Paa den vestlige Krigsskueplads er 'Kampene i Champagne blevet fortsat. Den 31. Oktober meldte Tyskerne, at de efter en hæftig Kamp den 29. og Natten til den 30. havde erobret Cote 192 N. V. for Byen Tahure. Af franske Beretninger fremgaar, at Tyskerne ved samme Lejlighed forsøgte at gennemføre et med betydelige Kræfter foretaget Angreb mod selve Tahure og de tilgrænsende franske Stillinger; men at dette Angreb mislykkedes. Kampene i Champagne fortsættes stadig med smaa eller ingen Resultater, og paa den øvrige Del af Fronten sker der heller intet af Betydning, naar undtages, at Tyskerne den 31. Oktober har taget 1100 m Skyttegrav Nordøst for Neuville St. Vaast.
Fra den østlige Krigsskueplads lod Meldingerne for de sidste Dage af Oktober som sædvanlig kun paa smaa tyske Fremskridt hist og her paa Fronten ved Riga og paa større uafgjorte Kampe i Egnen ved Dynaburg, medens der herskede forholdsvis Stilstand paa den øvrige Del af Fronten, selv ved Styr, i Volhynien og i Galizien holdt Modstanderne hinanden Stangen.
Ved November Maaneds Begyndelse synes det imidlertid, som om Russerne har taget Offensiven paa Fronten Riga-Dynaburg. Navnlig i Egnen ved Dynaburg er der kæmpet med stor Energi, og Russerne kunde den 3. November melde om Fremgang dér. Kampen paa denne Del af Krigsskuepladsen fortsættes stadig, og det forlyder, at Russernes Angreb støttes af et stærkt A rtilleri, og at det den 7. eller 8. November er lykkedes dem at vinde noget frem baade Syd og Sydøst for Riga, Vest for Jakobstadt paa begge Sider af Banen fra Jakobstadt til Mitau og foran Dynaburg.
Paa den italienske Front vandt Italienerne den 27. Oktober lidt frem i Ledrodalen Vest for Gardasøen. Ved Isonzo førtes Kampen videre, hovedsagelig med Artilleri, og Italienerne kunde kun melde om afviste, østrigske Modangreb og Erobring af en Skyttegrav hist og her indtil Udgangen af Oktober. Den 31. Oktober synes det italienske Angreb, efter østrigske Meldinger, endog at være gaaet næsten helt istaa. Stilheden varede dog kun kort. Den 1. November genoptog Italienerne deres Angreb paa Isonzofronten i Afsnittet fra Piave til den nordlige Del af Doberdoplateauet. Kampens Udfald er stadig uafgjort.
Som man vil se, er det ikke meget, der er sket paa de gamle Fronter i de sidst 14 Dage, dog er det, der er passeret, næppe uden Betydning. Italienernes tilsyneladende saa frugtesløse Angreb har sikkert efterhaanden slidt stærkt paa Østrigerne, der muligvis ikke i Længden vil kunne modstaa dem, og paa Østfronten synes Russernes Kampkraft og Foretagelseslyst at være i T iltagende. Man bør særlig lægge Mærke til de tyske Meddelelser om, at de Angreb, v. Hindenburgs Tropper i Øjeblikket er udsat for, støttes af stærkt Artilleri. Dette, i Forbindelse med Russernes større Aktivitet i det hele taget, tyder paa, at den russiske Hær igen har faaet Raadighed over tilstrækkelige Ammunitionsmængder, og Centralmagterne kan derfor næppe regne med at have lammet Rusland for længere Tid. Der er Tegn, som snarere tyder paa, at de i en nogenlunde nær Fremtid vil komme til at anstrenge sig stærkt for at bevare det vundne. Men netop af den Grund vokser Betydningen af Balkanfelttoget. Forskellige Forholdsregler lader formode, at alt med Hensyn til Centralmagtsfolkenes Fo rsyning med det nødtørftige til Livets Ophold ikke er saa rosenrødt, som man officielt hævder. Der er sikkert megen Nød i Befolkningens mellemste og lavere Lag. Denne Nød har Folkenes store Masse dog baaret med beundringsværdig Taalrnod og Opofrelse, fordi Tropjerne stadig sejrede, og man derfor haabede snart at kue Modstnderne og gaa lysere Tider i Møde. Skulde det nu vise sig, at Centralmagterne ikke formaar at knække deres Fjenders Modstandskraft, ikke at tale om hvis der kommer et Tilbagetog, maa der for enhver Pris skaffes en Lettelse af Befolkningens økonomiske Misère. Dette kan muligvis ske ved at opnaa fri Adgang til Bulgarien og Asien; man haaber det i hvert Fald i Tyskland. Paa Baggrund heraf maa Betydningen af Balkanfelttoget ses og tillige den store Glæde over dets Fremgang, som kommer til Orde i Tyskland. P a a Balkan synes alt tabt for Serberne allerede i Slutningen af Oktober. Den Styrke, Ententemagterne havde sendt til Hjælp, var utilstrækkelig, og i England lod det til, i hvert Fald en Tid, at Stemningen for et Balkanfelttog var meget delt. Hertil kom et Forlydende om, at Grækerne lagde Troppeudskibningen Hindringer i Vejen. Under Indtryk heraf telegraferede den serbiske Ministerpræsident Pasitch d. 26. Oktober til en engelsk Ven; »Serbien gør sig overmenneskelige Anstrengelser for i Overensstemmelse med sine store Allieredes Raad og Ønsker at forsvare sin Eksistens, og Serbien er i den Anledning dømt til Døden af Tyskerne, Østrig-Ungarerne og Bulgarien. I 20 Dage har vore fælles Fjender forsøgt at tilintetgøre os, og trods vore Soldaters Heltemod kan vor Modstand ikke ventes vedvarende opretholdt. Vi beder Dem og Serbiens mange Venner i England gøre alt, hvad der er muligt, for at de engelske Tropper kan komme saa snart som muligt, saa at de kan hjælpe vor Hær, og vi sammen kan forsvare den fælles Sag, der nu er saa alvorligt truet.«
