Die Kriegstelegraphie in der lieueren Feldziigen Englands (Afghanistan, Zululand, Ægypten) von R. v. Fischer-Treuenfeld

Imellem de Afhandlinger, som Krigstelegraflens dyg tige og utræ;telige Forkæmper, Fischer-Treuenfeld, har udgivet i Løbet af Aaret 1884, skulle vi særlig tillade os at henlede den almindelige Opmærksomhed paa den ovennævnte, 98 Sider store, Pieee, fordi den i en over vejende Grad indeholder, hvad der har almindelig militær Interesse, nemlig Krigstelegrafens Anvendelse i strategiske og taktiske Øjemed, og tillige fordi Bogen giver en let Oversigt over Englændernes Operationer i disse fjerne Lande, ledsaget af gode Oversigtskort.

Af de i Bogen indeholdte tre Afhandlinger skulle vi i korte Træk referere Hovedpunk.erne af den sidste, som omhandler Krigen i Ægypten 1882, der fremkaldtes ved det af Aratd Pascha den 11. Juni foranstaltede Masse myrderi og endte den 23. September med Khedivens Ind tog i Cairo.

Paa Grund af Englands af forskjellige Omstændig heder dikterede Nølerpolitik besvaredes det ægyptiske Nationalpartis Optræden først med et Ultimatum den 6. Juli, og først da dette forblev uden Virkning, begyndte man med at sammendrage den fornødne Styrke til Rolig hedens Gjenoprettelse, men forelooig dog efter en saa ringe Maalestok, at der kun kunde blive Tale om Besæt telsen af selve Alexandria, og først senere besluttede man sig til at gaa offensivt til Værks. Begivenhedernes Udvikling vil lettest kunne overses af følgende kronologiske Oversigt, ti. Juli — Maanedsdagen efter Massemordet — bombarderes Alexandria, og Byens Ødelæggelse fuld- stændiggjøres af Ægypterne selv, da Englænderne af Mangel paa Tropper ere ude af Stand til at besætte den og beskytte de derværende Europæere med deres Ejen domme. Først den 18. Juli ankomme de første Batailloner. Den 20. besluttedes i London en alvorlig Optræden paa Skuepladsen, den 25. indkaldes Beservemandskab, den 27. bevilger Parlamentet de fornødne Midler, og først den 18. August landsættes 2. Brigade i Alexandria og den 20. og følgende Dage 1. Brigade samt det indiske Kon tingent paa Suez Kanal Linien fra Port Said til Shaluf, hvorefter Operationerne tage deres Begyndelse, udgaaende fra Ismailia og støttende sig til Jernbanelinien herfra til Zagazig.

Nedre Ægypten var ved Krigens Udbrud selv i euro pæisk Forstand forsynet med et særdeles fuldstændigt Jernbane- og Telegrafnet, som satte Cairo i Forbindelse med alle Stæder af Betydning og med alle vigtigere strategiske Punkter. Telegraflinierne vare oprindelig an lagte af Europæerne, og Overbestyrelsen var ogsaa for Størstedelen i deres Hænder, men hele det underordnede Personale bestod væsentligst af Indfødte. Da nu hertil kom, at samtlige Linier ved Krigens Udbrud laa indenfor det af Arabi hævdede Operationsfelt, saa er det klart, at Englænderne under deres Fremrykning maatte vente at træffe Linierne afbrudte og Stationerne rømmede. Be nyttelsen af Krigstelegrafafdelinger maatte derfor blive en Nødvendighed, hvorfor der samtidig med de øvrige Ex peditionskorps udrustedes 4 Telegrafsektioner med en samlet Styrke af 7 Officerer, 184 Underofficerer og Menige, 32 Km. Kabelledning, 96 Km. Blanktraadsledning foruden 128 Km. Reserveledning. Denne Styrke landede ved Is mailia den 28. August om Eftermiddagen, og da Alexandria ved et i Dagene fra den 8. til den II. August udlagt c. 270 Km. langt undersøisk Kabel var bleven forbundet med Port Said, og derved Hovedlinien mellem Indien, Suez Kanal Linien, Alexandria og Moderlandet var bleven sluttet med Omgaaelse af de nederægyptiske Linier, saa stod disse 4 Sektioner altsaa udelukkende til Raadiglied for Lord Wolseley, der kommanderede den fra Ismailia udgaaende Expedition, og deres Virksomhed kom derved til at staa i nøje Overensstemmelse med Expeditionens Forløb.

