LXIV.
Paa den vestlige Krigsskueplads har Tyskerne overalt gjort kraftig Modstand, og paa Sommefronlen har Englæ ndere og I'ra.nsknnend kun langsom t vundet T errain . Tyskernes Modstand har navnlig været energisk i Egnen m ellem A rra s og Vejen fra Bapaum e lil Camhrai, i Egnen ved SL. Q uentin og Syd fo r Oise. Førslna'vn te og sidstnævnte Sted kunde Ententen kun notere meget smaa Frem skrid t. Sæ rlig Syd tor Oise lykkedes det førsL Franskmæ ndene efter liaarde og blo dige Kam pe at rette deres L in ie lid t ud og konsolidere de allerede vtindne S tillinger, som blev udsat fo r k ra ftige Modangreb af store tyske Styrker, der søgte al kasle Franskmæ ndene tilbage paa den vestlige Side af Aisnekanalen. M en be tler ikke i Egnen ved A rra s formaaede Englæ nderne at vinde større Fordele. Ved St. Quentin havde Ententelropperne , sæ rlig Franskmændene, bedre H eld med sig. T y ske rne fik her hu rtig svært A r tille ri i Virksom h ed og søgte ved el Angreb fra Egnen U rv ille r s— E ssignv le Grand, .c. 6 km Syd fo r St. Quentin, at kaste Franskmæ ndene tilbage m od Vest og Sydvest, lia a rd e Kampe, som ud spandt sig i denne Egn, endte im idle rtid til Fran skmændenes Fordel, og efterbaanden drev de Tyske rne bort fra Hø jdedraget ved U rv ille rs og fra denne B y samt naaede Land sbyen D aljon ved Somme 3 km Sydvest fo r St. Quentin. Senere er de trængt tæl ind im od St. Quentins Forstæ der, som er k ra ftig t forsvaret af Tyskerne.
M ellem St. Q uentin og Oise vandt Franskmæ ndene ogsaa T e rrain . De naaede i Paaskeugen M oy ved Oise 4— 5 km N o rd fo r Vendeuil, og efter Sejren ved U r ville rs lykkedes det dem at rette deres F ro n t ud paa denne Del a f Kam pplad sen og al avancere fra 4— 7 km m od Nordøst. Nordvest fo r St. Quentin form anede Englæ nderne længe ikke at vinde T e rrain ; men nordligere, m ellem Ve jen Bapaum e— Cam hrai og R oisel skød de Dag fo r Dag deres L in ie lid t frem. Det gik lettest fo r dem i Egnen ved Roisel, medens de m aatle bestaa ret blo dige Kam pe m od N o rd i Egnen ved H a v rin co u rt Skoven, c. 13 km Øst fo r Bapaume, m od Syd ved Jeancou rt og le Vergnier, 4—5 km Sydøst fo r Roisel. Begge Steder lykkedes det dem ved Paasketid at bryde T y skernes værste Modstand, og den 9. A p ril naaede de L in ie n D em ico u rt— G ou zeau cou rl— H argicourt. Deres F rem sk rid t Sydøst fo r R oisel havde en heldig Ind flydelse paa Kam pens U d vik lin g Vest og N o rd vest fo r St. Quentin; Ty ske rne maalte efterbaanden vige ud, og den 9. A p ril stod de engelske L in ie r ØsL om Selency, c. 3 km Vestnordvest fo r St. Quentin, til Pon trou , godt 7 km N ordve st fo r denne B y (se Skitsen). K am plinie n havde derim od endnu den 8. A p ril ikke ændret sig i N o rd ved A rra s; men der1 forberedtes store Begivenheder i denne Egn. Alle rede i længere T id havde Englæ ndernes A r tilleri- og P a trouillevirk som b ed været særdeles liv lig i Egnen m ellem A rra s og Len s og ved Armentiéres. M ellem A rra s og Len s tiltog den engelske A r tille riild sladig, ind til den i Løb e t af den 8. A p ril naaede en h id til ukend t Styrke, T id lig om M orgenen den 9., endnu fø r det var blevet lyst, gik Englæ ndernes F o d fo lk frem til Angreb paa liele F ron ten fra Len s til Sydøst fo r Arras, en Stræ kning paa c. 20 km.
