Om dette Emne har den franske Oberst Pagesy udsendt et lille Skrift paa Grundlag a f hvilket skal hidsættes følgende, idet jeg til Sammenligning henviser til vore tilsvarende Bestemmelser, der findes i „Midlertidige Bestemmelser for Forbindelse og Samvirke" og i sidste Afsnit af Tillæg til Reglement IV A og B, „Grundtræk for Artilleriets Anvendelse". En Skrivelse til Rhinhæren af 22/6 1925 udtaler at: „Anvendes en 75 mm Ledsagekanon paa en daarlig Maade, vil den blive fuldstændig ødelagt uden nogen som helst Nytte. Anvendes den godt, vil den i visse Tilfælde kunne yde store Tjenester". Skrivelsen tilfø jer — ligesom de danske Bestemmelser — , at en Ledsagekanon skyder paa kort Hold, hvilket i Regelen vil sige Afstande mellem 1000 og 2000 m, ikke 500 m, som mange er tilbøjelige til at tro. Spørgsmaalet er n u : „Hvorledes skal man anvende en 75 mm Kanon, der — med Rette eller Urette — er stillet til Fodfolkets fulde Raadighed som Ledsagekanon ?" Ved de Overvejelser, der maa lægges til Grund for Besvarelsen af dette Spørgsmaal, er der forskelligt at tage Liensyn til. Projektilbanen er, naar der skydes med fuld Ladning, meget flad. En Sammenligning mellem den franske 75 mm Kanon og en Mitrailleuse giver som Resultat, at under 1200 m er Kanonens Projektilbane mere krum end Mitrailleusens, paa 1200 m er de omtrent ens, og over 1200 m er Mitrailleusens mest krum. Sammenligner man vor 75 mm Feltkanon med Gevær 1889, viser det sig, at størst Ordinat for Banen paa 500 m ved Kanonen er 2 m, ved Geværet 0,81 m, fo r Banen paa 1000 m for Kanonen 7 m fo r Geværet 6,2 m, og paa 1200 m for Kanonen 8 m og for Geværet 11 m. Paa Grund a f denne flade Bane maa man have en vis Afstand fra de andre Tropper, hen over hvis Hoveder man skal skyde; men da Banen paa den anden Side dog har en vis Krumning, tillader den, at man stiller sin Kanon bag et mindre Skjul, hvis man kan fin de et. Hvad angaar Skydningens Nøjagtighed da giver den sandsynlige Længdeafvigelse et Maal for denne, idet man maa huske paa, at det gælder om at faa Sprængningen, altsaa Nedslaget, til at ligge saa nær som muligt ved Maalet, samtidig med at egne Skud ik ke falder i eget Fodfolks forreste Linier. Ved den danske Feltkanon er det krigsmæssige r, regnet til 2 Gange Skydetabellens paa 500 m, 100 m og 1500 m henholdsvis omtrent 16, 16 og 18 m, hvilket svarer til, at man kan faa Skud, der falder i Skudplanet 70— 80 m fra Middeltræ f fepunktet, r 2 paa de samme Afstande er fra 0,4— 1,0 m, saaledes at man altsaa kan faa Skud, der falder 4— 5 m ved Siden a f Middelbanens Plan, hvilket kan have Betydning ved flankerende Skydning. Projektilets Hastighed er ved normal Ladning større end Lydens Hastighed, d. v. s. at Projektilet naar sit Maal, uden at dette er advaret om, at Projektilet kommer. Den uventede Sprængning giver, ligesom alt andet uventet, en moralsk Virkning, der ikke maa undervurderes.
Valg af Projektil. De Maal, der oftest maa beskydes a f en Ledsagekanon, er Modstandsøer, Maskingeværreder, Ledsageskyts, Huse indrettede til l'orsvar og lignende. Man behandler dem bedst med Brisantgranat med forsinket Antændelse (Ricochetskydning) eller i visse Tilfælde med øjeblikkelig Antændelse. Mod udækket Personel anvendes Granatkardæsk; i Mangel deraf skyder man Ricochetskydning med Brisantgranat. Mod Kampvogne anvendes enten en Slags Pansergranat eller en Granat med Øjebliksrør.
Hvad skal man nu tage Hensyn til, naar man fo rmerer en „Ledsage-Eenhed", det være sig Ledsage-Ka non, Halvbatteri eller Batteri? Hvad skal man tage Hensyn til ved Valg a f Marchvej, Ventestilling og Batteristilling, Valg a f Opgave, og hvorledes skal man forlade Stillingen?
