(Fortsættelse) *).
De i sidste Artikel omhandlede fælles fr.-sp. Fredsbetingelser skal være overrakte Abd-ekKrim af den franske Kontrollør i Taourirt, der tidligere har staaet i personlig Relation til Caiden. Denne har imidlertid nægtet officielt at gøre sig bekendt med Betingelserne og har udtalt, at han kun vilde forhandle i Tanger og kun om Forslag, som paa Forhaand anerkendte Rifkabylernes fulde Selvstændighed. E fter Ministerpræsident Painlevé’s Besøg paa Marokkofronten er Frankrig endelig bleven overbevist om den overhængende Fare, man løb, om der ikke hurtigst mulig afsendtes de forønskede Forstærkninger. Hele August og Begyndelsen a f September er medgaaet til Omgruppering a f Tropperne og til Organisation af Kommandoforholdene. General Pétain har overtaget Overkommandoen over samtlige i Marokko værende Tropper.
Som hidtil er Fronten delt i 3 Afsnit: Et vestligt, der strækker sig fra den spanske Front ved Ksar el Kebir til Ouerghadalen. A fsnittet forsynes ad den lille Sidebane til Ouezzane og er orienteret paa Rabat. Chefen er General Pruneau. E t centralt, svarende til Ouerghadalen. Dets Ilovedforsyningslinie er den normalsporede Jernbanelinie Casablanca— Fez, alle Forsyninger tilgaar over Casablanca. C h e f: General Daugan. Et østligt, der begynder ved Tissa. Dette A fsnit er orienteret mod Algier, hvorfra dets Forsyninger tilgaar ad den smalsporede Bane over Oudjda. Det er underlagt Chefen for 19’ Armékorps (det algierske) General Boichut.
For fremtidig at undgaa, at den taktiske Inddelingbrydes — et Regiments Kompagnier kunde tidligere ofte blive spredte paa en Front af 100— 200 km — er alle Enheder, der deltager i Operationerne, indordnede i Divisioner. Der er for Tiden oprettet 7 Divisioner, hver bestaaende af 2 Brigader å 2 Regimenter a 3 Batailloner og mindst 2 Art.-A fdlr. Divisionerne paa den marokkanske Front er saaledes rigeligere udstyrede med Fodfolk end de normale Divisioner i Frankrig, nemlig med 12 Batailloner mod 9 i Frankrig. Dette er en Følge af den Kampmetode, der, som omtalt i forrige Artikel, maa anvendes i Marokko, og som fordrer færre tekniske Midler end paa den evropæiske Front, men til Gengæld mere Fodfolk. Medens det i forrige Beretning stadig var Rifkabylerne, der havde Initiativet, og Franskmændene, der maatte indskrænke sig til at værge sig mod Abd-elK rim ’s Offensiv, der endog paa visse Tidspunkter har bragt saa vigtige Punkter som Ouezzane, Fez og Taza i Fare, har Billedet ændret sig siden Midten a f August, efter at de fornødne Forstærkninger er ankomne, og den omhandlede Reorganisation er tilendebragt. Nu er det General Pétain, der i alle A fsnit er gaaet over til Angreb, hvis første Maal har været at tilbageerobre det i Løbet a f Sommeren tabte Terrain, med andre Ord at naa frem til den gamle Postlinie. 1 det vestlige A fsnit foretoges i Dagene omkring den 10’ Aug. nogle større Fremstød n. f. Ouezzane dels for at befri enkelte endnu indesluttede Poster og dels for at sikre Forbindelsen med Spanierne, der staar ved Loukkosfloden (en Flod, der munder ud ved Larache). Trods den overvældende Varme, der naturligvis virkede stærkt generende paa Troppernes Bevægelighed, lykkedes det fuldtud at naa Maalet. Den 17’ Aug. rykkede Gen. Boichut med 19’ Armékorps og en blandet Brigade frem fra Taza i n. v. Retning for at bemægtige sig det der liggende vanskeligt tilgængelige Bjergparti med Højder, der naaer op til 1300 m. Dette Parti var stærkt befæstet a f Tsoulstammerne, der herfra stadig gjorde Udfald mod Jernbane- ‘ linien for at afskære Forbindelsen mellem Fez og 0 ud j da.
