XCV.
Paa den vestlige Krigsskueplads blev Kampene mellem Aisne og Marne forisat. Den 2(3. Juli skød Franskmændene deres Linier frem Nord for Ponl-a-Binson paa Marnes nordlige Bred; men iøvrigl var Situationen endnu denne Dag ret uforandret. Tyskerne forberedte imidlertid deres Tilbagelog fra Marne, og den 27. blev Bevægelsen erkendt fra fransk Side, og man fulgie efter. Samme Dag gik de lyske Arriercgarder tilbage til en Linie, der i slore Træk angives ved Bruyeres—Villene'uvc-sur-Fére— Cottrmont—Passy Grigny—Chamnicy. Natten mellem den 27. og 28. naaede FTanskmændene den sydlige Bred af Ourcq efter at liave taget Fére-en-Tardenois, og Ost lier for gik amerikanske "Propper over Oure<[ og log Landsbyerne Seringes, Nesles, Sergy og Boneheres. Mellem Ourcq og Ardre vandt Franskmændene i Lobel af den 27. og 28. gennemgaaende (3'/s km frem. Den 29. rettede Vestmagterne deres Tryk fortrinsvis mod 3 Steder af den vigende tyske Front, nemlig mellem Buzanzy og Fére-en-Tardenois, Vest for Villeen-Tardenois og Sydvest for Reims mellem Cambrey og Vrigny. Det fors tnæ vin te Sted vandt de Terræn og naaede Linien Buzanzy—Il ar fennes—Grand Rozoy med de, vigtige Højder ved Chalmont; men ]iaa andre Sieder af Fronten kunde Vestmagterne ikke notere større Fremskridt.
Den første amerikanske Melding om Tyskernes T ilbagetog, der lod ,paa, at Tyskernes Modstand var brudt, var i del hele laget misvisende. Den gav det Udseende af, al Tyskerne maatle tilbage over Ilals og Hoved; men del var ingenlunde Tilfældet. Tværtimod fik de Tid lil al bringe det allermesle af deres Maleriel bort eller fil al odelægge det, og Tilbagetoget foregik dækket af Arriercgarder, der kraftigt modsatte sig Vestmagternes Fremtrængein. Tyskernes Plan var foreløbig at standse i Linien Fére-en-Tardenois—Ville-en-Tardenois. Il vor længe de oprindelig har haft Lil Hensigt at blive i delte Terræn kan ikke konstateres; men det synes dog, som om deres Ophold dér blev af nogel kortere Varighed, end de egentlig havde tænkt sig. Den 1. August erobrede Amerikanerne Ciérges og Mcuniéresskoven. Samtidig gjorde Franskmændene meget betydningsfulde Fremskridt Nordvest for Fére-enTardenois mellem Piessier Hulen og Ourcq, idet de fog Landsbyen Beugneux og Bakkepartiet 1 km Nord derfor saml østligere naaede Landsbyerne Cramoiselle og Cramaille. De truede derved Tyskernes Front ved llartennes i venstre Flanke og fik Fodfæste i el Terræn, der gav dem Overblik over Tyskernes Bagterræn omtrent lil Fismes. Overfor denne Trusel turde Tyskerne ikke længere fastholde deres Stillinger. Allerede Natten mellem den 1. og 2. August begyndte de at gaa tilbage. I Løbet af den 2. overskred Vestmagterne Grise i hele dens Løb indtil Soissons, i hvilken By de trængte ind. Nord for Fére-en-Tardenois naaede de Arcy og Doleskoven. Mellem Ourcq og Ardre besatte de Gousseaucourt, Villers Agrøn og Ville-en-bardenois. Mellem Ardre og Vesle besatte de Geneux og Tahilbi. Fremrykningen blev for Isa L liele den 3. August, og om Eftermiddagen stod Franskmændene ved Sydbredderne af Aisne og Veste fra Soissons lil Fismes. Fismes var besat af Amerikanerne. Øst for Fismes havde Fnlenlelropperne naaet en Linie Nord lor Gourville —Bransoourl —Coure,elles- GJiampigny. Deres Rytteri stod ved .Jernbanelinien Soissons Reims. Ost for Reims tog Franskmændene TerneneL ved Si. llilaire. Den 4. naaede Fntenletropperne Vesle flere Steder Ost for Fismes. Tyskerne ydede denne Dag kraftig Modsland, sierlig mellem Merizon og Gliampigny. Den 5. stod Kampen laings Veste. Franske Afdelinger Irængle over Floden ved Braisne og Nord for Jonchery. 