Ledsagekanonen" burde egentlig hedde „Ledsagebatteri paa 1 (2— 3) Kanoner" for at betegne, at Kanonen alene gør det ikke, der maa udkræves — foruden Betjeningsmandskabet — en Fører for Kanonen og dens Ammunitionsvogn, en Batterichef, der maa være i Nærheden af vedkommende Fodfolkschef, som Ledsagekanonen er underlagt, og den nødvendige Forbindelsestrop med det nødvendige Forbindelsesmateriel, Telefon m. m. Skal et Batteri afgive en Ledsagekanon, betyder det altsaa en ganske alvorlig Svækkelse af Batteriet. Den ovennævnte Skrivelse a f 22/6 1925 til Rhinhæren anbefaler en „Ledsage-Enhed" bestaaende a f 1 Kanon og 2 Ammunitionsvogne; en forholdsvis stor Del a f Patronerne bør have formindsket Ladning for at faa Banen tilstrækkelig krum. I „Kriegskunst in W ort und Bild" findes angivet følgende Besætning ved en Ledsagekanon:
1 taktisk Fører (Officer),
1 Kanonfører (Df. Underofficer),
2 Melderyttere,
5 Mand ved Kanonen,
6 Mand ved Ammunitionsvognen (heraf 2 Telefonister),
foruden Spændrytterne. Af Instrumenter m. m. medføres:
1 Vinkelmaaler,
2 Telefonapparater med 2 Ruller Traad,
1 Lyspistol med Patroner,
2 Par Signalflag,
2 Heldningsmaalere,
1 Mærkeflag.
Som man ser, er den tyske Ledsagekanon udstyret omtrent efter de franske Principper. Franskmændene vil dog maaske nok have noget mere Forbindelsesmateriel og -personel og nogle flere Patroner, end Tyskerne har. Her i Landet er jo endnu intet fastslaaet angaaende dette Kommandoleds Sammensætning. Efter Bestemmelserne skal Føreren for en Ledsage-Eenhed straks melde sig til den Fodfolkschef, som han er underlagt, for at modtage Ordrer angaaende Stillingsomraade og Ildens Anvendelse. Ved Valg a f Marchvej til Stillingen maa man først og fremmest tage Hensyn til, at A rtille ri paa March er meget saarbart. 1 Kanon og 1 Vogn bestaar a f en lille Snes Mand og lige saa mange Heste, der ikke kan sprede sig, da de er bundne sammen, og ikke kan lægge sig ned for at søge Skjul i Huller og Grøfter, samt 2 Køretøjer hvert paa omtrent 2000 kg, hvis H jul skærer sig ned i blød Bund. Paa jævn fast Bund kan der køres Galop; men er Bunden blød og fuld a f Huller, gælder ingen anden Gangart end Skridt, og man maa i værste Tilfælde være glad ved at undgaa at sidde fast. Ledsageartilleri vil som Regel kunne smutte fra Skjul til Skjul uden for megen Skade af Artilleriild , hvis Forholdene tillader, at man kører hurtigt, men det slipper ikke helskindet fra Beskydning a f Maskinskyts paa en ikke altfor lang Afstand. Dette maa altsaa den Chef, der befaler Marchen, tage Hensyn til, og saa maa han huske paa, at der blandt Artilleristerne ikke lever noget højere Ønske end at komme til at skyde for at hjælpe Fodfolket, men man kender ikke nogen mere modbydelig Tanke end den at blive skudt ned eller at køre fast i Pløre, inden man selv har løsnet et Skud.
