I en Artikelserie under Fællestitel „Aus grosser Zeit vor zwanzig Jahren“ har Militar-Wochenblatt’s Numre i Efteraaret 1934 beskæftiget sig med Begivenheder af særlig mindeværdig Art fra Krigens første Maaneder. Nr. 20 af 25/11 1934 mindes saaledes det schlesische Landeværnskorps v. Woyrsch 1914. Denne Artikel sammenholdt med nogle Regimentshistorier (særlig Dr. Friedrich Pfister: Geschichte des Landwehr-Infanterie-Regiments Nr. 37) giver interessante Oplysninger om det tyske Landeværns Feltduelighed. Landeværnskorpset, hvis Opgave oprindelig var Grænsesikring, bestod af 3’ og 4’ Landeværnsdivision med ialt 24 Landeværnsbatailloner, 10 Erstatningsbatailloner, 6 Landeværnsog Erstatningseskadroner, 8 Erstatnings- og 4 Landstormsbatterier samt 2 Erstatningspionerkompagnier.
Korpsets Leddeling var følgende:
Kommanderende General: General der Infanterie v. Woyrsch.
Generalstabschef : Oberstløjtnant Heye.
u” Lander ær ns-Diviswn (hovedsagelig bestaaende af Landeværn fra V. Armékorps’ Omraade: Posen-Glogau) : Generalløjtnant Friherre v. Konig. 17’ Landeværnsbrigade: Generalløjtnant v. Grumbkow. Landeværnsinfanteriregiment Nr. 6 og 7 (hovedsagelig fra Nederschlesien (Omraade Liegnitz)). 18’ Landeværnsbrigade: Generalmajor Neven du Mont. Landeværnsinfanteriregiment Nr. 37 og 46 (Omraade Posen). 17’ Erstatningsbrigade: Generalløjtnant Riess v. Scheurnschloss. 5 Erstatningsbatailloner fra V. Armékorps' 5 Brigader Nr. 17, 18, 19, 20 og 77. Landeværns-Kav.-Regiment Nr. 1 (3 Landeværns- og 1 Erstatningseskadron). 1 Feltartilleriregiment: Erstatningsafdelingerne Nr. 20 og 41 (hver 2 Batterier) og 2 Landstormsbatterier.
U’ Landerærns-Division (hovedsagelig Landeværn fra Schlesien, VI. Armékorps’ Omraade: Breslau og Neisse): Generalløjtnant v. Wegerer. 22’ Landeværnsbrigade: Generalmajor Sachs. Landeværnsinfanteriregiment Nr. 11 og 51. 23’ Landeværnsbrigade: Oberst v. Mutius. Landeværnsinfanteriregimenterne Nr. 22 og 23. 21’ Erstatningsbrigade: Generalløjtnant v. Busse. 5 Erstatningsbatailloner fra VI. Armékorps’ 5 Brigader Nr. 21, 22, 23, 24 og 78. Landevæms-Kav.-Regiment Nr. 2 (3 Landeværns- og 1 Erstatningseskadron). 1 Erstatnings-Kav. Regiment paa 4 Eskadroner. 1 Feltartilleriregiment: Erstatningsafdelingerne Nr. 6 og 57 (hver 2 Batterier) og 2 Landstormsbatterier. Fodartilleri manglede. Pionerer: 2 Erstatningskompagnier fra Bataillonerne Nr. 5 og 6 (1 til hver Division).
Af moderne Vaaben i vor Forstand raadede Korpset kun over 8 Maskingeværer og een Flyver (fra Fæstningen Posen). Meddelelsesmateriel fandtes næsten ikke, mange Enheder manglede ogsaa Kogevogne. Mandskabet var Landeværn 1’ og 2 ’Opbud og Landstorm, d. v. s. Folk i Alderen 85—50 Aar, blandet med Erstatningsreserve, unge Folk fra 21—34 Aar, samt nogle faa aktive Tropper. De tyske Landeværns- og Landstormsafdelinger havde alle ligesom de aktive Tropper en lang og god Fredsuddannelse bag sig. For Befalingsmændenes Vedkommende var det tyske Landevæms Regiments- og Bataillonschefer alle aktive Officerer. Brigadecheferne var dels aktive, dels afskedigede aktive Officerer. Divisionscheferne og den kommanderende General var afskedigede aktive Officerer. Kompagnichefer og Delingsførere var for Størstedelen værnepligtige Officerer, dog havde Erstatningstropperne aktive Underafdelingschefer. Det schlesische Landeværnskorps var saaledes en sand Mobiliseringsformation, sammensat som det var af de værnepligtiges ældre Aargange med kun en meget ringe, aktiv Ramme af Officerer og Mandskab. Da imidlertid Feltherren af i Dag vil blive nødt til, ligesom Øverste Hærledelse i 1914, at anvende Tropper af ældre Aargange til Biforetagender og paa mindre vigtige Fronter af Krigsskuepladsen for at kunne anvende Hærens Hovedkræfter, hvor Afgørelsen falder, er det interessant at se, hvad disse Landeværnsformationer da kunde udrette i 1914. Landeværnskorps v. Woyrsch brød 15/8 1914 ind i Polen med Retning mod Weichsel omtrent midt mellem Warschau og Przemysl for at understøtte venstre Fløj af den østrig-ungarske Hær under dennes Angreb. Da Russerne gaar over til Modangreb, maa Korpset følge Østrigernes Tilbagegang efter dog først at have kæmpet meget tappert og lidt store Tab den 8/9 ved Tarnawka. Korpsets Modstander var her selve det russiske Gardekorps. Landeværnskorpset dækker nu hele 1’ østrigske Armés Tilbagetog. Efter en kort Hvile gaar Korpset atter den 28/9 ind i Polen, denne Gang i Forbindelse med den tyske 9’ Armé. Ved Rawa kæmper Korpset med de fra Warschau fremrykkende Russere og besætter efterhaanden paa Ordre fra 9’ Armé flere Optagestillinger. Korpsets Præstationer maa ses paa Baggrund af de store Marchydelser, som dets blandede Mandskab udsattes for. Fra Grænsen til Tarnawka tilbagelagdes ca. 400 km paa 24 Dage eller 16,6 km pr. Dag. Paa Tilbagetoget var Marchydelsen 18,7 km pr. Dag. Senere i Oktober 1914 i Polen gaar Korpset 17 km om Dagen. Disse Ydelser bliver endnu større paa Grund af Vejenes slette Tilstand. I August var de meget sandede, i September og Oktober havde Regnen forvandlet dem til rene Marchhindringer. Korpset kan med berettiget Stolthed se tilbage paa sine Ydelser i Krigens første 3 Maaneder. Ludendorff siger i sine Erindringer: „Landeværnskorpsets Ydelser danner et fuldtgyldigt Bevis for vor Armés Godhed, for Rigtigheden af vor Hærorganisation saavel som for den fremragende Værdi af vore Soldaters Uddannelse og Opdragelse før Krigen“.
A. E. G. Klein.
