Af generalmajor K.G.H. Hillingsø
Generalmajor Rye Andersen døde den 24. august 2002 lige efter at have fejret sin 80 års fødselsdag. Alle, der kendte ham godt, vidste, at han var syg, og han lagde ikke selv skjul på, at det var alvorligt. Alligevel er det besynderligt, at vi ikke mere skal møde hans varme blik, høre hans saglige indlæg og opleve hans diskrete humor. Generalen bestred i løbet af sin aktive tjeneste de fleste betydningsfulde operative stillinger. Han nåede at blive chef på alle niveauer til og med brigade, 1973-75, var 1980-84 chef for Østre Landsdelskommando og sluttede 1984-87 sin karriere som chef for Enhedskommandoen (BALTAP). Han gjorde det godt og frem for alt venligt, og de underlagte enheder nød at få besøg af generalen. Men der var ingen tvivl om, at han egentlig helst ville have haft stillingen som chef for Forsvarsstabens Personelstab, selv om en karriere i personeladministrationen ikke ville have bragt ham så vidt omkring, som den operative karriere gjorde. Den stilling var han også udpeget til; men nogle af personelorganisationerne brugte deres politiske indflydelse til at sætte sig imod det. De kunne ikke lide ham på grund af hans krav om tjenstlig saglighed og hans sarkastiske afklædning af nogle af deres mest oppustede repræsentanter. Generalen var et trofast medlem af Det Krigsvidenskabelige Selskab. Han var selskabets sekretær 1953-56 og dets formand fra 1978 til 1984. I formandsperioden arbejdede han hårdt for dels at bringe søværnets og flyvevåbnets officerer med i selskabet, dels at omstille det til de nye tider, hvor de voksende tjenstlige byrder og de stigende krav fra familien gjorde det stadigt vanskeligere at fastholde medlemmerne og få dem til at komme til møderne. Han blev allerede i 1976 formand for Københavns Officersforening, som han formåede at holde sammen på trods foreningslivets stadig hårdere vilkår, og som han ved de årlige legatuddelinger gjorde til en vigtig medspiller i den pleje af unge officerer, som han lagde så stor vægt på. Efter sin pensionering lagde han derudover et stort arbejde i Foreningen af Officerer Uden For Aktiv Tjeneste, som han var formand for fra 1988, og i Den Danske Afdeling af International Military Music Society, hvor han var formand fra 1990, og hvor den internationale sammenslutning i 1995 valgte ham som præsident. Som pensionist bevarede han således sin tilknytning til forsvaret, og han nøjedes ikke med at spille en passiv rolle. Han hjalp, hvor der var behov, også hvor han ikke selv var i forgrunden. Det viste han bl.a. ved sit medlemskab af Reserveofficersforeningen i Danmark, hvis hæderstegn han bar med rette. Vi, der har kendt generalmajor Niels Aage Rye Andersen, vil savne ham, ikke mindst for hans venlige, næsten umærkelige drilleri. Vores varmeste tanker går til hans efterladte kone, Grethe.
Æret være hans minde!