Det var voldsom t Regnvejr, da det engelske F o d folk fo rlo d sine Skyttegrave; men Vestenvinden drev Regnen lige in d i Ansigterne paa Ty ske rne og var saaledes en F o rd el fo r Angriberne. Det tyske Skyttegravssystem blev overalt naaet; men Tyskerne gjorde forbitret Modstand, og Sejren blev købt efter store Anstrengelser. Kam pen rasede navnlig om Vim y-H ø jderyggen Syd fo r Len s og i Egnen om k ring Arras. Førstnæ vnte Sted maatte Englæ nderne 'udholde kraftige tyske Modangreb, og det lykkedes dem fø rst henim od A ften og tildels i Løbe t af N atten til den 10. ds. at rense H ø jderne fo r Tyskere. Ved A rra s trængte Englæ nderne hurtigere frem, navnlig i Scarpedalen; men ogsaa her var M o d slanden meget energisk. Store G ru pp e r a f tyske T r o p per h old t sig fra den tidlige M orgenstund til Middagslid stadig kæmpende i S tillingen ved A rra s østlige F o r stæder, uagtet de forlængst var helt om ringede. Deres Anstrengelser var dog forgæves. H jæ lpen udeblev, og lilsidsL naaede Englæ nderne langs Jernbanen til D ouai lvelt frem til Sidebanen til Lens. Den 10. A p ril gik i stor Ud stræ kning med at styrke Besiddelsen af det Te rrain , som var erobret den 9., og lil h is i og her a t'ry d d e Steder, h v o r der endnu blev g jort Modstand af Tyskerne. Englæ nderne naaede U d kanten af M inchy-le-Preux , c. 5 km Ø st fo r Arras, og ved den nordlige Rand a f Vim ypla teauet tog de nogle vigtige tyske Stillinger. Kam pens Haardnakkethed og Om fang karakteriseres godt ved det betydelige R y tte a f Fanger og Materiel, der er faldet i Englændernes Hænder. Den 10. A p ril var dette steget til over 11,000 Fanger, deribland t Chefen fo r 17. Division , over 100 Kanoner, a f hvilke en Del svære paa in d til 21 cm, 00 SkytLegravsmorterer og 163 M askinkanoner. D e rim od lader Kam pens Retydning fo r Situationen paa den vestlige K rig sskueplad s sig ikke bedømme. At Englæ ndernes F rem ry k nin g allerede i Hovedsagen var standset den 10., kunde tyde paa, at Kam pen ikke skal faa sæ rligt vidtræ kkende Følger. Æ n d rin g e r i F ron ten Syd fo r A rra s maa den dog i hvert F a ld hid føre , og deri ligger maaské dens stø rste Retydning. EL Forsøg, som Englæ nderne har g jort paa at støde frem langs Vejen A r ra s— Cam brai, h a r dog foreløbig ikke fø rt lil noget. U nd e r disse Kam pe er tler ikke sket noget u alm in deligt i det franske A fsnit; men fra Egnen ved Reim s meldes, at A rtillerislageL daglig tiltager i Ilæ ftighed. D e r har ø jensynlig fundet en ret betydelig Om g ruppering Sted paa Vestfronten. Saaledes slaar der nu franske T ro p p e r i R clgien i Egnen ved Lom baiTzyde og Syd fo r Paschendaele Kanalen. Paa d e n i t a l i e n s k e F r o n t og i R u m æ n i e n er der ikke skeL noget, som har K ra v paa alm indelig Opmæ rksomhed.
