Af generalmajor J C. Frandsen, chef for Hærens Materielkommando.
Indledning
Lad mig indledningsvis udtrykke min tilfredshed med at få lejlighed til at fremsætte en række betragtninger vedrørende mine forventninger til fremtiden og nogle af mine visioner for Hærens Materielkommando, set i lyset af Forsvarsaftalen af 25 Maj 1999. Muligheden for at fremsætte sådanne betragtninger i et respekteret tidsskrift, et tidsskrift som har en bred læserkreds, gør absolut ikke min glæde mindre, da jeg ser det som en god mulighed for at udbrede kendskabet til Hærens Materielkommando, og de overvejelser vi gør os om fremtiden. Efterfølgende vil jeg kort redegøre for kravene til Hærens Materielkommando i medfør af forsvarsaftalen, hvorefter jeg med udgangspunkt heri vil foretage en vurdering af forsvarsaftalens betydning for materielområdet (hæren) og Hærens Materielkommando.
Aftalen om forsvarets ordning
Ved forsvarsaftalen kan blandt aftaleparterne på politisk niveau konstateres enighed om, at det danske forsvar skal omstilles. Herunder skal vægten forskydes fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker, medens forsvarets kapacitet til forsvar af dansk territorium skal reduceres. Omstillingen skal blandt andet tilgodeses via strukturelle rationaliseringer og tilpasninger, herunder reduktioner af hærens logistiske fredstidsstøttestruktur. Hærens Materielkommando må naturligvis bidrage hertil, hvilket betyder, at Hærens Materielkommando i forligsperioden via rationalisering og strukturtilpasning, herunder personelreduktioner ækvivalerende 161 årsværk, skal tilvejebringe et årligt provenue på 43,3 mill. kroner. A f forsvarsaftalen fremgår tillige, at materielinvesteringeme skal øges, hvilket også afspejles i ’’Materielskitsen over større materielprojekter i perioden 2000 - 2004”. Bredt betragtet er beslutningen om øgede materielinvesteringer glædelig for forsvaret, og isoleret set - for hæren - betyder beslutningen, at hærens evne til at løse sine prioriterede opgaver forbedres, og at Hærens Materielkommando kan se frem til en række spændende materielprojekter omfattende:
• Anskaffelse af nye geværer, en supplerende anskaffelse af moderne geværer med optisk sigte til hærens fredsstyrke. En anskaffelse som skal forbedre udrustningsniveauet for enkeltmand i hærens fredsstyrke, forbedre de uddannelsesmæssige forudsætninger for udsendelse i internationale operationer, og hvortil der er afsat ca. 100 mill. kroner (1999 priser). I projektet indgår også en begyndende udskiftning aflet maskingevær M/62 med et moderne let støttevåben, 5,56 mm.
• Materiel til Den Danske Internationale Brigade, opdatering af LEOPARD 2 kampvogne. Projektet, som skal forbedre hærens evne til at deltage i internationale operationer og løse øvrige opgaver, omfatter modifikation (opgradering) af LEOPARD 2 A4 til LEOPARD 2A5. Herunder gennemføres blandt andet forøgelse af pansring på tårn og front, indbygning af hunter-killer kapacitet, forbedring af maskinretningssystem m.m. samt indledende anskaffelse af ammunition og fortsat opbygning af øvrig logistisk kapacitet. Til projektet er i aftaleperioden afsat ca. 895 mill. kroner (1999 priser).
• Anskaffelse af kommunikationsmateriel til Den Danske Internationale Brigade. Anskaffelsen skal forbedre hærens evne til at deltage i internationale operationer. Projektet omfatter implementering af moderne kommunikations» og informationssystemer, anskaffelse (modifikation) af materiel og systemer, blandt andet områdesignalsystem (systemkontrol, knudepunkter, radiokædecentraler, digitalt interfaceudstyr m.m.), VHF og HF radiostationer samt initialanskaffelse af logistisk kapacitet. Endvidere indgår anskaffelse af kommunikationsmateriel med egentlig datatransmissionskapacitet, interfaces m.v. med henblik på integration med og videreudbygning af Den Danske Internationale Brigades kommunikations- og informationssystemer samt supplerende anskaffelse (modifikation) af materiel og systemer til telegrafbataljonen ved Multinational Corps North East. Til projektet er afsat 131 mill. kroner (1999 priser).