I Dagene fra den 24.-26. August var Expeditionens Fortrav naaet frem til det 35 Km. fra Ismailia beliggende Kassasin, men stod der forholdsvis isoleret, og da en større Fremrykning var betinget af Jernbaneliniens Be nyttelse, og denne var umulig uden en Retablering af Telegraflinierne, blev dette Arbejde paabegyndt Natten mellem den 30. og 31. August, og den 1. September havde 2 Telegrafsektioner gjenoprettet Linierne og besat Sta tionerne. 1 de følgende Dage aabnede Krigstelegrafen Stationerne paa Linien Ismailia—Suez. Disse Hovedlinier besattes med 3. og 4. Sektion, medens 1. og 2. Sektion med Kabelledningerne attacheredes General Graham i 1. Linie, og lug.-Et. Rond med en lille Afdeling beredne Telegrafister tildeltes Kavaleridivisionen for at ødelægge eller retablere Linier og midlertidig at betjene de for ladte Stationer.

Den 8. Seplember foretog General Grabam en større Rekognoscering til Wahdi Dillen, og Kabelledningen blev udlagt samtidig med Fremrykningen, saaledes at ISeretning om Udfaldet kunde sendes ad telegrafisk Vej. Haardt trængt maatte Englænderne trække sig hurtig tilbage paa Kassasin, hvorved der gik 400 m. Kabel tabt af en Længde paa 5500 m. Den 12. September KL 7 Em. fulgtes Frem rykningen mod Tel-el-Kebir med en Kabelledning, saa- ledes at Tclegrafsektionen om Natlen endog var l'/sKm. udenfor den egentlige Forpostlinie. Den 13. om Morgenen Kl. 5 oprettedes en Feltstation paa selve Valpladsen, hvilken Station senere af Hensyn til den fjendtlige Ild maatte trækkes noget tilbage for endelig atter at rykke frem og sætte sig fast bag Marineartilleriet. Efter Kampens Op hør blev Kablet rullet op i skarp Trav (c. 5 Km. i omtr. V2 Time), og den 14. Kl. 8 Fm. var Feltstationen paany etableret i en Salonvogn paa Banegaarden i Tel-el-Kebir. Herfra sendte Sir Wolseley Kl. 8, 30 Fm. Sejrsdepechen til Dronningen og modtog Svaret Kl. 9, 15. Han opholdt sig 2 Timer paa Stationen for at uddele alle Befalinger vedrørende Fremrykningen mod Cairo og for at korre spondere med de forskjellige Afdelingschefer.

Under den direkte Fremrykning mod Cairo var Lt. Bond med sine Telegrafister i Teten af Kavaleriet og aabnede midlertidig de forskjellige Stationer, der derefter sattes i fuldstændig Stand af de efterfølgende Sektioner, medens Major Sir Mackworlh fulgte Kolonnen over Benha. Saaledes blev Stationen aabnet i Zagazig den 13. Kl. 9,30, i Belbeis ved Midnat, i Benha den 15., og samme Dags Morgen besatte Lt. Blond Jernbane-Telegrafstastionen i Cairo, medens op ad Dagen Centralstationen blev aabnet. Den 16. vare alle Ledninger i Orden og de nødvendige Stationer besatte paa Linierne mellem Cairo — Port Said — Suez.

Efter Arabis Tilfangetagelse den 14. kom i Løbet af de følgende Dage hele Nedre-Ægypten i den engelske Hærs Besiddelse, og Krigen maatte betragtes som afsluttet den 25. September, da Khediven holdt sit Indtog i Cairo. Den 4. Oktober indskibedes de engelske Telegrafsektioner efter Telegrafliniernes Aflevering til de stedlige Myndig heder. De havde i Løbet af denne 20 Dages Krig — under en Fremrykning paa c. 160 Km. — oprettet 26 Militærstationer og expederet c. .5000 Depecher.

Yi skulle slutte med at anføre de Hovedlærdomme, som Englænderne have erhvervet gjennem en betydelig Krigserfaring:

En i Fredstid fuldstændig gjennemført Organisation er en absolut Nødvendighed, naar Krigstelegrafen skal kunne træde i Virksomhed, inden Krigen er endt. 

Telegrafisterne maa være i Besiddelse af en Færdig hed, som kun kan opnaaes ved en i Fredstid vedvarende Tjeneste under det permanente Telegrafvæsen.

Den overordnede Ledelse maa under Feltforhold lægges i Haanden paa en Chef, der har stor personlig Erfaring og desuden seaar i en saadan Stilling til Overkommandoen, at han kan gjøre sin Kundskab gjældende til Bedste for Krigsførelsen.