Det viste sig, at England forstod, at et med Eftertryk fort Felttog paa Balkan var nødvendigt, og den 28. Oktober lod den græske Ministerpræsident Zaimis dernæst den græske Udsending i Paris formelt erklære, at »de ondsindede Rygter, som haardnakket er bragt i Omløb, og som gaar ud paa, at de Allieredes Tropper ikke var i Sikkerhed i Saloniki, da Grækenland af Tyskland og Bulgarien kunde bringes til i et givet Øjeblik at forlange dem fjernede, er absolut falske.« Den 6. November kom der endvidere Meddelelse om, at Lord Kitchener skulde afgaa til Orienten for at overtage Ledelsen. Alt tyder saaledes paa, at der fra Ententemagternes Side vil blive sat ikke ringe Kraft ind paa, at bringe Forholdene paa Balkan paa Fode igen. Meget hurtigt kan Hjælpen dog ikke komme, og Serbien vil endnu i nogen Tid være henvist til at hjælpe sig selv, saa godt det kan; men dets Haab om en lykkelig Afslutning er fornyet. Kampene har siden forrige Referat udviklet sig paa følgende Maade:
Paa Nordfronten var Centralmagternes Tropper den 31. Oktober naaede til en Linie Grn Milanovac, Nord om Kragujevac og Syd om Svilajnac. Allerede den 2. November var de, efter at have erobret Kragujevac naaede ind i den vestlige Moravadal, hvor de besatte Cacak, endvidere havde de besat Højderne Syd for Kragujevac og var i den nordlige Moravadal naaet frem i Højde med Despotorac. 1 den vestlige Moravadal fortsattes Kampene de følgende Dage. Den 6. November blev der kæmpet S. 0. for Cacak og Kraljevo blev erobret; samme Dag kom CentralmagternesTropper endvidere i Forbindelse med den bulgarske Hærs (Bojadjeffs) Hovedstyrke ved Krivi-Vir. B o j a d j e f f havde allerede d. 28. Oktober erobret Zajecar, Knajazevac og Pirot. I de følgende Dage maatte han udkæmpe blodige Kampe med Serberne om Højderyggen mellem Timok og Morava. Mod Syd naaede hans Tropper at komme i Besiddelse af de dominerende Hojder Øst for den sydlige Moravadal ved Vlasotince allerede d. 1. November; men mod Nord blev han først Herre over Partiét ved K rivi-Vir den 5. eller 6. November; den 5. November besatte Bulgarerne Nis. Det synes som om Bojadjeffs Hær er standset Øst for Morava — i hvert Fald foreløbig — ; men Centralmagterne har fortsat Kampen i den vestlige Moravadal, der den 8. November blev overskredet flere Steder mellem Kraljevo og Krusevac, ja længere mod Vest naaede de saa langt mod Syd som til Ivanjica.
Paa Fløjene er det derimod ikke lykkedes Centralmagterne og Bulgarerne at vinde større Fordele. I Egnen ved Visegrad har Monteneginerne ydet kraftig Modstand mod et østrigsk Angreb, som ikke vandt videre frem. Den 6. November meldte Østrigerne, at de Øst for Trebin.ie havde gennembrudt den montenegrinske Front. Det synes dog ikke. som om de derved har opnaaet større Fordele; thi Montenegrinerne melder, at de i Egnen ved Grahovo har kæmpet med Held mod Østrigerne. I Makedonien havde Bulgarerne jo allerede den 24. Oktober besat Yskiib og Koprulii. Sidstnævnte By blev tilbageerobret af Serberne den 26. Oktober; men den 30. tog Bulgarerne den paany, og derefter synes det, som om de søgte dels at trænge frem mod Tetowo dels over Kopriilu og Prilep at gaa frem for at besætte Makedonien. Om Kampene mellem Yskiib og Tetowo foreligger der ikke nærmere Oplysninger. Det synes dog, som om Serberne har forinaaet at standse Fjenden dér. Den Styrke, som gik fra Kropiilu mod Prilep, blev de første Dage af November indviklet i en hæftig Kamp i Egnen ved Isvor. Kampen varede i flere Dage, og Detachementer af fransk Fodfolk og engelsk Rytteri, der kom til fra Krivolac, greb med ind. Den 6. November blev meldt, at Bulgarerne var slaaede dér, og at franske Tropper havde besat Isvor og Gradsko. Ud over Deltagelsen i denne Kamp synes Ententemagtarnes Hjælpetropper foreløbig ikke at have gjort meget Gavn. Den 29. Oktober hed det sig, at de var blevet slaaede ved Valandovo med store Tab; men Beretningen er vistnok overdreven, i hvert Fald meldes fra Paris, at de fransk-engelske Tropper den 6. November stod i Linjen Krivolac-Rabrovo. Den 2. November gik der Rygter om, at russiske Tropper var landsat i Yarna; men det viste sig at være urigtigt. j|/Cv. Stillingen paa Balkan den 8. November er angivet paa Skitsen.