Paa S a lo n ik i f r o n t e n h a r Franskmæ ndene bevaret de vundne Fo rd ele i A fsnitte t ved M onastir, hvor der forøvrig t har været S tilstand lige til den 10. ds., da Kam pene begyndte at blusse op paany. Fo reløbig er det dog kun A rtille rie t, som er i Virksom hed . Græske, bevæbnede Rander har i Slutningen a f M arts generet Hæ ren en Del, navnlig i Egnen ved O ch reda Søen og Syd derfor. P a a d e n ø s tlig e K rig s s k u e p la d s tiltog K am pvirksom heden i Slutningen af M arts flere Steder, navnlig ved Illuxt, SydøsL fo r B aranovitschi mellem Land sbyerne D arovv og Labusy, Vest fo r Lu ck , N o rd fo r Ranen fra Ilo czow til T a rn op ol og ved Berzezany. Gennemgaaende har disse Kam pe været uden m ilitær Retydning, og de h a r helle r ikke haft noget større Om fang, alene af den Grund, at T e rrain fo rh old en e lægger, og nogen T id endnu vil lægge, afgørende H in d ringer i Ve jen fo r større Foretagender i Rusland. Ved Stochod stod der im idle rtid en Kam p, som h a r en Del Betydning. 1 Egnen ved T o b o ly havde Russerne indrettet en B roh ov ed stilling Vest fo r Floden . Tyske rne angreb og erobrede den, efter at Russerne havde lid t meget blodige T ab og mistet c. 9600 Fanger, 15 K an en e r og c. 150 Maskingevæ rer. T a k tisk set maatte Russerne opgive en U d fald spo rt m od de tyske S tillinger paa denne D el a f F ro n ten, og dette i Fo rbind else med deres store T ab betød en Svækkelse fo r dem, der dog næppe kan have nogen afgørende Betydning i m ilitæ r Henseende. Den russiske Regering har im id le rtid udnyttet Nederlaget i ind re p olitisk Ø jem ed paa en Maade, som Ty ske rne næppe luivde venlet, idel den, ved a l pege paa de alvorlige Tal), har agiteret mod Fredsvennernes Bestræbelser, og virkelig synes al have ha ft Ile ld til at vende Stemningen saa meget, at A rbe jde t kan genoptages i Am m u nitionsfabrikkerne , og de ferierende, agiterende og demonstrerende M ilitæ rpe rsoner bag Fron ten atter i stort Om fang kan sendes ud til denne. Jævnsides med Skild ringerne af de blodige T a b i den foran nævnle Kam p gik gentagne F o rsik rin g e r fra ledende Politike re s Side om, at Ty ske rne forbereder et voldsom t Angreb paa Russerne. F l saadanl Angreb synes dog lid el sandsynligt og lidet hensigtsmæssigt, idet Forholdene i Rusland hid til er forløbet forbavsende glat. Del kan dog ikke undgaas, at Revolu tionen har skabt en vis U sikkerhed , som ogsaa føles paa militæ re Om raader; men det vigtigste fo r K rigens kraftige Vid e reførelse, nemlig V ilje n til at kæmpe, synes at være dom inerende. Selv de ivrigste F'redsvenner vil aabenbart ikke Separatfred, og de ønsker kun F re d med Centralmagterne, hvis disse opgiver enhver Tanke om E ro b rin g e r eller Krigsskadeserstatning.
