Saa længe man endnu ikke kan styre Luftballonen, ere de almindelige til vor Raadighed staaende Meddelelses midler ikke under alle Forhold fuldstændig sikre; de kunne saaledes ikke bringe Meddelelser til en cerneret Fæstning; det kan Brevduen derimod.
Brevduen har sin militære Betydning ved, at den som Budbringer ikke lader sig standse af saadanne Hindringer, som hidrøre fra Landets geografiske Beskaffenhed, eller som kunne opstilles af Fjenden, samt ved sin mærke lige Evne til at kunne finde Hjemmet endog fra fjerne Steder. Det 'er denne sidste Egenskab, der betinger Duens Anvendelighed som Budbringer.
I jo højere Grad denne Evne er tilstede og forenet med Flyvedygtighed samt Evne til at undgaa Rovfuglenes Angreb, desto større Brugbarhed vil Duen have som Brevdue.
Af de Duearter, som særlig egne sig til Budtjeneste, skal her nævnes:
Bagdetten — Columba tabellari persica – stammer fra Bagdad. Mellem Hieroglyferne paa Ægyptens Pyramider kan man finde dens karakteristiske Skikkelse — et fladt Hoved, en langstrakt Krop, lange Ben, en æde! Holdning og et langt Næb, der er bedækket med en glat, blod Hinde, som skal kunne blive saa lang, at den hænger en Tomme ned paa hver Side af Næbet.
Bagdetten har af alle Duer den bedste Orienteringssans. Den er Stamfader til den i England for flere Aarhundreder siden indførte Garrier, som egentlig kun afviger fra Bagdetten ved, at Næsehinden — tildels ved Kunst — danner en val nødagtig Vorte.
Tumleren — Columba gyratarix – kort Næb, er kortbenet, har en smidig Flugt, men forsinker ofte sin Hjemkomst ved sine mange Luftkunster.
Mæfikken — Columbo turbita – er en lille Due med god Orienteringssans.
Ved Krydsning mellem disse Arter har man frem bragt de Brevduer, som man nu anser for de bedste, nemlig Drage-, Antwerpener- og Lfrtticherduen, hvilken sidste er særlig egnet som militær Brevdue, da den søger Hjemmet efter Maaneders, a man paastaar efter et Aars Forløb i Fangenskab.
Man har ikke sikre Kjendetegn paa, at en Due er en god Budbringer; det hænder endog, at Enger af ud mærkede Forsldre blive slette Brevduer. Vejledende er, siger H. J. Lenzen, et udtryksfuldt, helst mørkebrunt Øje, omgivet af en klar, hvid Rand.
Selvfølgelig maa Flyverecskaberne være gode; saaledes maa Vingerne være lange og stærke, Brystet bredt, Halen kort. Fjedrenes Farve er uden Betydning; nogle fore trække lyse Duer, fordi de lide mindre af Varmen og derfor ere mere udholdende; andre ønske mørke Farver, fordi Duerne da ere minere udsatte for Rovfuglenes Efterstræbelser.
Brevduens Orienteringsevne beroer paa et skarpt Blik og en god Hukommelse eller Evne til at gjenkjende en gang sete Gjenstande. At dette forholder sig saaledes, kan man, siger Dr. Carl Russ, overbevise sig om ved at betragte den Maade, bvorpaa Brevduen søger Hjemvejen; denne er forskjeliig, eftersom Terrainel er Duen bekjendt eller ikke. I ubekjendt Terrain hæver Brevduen sig nemlig strax til en betydelig Højde, kredser da i større og større Buer, indtil dens skarpe Blik i lang Afstand opdager en bekjendt Terraingjenstand, da flyver den i lige Retning løs derpaa. Bliver Brevduen løsladt i en fra en tidligere Flugt kjendt Egn, da hæver den sig vel ogsaa strax, kredser derimod ikke, men flyver i lige Linie mod Hjemmet. Lader man en Brevdue flyve fra en Luftballon i stor Højde over Jorden, da styrter den sig strax lige ned, indtil den tydelig kan kjende Terraingjenstandene.