'Lyskerne sogie at kaste dem tilbage. Enkelte Steder tykkedes det; men fere Steder boldi Franskimendene sig i deres Stillinger Nord for Floden, og senere har de formaaet at fore saa mange Tropper over Floden, at de kan sikre sig Besiddelsen af nogle Brojio vedsi il linger. Den (i. var Angrebel gaael i Slaa. Vestmagterne manife standse for at faa deres Artilleri og øvrige Fo rsyninger frem tig i Orden. Til Trods for, at 'Lyskerne har gennemfort T ilbage loge l ordnet, har Kampene fra den 18. Juli lit den f>. August dog været meget kostbare for dem. De blodige Tab har vieret megel betydelige, og de har mistet ca. 10,000 Fanger. Endvidere har de vieret nødsagede lil at ødelægge megel, som de ikke formanede al fore med tilbage. Hvilken Virkning Ma meneder I agel har haft paa den tyske Hærs og Befolknings store Masse er ikke let al konsla niere. Derimod kan man spore, al det har hall en vis Indflydelse paa Hærledelsens Planer. Saasnarl den lyske Itærledelse blev klar over, at Fremstødet mod Paris var afvist saa grundigt, al man vilde være nødsagel Lil al opgive store Fordele, synes den af have rettet sine Bestræbelser mod ogsaa paa andre Dele af den vestlige Krigsskueplads al opgive særlig truede Linier for at lette Forsvaret og vinde disponible Reserver.
Delte kom særlig frem i Terrænet ved Ancre, hvor 'Lyskerne rømmede deres Stillinger Vest for Floden i Egnen ved Alberl. Men ogsaa Nord øg Syd herfor fandt franske og engelske Rekognosceringsfremslød kun svag Modsland i de forreste tyske Linier. Den 4. August kunde Franskmændene konstatere, at Tyskerne havde opgivet en Del af deres Stillinger Vest for Avrc og Doms paa Fronten mellem Caslel og Mesuil—Si. Georges (Vest for Monldidier). t denne Egn besatte Franskmændene Bniches og Jlargicourl og naaede Udkanten af CourLemanelie. J Egnen ved Ancre og Somme hesatle Englænderne Dcruancourt S. f. Alberl og Hamel.
Den 5. rykkede Franskmændene deres Linier frem lil Avrc paa hele Strækningen mellem Braches og Morise! (Vesi for Moreuil). Den (i. søgte 'Lyskerne at vinde Terræn ved MorlancourL mellem Ayre og Somme; men Forsøgel mislykkedes. I hvilket Forhold disse Bevægelser slaar til de følgende Dages Begivenheder, lader sig ikke paa (nærværende Tidspunkt udrede. Disse Begivenheder tyder imidlertid paa. al del paafølgende store fransk-engelske Angreb paa denne Del af Fronten kom Tyskerne ganske overraskende, saa der næppe kan være Tale om, at 't yskerne har rømmet fremskudte Stillinger af Hensyn fil delte Angreb. Den 8. August noget før Kl. 5 Form. nalmedc de fransk-engelske Batterier en kori men megel voldsom Ild mod de lyske S Lil linger ved Avrc og mellem denne Flod og Ancre. Artilleriforberedelsen skal kun have varel ialt c. 5 Minutter, og derefter brød fransk og engelsk Fodfolk Kl. 5 Form. frem til Angreb paa Fronten fra Braches ved Avrc lil Omegnen af Morlaneourt c. (i km Syd for Alberl. Del var 1. franske Ilær under General Debéney og I. engelske under General Rawlinson, der under Marshal Haigs Kommando brød ind i de tyske Stillinger. Franskmændenes Front spændte over de sydligsle 11 km fra Braches lil henimod Domart ved Lure. Englænderne kæmpede Nord her for paa en Front af ca. 18 km. F il læt 'Laage begunstigede Fodfolkets Angreb. 1 mange Tilfælde naaede de franske og engelske Infanterister tæl ind paa del Lyske Artilleri, før de blev opdagede. Denne Overraskelse synes al have medført, at der hengik længere Tid, for Lyske Reserver kunde gøre sig gældende. Indtil da skal Angriberne liave haft saa fril Spillerum, at deres Rytleri kunde gribe ind mod Tyskernes Artilleri og 'bruinformationer. 1 Omegnen al" Cliipilly og Morlamcourl ydede 'ryskerne dog længe haard Modsland; men lilsidst fik Vestmagterne Overlaget, og den 8. øm Fflermiddagen havde de naaet en Linie over Conloire, Fresnoy, Caix, Harbonnieres, Morcourt ved Somme.
