Jeg tør sikkert gaa ud fra, at de fleste Officerer opfatter deres Arbejde med de Vaernepligtige paa samme Maade, som det store flertal af Skytteforeningernes ledende Mænd opfatter deres Arbejde med Ungdommen.
Skytteforeningernes Ledere vil ved hjælp af Gymnastik og Skydning opdrage en dygtig Ungdom, der kan udrette et godt Arbejde paa de Steder, hvor den saar sin Gerning. Til lige vilde Skytteforeningerne gerne have bidraget til, at Ungdommen, hvis Ulykken skulde komme, kan staa vel forberedt til at forsvare vort Fædreland under en Krig.
For Hæren maa de to Faktorer selvfolgelig byttes om - Herens første Opgave er at dygtiggøre de Verneplige til at udfore deres Pligt under krigsforhold, den anden: at opdrage dem legemligt og helst aandeligt til gode Borgere.
Det er min Overbevisning, at naar forst denne Tankegang for Alvor bliver raadende i Hæren og giver sig Udslag
Handling, da vil Forstaaelsen mellem Hær og Folk komme i Orden, saa den Bitterhed, som nu til Tider kan komme frem, forsvinder.
I den nye Gymnastik har man faaet et virkelig godt Middel i Hände, der kan bidrage meget til at fremme et godt forhold mellem Befalingsmændene og de Værnepligtige.
Den nye Gymnastik er i forvejen knæsat af Folket paa vore Hojskoler og i Skytteforeningerne, hvor over 17.000 frivilligt deltog i Gymnastik 1904.
Mit Indlæg her skulde da gerne gore sit til, at det nye Reglement maa blive modtaget med Velvilje.
Den nye Gymnastik.
Gymnastikens Maal er først og fremmest at udvikle Legemet harmoniskt – det vil sige, give det en alsidig Udvikling, saa de enkelte Dele og Organer udvikles i Forhold til deres Værdi for hele Organismen for det andet at give Herredømme over Legemet.
For at naa disse Maal benytter man planlagte Ovelser, der hver for sig har bestemte Formaal. Alle gymnastiske Ovelser oves altsaa for at udvikle Legemet eller give Herredomme over det, man maa ikke ove dem for deres egen Skyld, hvis de ikke tjener det hele.
Ovennævnte Regel gælder naturligvis kun den almene Gymnastik, den anvendte Feltgymnastik, Fægtning, Svomning 0. 8. v. bar jo andre Maal.
For lettere at sikre sig en saadan Hensyntagen til Organismens enkelte Dele er Ovelserne i det nye System opstillede efter deres Virkning, ligesom der er lagt en aldeles bestemt Plan, som saavidt muligt - d. v. s. for saaviat Tiden og Redskabernes Antal i forhold til Mandskabet tillader det - altid skal folges.
Endelig har man optaget mange Ovelser fra den gamle Ciymnastik, men forandret deres Form noget, saa de baade bliver konnere og bedre. Dertil kommer saa Navnelæren, som sikkert vil volde lidt Besvær i Begyndelsen, men som senere er til stor Nytte, fordi saa godt som hvert Navn ikke alene angiver Ovelsen, men ogsaa Armenes og Føddernes Stilling under den.
Det er nu min Mening ganske kortfattet at gennemgaa nogle af de Punkter, hvor det nye System adskiller sig fra det gamle.
Forst er der Dagsovelsen; den inddeles i indledende, egentlige og afsluttende Ovelser. De forste skal, som Navnet viser, danne Indledning til de Ovelser, der er de egentlige væsentlige - og de sidste afslutte Timen. - Paa denne Maade kommer hele Timen med Hensyn til Ansträngelse, grafisk fremstillet, til at danne en kurve, der er hojest henimod Slutningen, omtrent som en Kuglebane.
De indledende Øvelser bestaar af Benevelser, Halseller Hovedøvelser og nogle lettere Øvelser for selve Kroppen; ofte anvender man saa en Benovelse som Afslutning.
De egentlige Øvelser indeholder Spændbøjning, Hævøvelse, Ligevægtsøvelse, Side-, Forside- og Rygevelser, Gang og Lob, Spring og Behændighedsøvelser.
De afsluttende Øvelser omfatter en Benovelse, et Par lettere Kropovelser, ofte en Armslagning og endelig Aandedrætsovelser.