• Kommunikationsmateriel til den øvrige del af hæren, hvortil der i aftaleperioden er afsat 401 mill. kroner (1999 priser). Projektet skal forbedre hærens evne til at løse pålagte opgaver og omfatter i al væsentlighed samme elementer som ovenfor beskrevet.
• Anskaffelse af minerydningsmateriel, hvortil er afsat 55 mill. kroner (1999 priser). Projektet omfatter fortsat anskaffelse af mekanisk minerydningsmateriel, primært minerydningsplejl og materiel til montering på pansrede mandskabsvogne med henblik på at forbedre hærens evne til at deltage i internationale operationer.
• Anskaffelse af transporthelikoptere til Den Danske Internationale Brigade. Projektet skal forbedre hærens evne til at deltage i internationale operationer og løse øvrige opgaver. Projektet omfatter en indledende anskaffelse af et antal transporthelikoptere, som blandt andet skal tilgodese behovet for sanitetsevakuering og transport af personel og materiel. Til projektet er i indeværende aftaleperiode afsat ca. 1.110 mill. kroner (1999 priser). Anskaffelsen gennemføres af Flyvematerielkommandoen jf. forsvarets størstebrugerprincip.
• Morterer til Den Danske Internationale Brigade. Projektet omfatter anskaffelse af et moderne mortersystem og skal forbedre hærens evne til at deltage i internationale operationer og evne til at løse øvrige opgaver. Det forventes, at der anskaffes autonome to- eller flerrørssystemer med halv- eller fuldautomatisk ladning og høj skudkadence. Kaliberen påregnes at blive 120 mm. til afløsning for de forældede 81 mm. og 120 mm. morterer. Endvidere gennemføres initialanskaffelse af logistisk kapacitet, herunder ammunition. Til projektet er i aftaleperioden afsat ca. 150 mill. kroner (1999 priser).
• Infanterikampkøretøjer til Den Danske Internationale Brigade. Projektet omfatter indledende anskaffelse af moderne infanterikampkøretøjer udrustet med moderne sensorer og bevæbning samt anskaffelse af tilhørende logistik. Til projektet er i aftaleperioden afsat ca. 200 mill. kroner (1999 priser).
• Anskaffelse af spejderkøretøjer med henblik på at forbedre hærens evne til at deltage i internationale operationer og løse øvrige opgaver. Projektet omfatter anskaffelse af spejderkøretøjer udrustet med moderne sensorer og bevæbning samt tilhørende logistik. Til projektet er i aftaleperioden afsat ca. 450 mill. kroner (1999 priser).
Ovennævnte angiver de materielprojekter, som Hærens Materielkommando i samarbejde med Hærens Operative Kommando skal gennemføre til hæren. Herudover vil Hærens Materielkommando i henhold til størstebrugerprincippet skulle gennemføre materielanskaffelser til Hjemmeværnet, omfattende anskaffelse af transportkøretøjer, observations- og ABC-materiel, geværer (præcisionsvåben) og kommunikationsmateriel. Nogle af disse anskaffelser vil kunne kombineres med anskaffelser til hæren i øvrigt, medens andre må forudses gennemført som selvstændige projekter. For fuldstændighedens skyld skal oplyses, at der til disse projekter i indeværende aftaleperiode er afsat ca. 200 mill. kroner (1999 priser). Sammenfattende kan konkluderes, at Hærens Materielkommando i lighed med forsvarets øvrige myndigheder skal bidrage til rationalisering og strukturtilpasning. En række interessante materielprojekter medfører imidlertid også andre udfordringer for Hærens Materielkommando, da den styrkelse af materielområdet (hæren), som blev indledt ved forsvarsaftalen for 1995 - 1999, videreføres i indeværende aftaleperiode.
