsskriftet blevet ført en meget energisk Diskussion om det for vort Fodfolk saa vitale Spørgsmaal — let Lavet kontra tung Lavet, fransk Bataillon kontra „Dansk Bataillon". Det er en underlig Følelse, der griber en Artillerist, naar han ser Fodfolksofficerer føre en haard Kamp for at gøre Fodfolket — eller i al Fald det tunge Maskingeværvaaben — saa videnskabeligt som vel muligt med Instrumenter og Beregninger i Marken, og Synet heraf kan næsten faa det til at svimle for ham. Men naar han saa betænker, at al denne Videnskabelighed, disse mange og fine Instrumenter og disse store Tabeller og Beregninger ikke anvendes af Hensyn til Skydning med svært Skyts af 24, 30 eller 42 cm. Kaliber, men for at kunne skyde med et 8 mm (0,8 cm) Vaaben, ja, saa stiller han sig maaske noget tvivlende overfor den praktiske Nytte af alt dette. Og denne Tvivl kan kun øges af hans eget Kendskab til Vanskelighederne for selv en øvet Artillerist ved at udføre større Beregninger under Feltforhold, og Diskussionen i Tidsskriftet har yderligere vist, at alvorligere Regnefejl kan præsteres endog ved Skrivebordet. Det er dog ikke for at paapege de Farer, der muligvis maatte knytte sig til en for vidt dreven Videnskabelighed ved Maskingeværernes Anvendelse, at jeg vover mig frem i Tidsskriftets Spalter. Aarsagen til denne Artikel er Kaptajn A. Hartz’s Artikel i Tid sskriftets Hefte Nr. 4/4929, nærmere præciseret den af Kaptajnen beregnede Skydetabel.
En paa Studiet af Artiklen ofte baseret Opfattelse er, at den paagældende Skydetabel er beregnet paa Grundlag af. de Spalte 15 øverst anførte Nedslagsbælter, og denne Opfattelse støttes af Udtalelsen Spalte 16: „at Basis for Tabellen, Nedslagsbælternes Størrelse, ikke kan være korrekte ......" En saadan Paastand maa imidlertid bero paa en Misforstaaelse, thi det er jo en kendt Sag, at den Del af en Skydetabel, der angiver de til de forskellige Afstande svarende Udgangsvinkler, Nedslagsvinkler, Flyvetider, Baneordinater m. m. afhænger af Projektilets Vægt, Form og Begyndelseshastighed, men er ganske uafhængig af Vaabnets Affutering, og at kun Spredningsmaalene er afhængige af denne Affutering. Naar man derfor af ovennævnte Artikel faar det Indtryk, at man kan beregne Udgangsvinkler m. v. af nogle givne Nedslagsbælter — Spredningsmaal — maa det bero paa en Misforstaaelse. Da man imidlertid ikke af nævnte Artikel kan se, hvad der har dannet Basis for Beregningen af den i Spalte 15 anførte „Skydetabel", og da en saadan Oplysning maa skønnes at være af største Betydning til Imødegaaelse af ovennævnte fejlagtige Udtydning, tillader jeg mig her at stille Kaptajn A. Hartz følgende Spørgsmaal:
1. Hvilke Data og hvilke Beregninger (eventl. blot Formler) ligger til Grund for den i „Militært Tidssk rift" Hefte 1/1929, Spalte 15 anførte „Skydetabel"?
2. Hvorledes forklares Udtrykket i Spalte 16, øverst: „Basis for Tabellen, Nedslagsbælternes Størrelse"?
3. Mener Kaptajn Hartz, at Nedslagsbælternes Dybde kan bruges til Beregning af nogetsomhelst andet end den sandsynlige Længdespredning (r ,) og — i Forbindelse med Nedslagsvinklen — den sandsynlige Højdespredning (ri,)?
4. Mener Kaptajn A. Hartz, at der gælder forskellige Skydetabeller (bortset fra Spredningsmaal) for samme Rekylgevær, eftersom det affuteres i en let eller i en tung Lavet eller er uaffuteret — og hvorpaa begrundes en saadan Mening?
5. Mener Kaptajn A. Hartz, at — bortset fra Nedslagsbæltets Dybde — den til 100 (og 200) m Dybdeild paa en given Afstand nødvendige Højdestillingsændring i Tusindedele er forskellig for et Rekylgevær, eftersom det affuteres i en let eller en tung Lavet?
Jeg vil hævde, at Kaptajn Hartz’s Besvarelse af ovennævnte Spørgsmaal vil være af største Betydning for en Klaring af hele Sagen og vil blive imødeset rnecr største Længsel og Interesse af alle dette Tidsskrifts Læsere — saavel herhjemme som i Udlandet. Kaptajn Hartz’s Artikel forekommer nemlig fig at staa i stærk Modstrid med den almindelige Teori for den ydre Ballistik.