Som Exempel paa, hvor let gode Brevduer have ved at orientere sig, anfører Lenzen, at det ofte hænder, at Duer, der komme langvejs fra og have været inde spærrede et fremmed Sted, saaledes at de ikke have kunnet se Omegnen, i det Moment, de blive slupne løs, flyve bort og ikke vende tilbage, førend de, efter flere Dages forgjæves Søgen efter deres forrige Hjem, trætte, udmattede og forsultne vende tilbage; de have altsaa i det Øjeblik, de fløj bort, indprentet sig Omgivelserne, saaledes at de have kunnet finde tilbage dertil.
I Regn, Tange, Snevejr og om Natten vise de stor Usikkerhed selv i bekjendt Terrain; de flyve lavt; de kunne dog tildels dresseres til at flyve under saadanne Forhold.
For at overbevise sig om, at Brevduen navnlig bruger Synet og ikke, som Nogle paastaa, ved Hjælp af Instinktet vende hjem, har den berømte belgiske Ornitholog Rodenbach med Forsæt blindet en af sine bedst begavede og bedst dresserede Duer og ladet den flyve i kort Af stand fra Hjemmet, men Duen kom ikke hjem.
Brevduer kunne kun med Held bringes til at flyve i een Retning, o: den Due, der fra først er øvet i at flyve f. Ex. fra øst til Vest, vil det ikke være heldigt senere at øve til f. Ex. at flyve fra Vest til Øst.
For at gjøre Duerne sikre maa de dresseres ved først at slippes løs i korte, senere i længre og længre Afstande fra Hjemmet. Lenzen anser følgende Skala for heldig: 1— 2, 4— 6, 9, 15, 20, 30 Mil. Flyveøvelserne foretages med hvert Kjøn for sig.
I det første Aar maa Øvelserne ikke gjerne foretages paa Afstande udover 15 Mil, eet andet Aar kunne Af standene forøges til 30 Mil og i det tredie Aar til c. 100 Mil.
I det tredie Aar ere Duerne i deres bedste Kraft; man vil da tillige vide, hvad hver enkelt Due duer til, idet der bør føres Bog over hver enkelts Øvelser, Hastig hed, Vejrforhold under Øvelserne o. s. v. Hvert Aar maa man dog bagynde med korte Afstande, førend man gaar over til længre.
Mellem hver Rejse maa Duerne helst have 3— 4 Dages Ro.
Før Duen tages fra det hjemlige Slag, maa den have rigeligt at æde og drikke, da det er en mægtig Drivfjeder for den til hurtig at vende hjem.
Hannerne egne sig bedst for lange Toure. De Hunner, der snart skulle lægge Æg— hvilket i Reglen sker 14 Dage efter Parringen — , og de Duer, der have smaa Unger, maa ikke anvendes til lange Toure. Før Duen slippes løs, maa man undersøge, om den er rask og flyvedygtig.
Som omtalt kan — eller rettere bør — man dres sere Duerne til at flyve under alle Vejrforhold og Tider. Exempelvis skal anføres, at der den 24de December 1872 blev foretage: en Kapflyvning om Natten fra Binche; om Aftenen Kl. 10 bleve Duerne fjernede 1,5 Mil fra Byen; man maatte, for at faa dem til at flyve ud af Forsendelseskurven, forskrække dem. Den første Due var efter 8 Minutters Forløb i Slaget, de andre ankom lidt senere.
Der maa forresten ellers ikke gjerne jages med eller efter Duerne; Dressuren skal foretages med Ro og Be sindighed; den har jo til Formaal, ikke alene at vejlede Duerne med Hensyn til den Vej, de skulle tilbagelægge, men ogsaa, om muligt, at bibringe disse intelligente Dyr Bevidstheden om, at de have et Hverv at udføre.