Fremrykningen foregik med en hpjre og venstre Sidekolonne paa henholdsvis 9 og G Batailloner, der skulde omgaa Plateauet og tvinge Fjenden til Tilbagegang, medens en tredje Styrke paa 10 Batailloner delte 1 mindre Kolonner skulde støde frem i Fronten. Ilvis Fjenden gjorde stærk Modstand i Fronten, var det Tanken at fremskynde de 2 Fløjkolonners March for derved at afskære større fjendtlige Styrker. Hver af de 3 Kolonner var der tiloelt et Antal Batterier, Automitrailleuser og Tanks efter Kolonnens Størrelse. Forud for hver Kolonne gik Flyverne, der indsendte Meldinger, vedligeholdt Forbindelsen mellem Kolonnerne og ledede Artilleriets Ild hen paa Modstandsreder, som de ogsaa selv bekastede med Bomber. Endvidere var der a fgivet en Ballon captif. Fo r at formindske Tabene saa meget som muligt, rykkede man frem med stor Forsigtighed. E fter en kort Modstand trak Kabylerne sig hurtig tilbage, og i Løbet a f 2 Dage havde Franskmændene besat hele Tsoulstanimens Distrikt. I det centrale A fsnit lykkedes det Franskmændene uden alvorlige Tab at tilbageerobre Bjergknuden Bibane, hvor Fortet a f samme Navn siden Begyndelsen af Juni var i Rifkabylernes Hænder, og som de fastholdt med fortvivlet Eneigi. F ra Fortet beherskedes hele Ouerghadalen, ligesom man med A rtille ri eller ved Strejf kolonner var i Stand til at beskyde den franske Kommunikationslinie, der gaar lige s. f. og langs Floden og derved vanskeliggøre Forsyningstjenesten. Den 15’ September aabnedes et voldsomt Bombardement af Bjergknuden dels af A rtille ri og dels a f Fly vere. Den 1G’ om Morgenen rykkede Kolonner med Kampvogne frem fra Vest og Syd, og efter faa Timers Kamp var hele Partiet i Franskmændenes Hænder. Bibane har været indesluttet af Rifkabylerne lige fra Krigens Begyndelse. Den 13’ Maj lykkedes det Franskmændene at undsætte Fortet, hvori efterlodes 2 Batir. for at udbedre Stillingen og for at proviantere denne. Den 25’ Maj efter endt Hverv frigjorde de to Batir. sig efter en haardnakket Kamp for Kabylernes Omklamringsforsøg, idet de efterlod en Garnison paa GO Mand i Fortet. Den 5’ Juni bukkede Posten under for de gentagne fjendtlige Angreb til Trods for, at det blev støttet med A rtille riild fra det nærliggende Fort Tafrant. De her omtalte Kampe i Forbindelse med andre mindre Fremstød har ført til, at Franskmændene nu omtrent staar i Udgangsstillingen fra Krigens Begyndelse. Hermed er første Face endt, tilbage staar anden, den at nedkæmpe Abd-el-Krim, en Opgave, dej- vil føre Franskmændene ind i den spanske Zone, og som maa løses t Forbindelse med Spanierne.
Om den fr.-sp. Overenskomst, der blev underskrevet den 25’ Juli, og hvis Indhold aldrig er blevet of- ,fentliggjort, vides saa meget, at den omhandler et intim t Samarbejde mellem de to Magter til fuldstændig Nedkæmpelse af den fælles Fjende og en deraf følgende pemyndigelse for Franskmændene til at fortsætte Kampen ind i den spanske Zone. Det siger sig selv, at det for Franskmændene vilde være en ganske uholdbar Situation, om de skulde standse Operationerne ved den fr.-sp. Linie. Fra den spanske Zone vilde Rifkabylerne være en stadig Trudsel, idet de kunde benytte en gunstig Situation til atter at bryde frem, hvilket vilde tvinge Franskmændene til stadig at maatte holde betydelige Styrker til Sikring af Grænsen. Der er samlig to Punkter, hvor Angrebet mod R i fkabylerne kan tænkes ført med størst Resultat, nemlig Chechaouen, der er Kabylernes Hovedvaabenpkuls, ug A jdir, Abd-el Ivrim’s Hovedstad. Chechaouen ligger ca. 30 km og A jd ir ca. 90 km i Lu ftlinie fra den franske Front. Loukkosdalen er kun adskilt fra Laoudalen, hvoi - ved Chechaouen liggei-, ved Passet El Had. Medens Franskmændene rykker frem over dette Pas, kan Spanierne landsætte Styrker ved Laouflodens Munding og tage Byen i Ryggen. Yderligere kan Byen trues fra Nord af spanske Tropper, der rykker frem fra Tetouan, og fra Syd af Franskmænd, der gaar op gennem Amauraodalen. 1 det østlige A fsnit frembyder der sig en Fremrykningsiinie for Franskmændene gennem Msoundalen, der løber forbi Ivifane og videre i nordlig Retning, medens Spanierne i Melillaafsnittet kan benytte Kortdalen samt efter en Landsætning i Alhucemasbugten (ved A jdir) true fra Nord. Den sidste Plan synes allerede delvis at varne under Udførelse, for saa vidt som 19’ Armékorps allerede er rykket frem i Egnen n. f. Kifane, og Spanierne er gaaet i Land i Alhucemasbugten. E fte r at en fr.