Forventninger og visioner
Implementeringen af nævnte materielprojekter i hæren vil kombineret med allerede igangsatte projekter og anskaffelser - iværksat i medfør af forsvarsaftalen for 1995 - 1999 og tidligere aftaler blandt andet omfattende enkeltmandsudrustning, raketkastere, natobservationsudstyr, artilleripejleradarer, Ijemopklaringsmidler, modifikation af pansrede mandskabsvogne og anskaffelse af pansrede mandskabsvogne (hjul) samt af Kommando, Kontrol og Informationssystemer - betyde en væsentlig forbedring af hærens materielsituation. Udrustningsniveauet for enkeltmand, og beskyttelse af personellet mod våbenvirkning såvel under transport som ved våbenbetjening forbedres. Helikopterkapacitet til brug for hurtig indsættelse og evakuering af personel, eller til forsyning af isolerede enheder i svært tilgængelige områder med ringe infrastruktur, tilvejebringes. Allerede implementerede våbensystemer modificeres (opgraderes) med henblik på forbedring af præcision, ildkraft og rækkevidde. Nye våbensystemer og køretøjer implementeres, ligesom moderne teknologi, i form af sensorer og kommunikationsmidler, implementeres. Evnen til at indhente og formidle informationer, samt evnen til hurtig, fleksibel og effektiv indsættelse af enheder eller våbensystemer (teknologisk opdaterede og effektive våbensystemer) vurderes derfor at blive væsentligt forbedret. Sammenfattende er det min vurdering, at uagtet der reduceres i hærens personelressourcer og at anskaffelser prioriteres til gavn for Den Danske Internationale Brigade, betyder projekterne ikke blot en styrkelse af hærens evne til at løse internationale opgaver. På sigt vil også hærens evne til løsning af øvrige opgaver blive styrket. Jeg forventer tillige, at den væsentlige forbedring på materielområdet vil kunne medvirke til at styrke personellets tillid til hærens materiel, tilliden til egne muligheder for på professionel vis at bidrage til løsning af pålagte opgaver, og troen på at personellets sikkerhed (beskyttelsen af enkeltmand) til stadighed søges optimeret. Hovedopgaven for Hærens Materielkommando er at tilvejebringe og opretholde det materielmæssige grundlag for hærens virke, hvilket tilgodeses via planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af anskaffelsesvirksomhed, forsyningsvirksomhed og vedligeholdelsesvirksomhed. Alt i et snævert samarbejde med Hærens Operative Kommando. Forsvarsaftalen vurderes ikke at ændre ved opgaverne for Hærens Materielkommando for så vidt angår hoved- og delopgaver, men forsvarsafitalens krav til rationalisering og tilpasning, karakteren af materielprojekteme og den øgede vægtning af det internationale engagement vurderes at få betydning for kravene til Hærens Materielkommandos virke. Dette gælder såvel internt som i forhold til Hærens Operative Kommando og andre interessenter. Efterfølgende vil jeg med udgangspunkt i delopgaverne (anskaffelses-, forsynings- og vedligeholdelsesvirksomheden) søge at anskueliggøre, hvad der ligger til grund for denne vurdering. Anskaffelsesvirksomheden vurderes fortsat at skulle omfatte gennemførelse af førstegangsanskaffelser eller planlægning for og gennemførelse af modifikationer (1). Det er imidlertid min vurdering, at forsvarsaftalens krav til strukturelle rationaliseringer og tilpasninger ikke skal ses isoleret som et krav alene relateret til personeltal og antal enheder. Aftalens krav skal i lige så høj grad ses som værende rettet mod materielområdet, hvorfor Hærens Materielkommando blandt andet i forbindelse med anskaffelsesvirksomheden må søge dette tilgodeset. Beslutninger vedrørende materielprojekter, og hvorvidt disse skal gennemføres ved anskaffelse af nyt materiel eller ved modifikation af allerede implementeret materiel, må naturligvis fortsat baseres på de opgaver hæren skal kunne løse og under hensyntagen til de teknologiske og økonomiske muligheder. Beslutninger bør imidlertid ikke alene træffes med udgangspunkt i et overordnet princip om, at modifikation skal gennemføres, såfremt de tekniske og operative krav til materiellet kan opfyldes herved, eller modifikation i øvrigt er billigere end nyanskaffelse. Driftsøkonomiske betragtninger skal fortsat tillægges vægt. Hensyn må således stadig tages til udviklingsomkostninger, lageromkostninger og livstidsomkostninger, ligesom muligheder for opnåelse af ressourcebesparelser i øvrigt må søges udnyttet. Muligheder for anvendelse af civile teknologier, hyldevarer (Commercial Off the Shelf) og fællesanskaffelser med andre nationer må derfor inddrages ved beslutning om, hvorvidt materielprojekter skal gennemføres ved nyanskaffelse eller ved modifikation. Krav til rationaliseringer og tilpasninger medfører imidlertid også, at andre forhold må inddrages. En vurdering af materiellets generelle udviklingsmuligheder efter eventuel modifikation, muligheder for via nyanskaffelser at opnå en effektforøgelse med heraf følgende mindre behov for materiel eller personel, standardiseringsmuligheder og muligheder for modulær opbygning af materielsystemer, sidstnævnte med henblik på opnåelse af en logistisk effekt, må således også inddrages forud for beslutning om valg af løsning. Endvidere medfører vægtningen af det internationale engagement og medlemskabet af NATO behov for, at hæren i endnu højere grad end tidligere skal kunne samarbejde med enheder fra andre nationer, hvilket stiller krav til interoperabilitet. Ved udvikling eller anskaffelse af materiel må derfor også søges opnået en så høj grad af interoperabilitet som muligt, hvorfor også dette forhold må inddrages forud for beslutning om nyanskaffelse contra modificering. I konsekvens heraf vurderes det nødvendigt, at udbygge Hærens Materielkommandos evne til at foretage vurderinger og gennemføre beslutninger i forbindelse med anskaffelsesopgaver. Herunder må især evnen til at vurdere den operative effekt af et givet materielsystem, de tekniske muligheder for at holde systemet i drift og de økonomiske aspekters betydning for driften af materielsystemet sat i forhold til en evt. udskiftning med et moderne system udbygges.