Benevelser, d. v. s. Hælhævninger, Knæbøjninger, Fodflytninger og for den Sags Skyld Gangøvelser, skal smidiggore Hofte, Knæ og Fodled, styrke Benenes Muskulatur og lede Blodet bort fra blodoverfyldte Dele, f. Eks. Hjernen.
Med at smidiggøre et Led mener man at tilvejebringe saa megen Bevægelighed i det, som Knogelbygningen sammen med Baandene kan tillade. Smidigheden tabes for eller senere hos de fleste, men særlig hurtigt hos Mennesker, der arbejder strængt i bestemte Stillinger. Naar en Haandværker faar krumme Fingre, da er det, fordi Musklerne, som bøjer Fingrene, er blevet for korte og ikke længere lader sig udstrække, hvorimod Strækkerne er blevet forlængede.
Og som det gaar med Fingrene og Albuledets Boje- og Strækkemuskler, gaar det med Knæledets. Mange Rekrutter, der har gaaet ved svært Jordarbejde, har krumme Knæ og stive Hofteled, men disse Knæ kan rettes meget ud og Hofteledet smidiggøres meget i Lobet af 6-7 Maaneder under god Gymnastik. Aarsagen til den tunge, daarlige Gang er netop de krumme Knæ, Benet standser for tidligt, og Skridtet bliver for kort.
At Muskelarbejde kan styrke Muskelen er en kendt Sag, men ogsaa meget naturlig; gennem en Muskel, der arbejder, strommer der ca. 9 Gange saa meget Blod som gennem den Muskel, der er i Hvile, og Blodet bringer Naering til Muskelen i hojere Grad, end Arbejdet kræver, hvis man da ikke overanstrænger den. Her har man da ogsaa Forklaringen paa, hvorledes Benovelser kan lede Blodet fra andre Dele. Dertil kommer, at al Bevægelse fremmer Blodomlobet; de Kar, der omgiver et Led, vil nemlig snart blive strakte, snart bojede, og derved skiftevis fremkalde en Sugning og en Udtomning. Bevægelsen faar dog kun Indflydelse paa Venerne (Blodaarerne), der forer Blodet til Hjærtet, fordi Blodet i Arterierne (Pulsaarerne) er under saa stærkt Tryk fra Hjärtet, at Indflydelsen i dem helt hæves. Da nu Blodet i Venerne kun kan tomme sig mod Hjærtet, fordi Venerne er forsynede med Ventiler, saa er det klart, at al Bevægelse leder Blodet mod Hjærtet -- det Blod som suges fra Haarkarnettet; lettere Bevægelser hjælper altsaa Hjärtet med dets Arbejde.
Tevrigt har alle sikkert erfaret, at en rask Spaseretur giver varme Fodder - d. v. s. at en frisk Blodstrom er ledet gennem dem , og at en saadan Tur kan lede Blodet fra Hjärnen.
Halsa velserne skal styrke Nakkemuskulaturen og give denne en rigtig Middellangde. Musklerne faar nemlig efterhaanden en vis Middellængde, der er afhængig af den Længde, de som Regel har, naar de arbejde.
Al Holdning, ogsaa Hovedets, er afhængig af Musklernes Middellangde; er Nakkemusklerne blevet forlængede, bliver Hovedet fort fremad. Men da Hovedet er forholdsvis tungt og hviler paa en bevægelig Sejle, saa vil der danne sig en krumning bagud i Rygsejlens Brystdel, og en anden fremad i Lænden, for derved at tilvejebringe Ligevægt og spare Muskelarbejde. Disse Rygsejlens Krumninger er normale, men bliver hos de fleste i Aarenes Lob for store.
Særlig skadelig er en for stor krumning i Brystdelen:
thi til den Del af Rygsejlen er Ribbenene forbundne med to ret stramme Led. Ribbenenes Stilling bliver derfor væsentlig afhængig af Rygsejlens Stilling, er denne rundet, hænger Ribbenene skraat nedad, og man er hulbrystet, er den ret, staar de mere vandret, og Brystet hvælves. Holder man Armene frem foran sig som et Par Ribben, ses det tydeligt, hvorledes de sænkes, naar Ryggen rundes, hæves, naar den rettes.