Medens Føreren for en Ledsagekanon overfor vedkommende Fodfolkschef gør Rede for egne Forhold og Muligheder, modtager Ordrer og rekognoscerer, maa han lade sin Kanon vente i en godt skjult Stilling. Under Paaskud af at „ledsage" er der mange, der er tilbøjelige til at vælge denne Ventestilling fo r nær ved første Linie. Det, der sinker Indrykning i Stilling, er næsten altid selve Rekognosceringen, ikke Marchen fra Ventestilling til Skudstilling; i nogenlunde gunstigt Terrain kan man tilbagelægge 1 km paa 5 Minutter. A f flere Grunde, bl. a. moralske, maa man undgaa at foretage Tilbagemarcher eller længere Flankemarcher for at naa Stillingen, men heraf følger at Ventestillingen ikke bør vælges for langt fremme undtagen i stærkt gennemskaaret Terrain, eller hvor Standpladsen paa Forhaand er næsten givet. En Kanon, der er ved at gaa i Stilling, er ligesaa saarbar som en Kanon under March. Det er det samme Antal Mennesker og Heste, og de angiver meget tydeligt det Sted, hvor Kanonen skal staa; derfor maa A fprodsning helst ske i Skjul, og Kanonen bør ikke ses, fø r den aabner Ilden. Ledsageartilleriets Hverv kan i Almindelighed siges at gaa ud paa: —- under Angreb at behandle de Maal der hæmmer Fremrykningen.
— under Forsvar at være klar til at skyde, oftest flankerende, imod en eller anden Lavning eller lignende. Før den kommanderende Fodfolksofficer paalægger Artilleristen hans Hverv, maa han selv gøre sig Rede for Følgerne a f den Ordre, som han er i Færd med at give, og saa vil det ofte hænde, at han maa ændre den. Lettest vilde det være at sige: „Jeg vælger mine Angrebsmaal a f infanteristiske Grunde, og saa maa Artilleristen se at klare sig, som han kan "; men naar man kommanderer flere Vaaben, maa man tage Hensyn til dem alle, ellers vil blot det ene a f dem ødelægges „uden nogensomhelst Nytte". E t Maal kan ikke vælges f. Eks., fordi Projektilbanen er for flad, et andet ikke, fordi det er for nær egne Tropper, et tredie ikke, fordi man ikke har Forbindelse fra et Observationsstade, hvorfra Maalet kan ses, til Kanonen o. s. v. o. s. v. I dette Tilfælde maa vedkommende Chef — ligesom i alle andre Tilfælde — tage sin Beslutning og give sin Befaling efter at have afvejet alle de modstridende Hensyn, der skal tages.
Naar Skydningen er skudt, vil Kanonen, der ofte ikke har været altfor godt skjult, som Regei være opdaget, og det gælder da om at slippe ud af Stillingen saa ubemærket som m ulig t; samtidig bør man vare del nærmeste Fodfolk ad angaaende det Svar, Fjenden vil give paa Ledsagekanonens Skydning. I mange Tilfæ lde vil Fjendens Svar følge saa omgaaende og ens egen Adresse være saa tydeligt kendt, at det vil være ugørligt at komme ud af Stillingen, før eget Fodfolk er rykket længere frem, eller Natten er faldet paa. E t for Ledsagekanonen gunstigt Terrain maa efter det foranstaaende hverken være for aabent eller for gennemskaaret; er det for aabent, vil en 75 mm K anon ikke komme tæt nok til de forreste L in ie r ; er det for gennemskaaret, kan Kanonen kun komme til at skyde paa klods Hold, hvilket som Regel vil sige slet ikke. Det heldigste Terrain for Ledsageartilleri er let gennemskaaret med passende fast Jordbund og med 800— 2500 m fra Skjul til Skjul. Den Slags Terain findes der meget af i Danmark. Kort sagt:
Føreren for en Ledsage-Eenhed maa have Midler til at kommandere sin (sine) Kanon (er). Han maa medføre forholdsvis mange Patroner med formindsket Ladning. Han maa rykke frem i Spring fra Skjul til Skjul og undgaa at komme paa Skudhold af Maskingeværer. Han maa gaa i Stilling uden at vise sig, og hans Hverv maa være a f en saadan Natur, at han har M ulighed for at løse det indenfor en rimelig Tid. Han maa sørge for ikke at komme til at sidde fast i en Stilling, efter at han er opdaget.
Oberst Pagesy anfører til Belysning a f de fremsatte Teorier 4 Eksempler fra Verdenskrigen, hvortil jeg skal tillade mig at føje et femte; kun eet a f disse Eksempler er hentet fra Krigens sidste Aar, nemlig Eksempel Nr. 2, alle de andre er hentede fra 1914, hvor man endnu ikke er kommet ind paa at skelne skarpt mellem „Ledsageartilleri" og „Støtteartilleri", men hvor de to Vaaben har hjulpet hinanden, som de bedst kunde.
Eksempel Nr. 1.