Endvidere må evnen til at gennemføre hurtige anskaffelser søges udbygget. Sidstnævnte for at kunne tilgodese eventuelle behov affødt i medfør af indsættelse i fredsstøttende opgaver, hvor varslet kan være kort eller materielbehovet atypisk i forhold til hærens øvrige opgaver og standardorganisation. Begrænsede ressourcer medfører tillige, at der på materielområdet generelt må forventes en øget anvendelse af civilt udviklede teknologier. Da det teknologiske område er i rivende udvikling, og der ikke synes at være tegn på ophør af denne, må hærens materiel derfor også generelt antages at udvikle sig i retning af mere og mere teknologisk komplekse systemer. Dette gælder materiel til alle våbenarter, hvilket stiller ændrede krav til enhederne i hæren, herunder disses uddannelse og evne til at håndtere det højteknologiske materiel. Også kravene til Hærens Materielkommando øges i takt med denne udvikling, og det er derfor af afgørende betydning, at der ved Hærens Materielkommando rådes over en viden, som muliggør korrekte og hensigtmæssige valg af den teknologi, som skal understøtte de operative krav til materielsystemet. Sammenfattende kan konkluderes, at de i relation til anskaffelsesvirksomheden omtalte forhold betyder, at Hærens Materielkommando skal besidde såvel operativ, som teknologisk og økonomisk viden. Evnen til at analysere og vurdere problemstillinger i forbindelse med materielanskaffelser vil være af væsentlig betydning. Optimalt bør rådes over personelressourcer som evner at foretage såvel operative (militærfaglige) som teknologiske analyser og vurderinger. Forsynings- og vedligeholdelsesvirksomheden (materieldriften) omfatter den virksomhed, der er nødvendig for - eller bidrager til - driften ved hærens enheder. Umiddelbart vurderes forsvarsaftalen ikke at ændre kravene til Hærens Materielkommandos bidrag til den logistiske virksomhed, men i medfør af aftalens krav til rationaliseringer og tilpasninger, er det desuagtet min vurdering, at en ændring af principper og procedurer må overvejes, ligesom allerede igangsatte overvejelser bør afsluttes hurtigst muligt. Materieldriften vurderes fortsat at skulle tilgodeses med udgangspunkt i en niveau- og echelonopdeling, og skal muliggøre, at nødvendig materielstøtte kan leveres og fastholdes såvel i fredstid som under forøget beredskab og i krig. For nærværende søges forsyningsvirksomheden dækket ved anvendelse af centrale aftaler, beredskabskontrakter og opretholdelse af lagerbeholdninger, idet sidstnævnte principielt søges holdt på lavest mulige niveau. Forsvarsaftalens krav til rationalisering og tilpasninger medfører, at forsyningsvirksomheden må søges yderligere optimeret. Den unikke sikkerhedspolitiske situation vurderes at åbne mulighed herfor, hvilket under skyldig hensyntagen til hærens internationale opgaver bør udnyttes. En fortsat og yderligere udvikling fra et lager med stor beredskabsevne for alle typer enheder, til et lager med en kombination af et højt beredskab og leveringssikkerhed for reaktionsstyrker, og et lager opbygget efter driftsøkonomiske principper for den øvrige del af krigsstyrken, er derfor nødvendig. Herunder må mulighederne for optimering af genforsyning og indkøb via centralisering overvejes. Muligheden for ændring af det logistiske fredsberedskab (2) bør ligeledes overvejes, da det nuværende beredskabskrav vurderes at vanskeliggøre en driftsøkonomisk optimering. En nøje definering af behovet for reservebeholdninger vurderes ligeledes nødvendig, i den hensigt at fastlægge det minimale behov for oplægning af materiel og forsyninger og skabe grundlag