Nu er det en kendsgerning, at ethvert hvælvet Bryst som Regel huser gode Lunger, fordi Blodomlebet og Luftskiftet foregaar livligere i dem end i Lunger, som findes i et fladt Bryst. Mennesker, der er fladbrystede, er ogsaa sierlig udsatte for Tuberkulos i Lungerne. Kan man derfor, blandt andet ved Hjælp af gode Halsevelser, bringe Hovedet paa sin rette Plads og rette Ryggen, da kan man med Rette kalde det en Hovedsag i Gymnastiken.
Armovelserne skal tjene til at lede Blodet gennem Armene og Hænderne, saa man kan gribe sikkert, og de lette Kropovelser forberede Kropmusklerne paa de storre Anstrængelser, som folger i de egentlige Ovelser.
Spændbojningerne kan bedre end nogen anden Ovelse rette den overste Del af Ryggen ud, og er der Ovelser, som vi i særlig Grad maa være Svenskerne taknemmelige for, da er det disse.
Havevelserne - d. v. s. Ovelser, hvor man bærer Legemet helt eller væsentlig i Armene f. Eks. Armgange, Klavringer og Entringer har ikke saa meget til Opgave at give gode Armkræfter som at lære Cymnasterne at arbejde i gode Stillinger med de Muskler, der ligger paa Ryggen, og med frit Aandedräet.
Fra det daglige Liv er de fleste vante til at fore Armene frem foran kroppen, naar de arbejder, og derfor er Brystmusklerne hos de fleste forkortede, hvorimod Rygmusklerne, der gaar til Armen og Skulderbladet, er forlangale, men for svage, og dette Forhold skal llavovelserne hjælpe til at udjævne.
Ligeledes skal disse Ovelser lære Gymnasterne at arbejde med frit Aandedræt, selv om det i Øjeblikket gaar lettere at udfore dem, naar man hæmmer Aandingen, fordi Musklernes Udspringssteil - Brystkassen - saa er fastnet. Denne Hæmning af Aandingen kan let fore til Overanstrengelse af Hjærtet, thi Aandedrættet er Hjärtets vigtigste Hjelpekraft. Ved hvert Aandedræet, naar Brystkassen udvides, opstaar der et negativt Tryk - et Tryk der er mindre end Lufttrykket - i Brysthulen, og Folgen bliver saa en Indsugning af Luft og Blod til Lungerne og de store Vener, der ligger mellem dem, og som kan lade sig udvide, da de har blode Vægge. Hvert Aandedræet bidrager altsaa til at tomme Venerne i det ovrige Legeme, hvilket er det samme som at hjælpe Hjærtet. Dertil kommer, at Lungevæggene er elastiske, hvilket foreger Sugningen.
Ligevægtsovelser har Betydning for Gangen, de lærer Gymnasterne at fore Legemsvægten paa ret Maade fra det ene Ben over paa det andet.
Side-, Forside- og Rygovelser bidrager hver paa sin Maade til at skabe et rigtigt forhold mellem de Muskler, som skal bevare Holdningen, ligesom Side- og Forsideovelserne paa en gavnlig Maade paavirker Fordojelseskanalen.
Lobets og Gangovelsernes Betydning, is er for Soldater, behover jeg ikke at omtale i et Tidsskrift som dette, kun vil jeg fremhæve, at Lebet væsentlig er afhengigt af gode Lunger og et kraftigt Hjärte, og at man har mange flere Ovelser end det, der gavner og styrker disse Organer, ligesom der er mange Benovelser, der ligesaa godt som de forskellige Gangarter kan gore Gangen let og spenstig.
Man kan maaske snarere sige, at Cangen og Lobet er en Slags Prove paa, hvor langt man er naaet i gymnastisk Udvikling.
Springene og Behændighedsovelserne kan særlig give Herredomme over Legemet, og naar man forst har lagt en god Grund med de forangivende Ovelser, bor disse naturligvis med al sund Ungdom drives saa langt, som de enkeltes Kræfter og Anlæg tillader.
Naar Trapez-, Barre- og Rakovelser ikke er optaget i Reglementet, da er det sikkert, fordi der kun kan arbejde én, hejst to ad Gangen i disse Redskaber, og at Ovelserne særlig i Barren, saa snart de overdrives, let kan nedbryde ligesaa meget, som man kan opbygge ved de andre Ovelser.
De afsluttende Ovelser skal virke beroligende paa Hjärtevirksomheden; der lægges derfor særlig Vægt paa Aandedrætsovelser, der, som nævnt, dels direkte hjælper Hjærtet, dels indirekte paavirker det, da Hjärteslagets Hastighed er afhængigt af hvor megen llt der findes i Blodet; jo mere Ilt, des langsommere og kraftigere Hjærteslag og omvendt.