F ra Centralmagternes Side er der i Pressen g jort kraftige BestrælxTser fo r at drage den størst m ulige Fo rd el af Situationen i Rusland. T y sklan d er blevet frem stillet som det russiske F o lk s sande Ven og E n g land som Roden lil alle dels U ly k k e r; men disse Stemmer har ikke rigtig fundet Genklang i Rusland. Der er meget, som hind re r dette, dog først og fremm est Spørgsmaalet Polen. Medens det dem okratiske Ru sland ø jeblikkelig har anerkendt Polens relmæ ssige K ra v paa at blive selvstændigt og komme til at beslaa af alle Landsdele med overvejende polsk Be folkning , har T y s k land og O strig ikke g jort M ine lil at ville give P olen andel, end hvad de har laget fra Russerne. Saa længe de ikke fo rand rer S tandpunkt i detle væsentlige Spørgsmaa.1, er der ikke nogen som helst Udsigt til, at der kan opnaas Forslaaelse m ellem de russiske FTedsvenner og Centralmagterne., Russiske Udenrigsm inisterielle Kredse søger efter Evne al retlede den o ffentlige M ening med H en syn Lil Krigsm aalene. Bl. a. siges, at den p rovisoriske Regering ganske visl har givet A fkald paa at forøge R u slands Magt paa andres Bekostning; men den vil ald rig indrømm e M uligheden af en Svækkelse af Fæ drelandel. eller en Form ind skelse a f dets vitale K ræ fte r og u forlabelige Rettigheder. Desuden henvises til, at de definitive Fredsbeslemm elser vil blive opstillede af F o lket i snæver Forslaaelse med de øvrige Entenlem agter. R u sland kan med andre Ord, hvis det vil overholde sine Forplig telser, ikke egenmægtig bestemme Freden og dens Vilkaar. Uden fo r E v ro p a har Englæ nderne og Russerne haft Frem gang i Persien og M e sopo tam ien . F r a Bagdad har Englæ nderne ud foldet deres Styrke, saa de nu spænder over T e rrain e t fra F u p h ra t til hen im od den persiske Grænse. I Slutningen af M arts besatte de et P u n k t ved E u p h ra t Vest fo r Bagdad, og de der staaende tyrkiske T ro p p e r gik tilbage. Sam tidig bredte de sig m od N o rd paa begge Sider af T ig ris og langs Dijala . E fte r Kam pe ved Deltana, Scherabon og D jebel Ilam rin naaede de Ost fo r T ig ris frem til den østlige B red af Schatt-el-jAdhain og brød ved D ijala T y rke rn e s M odstand i Passet gennem D jebel Ilam rin . T y rk e rn e gik tilbage m od K ifri, tildels under T ry k k e t fra Russerne, som i denne Egn nærmede sig den persiske Grænse med deres Fod folk , og opnaaede Fo rbindelse med Englænderne ved Ryltera fdelinger. Saaledes var Situationen de første Dage i A p ril (se Skitsen). I Fignen vod K i f ri lader del im idle rtid til,
at T y rk e rn e har faaet samlet betydeligere Styrker, og al de d erfra forsøger at støde frem mod Englæ nderne m ellem Schatt-el-Adhain og Dijala. Den 8. A p ril kom Englæ nderne i K on tak t med frem rykkende tyrkiske A fdelinger paa Lin ie n G a rfa— D eli Abbas (Sydskraaningerne af D jebcl-IIam rin). Vesi fo r T ig ris har Englæ nderne samme Dag besat Belad Stationen paa Bagdad-Sam arra Jernbanen, 50 km Nordvest fo r Bagdad, og Ilarbe, 1 km N o rd fo r Belad. løv rig t skal noteres o m S i t u a t i o n e n i A l m i n delighed, at den tyske Ke jser h a r bebudet In d fø relsen a f en frie re F o r fa tnin g i Preussen efter Krigen, som han haaber snart vil ende lykk elig t fo r C en tralmagterne. Dette Ilaab støttes, efter alle andre M eddelelser at dømme, hovedsagelig paa Virkninge rne af U ndervandskrigen. Ledende Kredse i T y sklan d mener, at E n g land ikke kan holde ud, og de tager sig derfor tilsyneladende let, at de nordam erikan ske Fris ta te r h a r erklæ ret T y sklan d K rig den 3. A p ril, og at B ra silien den 10. har a fbrudt den diplom a tiske Forbindelse . Regnestykkets Resultat afhænger af, om Englands M odstandskra ft er vurderet rigtig, danske vist er T i derne vanskelige fo r detle Rige; men det er de jo ogsaa (og har længe været det) fo r Centralmagterne, som desuagtet holder ud. Am erikas Deltagelse i K r igen vil desuden sikkert oge T ilfø rsle rn e Lil England kendeligl. Ilvis nu England form aar at gennemleve Afspæ rringen, vil Centralmagternes sidste Haab blive grusom t skuffet.
Den 11/4 1917. s. v. I
