Iblandt de betydelige Forandringer, der foregik paa det militære Omraade ved Hærens Reorganisation i 1842, var den føleligste maaske den, der angik Ordningen af det faste Officerskorps, som reduceredes stærkt, saaledes at det ikke længer var istand til at udfylde Rammerne til den egentlige Felthær. Udviklingen af Hærforholdene er senere gaaet videre i denne Retning, saa at der fra 1842 at regne kan dateres et Afsnit i Officerskorpsets Historie, som det har sin Interesse nærmere at belyse. Det efter følgende Arbejde 'skulde bringe et Bidrag i saa Henseende, idet det giver statistiske Oplysninger om, hvorledes det faste Officerskorps i Tidsrummet fra den 1ste Juli 1842, da Hærordningen gjennemførtes, indtil den 31te December 1877 har været stillet med Hensyn til Tilgang, Afgang og Forfremmelser.
Officerskorpset vil i Reglen, paa Grund af den begrændsede Plads i Tidsskriftet, blive behandlet som en Helhed, og kun af og til vil der blive givet en Fremstil ling af, hvorledes Forholdene have stillet sig for de en kelte Vaabenarter.
Det Officerskorps, der stod i Hæren i 1842, og som senere er indtraadt deri, var tilgaaet fra følgende Under visningsanstalter: det kongelige Landkatetkorps, der bestod fra Begyndelsen af det forrige Aarhundrede indtil 1861,Artillerikadetinstituttet, der bestod fra den sidste Halvdel af det forrige Aarhundrede indtil 1830, de militære In stitutter eller Frikorporalskolerne, der bestode fra Slutnin gen af det forrige Aarhundrede indtil 1812, den kongelige militære Højskole, der bestod fra 1830 indtil 1868 og endelig Officerskolen, der begyndte sin Virksomhed i 1868. Desuden var der endnu i 1842 tilbage i det faste Officerskorps enkelte Officerer, der som Frivillige vare indtraadte under Krigen i Aarhundredets Begyndelse og som efter Krigens Slutning havde absolveret Examen ved Landkadetkorpset. I Krigen 1848-50 samt i og umiddelbart efter Krigen 1864 optoges der et ikke ringe An tal Officerer i det faste Officerskorps, dels af Reserve officerer og Frivillige, dels af Afskedigede og dels af Underofficerer, og endelig fulgte der ved Optagelsen af det holsten-lauenborgske Kontingent i 1852 en Del Officerer med dette.
Officerskorpsets planmæssige Sammensætning i den Periode, der nærmest har Interesse her, er fastsat dels ved Organisationsplanen af 1842 og dels ved Hærloven af 1867, fra hvilke de i nedenstaaende Oversigt samlede Tal hidrøre. Til Sammenligning er der tillige givet Oplysning om Officerskorpsets Styrke forinden 1842, hvorved dog er at bemærke, at da der dengang egentlig ikke var normeret Generalsposter paa Fredsfod, idet de Officerer, der udnævntes til General i Reglen ved Siden deraf bevarede deres Stilling som Regimentschef, ere de forinden 1842 som Generaler anvendte Officerer regnede som Oberster.
Der skulde i hele Hæren være følgende Antal faste Officerer:
De Forandringer, der i Tidernes Løb ere foregaaede i Officerskorpsets planmæssige Sammensætning, skulle her ikke nærmere berøres; de vare dels af mindre Betydning og dels havde de en midlertidig Karakter, saaledes f. Ex. en betydelig Udvidelse af Officerskorpset i 1848— 50.
Det faste Officerskorps er som Oversigten udviser i den sidste Menneskealder reduceret med omtrent 400 Pladser. Formindskelsen falder især paa de tre IJoved- vaaben, fortrinsvis paa Rytteriet, der har mistet 65 pCt. af sine faste Officersposter, medens Fodfolket og Artil leriet have mistet henholdsvis 34 og 30 pCt. af det Antal Pladser, der planmæssig skulde være forinden 1842.