Først ved senere Øvelser lader man Duerne bære Depecher. I Oldtiden bandt man Lapper af farvet Tøj om Halsen paa Duerne. Hver Farve havde da en forud aftalt Betydning. Saaledes meddelte Taurostenes sin Fader, at han havde sejret i de olympiske Lege, ved en Purpurlap, som han bandt om Halsen paa en fra Hjemmet medbragt Due. En Tid skrev man Chiffre eller Bog staver paa Duernes Vinger med Blæk, som man senere fjernede med Syre. Man har ogsaa forsøgt at skrive paa fint Taft, overstrøget med Gummi, som man klæbede fast under Duernes Vinger; senere bandt man Depecherne fast til Duens Ben. I 1848 begyndte man at skrive De pechen paa tyndt Papir, som man saa stak ind i en, i den Anledning skaaren Split i en af Halefjedrene. I 1870 anvendte Franskmanden Dagron første Gang en løs Penne pose, der nu er Brevduernes almindelige Posttaske; den bliver, efter at Depechen er lagt i den, lukket med Voxpropper eller forseglet og fæstes derpaa paalangs til en af de midterste Halefjer. Dagron anvendte ogsaa Mikro fotograf! for 1) at gjøre Depechens Omfang saa lille som muligt, — han kunde derved paa 6 Centimeter i Kvadrat optage Indholdet af et Numer af Times, 2) at gjøre Byrden saa let som mulig; en Due kan paa den Maade bære over 70000 Ord, og 3) at kunne expedere De pecherne saa hurtig som muligt. Af sidstnævnte Grunde tog han selve den tynde Kollodiums Hinde af den negative Glasplade, — til at tage en Depeche paa en negativ Plade bruges der kun 2 Sekunder; skal Depechen der imod først overføres paa Papir, vil der i mindre lyst Vejr medgaa Timer, inden Depechen er tydelig. 18 Hinder, hver paa 6 Centimeter i Kvadrat, veje 1/2 Gram, hvilken Vægt en Due let kan bære. Paa Grund af Kollodiums Hindens Gjer.nemsigtighed lader dens Indhold sig let forstørre ved et elektrisk Lys gjennem en Laterna magica.
Den russiske Oberst Kowaco har til Fremstillingen og Aflæsningen af Depecher opfundet et Apparat, som er istand til at arbejde i Felten, hvor man hverken raader over fotografiske Materialer eller Ateliers. Apparatet ligner i Omfang og Form et almindeligt Tornyster, i hvilket foruden et fuldstændigt fotografisk Laboratorium findes Kemikalier for længre Tid; Apparatet forstørrer de indkomne mikrofotografiske Depecher 2300 Gange, og Forstørrelsen kan foretages saavel om Dagen som om Natten; Gjennemsnittet af det saavel til Fremstilling som til Reflexion anvendte Objektiv er kun 6m/m.
Vil man være sikker paa, at Depechen kommer til Bestemmelsesstedet, maa man afsende flere Duer med samme Depeche; Antallet retter sig efter Duernes Evner, Dressur, Vejrliget, Afstanden o. s. v.
Ved Afstande under 12 Mil kan man temmelig sikkert regne paa, at hver god og veldresseret Brevdue vender hjem; er Afstanden større, maa man regne paa et Tab af 30%.
Hastigheden er meget forskjellig; dog kan man i Almindelighed regne, at en Due tilbagelægger 7— 9 Mil i Timen. De hurtigste Duer tilbagelægge 15 Mil i Timen. Hastigheden forøges noget med Afstanden, fordi Duen da er mere urolig for at naa Hjemmet.
Brevduer flyve ikke altid i samme Højde, men vælge — indenfor visse Grændser — den for Flugten heldigste Vindretning og altsaa ogsaa Højde.
I England har der fornylig ifølge «Der practische Geflügel Züchter» fundet en Væddekamp Sted mellem et Iltog og en Brevdue. Afstanden var for Duen 20 Mil, for Toget 22 Mil. Togets Hastighed var 15 Mil i Timen; Huen, der blev løsladt fra Toget, da dette var i Fart, kredsede først en Tid om Toget, men fløj saa i lige Linie hjem og kom 2 Minutter før Toget til London.
Af Kapflyvninger fra ifjor skal kun omtales en fra Køln til Berlin (c. 70 Mil). Den tydske Kejser havde paa Betingelse af, at der skulde finde en 4 Ugers Inde spærring Sted af Duerne i den kejserlige militære Brev duestation i Køln umiddelbart før Kapflyvningen, udsat en vægtig Guldmedaille som Præmie for den først an komne Due. Duerne bleve sendte til Køln den 4. Juli og, efter at være bleven forsynede med 1/2 Grams Depecher og Kontrastempel, løsladte den 3. August Kl. 6,5 For middag; den første Due var Kl. 4' 13' Eftermiddag i Berlin, den anden kom KL 6‘ 20' o. s. v.
