Beretning fra Overbestyrelsen for de danske Skytte- og Gymnastikforeninger, Maj 1924, og nogle Betragtninger

Beretningen giver ligesom sine Forgængere et Resumé af Virksomheden, der har udfoldet sig i det fo rløbne A a r (1923), ligesom den ved sit Referat af det aarlige Repræsentantmøde giver et Indtryk af de Bevægelser, der f. T. er oppe i Foreningerne. 1 1923 har der været en betydelig Tilgang, over 5400 Medlemmer, saaledes at Foreningerne ved Begyndelsen a f 1921 talte c. 92,000 Medlemmer, det største Antal, der nogensinde er noteret. Men det mærkelige ved dette relativt store Tal er den Maade, paa hvilket det fordeler sig.

c. 33,000 bidragydende Medlemmer

c, 36,500 Mænd 

c. 14,500 Kvinder

c. 8,000 Børn

= ; aktive Medlemmer

Af disse 36,500 Mænd har kun c. 15,500 (mod 17,800 i 1922) deltaget i Skydning, medens c. 20,000 har deltaget i Gymnastik, men da antagelig en Del har deltaget baade i Skydning og Gymnastik og derfor figurerer saavel blandt de 15,500 som blandt de 20,000 (i 325 Kredse er drevet baade Skydning og Gymnastik), maa formentlig et Par Tusinde a f de 36,500 aktive Mænd ikke have været synderlig aktive. Tilvæksten a f Medlemmer skyldes først og fremmest Tilgang af bidragydende Medlemmer (c. 5000), medens Tilgangen af Gymnaster, Mænd, Kvinder og Børn kun godt og vel opvejer Afgangen blandt Skytterne. E fter at Skytternes Antal i den første halve Snes A a r efter Aarhundredskiftet havde været oppe paa over 30,000, gik det i Krigsaarene ned til 13—14000 for derefter atter at stige til 22,000 i 1921, hvorefter det i 1922 gik ned til 17,800 og i 1923 til c. 15,500. Ser man bort fra de unormale Krigsaar, skal man helt tilbage til Begyndelsen af Firserne for at finde et lignende ringe Antal Skytter i de danske Skytteforeninger, hvilket unægteligt maa siges at være et sørgeligt Resultat for den danske Skyttesag. Tilbagegangen i Skytteantallet har da ogsaa ofte været Emne for Diskussionen paa Repræsentantdøderne, og det er lige saa hyppigt blevet hævdet, at det er den dyre Ammunition og Manglen paa Skydelærere, der er Skyld i Nedgangen, hvilket antageligt ogsaa er rigtigt. Derfor synes det ogsaa besynderligt, at der aldrig er bleven gjort noget rationelt for at bøde paa disse Mangler; men dette skyldes vel nok den Omstændighed, at Skydningen mere og mere er bleven trængt i Baggrunden til Fordel for Gymnastikken, hvilket er Hovedresultatet a f de Rørelser, der har været oppe indenfor Skytteforeningerne i de senere Aar.