Reduktionerne have ikke truffet de forskjellige Grader i samme Forhold. Samler man Generalerne og Stabs officererne i een Gruppe for sig, medens man lader Kaptejnsklassen og Løjtnantsklassen forblive i Grupper for sig, og udregner man for hver af disse Grupper, hvor mange pCt. af det hele Antal Officerer, de omfatte, faar man:
Det fremgaar heraf, at Planen af 1842 bevarede for holdsvis det samme Antal Generaler og Stabsofficerer, som der skulde være forinden, medens disse Officersposter ere endel svagere representerede i den nuværende Hærordning. Af Kaptejns- og Ritmestersposter fandtes der i Planen af 1842 forholdsvis et noget ringere Antal end forinden 1842; men ved Ordningen af 1867 er denne Klasse atter bleven betydelig forøget. Saavel før som efter 1842 var der knap 2 Kaptejner og Ritmestre for hver General og Stabsofficer; efter 1867 er der derimod 3 Kaptejner og Ritmestre for hver Stabsofficer og højere Officer. Forfremmelsesvilkaarene skulle derefter nu være uheldigere for Kaptejnsklassen end forhen. Hvad Løjt nantsklassen angaar forøgedes den noget i 1842, men ind skrænkedes betydelig i 1867, idet den laveste Grad, Se kondløjtnantsgraden, helt ophørte at være en Del af det faste Officerskorps. Medens der tidligere omtrent var 3 Løjtnanter for hver 2 Kaptejner og højere Officerer, saaer nu ikke engang Halvdelen af samtlige faste Officerspladser Løjtnantspladser. Forfremmelsesvilkaarene for denne Klasse skulle derefter nu være endel gunstigere end forhen.
Undersøger man Sammensætningen af de enkelte Vaabenarters Officerskorpser, saa vil det vise sig, at For holdstallene stedse have været gunstigst i Generalstaben og i Ingeniørkorpset; ugunstigst derimod i Rytteriet.
Hvad Forskrifterne for Forfremmelse angaar, maa Grundlaget herfor søges langt tilbage i Tiden; men maaske findes dog de første samlede Bestemmelser for Forfremmelsesvæsenet i en kongelig Ordonnans af 1741. Af denne som iøvrigt ogsaa af ældre Reskripter fremgaar det, at allerede dengang gjaldt Aldersordensprincippet som Regel for Forfremmelser i al Fald til de lavere Grader indtil Kaptejn inklusive; men den nævnte Ordonnans indskærper, at lang Tjenestetid imidlertid ikke er den eneste og tilstrækkelige Adkomst til Forfremmelse, idet Flid, Applikation og Opmærksomhed udfordredes. Officerer i et Vaaben turde ikke beklage sig over, at yngre Officerer i andre Yaaben hurtigere bleve forfremmede; men forfremmedes flere Officerer paa samme Dag til en højere Grad, skulde de i denne bevare deres indbyrdes Aldersorden fra den lavere o. s. fr. Der gjaldt saaledes tidlig særdeles heldige Bestemmelser for Forfremmelsesvæsenet; ved Siden heraf vedblev der dog at bestaa Til stande, som næppe vare heldige for Officerskorpset. Hertil maa regnes Iijøb og Salg af Officersposter, der holdt sig til henimod Slutningen af det 18de Aarhundrede, samt vilkaarlige Indgreb i Forfremmelsesforholdene, der holdt sig endnu længer, og hvorved der ikke altid ude lukkende toges Hensyn til Hærens Tarv. Ikke sjeldent modtoge Børn Officersudnævnelsen paa Vuggen eller i al Fald i Drengealderen, og de kunde endog som Drenge avancere, indtil det i Slutningen af det 18de Aarhundrede blev fastsat, at Ingen maatte «nyde Anciennitet», førend han havde begyndt virkelig at gjøre Tjeneste og var be funden duelig. — Af Officerer, der havde erholdt Felt tegnet i Drengealderen, fandtes der Flere tilbage i 1842, hvis Navne iøvrigt havde en fortrinlig Klang i Hæren.
Medens Forfremmelserne til Stabsofficer forinden 1842 skete vaabenvis, foregik de i de lavere Grader indtil Kaptejnsgraden inklusive regimentsvis. Der opstod saaledes indenfor Vaabnene stor Ulighed i de enkelte Officerers Kaar, idet der ved somme Regimenter kunde finde hurtigt og ved andre langsomt Avancement Sted. Formodentlig for tildels at bøde paa denne Ulighed, maaske ogsaa fordi Avancementet ofte i det Hele kunde være langsomt, saa at aldrende Mænd endnu fandtes i forholdsvis lave Grader, havde man allerede langt tilbage i Tiden indført Karakterforhøjelser og reserveret Ancien nitet. Med Karakterforhøjelsen fulgte, naar ikke anderledes bestemtes, Aldersordenen i den til Karakteren sva rende Grad. Det viste sig imidlertid tidlig, at Anven delsen af Karakteriseringssystemet tog betydelig Overhaand; man træffer hyppig paa Resolutioner, der forbyde, endogsaa under Fortabelsen af kongelig Gunst, at frem komme med Indstillinger i saa Henseende, og det tillades kun at gjøre Indstilling om Karakterforhøjelser i Tilfælde, hvor der var virkelige Fortjenester, der skulde belønnes. Ikke desto mindre holdt Systemet sig indtil vore Dage, idet det først er hævet ved Indførelsen af den nuværende Ordning.