Omendskjøndt kun faa Skabninger stille saa ringe Fordringer til deres Bolig som netop Duer, — et Lofts rum, en Aabning i en Mur, en lille Trækasse, ja selv et Hjørne i et beboet Værelse lade de sig ikke alene nøje med, men de hænge derved med en rørende Hengiven hed, og disse zarte Væsener kæmpe — hvis det er nødvendigt — med et beundringsværdigt Mod for deres mangen Gang tarvelige, men dog altid kjære Hjem, — saa maa dog en velorganiseret Brevduestation vælges med en vis Omhu.
Et tørt, højt og fritliggende Punkt, der har Morgensol og ligger tæt ved Vand, egner sig godt til Brevduestation. Til militære Brevduestationer anvendes i Reglen Loftsrum i Militærbygninger. Man regner 3 Kubikfod Rumfang tilstrækkeligt for hvert Par Duer. De Duer, der flyve i forskjellige Retninger, holdes adskilte.
Der maa sørges for god Ventilation og Renlighed i Slaget. Indenfor hvert Indflyvningshul maa der kunne anbringes en Kasse af flettet Staaltraad, hvori den hjem komne Due flyver ind, lukker for sig selv og melder sin Ankomst ved Hjælp af et Ringeapparat.
Der maa altid være rigeligt og godt Drikkevand i Slaget. Duerne fodres i Reglen kun 2 Gange daglig og maa ikke faa mere, end de kunne æde op. For at ud vikle en kraftig Duebestand anvender man i Belgien stor Omhu ved Fodringen, ja flere Steder giver man dem hver Gang 5 Retter, idet der begyndes med smaa Bønner, Ærter, saa Vikker og, naar Ædelysten begynder at tage af, Hvede og sluttelig som Dessert lidt Hampefrø.
Parringen maa ske efter Race, Dygtighed, Farve og de særegne Egenskaber, man vil have udviklede. Brev duer maa som Regel kun parres 2 Gange om Aaret. i. Hæk maa kun have 1 Unge, da flere Unger afkræfte de unge Forældre formeget; man erstatter derfor det ene Æg med et Gibsæg.
Der maa være et særligt Rum for syge Duer; at en Due er syg, kjendes paa, at den ogsaa om Dagen sidder med Hovedet under Vingen.
Ved en hensigtsmæssig Indretning af Dueslaget med god Ventilation og stor Renlighed samt ved en op mærksom Behandling og Fodring forekomme Sygdomme sjeldent.
Kun Folk, der pleje Duerne med Lyst og Kjærlighed samt have Følelse for Dyr, maa anvendes til deres Pasning; enhver raa Behandling gjør dem vilde, de flyve omkring i Slaget og svække Flyveevnen.
Brevduens Anvendelse gaar utvivlsomt Aartusinder til bage i Tiden.
Selv om man ikke betragter Noahs Due med Olie bladet som den første Brevdue, er det dog sikkert, at allerede i Oldtiden var Anvendelsen af Duer som Bud bringere bekjendt.
Ægypterne og Kineserne benyttede i Oldtiden Duer til at forkynde Skibenes Ankomst til Nærheden af den hjemlige Strand.
Grækerne og Romerne benyttede — som alt antydet —- Duer til Meddelelse om Udfaldet af de nationale Lege.
I Koranen omtales Duer som Budbringere.
Brevduer bleve — saavidt vides — første Gang an vendte i Krig ved Belejringen af Modena Aaret 43 f. Kr.
Paa Korstogenes Tid anvendtes Brevduer ofte. Be- kjendt er Fortællingen om den D u e , der forfulgt af en Rovfugl, haardt saaret faldt ned midt i den kristne Hær, da denne var naaet til Ptolemæus Sletten; under Duens ene Vinge fandt man et Brev, der robede Fjendens Planer, idet de Belejrede deri opfordredes til at holde ud i 5 Dage, da vilde Undsætningen komme. Denne Begivenhed har Tasso forherliget i den 18. Sang af «det befriede Jerusalem«.
Den første regelmæssige Brevduepost blev oprettet i Orienten af Sultan Nur-Eddin (1146— 1174).