Gymnastikken var til at begynde med kun et Supplement — og ogsaa et udmærket Supplement — der bar Skyttesagen over svære Kriseaar. Men da var det Skytterne, der tillige drev Gymnastik, efterhaanden blev der imidlertid flere og flere Medlemmer, som kun drev Gymnastik, og deres Antal er nu over 40,000. Tidligere fandtes ingen Kredse, som kun drev Gymnastik, men for nogle A a r siden blev det vedtaget at ogsaa rene Gymnastikkredse kunde optages i Skytteforeningerne; og Forholdet er nu (i 1923) det, at der findes 491 rene Skyttekredse, 563 rene Gymnastikkredse og 325 Kredse, der driver baade Skydning og Gymnastik. Fra Gymnasternes Side stilledes for flere A a r siden K rav om at blive sidestillet med Skytterne, saaledes ogsaa ved Fordelingen a f Statstilskudet. Dette er endog i de senere Aar fordelt saaledes, at Gymnasterne har faaet Broderparten. Mærkelig nok eksisterer der i Skytteforeningene ingen Bestemmelse om, at de Beløb, der af Staten stilles til Raadighed til Ammunition, særlig skal komme de unge Skytter til Gode i Form a f særlig billig eller gratis Ammunition; ifl. Udtalelser paa Repræsentantmødet synes det endog, som om man i nogle Foreninger sælger den Ammunition, der tildeles Foreningerne a f Overbestyrelsen, til en højere Pris end den, Foreningerne selv skal svare, for at faa Indtægter til Bestridelse a f andre Udgifter. Men endnu mærkeligere er det, som allerede berørt, at der ikke gøres noget rationelt for at skaffe Skydelærere (Delingsførere i Skydning), derimod ofres der stadig hvert A a r et meget betydeligt Beløb (i de senere A a r 35—40,000 Kr.) paa Uddannelse af Gymnastiklærere (Delingsførere i Gymnastik), hvoraf der allerede haves et rigeligt Antal. A f Beretningen fremgaar det, at der til at lede Skydningen i 816 Kredse kun havdes 321 Lærere, medens der til at lede Gymnastikken i 888 Kredse havdes 1700 Gymnastiklærere. Men saa vidt det kan ses, maa der indenfor Foreningerne findes mere end det dobbelte Antal Gymnastiklærere, thi i 1923 har der været afholdt 77 Delingsførermøder med Kursus i Gymnastik i 129 Dage for 3320 Mænd og Kvinder, men kunDelingsførermøder med Kursus i Skydning i 11 Duge for 142 Mænd, og er der uddannet 388 Medlemmer til Delingsførere i Gymnastik, samt har 233 Delingsførere været paa Repetitionskursus i Gymnastik, medens en tilsvarende Uddannelse af Delingsførere i Skydning ikke er omtalt i Beretningen; antagelig fordi en saadan Uddannelse ikke har fundet Sted. Skytteforeningerne fik tidligere blandt de værnepligtige i Fodfolket aarlig uddannet et Antal Skytteforeningsmedlemmer ved Hærens Skydeskoler for at afhjælpe Savnet paa Ledere af Skydning; men disse Folk blev ikke benyttede i synderlig Grad. I 1921 har der ved Skydeskolen været oprettet et Kursus for et halvt Hundrede civile Skytteforeningsmedlemter; men et saa ringe Antal vil næppe gøre Savnet af Skydelærere mindre føleligt. I de sonore Aar har der, som tidligere berørt, været rejst Krav fra Gymnasternes Side om at faa en mere selvstændig Stilling inden for Skyttesagen og om at faa større Indflydelse gennem Ledelsen, og gentagne Gange er der udtalt Ønske om at udskille sig fra Skytterne og danne selvstændige Foreninger. Selv om dette sidste endnu ikke er lykkedes, har man dog for at bevare og styrke Sammenholdet mellem Skytter og Gymnaster efterkommet de fleste a f disse sidstes Forlangender, saaledes at Gymnasterne ikke alene er bleven fuldtud ligestillede med Skytterne, men endog har opnaaet bedre Betingelser for at kunne drive Gymnastik, end Skytterne har for at kunne drive Skydning. I 1917 blev Repræsentanternes Antal foiøget, saaledes at det nu er det 3-dobbelte, hvorved Gymnasterne til enhver Tid er i Stand til at gøre deres Meninger gældende. I 1918 blev Kvinderne, der jo alle er Gymnaster, ligestillet med Mændene, hvorved Gymnasternes Majoritet yderligere styrkedes. Derefter fik Gymnasterne vedtaget Navneforandringen fra „Skytteforening" til „Skytte- og Gymnastikforening". Tidligere blev saavel Skytternes som Gymnasternes Interesser varetaget inden for Ledelsen af et fadles Forretningsudvalg, men nu haves et Skytteudvalg og et Gymnastikudvalg.

Endelig blev der i Aar fremsat 2 Forslag, der begge i Virkeligheden gik ud paa at skille Gymnasterne endnu skarpere fra Skytterne. I det ene blev foresiaaet, at Repræsentantmødet, der hidtil som een Forsamling har drøftet og afgjort alle Anliggender baade vedrørende Skydning og Gymnastik, skulde deles i 2 Forsamlinger, hvoraf den ene skulde tage sig a f Skytternes, den anden a f Gymnasternes Anliggender. Ifl. samme Forslag skulde Regnskabet dales i et Regnskab for Skydning og et Regnskab for Gymnastik. Det andet Forslag gik ud paa en Deling af en af Foreningerne i en Skytteforening og en Gymnastikforening. Naar begge disse Forslag blev stemt ned, maa det nærmest betragtes som en Følge af Traditionen: Skyttesagen er een Sag, der baade omfatter Skydning og Gymnastik, der supplerer hinanden gennem et intimt Samarbejde. Men det kan jo ikke nægtes, at der er den væsentlige Forskel mellem Fortiden og Nutiden, at det før var de samme Mennesker, der baade drev Skydning og Gymnastik, medens det nu i Hovedsagen er saaledes, at Gymnasterne driver Gymnastik i Gymnastikkredse og Skytterne Skydning i Skyttekredse.

Som det fremgaar af det foran anførte gaar alle de omtalte Ændringer, som er blevet vedtaget i de senere Aar med den Motivering at skabe et bedre Sammenhold inden for Skyttesagen, i en Retning, der mere og mere fjerner Skytter og Gymnaster fra hinanden, og som Forholdene har udviklet sig, er det vel tvivlsomt, om det ikke for begge Parter vil være bedst at skilles; men hvordan det end gaar, er der næppe Tvivl om. at Skyttesagen ikke i ret mange Aar endnu vil kunne leve videre paa sit oprindelige Grundlag, som den nu har levet paa i over 60 Aar.

F. C.