Efter 1842 skete Forfremmelserne vaabenvis, til de lavere Grader efter Aldersorden, til de højere efter Valg; under Krigsforhold kunde der dog ogsaa til de lavere Grader ske Forfremmelser ved Valg.. Der bødedes saa- ledes tildels paa Uregelmæssigheden i Officerernes Kaar; men det skete paa Bekostning af Sammenholdet i Offi- cerskorpserne, idet fra nu af enhver Forfremmelse und tagen den til Premierløjtnant kunde medføre Forsættelse. Indenfor Vaabnene gjaldt der dog vedblivende særskilte Regler for Forfremmelser; saaledes havde i Fodfolket og Rytteriet Garderne deres eget Forfremmelsesvæsen, ligesom Jægerne indtil 1848 for de lavere Grader af Hensyn til Uniformeringen havde Forfremmelsesvæsen uafhængig af det øvrige Fodfolk. I de andre Vaaben gjaldt ogsaa for enkelte Poster et særskilt System.
Efter 1867 ere disse særegne Regler bortfaldne, men der er indført Valgforfremmelser under Fredsforhold alle rede til Kaptejnsgraden; tillige er der for hver Grad fast sat Aldersgrændser.
Efter denne sammentrængte Oversigt over Ordningen af forskjellige Forhold, vedrørende det faste Officerskorps, skal der da gives en Fremstilling af, hvorledes Vilkaarene for Tilgang, Afgang og Forfremmelse virkelig have været efter 1842, idet det skal bemærkes, at Undersøgelserne hvile paa Grundlag af «Kundgjørelse for Hæren» og de forud for disse existerende «Bekjendtgjørelser om Avan cement m. v. i Land-Militær-Etaten» samt paa «Haand-bog for Hæren» («Land-Militær-Etats-Kalenderen»); dog har det, navnlig for at faa Oplysning om Dødsfald, ofte været nødvendigt at søge andensteds hen, og her har da især en af afdøde Overlæge v. Wissei meget omhyggelig ført Aldersordensliste været benyttet. For at faa Holde punkter ved Fremstillingen er den hele Periode delt i Afsnit begrændsede af Reorganisations-og af Krigsaarene.
Tilgangen og Afgangen i det faste Officers korps og dettes Sammensætning. Ved Reduk tionen i 1842 afgik der ialt 233 Officerer. Officerskorp set kom derefter og ved de i 1842 foretagne Forfrem melser til at bestaa af 5 Generalløjtnanter, 13 General majorer, 49 Oberster og Oberstløjtnanter, 49 Majorer, 191 Kaptejner og Ritmestre samt 371 Premier- og Sekond løjtnanter, eller ialt af 678 Officerer. Der skulde være 763 Officerer, saa at der fandtes henved 100 Vakancer, fortrinsvis i Fodfolket. De allerfleste Vakancer faldt paa Løjtnantsklassen; dog var der baade.i Ingeniørkorpset og i Generalstaben ogsaa Vakancer i Kaptejnsklassen. At der alligevel i denne Klasse som iøvrigt ogsaa i de højere Klasser var enkelte Officerer ud over det Planmæssige, hidrørte fra, at nogle Officerer stode udenfor Nummer, og at disse ere regnede med i Styrken.
I Tiden indtil Krigens Udbrud i 1848 udfyldtes disse Vakancer; men da 71 Officerer strax svigtede deres Fane og forbleve hos Insurgenterne, da der desuden kort efter foretoges endel Afskedigelser, da Krigen selv krævede sine Ofre, og da der dertil skredes til Oprettelsen af ny Afdelinger, blev der hurtig en følelig Mangel paa Officerer. Af Reserveofficerer fandtes der saa godt som ingen. Mangelen paa Officerer kunde ikke afhjælpes ved at de ældste Hold Elever fra Landkadetkorpset og den konge lige militære Højskole strax afgik til Hæren som Officerer. Der maatte derfor foretages endel Udnævnelser til Officerer af Underofficerer og Frivillige, ligesom der ogsaa optoges forhen demitterede Officerer i Hæren. En Del af disse optoges strax, en Del først senere i det faste Officerskorps. Dette modtog under Krigen en Tilgang af ialt 315 Officerer, medens Afgangen under hele Krigen kun beløb sig til 258 faste Officerer.