Det er en Selvfølge at Grækenlands og Rumæniens Holdning har givet Anledning til talrige Rygter. Saaledes gik et engelsk Rygte, der fremkom i Bladene den 29. Oktober, ud paa, at Rumænien vilde gaa ind paa Ententemagternes Forslag, der bl. a. skulde indeholde, at Rumænien skulde have Bessarabien, og at det derefter i den nærmeste Fremtid vilde slutte sig til Ententen, hvorefter russiske Tropper, der blev koncentrerede ved den rumænske Grænse, vilde rykke ind gennem Rumænien for at hjælpe Serbien. Rygtet er imidlertid ikke senere blevet bekræftet, og Rumæniens Holdning er stadig fuld nevtral. Forøvrigt har man set den Anskuelse fremsat, at Centralmagterne, naar de er færdige med Serbien, vil tvinge Rumænien til at sælge dem sit Overskud af Landprodukter, fordi man formoder, at det vil vise sig, at hvad man af den Art kan faa paa Balkan ikke vil strække til for det store Behov, og hurtig Hjælp er jo dobbelt Hjælp, som et gammelt Ord siger. Sikkert er det i hvert Fald, at Rumæniens Stilling bliver vanskeligere og vanskeligere, og at det næppe vil kunne holde sig uden for Krigen i det lange Løb. Om det ikke allerede har holdt sig uden for Krigen for længe, er et andet Spørgsmaal, som der sikkert vil blive Lejlighed til at komme tilbage til senere. Grækenlands Stilling er ogsaa meget mærkelig. Den 4. November maatte Kabinettet Zaimis demissionere, fordi det ikke kunde opnaa et Tillidsvotum i Kammeret, og omtrent samtidig lod Venizelos bekendtgøre, at hvis han kom til Magten, vilde han øjeblikkelig angribe Bulgarien. Til Zaimis Efterfølger blev Skuludis valgt, og iøvrigt blev Ministrene fra Zaimis Kabinet siddende. Skuludis har erklæret, at han vil iagttage en meget velvillig Neutralitet over for Ententen, og desuden verserer der Rygter om, at Grækenland vil søge et større Laan hos Ententemagterne, og, hvad mere er, at disse stiller sig velvilligt til Tanken. Forøvrigt er det vistnok meget bevægede Tider i Grækenland i Øjeblikket, og intet Under; thi man kan vanskeligt se andet, end at Grækenlands Stilling vil blive meget uheldig over for et sejrende, mægtigt Bulgarien, især hvis Tyrkiet under tysk Indflydelse ogsaa skulde vokse sig stærk som asiatisk Magt. Med det Naboskab vil Grækenland snart synke ned til sin Stilling før 1913. Til Trods for alle Nevtralitetserklæringer synes Grækenland imidlertid at glide mere og mere over i Ententens Armé, og det ender sandsynligt tilsidst ogsaa med, at Landet havner dér fuldt og helt og maa opgive sin nuværende Holdning og skride til Handling. Hvis Rygterne om Laanet hos Ententemagterne taler sandt, maa disse have anerkendt de Grunde, som Grækenland har haft til hidtil at holde sig tilbage, og hvis man ikke lægger særlig Vægt paa straks at hjælpe Serbien eller paa, at Centralmagterne for en Tid kommer i Besiddelse af Jernbaneforbindelsen med Konstantinopel, kan Grækenlands Indgriben sikkert faa størst Betydning for Balkanfelttogets Udfald, hvis den falder sammen med talrige Ententetroppers Optræden paa denne Del af Krigsskuepladsen.
Alt afhænger imidlertid af, hvor snart Ententen kan sætte Kraft paa; thi faar Centralmagterne Tid til at istandsætte Banen Belgrad— Nis— Sofia og til at benytte den saa længe, at Tyrkernes Beholdninger af Krigsmateriel kan blive bragt paa Fode, og de selv kan faa Kobber, Bomuld og Levnetsmidler ind i betydeligere Mængder, er det tvivlsomt om Grækenlands øjeblikkelige Indgriben ikke havde været langt at foretrække for Ententen. For hver Uge at Ringen, som Ententen havde lagt om Centralmagterne, forbliver brudt, vil Ententemagterne føle Udsigterne til at faa en snarlig Ende paa Krigen skudt yderligere ud i Fremtidens Mørke.
Den 10. November 1915. s . v . l.