Ved Chipilly genoptog Tyskerne hurligt deres Modangreb, og den 9. lykkedes del dem at tilbageerobre denne By. Men Syd for Somme havde Vestmagterne stadig Fremgang. Englænderne tog Proyarl Nordøst for Harbonnieres og ved Landevejen Amieiis Chaulnes naaede de Lilioøs, 2Vs km Vest for Chaulnes. Sydligere naaede de Rosieres. L’ranskmændene tog Arvillers ved Landevejen Andens—Roye, og langs Avre retlede de et Stød mod Syd og tog Conloire og Pierrepont. Om Aftenen og den paafølgende Nal fortsalle Franskmændene deres F rem ry k nin g mod Roye og Log Bøuchoir. Chaulnes er el for den tyske Front mellem Montdidier øg Oisc særdeles vigtigt Jernbaneknudepimkl. Delle ligger nu under Ententens svære Artilleriild og kan ikke benylles. Resultatet heraf maa blive, at T y skerne gaar l ilbage paa Fronten Montdidier—Oise. F'or al sadle Fari i Bevægelsen har Franskmandene den S), om Fftermiddagcn begyndt el Angreb Syd for Monldidier mellem Ayeneourl og Le ITcloy. Under delle Angreb liar de erobrel Assaiuvillers Sydosl og Favcrolles Osl for Montdidier. Tyskerne maa skyndsomsi romine hele Domslinien og Montdidier og vil sandsynligvis faa megel vanskeligt ved al bringe deres Slvrker uskadt tilbage fra denne Del af Fronten. Under Kampene mellem Anere og Avre bar Tv skerne allerede mislel tover 24,01)0 Fanger og mellem 200 og 200 Kanoner. Kampen er under stadig Udvikling ,og man kan endnu intet sige om, hvad dens endelige Resultal vil blive. I’aa de øvrige Kampfronler er der ikke skel noget af Betydning. Amerikanerne tænker paa al vedtage en ny llærlov, som udvider den militære Tjenestepligt til al omfalle Miend fra 18 til 45 Aar. Staternes Værnepligtsstyrke vil ilerved stige med ea. 22i/a Million Mand. I Juli Maaned blev der overfort 200,000 Amerikanere til Frankrig ,og der findes nu alene paa Vestfronten over 1,250,000 amerikanske Soldater. For Slutningen af Oktober vil dette Tal være steget til 2 M illioner, og samtidig vil der være yderligere D/2 Million Mand under Uddannelse hjemme i Staterne. Den amerikanske Krigsindustri skal ikke alene kunne forsyne den amerikanske Hær men skal ogsaa kunne hjælpe de øvrige Fmlenlrmagter. Bladene siger, at de amerikanske Fabrikker for Tiden kan aflevere 51,200 devierer og 5000 Maskingeværer pr. Uge og mere end 15 Millioner Ilaandvaabenpalroner og 700.000 Granater pr. Dag.
Den 11/8 1918. s. v. I.