-sp. Eskadre paa 112 Skibe i en Uges Tid havde klydset langs den marokkanske Kyst og beskudt denne paa forskellige Steder for at vildlede R ifkabylerne, fandt Landsætningen Sted den 9’ Septim, under General Saro i Cebadillabugten, umiddelbart v. f. Alhucemasbugten og ca. 8 km n. v. for A jdir. Fra Daggry begyndte de spanske og Hanske Krigsskibe Bombardementet af Kysten understøttet a f talrige Bombeflyvere, indtil de fjendtlige Batterier var bragt til Tavshed. 1 Beskydningen deltog 32 spanske og 18 franske Krigsskibe samt 32 Kanoner fra Fæstningen paa Øen Alhucemas. Over Bagterrainet fløj 70 Flyvere, der angav Skibsartilleriet Maalene. Den foi-egaaende Nat var Landgangstropperne bievne fordelte paa 17 Landgangsbarkasser, dei- Kl. 11 1 •_> Fm. fik Ordre til at paabegynde Landsætningen. 1 første Vending medførtes 10 Tanks, 2 Detachementer spanske Legionærer, en Del indfødte Tropper, " Jægerbatailloner, et Ilaubitsbatteri, 2 Bjergbatterier, en Mobilpark, 1 Ingeniørkompagnier og Radiostationer. Landsætningen fandt Sted uden Uheld. Da Barkasserne nærmede sig Land, sprang Mandskabet i Vandet, der gik dem til Halsen, og efter en halv Times Forløb havde de taget de første Højder, efter at de faa Marokkanere, der havde ydet Modstand, var dræbte. Spaniernes Tab var ca. 50 Mand.
Det lykkedes Spanierne at landsætte ca. 10,000 Mand. Men hermed var Heldet ogsaa forbi foreløbig. 1 heftige Storme paa den marokkanske Kyst hindrede Forbindelsen med Flaaden, og flere a f Landingsbarkasserne havarerede. Landgangskorpsc*; led a f Mangel paa Levnetsmidler og navnlig Vand, idet der trods gentagne dybe Boringer intet Vand fandtes paa den erobrede Kyststrækning. Hertil kom, at det fjendtlige Tryk stadig tiltog. Den 2:>’ Septbr. lykkedes det Spanierne at udvide deres Basis. E fter en hæftig A rtilleriild fra Krigsskibene mod Rifkabylernes Stilling, som blev overfløjet af 50 Vandflyvere, rykkede Styrken frem i 2 Kolonner under Generalerne Saro og Fernandez Pcrez og erobrede efter en ret alvorlig Kamp, der kostede Spanierne ca. 000 Mand, et Højdedrag, der ligger ca. 2 km sydligere. Denne Udvidelse a f Landgangsstedet var af væsentlig Betydning, idet Spanierne herved kom i Besiddelse af Vand (Kilder), ligesom de fik bedre Udskibningssteder. Endelig den 2’ Okt. er Spanierne rykkede ind i A jdir, efter at Byen var skudt fuldstændig i Brand. E t stort Bytte skal være faldet i Spaniernes Hænder. De taktiske Resultater saavel a f Franskmændenes Fremrykning til den gamle Postlinie som af Spaniermes Indtagelse af Residensstaden A jdir er vel ikke overvældende store, endnu er Abd-el-Krim’s Hovedkræfter sikkert intakte. Ifølge Oplysninger, der er tilgaaet det Hanske E !'1 erretningsvæsen, gaar Abd-el K rirn’s Taktik ud paa ikke foreløbig at indlade sig paa alvorlige Engagementer med Franskmændene, hvilket ogsaa de ovenfor skildrede Kampe synes at tyde paa. Han anbefaler sine Tropper at afvente et gunstigt Øjeblik for større Operationer og indtil videre at indskrænke sig til at forøge Strejftogenes Antal, dels for at true de Stammer, der kunde tænkes at falde fra, og dels for at forstyrre de franske Forsyningslinier.
Men er end de taktiske Resultater ikke store, er ganske sikkert de moralske saa meget større. Først og fremmest er saa godt som alle de Stammer, der laa bag den franske Postrække, og som af Abd-el-Krim var bievne ophidsede mod Franskmændene. atter faldne til Ro og har igen underkastet sig, men yderligere er Stemningen blandt de øvrige Stammer, som endnu staar sluttede omkring Abd-el-Krim, mindre tillidsfuld, hvad der er forstaaeligt nok efter de senere Tiders Begivenheder. Man har stadig betragtet Midten af Oktober som det Tidspunkt, indtil hvilket Operationerne maatto være afsluttede. Saa begynder Regntiden, der udelukker enhver Krigsførelse i disse Egne. At naa noget endeligt Resultat inden denne Tid er sikkert ugørligt. Spørgsmaalet bliver da, om Abd-el-Krim, truet fra alle Sider som han er, skulde falde tilføje, eller om Virksomheden efter at have hvilet Vinteren igennem, atter skal tages op til næste Foraar, et Spørgsmaal Fremtiden maa besvare.
C. Fock.