1258 ødelagde Mongolerne Dueposten i Bagdad; men endnu henimod Aaret 1500 fandtes der i Orienten Brev duestationer, der vare oprettede af Regeringerne.
Paa Korstogenes Tid kom Anvendelsen af Brevduer til det sydlige Europa; hvornaar de først ere anvendte i det vestlige og nordlige Europa, lader sig ikke med Sikkerhed paavise. Utvivlsomt anvendtes de under Har- lems Belejring 1573, og de skulle i 1574 have ydet Leyden saa store Tjenester, at de til Belønning derfor bleve fodrede i egne Huse paa Byens Bekostning, ja de første Brevduer, der døde efter Krigen, bleve balsamerede og opbevarede i Raadhuset.
I Begyndelsen af dette Aarhundrede traadte Brevduen i Spekulationens Tjeneste, idet flere af de større Kjøbmænd og Bankiers i London, Paris o. s. v. lode sig de vigtigste politiske Begivenheder og fremfor alt Børskursen bringe af Brevduer.
Der fortælles i «Bell’s life», at Familien Rothschild skal have erhvervet sig største Delen af sin Formue ved egne Brevdue-Forbindelser.
Nathan Rothschild i London lod under Napoleon Fs Krige Agenter, der medførte Brevduer, følge Hæren.
Under den franske Revolution i 1848 benyttede man i Tydskland og Belgien Brevduer i Pressens Tjeneste, saa at de belgiske, og tydske Aviser næsten samtidig med de parisiske kunde bringe de nyeste Nyheder.
I 1849 benyttede de belejrede Venetianere sig af Brevduer tii at holde Forbindelse med Omverdenen.
Opfindelsen og Anvendelsen af den elektriske Tele graf bibragte Brevdueinstitutionen et slemt Stød, og den vilde sikker, være bukket under for denne mægtige Konkurrent, hvis ikke Sport og Forkjærlighed havde opretholdt den.
Ved Krigens Udbrud 1870 var der i Paris et Brev dueselskab "Esperance". Tre Uger før Paris’s Cernering tilbød Selskabet Regeringen sine Duer, men blev med Spot og Bear afvist af det underordnede Personale i Ministeriet. Henimod Slutningen af September, da Cer- neringen var fuldført, samtlige Telegrafledninger afbrudte, da hverken Kurerer, Spioner, Sporhunde, et nyt System af Korrespondance Raketter eller andet Lignende vare istand til at knytte og vedligeholde Forbindelse med Omverdenen, — da kom man i Tanke om de forsmaaede Brevduer.
Formanden for «Esperance», Berr Cassier, stillede c. 300 Brevener — hvoraf dog største Delen ikke var dresseret — til General Trochus Raadighed. Generalpostdircktør Rampont og Berr Cassier indrettede nu den Duepost-Foroindelse mellem Paris og Tours, der tog sin Begyndelse den 23. September og fortsattes næsten uden Afbrydelse til Paris’s Fald. Duerne forlode Paris i Luft ballon og bleve, saa snart som muligt, afleverede til Post- og Telegrafdirektøren i Tours, hvorfra de, efter at være forsynede med Depecher, bleve bragte i den størst mulige Nærhed af Paris og løsladte. Under hele Belejringen have 64 Luftballons med 358 Brevduer m. m. forladt Paris. 56 Duer vendte tilbage med Depecher — nogle Duer Høj 3— 6 Gange; hvor ringe end dette Resultat ser ud, maa det dog betragtes som godt, naar man tager Hensyn til
1) den abnorme Kulde, der herskede hele Tiden, og som virker meget svækkende paa Duernes Orienteringssans,
2) den yderst mangelfulde Ordning, idet, som omtalt, kun et ringe Antal af Duerne var dresseret, og
3) det store Antal Luftballoner med Brevduer, der faldt i Tydskernes Hænder.
Denne uformodede Anvendelse af Brevduer gav hele Institutionen nyt Liv.
I Belgien, hvor Forkjærligheden for Brevduen har været plejet i over 200 Aar, staar Opdrætningen og Anvendelsen af den højest. Mere end 1000 Brevdueforeninger staa under Kongens Beskyttelse.