Aandedrætsevelserne skal desuden lære Gymnasterne at bruge deres Lunger rigtigt; det er de færreste, der aander saat dybt, til daglig, som de godt kunde. Aandedrætsovelserne bor ikke alene bruges i de afsluttende Ovelser, men ogsaa i de egentlige, navnlig ind mellem Holdningsovelserne; derved kan spares megen Tid.
Nye Former paa gamle Øvelser og Navnelæren.
Jeg vil nu blot nævne et Par Øvelser som Eksempler paa gamle Øvelser, der er taget op i det nye System, men har faaet en lidt anden Form.
Kropbojning bagud blev gerne udført saaledes, at man lagde al Vægten paa at faa Bevægelsen saa stor som mulig, den blev da udfort saa godt som udelukkende i Lænden, ja ofte deltog Knæerne i Bevægelsen. Nu forlanges den forst og fremmest udfort i den overste Del af Ryggen, for det er den Del, der er for stiv hos de fleste; saa siger det mindre, om Bøjningen ikke bliver saa stor.
Hvad Armstrækningerne angaar, saa har alle, der har provet at udføre Gennemgangsstillingen Armbojningen -- med Armene ud for Siden af Kroppen i Stedet for fremme foran Brystet, mærket, hvor behagelig den Spænding er, der under den fremholdes over Brystet.
Navnelæren vil selvfølgelig volde en Del Besvær i Begyndelsen, men selv de mest indviklede Navne vil hurtig klare sig, naar først man ved, hvad de enkelte Dele betyder, og saa har de som for nævnt den Fordel, at man virkelig kan regne ud, hvorledes den Øvelse, de benævner, ser ud.
Efter hele Ordningen af Øvelserne ligger det i Sagens Natur, at de maa være opstillede efter deres Virkning, ellers blev Fremskridtet let for lille; man maa nemlig ikke glemme, at man f. Eks. ved en bevægelig Bom kan udføre Øvelser af alle Slægter fra Spændbøjningen til og med Spring og Behændighedsovelser; at tale om Bomovelser er derfor fysiologisk set en Meningsløshed.
Det var netop en af de store Svagheder ved den gamle Gymnastik, at man der inddelte efter Redskab og ikke efter Ovelsernes Virkning. Jeg har saaledes selv som Værnepligtig, under en efter den Tids Forhold grumme dygtig Gymnastiklærers Kommando, oplevet en Gymnastiktime, der blev anvendt paa følgende Maade: første Halvdel af Timen Haandvægtsorelser! anden Armgang i Skraastang. Man behøver ikke at være meget Anatom for at regne ud, at det i væsentlig Grad var Armenes og Skuldrenes Muskler, der brugtes hele Timen, og at Hensyn til den harmoniske Udvikling ikke var generende.
Gymnastiklærernes Uddannelse
Jeg tror, man her som i Sverrig - hvor vi jo har hentet den nye Gymnastik – maa ind paa at forlange langt storre almen Dannelse af dem, der skal gennemgaa Gymnastikskolen. - Paa Central-Institutet i Stockholm fordres Studentereksamen eller tilsvarende Kundskaber af de civile, og de militare Elever er alle Officerer.
Det nye System er grundlagt paa anatomiske og fysiologiske Grunde, men for at forstaa disse mail man kende Anatomi og Fysiologi; men Fysiologien er bygget paa fysiske og kemiske Love, saa den kan ikke forstaas uden Kendskab til disse Fag.
Dertil kommer, at alle sterre Læreboger er skrevet paa Tysk og Engelsk, saa Kendskab til fremmede Sprog næsten ogsaa er en Nodvendighed.
Hvis Gymnastiklærerne, som udgaar fra Hærens Gymnastikskole skal være egnede til at undervise i Borneskoler, maa de ogsaa under deres Uddannelse have provet at undervise Born, ellers bliver Garantien for, at de duer til BorneJaerere, altfor ringe.
Endelig kunde jeg til sidst have Lyst til at hævde min og flere af mine kollegers Mening - den: wat en Uddannelse, der afslutter med et kursus i Sygegymnastik og den dermed forbundne Sygdomslære, maaske mere end noget andet væsentlig bidrager til at klare, hvad der er Avner og Kærne.
