Da Hæren i sin Tid indførte Bézardkompasset (»Feltkompas 1928«), blev det vist af de fleste betragtet som et morsomt lille Kuriosum, og bortset fra en enkelt Times hyggelig Passiar paa Kornet- eller Sergentskolen om dets indviklede Virkemaade er det næppe kommet ud af Tasken mange Gange. Imidlertid holdt Orienteringssporten sit Indtog i Hæren, og det er nu pludselig gaaet op for alle de Officerer, der i Dag løber Orienteringsløb og dyrker andre militære Orienteringsidrætter, at den danske Officer er usædvanlig slet hjulpet med Hærens »Feltkompas 1928«, som i Virkeligheden er behæftet med saa afgørende Mangler, at det næppe kan kaldes et »Feftkompas«. En detailleret Udredning af Kravene til et Feltkompas vil det føre for langt at komme ind paa her, men det maa slaas fast, at kan et Feltkompas ikke, medens det holdes i Haanden, hurtigt overføre en Vinkel fra Kortet til Terrainet (som Tilfældet er ved Udregning af Marchretningen) eller fra Terrainet til Kortet (som ved Maaludpegning) med ufejlbarlig Addition eller Subtraktion af Misvisningen, saa hører det ikke hjemme i en Soldats Udrustning. For at kunne klare disse Krav maa Kompasset have: 1) Naalen i Væske, 2) Celluloidlineal (ikke under 12 cm), 3) Spejl til Kontrol af Naalen, medens der sigtes, og sidst, men ikke mindst: første Klasses Sigtemidler. »Feltkompas 1928« (Bézard Mod. 1) har ingen af Delene! I de Aar, hvor Hæren har haft 1928-Kompasset, er det imidlertid lykkedes i Sverige at konstruere det Feltkompas, som kan klare en hvilkensomhelst militær Kompasopgave. Alle, der dyrker Orienteringsidræt, er klar over, hvad der her er Tale om, nemlig »Silvakompasset« (Sportsmodel Nr. 1 med Spejl). Maatte dette blot blive indført i Hæren, hvorved Kompasspørgsmaalet havde faaet en varig Løsning. Lige saa enstemmig Utilfredsheden med »Feltkompas 1928« er i Geleddet, lige saa enstemmigt er sikkert Kravet om at faa ovennævnte Kompas indført. For at undgaa enhver Misforstaaelse bør her maaske lige indføjes, at det jo ikke skal være den Kendsgerning, at Hæren har faaet Kontakt med Orienteringsidrætten, der skal være Begrundelsen for, at Kravet om et nyt Feltkompas rejses. Der er krigsmæssige Grunde nok til at retfærdiggøre Forlangendet om et anvendeligt Kompas til Førerne i Geleddet. Den første Verdenskrig paapegede dem med al Tydelighed, og den anden har til Dato understreget dem meget kraftigt. I hvor stor Udstrækning de gamle Kompasser vil kunne udskiftes til Fordel for de nye, kan der selvsagt ikke skønnes over her, men da der aarligt gaar saa og saa mange »Feltkompasser 1928« tabt, vilde det være praktisk og i høj Grad ønskeligt, om man nu erstattede de tabtgaaede — i Virkeligheden uanvendelige — Kompasser med den af alle saa stærkt ønskede nye Model. Rent bortset fra, at Hærens Kampkraft paa dette Omraade blev væsentligt understreget, bør man ogsaa tænke paa den store »Reklame«, der kunde ligge i, at den danske »Armémodel«, hvad Kompas angik, blev den fuldkomne og eftertragtede af alle de Tusinder, der i Dag har kastet sig over Orienteringsidrætten. Apropos »den danske Armé-Model« ligger her et Problem, som de Mænd, der arbejder for Hærens Popularitet, burde have deres Opmærksomhed henvendt paa. Det er takket være Spejder-, Vandre-, Lejr-, Ride- og Terrainsportsbevægelserne efterhaanden blevet saadan, at hveranden dansk Dreng eller Pige fra 7—8 Aars Alderen til al denne Friluftsidræt begynder at samle et Udstyr, som i Virkeligheden er fuldkommen sammensat af militære Udrustningsgenstande. Nævnes kan: Rygsække, Tornystre, Brødposer, Remme, Kogekedler, Spisebestik, Feltflasker, Smørdaaser, Teltmateriel, Spader, Økser, Feltlygter, Korttasker, Kortmateriel, Sangbøger, Marchfodtøj og — som sagt — Kompasset. Der er ingen Tvivl om, at Hæren, der fremstiller eller faar fremstillet alle de her nævnte Sager, uden Besvær kunde skabe en uhyre Autoritetsrespekt blandt den Ungdom, den senere skal have ind til Uddannelse, hvis den sørgede for altid at ligge forrest med praktiske, gennemtænkte Modeller i ovennævnte Artikler, som af de samme Firmaer, der leverede dem til Hæren, skulde leveres til Forhandling til Landets friluftsdyrkende Ungdom under Betegnelsen: Den danske Armémodel. Intet vilde være naturligere end at etablere et Samarbejde mellem den civile Sportsindustri og H. t. K.-Materielintendanturen. Begge Parter har i Virkeligheden den danske Ungdom til Kunde inden for nøjagtigt samme Omraade. Koordinering og Standardisering af paralelle Idéer vilde baade have økonomisk og agitatorisk stor Betydning. Dette har man forlængst opdaget i adskillige Lande uden for Danmark, hvad enhver, der har færdedes som Spejder eller Vandrer i vore fire nærmeste Nabolande vil kunne bekræfte. Der var nu en Lejlighed til at interessere sig for denne siden dens Opstaaen for 20 Aar siden upaaagtede Sag, der passende kunde paabegyndes med Løsningen af Kompasspørgsmaalet.
A. N. Hvidt.