Under Krigsforhold er det i Belgien ifølge Loven forbudt at dræbe Duer med Skydevaaben, afrettede Rov fugle eller paa anden Maade; den, der handler herimod, bliver straffet med 1— 6 Maaneders Fængsel, og, hvis det har været Forbryderen bekjendt, at Duen bar Depecher, kan Straffen stige til 3 Aars Fængsel. Den, der melder en saadan Forbrydelse, erholder en Præmie paa 50— 100 Francs. Belgien ejer for Tiden c. 600000 Brevduer til en Værdi af 10— 500 Francs Stykket; i flere mindre Byer udgjøre Brevduerne Befolkningens hele Rigdom. Den belgiske Brevdue behersker Verdensmarkedet og nyder ligesom dens Opdrættere et velfortjent Ry. Exempelvis skal anføres, at i Juli 1881 passerede i Løbet af 10 Dage 2969 Kurve med 118,760 Brevduer Belgiens Grændse pr. Jernbane for fra forskjellige Stationer i Frankrig at blive dresserede.
I alle andre europæiske Stater har man efter 1871 i større eller mindre Omfang søgt at oprette Brevdue stationer, hvis vingede Beboere anvendes i militære, maritime og journalistiske Øjemed.
I Tydskland blev den første Brevduestation indrettet paa Slottet Babelsberg ved Potsdam med Duer, der vare tagne i en fransk Luftballon; allerede i 1873 havde det preussiske Krigsministerium ved Direktør for den zoologiske Have i Berlin, Dr. Bodinus’s Hjælp oprettet militære Brev duestationer i Fæstningerne Køln, Metz og Strasburg. Nu er der militære Brevduestationer i flere Fæstninger, og det er Hensigten, saa snart det nødvendige Duemateriel er tilstede, at oprette Stationer i alle tydske Fæstninger saavelsom i enkelte større Byer. Der bliver lagt stor Vægt paa at uddanne Duerne til at vende hjem efter flere Maaneders Fraværelse. Hver Due er stemplet med Nr. og den Retning, i hvilken den er øvet, f. Ex. »Militær- Brevduestation (M.B.S.) Køln Nr. 111 Metz». Der føres Stam-, Flyve- og Rugeliste over hver Due. Bestyrelsen er underlagt en af Krigsministeren udnævnt »Direktør for Brevduevæsenet», der staar umiddelbart under Inspek tionen for Felttelegrafen. I de enkelte Fæstninger ere Duestationerne underlagte Ingeniørdirektionen. I Krigstid vil Luftposttjenesten blive ordnet saaledes: Saa snart en Fæstnings Armering er befalet, blive dens Brevduer sendte til de Fæstninger, hvorfra de ere dresserede, og fra disse Fæstninger bliver der til den armerede Fæstning sendt de Brevduer, der ere dresserede derfra. Bestyrelsen af Brevduestationen i en armeret Fæstning bliver underlagt en Officer, der staar umiddelbart under Kommandanten. Til tydske Militær-Brevduestationer blev der i 1875 anvendt 3600 Mark, i 1876 9600 Mark, i 1878 10,500 Mark og i 1883 var der forlangt 35000 Mark dels til Oprettelsen af ny Stationer i Thorn og Posen, dels til Vedlige holdelsen af de ældre Stationer.
Under en stærk Storm den 15. October f. A. mistede Fyrskibet, der har Station 36 Sømile Vest for Tønningen, sine Ankre og drev forVinden; der blev da sendt 4 Brev duer afsted fra Skibet med Anmodning om Hjælp; alle 4 Duer indtraf, trods Orkanen, i Tønningen — den sidst ankomne Due havde brugt 58 Minutter — ; Dampskibet »Triton» løb da ud og bragte Fyrskibet i Sikkerhed.
Samme Aar bragte Duedepecher Efterretninger om Dampskibet «Konkurrents» Stranding saa betids i Land, at Besætningen — Skibets Baade vare knuste — blev reddet af den derved hidhaldte Hjælp.