9/10 1914. NOTRE DAME DELORETTE
Tyskerne havde Landsbyen og dens nærmeste Omgivelser inde; deres forreste Linier havde gravet sig ned bag en Hæk omtrent 500 m Vest fo r Kapellet; der var omgivet med en solid M u r og indrettet til Forsvar; her fandtes bl. a. 2 Stk. 77 mm Kanoner. Fransk Fodfolk er naaet frem til en Afstand af omtrent 700 m fra de forreste Linier, men tysk Geværild og Maskingeværild fra Hækken gør yderligere Frem skridt umulige.
Divisionen beslutter at ligge stille, indtil man har faaet Artillerihjælp til at virke; Løjtn. Y, Batterikommandør for et Batteri, der holder i Ventestilling, faar Kl. 11 Ordre til at melde sig til Kapt. X, hvor han vil faa Ordre angaaende Stilling og Skydning. Kapt. X har 2 Kompagnier, der kan angribe, saa snart Artilleriilden har bragt Skydningen fra Hækken til at standse; hans egne Folk er under Ild fra de tyske Kanoner ved Kirken. Kapt. X giver Løjtnanten Ordre til at skynde sig. Løjtnanten rekognoscerer, bringer 2 Kanoner i Stilling, lægger Telefon til sin Kommandostation, som han tager sammen med Kapt. X, og aabner Ilden Kl. 14. Det franske Fodfolk naar at gøre et Spring paa 500 m, men standses saa atter a f Ild fra Hækken. Kapt. X og Løjtn. Y aftaler saa en fornyet Skydning mod Hækken og, samtidig med at det franske Fodfolk gaar frem, en Ildforlæggelse henimod Kirken.
Ordrer gaar pr. Løber til Fodfolket. Skydning og Fremrykning gaar programmæssigt. Hækken erobres, og da Natten falder paa, forlader Tyskerne ogsaa Kirken og tager en Stilling lidt længere mod Øst — der blev de til Gengæld et Par Aar.
Løjtnant Y har handlet ganske i Overensstemmelse med de ovenfor fremsatte Principper og har naaet det ønskede Resultat. Ventestilling, Fremrykning, Indrykning i Stilling, alt var skjult. Løjtnant Y anbringer sig selv og ikke sit Batteri paa det Sted i Skoven, hvor den tyske A rtille riild falder. Batteriet staar halvskjult i Forhold til Maalet og i en Afstand a f omtrent 12— 1500 m fra dette. Løjtnant Y har nøjedes med at sætte 2 Kanoner i Stilling, skønt han har 4, men han kommanderer selv Skydningen. Takket være sin Telefon har han kunnet vælge en bekvem Stilling for Kanonerne og spare et Forbindelseskommando til Kapt. X. Men hvad skulde han have gjort uden Telefon eller andet lignende Meddelelsesmiddel. Løjtnanten har Kl. 11 faaet Ordre til at gribe ind og handle hurtigt. Han har handlet hurtigt og har hertil anvendt 3 Timer. Ordet „hurtigt" har ikke altid samme Betydning i K rig og i Fred; i K rig skal man slaa Fjenden ihjel; under Manøvrer skal man „være rettidig hjemme til Middag". Men alle Artillerister bør under alle Forberedelser til Skydning, Indrykning o .s .v., tænke paa, med hvilken Længsel Fodfolket i forreste Linie venter paa at høre første Granat a f den lovede Artillerihjælp synge hen over deres Hoveder, og Fodfolket maa væbne sig med en vis Mængde Taalmodighed i Bevidstheden om, at det, naar alt kommer til alt, for Artilleristerne gælder mindre om at synge oplivende Sange fo r eget Fodfolk end om „at ringe tolv" for Fjendens.
Eksem pel Nr. 2. 1/6 1918. EGNEN VED ANTRÉCHES
Den engelske Front er brudt. Flere franske Batailloner faar Ordre til paa forskellige Punkter at modsætte sig videre tysk Fremrykning, alene fo r at vinde Tid. De sætter sig fast saa godt som muligt, grupperede i Dybden. Den 1/6 omtrent Kl. 11 viser Fjenden sig, han beskydes, men vinder dog fremad indtil en Afstand af nogle hundrede Meter fra forreste franske Linie. T y ske Flyvere melder imidlertid, at Stedet er svagt, og tysk Fodfolk fornyer sine Anstrengelser. Kl. 15 begynder Minekasterne at skyde. Kl. 16 genoptager Fodfolket Fremrykningen mod den svage franske Front, der begynder at vakle. Saa kommer et tysk Halvbatteri galopperende over fri Mark. Paa Afstand 12— 1500 m aabner de franske Maskingeværer Ilden paa det og dræber eller saarer Mandskab og Forspand; saa Kanonerne ikke kommer til Skud hele Dagen.
