I sin Tale i Underhuset den 2. Nov. gav Asquith en Del Oplysninger om Styrken af de engelske Landstridskræfter. I Frankrig-Belgien staar ca. 1 Million Mand; derimod oplyses ikke Styrken af de paa de »tyrkiske« Krigsskuepladser — Saloniki, Dardanellerne, Mesopotamien og Ægypten — staaende Tropper eller af Formationerne til Forsvar af Moderlandet og de fjernere Dele af Riget. Man tor vel gaa ud fra, at der paa de tyrkiske Fronter staar ialt 300,000 å 350,000 Mand, maaske mere. Paa de to Hovedkrigsskuepladser altsaa ialt 1,350,00 0 Mand, maaske henimod 1/2 Million.
Det maa nu betragtes som givet, at England vil sende et stort Ekspeditionskorps til den serbisk-bulgarske Skueplads; men hvorfra vil det tage de dertil nødvendige Tropper? Fra Vestfronten kan de ikke tages. Fra Gallipoli kan tages — og er allerede taget — en Del, men helt at blotte denne Front vilde jo frigøre de derværende tyrkiske Tropper, saa det sker næppe. Sporgsmaalct er da, om de yderligere nodvendige Tropper kan tages af de af Asquith nævnte Reserveformationer i FIjemlatidet. Selv om en stor Del af disse kun har ladet sig hverve for »home defence«, kan man sikkert gaa ud fra, at der er tilstrækkelig stor Styrke disponibel til at kunne sætte Ekspeditionen i Værk straks. Men lige saa sikkert maa, for at holde Styrkerne paa begge Krigsskuepladser paa den fornødne Højde, Tempoet paa R e k ru t tilgang en o g c s. At dette forstaas og agtes gennemfort, fremgaar af en Sammenligning af den af Regeringen krævede Tilgang (30,000 Mand om Ugen) med den Afgang, som de offentlige Tabslister viser. England er den eneste af de krigsførende Magter, der holder Nationen underrettet om Tabe en c paa overskuelig Maade. England har 7 Gange opgivet T o taltabene; Tallene er givne med uregelmæssige Mellemrum, der ikke falder sammen med visse afgrænsede Faser i Operationerne, men er dog meget oplysende. Tallene nedenfor angiver Summen af faldne, saarede og Fanger, derimod ikke syge.
Man lægge Mærke til Tabstallet for Officerer — 1 Officer for hver 22 Mand — og til det store Antal faldne i Forhold til Antal saarede — for Officerer omtrent 1:2, for menige 1:3. Tabene er ujævnt fordelt paa de forskellige Tidsafsnit. 1 Krigens første 2lA Maaned gennemsnitlig 731 om Dagen, hvoraf utvivlsomt Størsteparten i Krigens første Uger; — specielt ved Mons og under Tilbagegangen derfra var Tabene meget svære. Under Vinterfelttoget synker Tabene, men stiger pludselig stærkt 11. April— 31. Ma.i. I dette Tidsrum falder Landgangen paa Gallipoli og de store Kampe om Ypern. Saa daler Tabene igen, men stiger atter betydeligt 21. Au g. — 9. September: de sidste store Kampe i Artois. D e t daglige Gennemsnitstal) i det sidste Halvaar har været 1 9 5 5. Regner man hertil Antallet af syge, som vanskeligt lader sig fixere, men som vel mindst vil udgøre 20 pCt. af de øvrige Tab, skulde Englændernes samlede Tab i de sidste 6 Maaneder have været 2,3 4 0 om Dage ri eller 15,332 pr. Uge. Den engelske Regering kræver altsaa en Tilgang af nogenlunde det dobbelte af, hvad der er nødvendigt for at fylde Hullerne i den f. T. tilstedeværende Styrke. Det er med andre Ord Hensigten at forøge denne i betydelig Grad, og man tager næppe Fejl i at antage, at en større Del af denne Forøgelse vil komme Balkanskuepladsen til Gode. Naar Tilgangen ikke forlanges større, er det ikke, fordi cn større og hurtigere Forøgelse ikke er ønskelig, men simpelthen fordi selv Englands industrielle — og økonomiske — Evne ikke formaar at fremskaffe de til et større ugentlig Kontingent nødvendige Forsyninger og Udrustninger af enhver Art, ligesom ejheller de nødvendige Rammer kan etableres i hurtigere Tempo.
w.