I den sidste Tid er det ved Tydsklands Kyster for søgt at lade Duer, til hvis ene Ben der er fastgjort en let, men stærk Snor, som er vunden om en letbevægelig Valse, flyve, og kraftige Duer skulle i Flugten kunne af vinde c. 200 Alen af en 1/2 Linie tyk Snor; det er Me ningen med disse Forsøg, der agtes ført videre, at dres sere Duer til at flyve iland fra Skibe, paa hvilke Valsen fastgjøres i en Mastetop; det er jo indlysende, at dette kan faa stor Betydning ved Strandinger, naar man erindrer, at Strandinger i Reglen foregaa ved Paalandsvind, hvilket vil lette Duen Arbejdet i samme Grad, som den vanskelig- gjør Raketapparatets Anvendelse fra Land; er først en Due kommen i Land med en nok saa tynd Snor, kan let en stærkere fra Skibet fæstes dertil, saa at tilsidst en direkte Forbindelse til Mandskabets Redning kan tilveje bringes.
I England er Forkjærligbeden for Brevduen ligesaa gammel som i Belgien, men de i Landet herskende Taager hæmme Udviklingen en Del; da Brevduerne imidlertid paa korte Strækninger ofte kunne faa Forspring for Telegrafen, naar denne er stærkt optaget, an vendes de dog en Del af Børsmænd og Avisrapportører; mange Redaktører have deres egne Brevduestag, hvorfra Korrespondenterne medtage Brevduer i Retssalen, For eningslokaler, paa Væddeløbsbaner o. s. v.
I Frankrig tog man efter Krigen 1870/71 med stor Iver fat paa Organisationen af Brevduestationer, men Interessen derfor bar ikke varig kunnet fæste sig hos Folket, der paa dette som paa saa mange Omraader er tilbøjeligt til at overlade Regeringen Omsorgen, og Regeringen er derfor nødt til næsten udelukkende at an vende Udlændinge, navnlig Belgiere, til Ordningen og Bestyrelsen af Brevduevæsenet. Den berømte belgiske Ornitholog La Perre de Roo forærede efter «L’Epervier» i 1873 den franske Regjering 4000 Brevduer og et Udkast til deres strategiske Anvendelse. I 1876 finde vi allerede Brevduer anvendte under Manøvrerne mellem III og IV Armeekorps. I 1879 var der forlangt 100000 Francs til «Militære Brevduer». I Jardin d’Acclimatation er der anbragt 4000 Brevduer, hvis Afkom anvendes til at befolke Stationerne i Fæstningerne. Der er nu mili tære Brevduestationer paa Mont Valerien, i Paris, Vincennes, Marseille, Perpignan, Lille, Toul, Verdun, Belfort og Douais.
I Østrig er Institutionen endnu i sin Barndom, idet Krigsministeriet først 1882 har besluttet, at der skal op rettes militære Brevdue-Stationer.
I Rusland har Krigsministeriet anvist Penge til Oprettelsen af Duestationer mellem Moskow og St. Peters borg; der er indkjøbt 600 belgiske Brevduer. I 1881 var der forlangt 11,813 Rubler paa Budgettet til militære Brevdue-Siationer.
I Spanien er der Brevduestationer i alle Fæstninger; de enkelte Fæstninger staa dels i Forbindelse tre og tre indbyrdes, dels i Forbindelse med Hovedstaden.
I Amerika betjene Læger, der have udbredt Landpraxis, sig af Brevduer til at bringe Efterretninger og Meddelelser fra og til stærkt angrebne Patienter; ogsaa Fiskere anvende Brevduer til at berette om deres Fangst’s Størrelse, deres Hjemkomst, rekvirere Assistance o. s. v., ligesom Toldkrydsskibe bruge Brevduer til at melde om Smuglerskibes Ankomst, Nærmelse, Retning o. s. v. og derved ofte have bidraget til Smuglernes Anholdelse.
Her i Landet er der en Brevdueforening «Kjøbenhavn» i Hovedstaden; Foreningen er oprettet 1875 og tæller nu c. 120 Medlemmer, hvoraf dog kun 28 ere aktive, og har en Duebestand paa c. 600 Brevduer. Foreningen, der aarlig af Krigsministeriet modtager et Penge bidrag til Præmier, har frivillig forpligtet sig til i Krigs tid at stille, samtlige Duer til Krigsministeriets Disposition. I de fleste andre Byer her i Landet er der mindre Foreninger, hvoraf dog største Delen ere Filialer af «Kjøbenhavn». Der er foretaget Kapflyvninger fra Kjøbenhavn til Vordingborg, til Sverig, til Tydskland og omvendt, ligeledes fra Aalborg til Aarhus, og i det kom mende Foraar agtes der over Kallundborg foretaget Kap flyvninger mellem Aarhus og Kjøbenhavn.