Den tyske Løjtnant „ledsager" sejrende Tropper, der mener at forfølge en slagen Fjende. Det er Øjeblikket for dristig Handling. Han handler dristigt, men uden at tænke sig tilstrækkeligt om. Han har formodentlig tænkt paa „Batteriet Gniigge" fra 1870, men han møder Maskingeværild fra 1918, og Resultatet er „fuldstændig Ødelæggelse uden nogen som helst Nytte".
Hvad burde han have gjort?
Han burde have rekognosceret, derefter være gaaet i Stilling bag nærmeste Skjul med en Observatørfremme paa Bakken foran Batteriet og kommanderet ved Hjælp a f Telefon, eller hvad han ellers havde. Han vilde være kommet til at skyde paa omtrent 2500 m, men han vilde være kommet til at skyde. Nu blev han selv skudt „uden nogen som helst Nytte".
Eksempel Nr. 3. 5/10 1914.
EGNEN VED AGNY, 2 KM SYD FOR CITADELLET I ARRAS. LEDSAGEKANON I FORSVAR
Grundet paa en Tilbagegang under haard A rtille riild, der har bevirket en Del Uorden, ønsker man at ordne sig bag en Forsvarslinie, der omfatter Byerne M ailly og Agny, der ligger paa hver sin Høj som B astioner, mellem hvilke Crinchon-Dalen ligger som G ra ven foran Kurtinen i et bastionært Fæstningssystem. En Artilleria fdeling kommer igennem Agny, og da den finder, at Aa-Dalens Sider er saa stejle, at de maa danne en død Vinkel for Artilleriskydning, efterlador den 1 Kanon i Agny med det Hverv at skyde paa langs a f Dalen. ' Løjtnanten, der har ført Kanonen, har ført følgende Dagbog:
5/10 19n Kl. 19. Jeg faar min Kanon paa Plads ved Hjælp a f nogle Infanterister, der er stillet til min Raadighed. Den kan fuldstændig bestryge hele Crinchon-Dalen. Spændet staar i Skjul en Snes Meter fra Kanonen.
9/10 omtrent Kl. 16. Tysk Angreb paa Agny; dets venstre Flø j kommer over Bakken ned mod venstre Bred a f Crinchon. Jeg aabner Ilden — det var lidt for tidligt — med Brisantgranat, 6 Fejningslag saa hurtigt, som Materiellet kan yde det; omtrent 10 Minutter. Angrebet strømmer tilbage, men Virkningen af min Kanon er faldet paa et for snevert Rum. Det almindelige Nederlag synes mig at skyldes den udmærket rettede Ild fra A fdelingen. Nat 5’— 6'.
Ro. M o rg en 6’. Fjendtlig Skydning omkring min Kanon. De har aabenbart fundet mig i Gaar Aftes. Fjenden søger mig; Skydning med 77 mm og 105 mm. Paa et eller andet Klokkeslet nyt tysk Angreb. Kanonen skyder som i Gaar, men bliver selv voldsomt beskudt a f 77 mm. 2 Fodmænd saarede. Angrebet atter afvist, stadig under Ilden fra Afdelingen. Min Kanons Virkning paa et lille Rum ligesom i Gaar. Nederlaget skyldes Afdelingens Skydning. A fte n den 6’. Intet tysk Angreb, men hans A rtille ri arbejder paa min Kanon med 150 mm. Ingen eller kun meget lidt Skade inden Aften. Henimod Kl. 17 slaar en 150 mm ned i Forstillingen og dræber eller saarer Df., Vf., 4 Fodmænd af de 5, jeg havde, 3 Spændryttere ......... ".
Løjtnanten er en beskeden Mand, men hans Skydning har sikkert været virkningsfuld, siden Tyskerne gør sig saa store Anstrengelser for at faa ham slaaet ned. Om han har skudt for tidligt ..... ?? Naar man ser tilstrækkelig mange Fjender paa 1000 m Afstand vil man vist altid begynde at skyde, ellers kunde dm maaske blive for sent. Saaledes som Dagen er forløbet, har Løjtnantens Kanon ofret sig, og den er blevet ødelagt, men den har gjort sin Nytte. Løjtnanten var ikke stillet under Fodfolkets Befaling, men han havde sikkert ikke kunnet naa mere, end han gjorde, selv om denne ret formelle Side a f Sagen havde været i Orden.