for en driftsøkonomisk tilnærmelsesvis optimal løsning. Inddragelse af reservebeholdningerne i driftsbeholdningeme bør overvejes, da et sådant princip vil tilsikre en kontinuerlig friskning af beholdningerne og betyde, at enheder indsat i internationale opgaver og reaktionsstyrker altid vil råde over friskede beholdninger. Principper og procedurer for oplægning af materiel, eksempelvis via ændring fra taktisk oplægning til teknisk oplægning, bør ligeledes søges optimeret. Alt i den hensigt, at søge hærens forsyningsforvaltning ændret fra en funktionsopdelt (1-3 echelon) til en procesorienteret og mere centraliseret forsyningsforvaltning, hvor det er den samme organisation, der disponerer og gennemfører tiltag som genforsyning og indkøb, således at der i større omfang end nu skabes grundlag for målrettede, styrede og driftsøkonomisk hensigtsmæssige tiltag i overensstemmelse med den operative prioritering. Sammenlægningen af regimenter vil få konsekvenser for vedligeholdelsesvirksomheden i fredstid, da antallet af faglige enheder og personel til rådighed reduceres. Jeg forventer derfor, at den nuværende vedligeholdelsesstruktur må ændres. Det vil være nødvendigt at økonomisere med de rådige ressourcer, hvilket taler for, at der også på dette område centraliseres. Oprettelse af et antal vedligeholdelsescentre bør derfor overvejes. Disse kunne yderligere optimeres ved værnsfælles anvendelse. Overvejelser i hæren er indledt, men beslutninger bør træffes hurtigst muligt, og om muligt således at ændringer gennemføres i takt med regimentssammenlægningeme. I modsat fald vil de resterende vedligeholdelseselementer næppe kunne leve op til stillede krav. Et forhold som forværres af den kendsgerning, at netop regimenternes vedligeholdelsesenheder i væsentligt omfang er belastet med afgivelse af fagligt personel til international tjeneste. Den opgave må forventes også at skulle varetages i årene fremover. Sammenfattende for forsynings- og vedligeholdelsesvirksomheden vurderer jeg, at forsvarsaftalen også vil få konsekvenser for disse områder. Overordnet forventer jeg iværksættelse af centraliserende tiltag samt et mere integreret trevæmssamarbejde.
Sammenfatning
Jeg finder det glædeligt, at den teknologiske styrkelse af hæren fortsættes i de kommende fem år. Hærens Materielkommando kan i medfør heraf, i samarbejde med øvrige interessenter, se frem til at skulle løse en række krævende, men spændende opgaver. Løsningen af opgaverne stiller krav om forøget militærfaglig og teknologisk viden ved Hærens Materielkommando, ligesom økonomisk indsigt og forståelse er centrale områder. Det er derfor min vurdering, at Hærens Materielkommando må søges udviklet i retning af en mere videnbaseret virksomhed. Om nødvendigt må den udførende og producerende del af virksomheden reduceres og hertil knyttede opgaver løses på anden måde, eksempelvis via en øget anvendelse af det private erhvervsliv. Begrænsede ressourcer vil naturligt medføre, at driftsøkonomiske hensyn må prioriteres. Overvejelser om ændring af de nuværende principper og procedurer, særlig indenfor materieldriftsområdet, må derfor intensiveres og prioriteres. Kunsten bliver at identificere en model som kan tilgodese såvel beredskabsmæssige behov som driftsøkonomiske hensyn, men ændringer vurderes ikke at kunne undgås.
Noter
1. Modifikationer i form af opgradering, forbedringer eller egentlige levetidsforlængelsesprojekter.
2. Det tidsrum, der forudses til rådighed til supplering og genopbygning af forsvarets samlede logistiske forsyninger fra fredstidsniveau til det fastlagte krigsbeholdningsniveau.