Foreningen bar fra 1. Januar 1883 sit eget Organ i Maanedsskriftet «Brevduen».
Det er «Kjøbenhavns» Formaal efterhaanden at samle alle Landets Foreninger under sig som Filialer, hvilket jo ogsaa i militær Henseende vil være til Fordel; men skal Brevdueinstitutionen i Krigstid kunne faa Betydning og gjøre Nytte, da — med al Ære og Agtelse for det sinnkke og rosværdige i det private Initiativ — maa Sagen allerede i Fredstid være ordnet efter militære Hen syn; der maa oprettes militære Brevduestationer paa de strategisk vigtige Punkter, og Duerne maa ved en jevn fremadskridende og omhyggelig Trænering øves i de Retninger, hvorfra det under Krigsforhold vil være af Betydning at faa hurtige og nøjagtige Meddelelser; saaledes maa de militære Brevduer i Hovedstaden øves fra Sjællands forskjeilige Kystbyer og sandsynligste Landgangs steder — som omtalt maa hver enkelt Due dog kun øves i een Retning — . Brevduerne fra Fyen maa øves saavel fra Sjælland som fra Jylland o. s. v.
Generalstaben bør vel have Overledelsen i sin Haand.
Det vil vistnok for os være anbefalelsesværdigt at holde os til Lütticher Duen eller Blandinger af den og den almindelige Markdue — Columba domestic agrestis –. At slige Duer ikke ville være egnede til lange Toure — 60 Mil eller derover — , har jo for os ingen Betydning, men derimod er det af Vigtighed at have Duer, der søge Hjemmet efter Maaneders Forløb. De militære Brevduer maa øves under alle Forhold — ogsaa under Kanon- og Geværild. Der maa føres Stam-, Flyve- og Rugeliste over hver enkelt Due. I Stamlisten føres Duens Nr. (hver Due stemples, naar den er tre Maaneder), Alder, Farve og Kjøn. I Flyvelisten føres hver Øvelse, Duen har foretaget, Tiden, den har brugt dertil, og Vejr forholdene, under hvilke den har fundet Sted.
Ved Krigens Udbrud — om muligt kort før — byttes Duerne om, eller sendes hen til de Steder, de ere dres serede fra, for at de strax fra Grændsebyerne eller Land gangsstederne kunne melde om Fjendens Nærmelse, Styrke o. s. v.
Stam- og Flyvelisterne følge med ved Ombytningen.
For de fremmede Duer maa Opholdet gjøres temme lig utaaleligt. Kjønnene maa holdes adskilte i temmelig snevre Rum. Kommandanten i hver By maa nøjagtig vide, hvor mange Duer han kan raade over, og i hvilke Retninger de ere dresserede. De private Dueejere og deres Slag maa holdes under streng Kontrol. Ingen maa afsende eller modtage Duedepecher uden Komman dantens Vidende og Samtykke, og der maa træffes og offentliggjøres den Bestemmelse, at Enhver, der handler herimod, vil blive straffet som Spion.
Der maa altid afsendes et forud aftalt Antal Duer med samme Depeche, og man maa være forberedt paa, at nogle af Duerne kunne falde i Fjendens Hænder og af ham benyttes til at udbrede falske Efterretninger. For at forhindre dette maa man anvende Kryptografl og Mikrofotografi.
Vel klæber der store Mangler ved Brevdueinstitutionen, og vel fordres der Tid, Penge og Arbejde for at faa den i god Gænge; men de store Tjenester, Brevduen kan yde, og den Iver og Alvor, hvormed de fleste Stater omfatte denne Sag, forudsiger, at Fremtidens Krige i stor Ud strækning ville komme til at se Anvendelsen af Brevduer. Lad os derfor paa dette, som paa alle andre Omraader, i Fred forberede os paa Krig, om vi end ønske og haabe, at vi — særlig af Hensyn til, at det er Forsvareren, Brevduen yder størst Nytte — ikke maa faa Brug for den.