Eksempel Nr 4
I SEPTEMBER 1914.
BEGYNDELSEN AF SLAGET VED GRAND COURONNÉ
Forreste franske Linie laa i Østkanten af St. PaulSkoven i Kamp med Tyskerne, der var støttede af et Batteri, der generede Franskmændene meget, da det kunde beskyde en af deres vigtigste Tilførselsveje paa langs. E t fransk Batteri sattes i Stilling omtrent 2*/> km bag den franske forreste Linie og skjult bag Skoven;
Batterichefen lægger sig i forreste Linie i 300 m Afstand fra det fjendtlige Batteri, og idet han kommanderer sit eget Batteri pr. Telefon, skyder han det fjendtlige Batteri ned paa 10 Minutter.
Det franske Batteri har handlet i Overensstemmelse med de anførte Principper, ganske som det franske Batteri i Eksempel Nr. 1. Det tyske Batteri har begaaet ganske den samme Fejl som det tyske Batteri i Eksempel Nr. 2.
Og Resultatet er for dem begge blevet som i de tv forannævnte Eksempler. Havde den tyske Batterichef stillet sig noget længere tilbage i Skjul, var han sikkert ikke blevet slaaet ned saa hurtigt uden nogen som helst Nytte. Det har været to modige Mænd, de to Batterichefer, der her er kmimet i en Slags Duel; men medens Tyskeren har udsat baade sig selv og sine Folk for Faren, har Franskmanden kun udsat sig selv.
Eksempel Nr. 5. 9/ 1914.
LES MARA IS DESTGOND
I Løbet af flere Dages Kamp var Tyskerne trængt over les Marais de St. Gond og havde taget Slottet Mondement. Dette ligger paa en Bakke og nyder en glimrende Udsigt over hele det flade Land Syd for Moserne. Forblev Slottet paa tyske Hænder, maatte dette betyde Tilbagegang for en væsentlig Del af den franske 9’ Armé; derfor blev det befalet at tage Slottet tilbage. Slottet bestaar af en Hovedfløj omtrent saa stor som Søllerød Slot og har to Sidefløje med Taarne i alle Hjørnerne, hertil slutter sig en Have omgivet a f en Mur. Det er paa to Sider omgivet af Skov i en Afstand af omtrent 400 m, paa de to andre Sidei falder Bakken meget stejlt ned mod Moserne og mod Sletten. Franskmændene holdt Skovudkanten besat. Herfra forsøgtes et Stormangreb med 3 Batailloner af 77. Regiment, sammen med Dele af andre Afdelinger, men Angrebet blev blodigt afvist. Saa fik man dels ved Hestetræk og dels ved Haandkraft bragt 3 Kanoner frem gennem Skoven, to lige overfor Slottets Hovedfløj og 1 mod en Sidefløj, og de beskød Slottet i omtrent 40 Minutter og har brugt tilsammen omtrent 200 Brisantgranater. Herefter blev Fodfolksangrebet atter sat an; Slottet blev taget, og der blev kun fundet 11 levende Mand derinde.
Sagens inderste Kærne maa vistnok være den, ar det gælder mere om at ledsage Fodfolket med sin Person og sin Ild end med sine Kanoner, thi Kanonerne er saarbare, men Projektilet saarer. Man hører af og til Udtalelser om Artilleriet, der gemmer sig, medens Fodfolket maa frem i den fjendtlige Ild o. s. v .; vi maa da alle huske paa, at det i denne Verden gælder om at gøre Nytte, og Artilleristerne kan gøre mere Nytte som levende end som døde jfr. de foranstaaende Eksempler. For Artilleriet kan det være til en vis Grad nedtrykkende altid at skulle „ledsage"; men ledsager man kun en tilstrækkelig fornem Personlighed, føler man det alligevel som en Ære. Oberst Pagesy .skriver, at „accompagner l’infanterie c’est accompagner la victoire"; og for at faa Lov til at slaa følge med „Madame la Victoire" vil en Artillerist sikkert ikke sky nogen Art af Anstrengelser.
C. Lunn.