Ved Krigens Slutning stod Officerskorpset overtalligt; men selve Hærens Styrke var ogsaa dengang større end Planen af 1842 forudsatte. Efterhaanden opløstes imid lertid samtlige under Krigen oprettede Afdelinger, og ved Optagelsen af det holsten-lauenborgske Kontingent i 1852 blev Hærens Styrke omtrent som forinden Krigen. Det faste Officerskorps reduceredes samtidig dermed, idet c. 80 Officerer afskedigedes. I alle Vaabnene formeredes Officerskorpserne igjen omtrent som Planen af 1842 foreskrev, kun ikke i Fodfolket, hvor man i Løjtnants klassen beholdt henved 100 Overtallige eller en Trediedel mere end det planmæssige Antal. 1 1860 gjordes der Skridt til at stille Løjtnantsklassen i Fodfolket gunstigere ved at oprette en 5te Kaptejnspost ved hver Bataillon. I 1861 ophævedes Landkadetkorpset, hvorved Tilgangen fra neden til Fodfolket og til Rytteriet standsedes; disse to Vaabens Officerskorpser henstode derefter uden regel mæssig Tilgang indtil 1870. I 8 Aar modtog Rytteriet endog kun 2 Løjtnanter.
Ved Udbruddet af Krigen i 1864 var Fodfolkets Løjt nantsklasse endnu overtallig, og først ved Krigens Slut ning havde dette Vaabens og dermed hele Hærens faste Officerskorps omtrent faaet den i Planen af 1842 fore skrevne Sammensætning; men fra nu af begyndte den i Krigens sørgelige Udfald begrundede Reduktion af det faste Officerskorps, ved hvilken Lejlighed der afskedigedes 213 Officerer, altsaa næsten lige saa mange som i 1842. Reduktionen var imidlertid forholdsvis saa meget større, som Officerskorpset nu var mindre talrigt; medens hver fjerde Officer afskedigedes i 1842, afskedigedes der ved Reduktionen i og efter 1864 een Officer af hver 3,5.
Da Hærordningen i 1867 var gjennemført, bestod Officerskorpset af 2 kommanderende Generaler, 10 Gene raler, 65 Oberster, 225 Kaptejner og Ritmestre samt 279 Premierløjtnanter, eller ialt af 581 Officerer. Der skulde være 568 Officerer, saa at der var nogle Overtallige, hvilket navnlig hidrørte fra, at Rytteriets Officerskorps først i Løbet af det følgende Aar bragtes ned til det i Hærloven foreskrevne Antal. Efter den Tid har det stedse været vanskeligt at holde Officerskorpset fuldtalligt; uagtet der har været sørget for extraordinær Til gang fra Officerskolen, har Tilgangen været noget mindre end Afgangen og der fandtes den 31te December 1877 en Del Vakancer i Premierløjtnantsklassen.
Tilgangen til det faste Officerskorps i de sidst forløbne 35 Aar hidrører fra følgende Steder:
saa at omtrent to Trediedele af Tilgangen er kommet fra Undervisningsanstalterne, den ene Trediedel fra andre Steder. I denne Oversigt forekommer imidlertid den samme Officer oftere mere end een Gang, saasom naar han har gjennemgaaet flere af Undervisningsanstalterne o. s. fr. Fraregnes disse, faar man den virkelige Tilgang, der for hele Tidsrummet beløber sig til 1065 Officerer. Lægger man denne Tilgang til det Antal Officerer, der blev staaende i Hæren efter Reduktionen i 1842, vil det ses, at der ialt efter den Tid har været 1743 faste Officerer i Hæren.
Den hele Afgang fra del faste Officerskorps efter 1842 har været 1190 Officerer foruden de 233 Officerer, der gik af ved Reduktionen i 1842.
Det langt overvejende Antal af disse 1190 Officerer, nemlig 882, er afskediget, og Fjerdeparten af Afskedigel serne er foregaaet ved Reduktionen efter 1864. Afske digelserne ere som oftest skete ifølge de Paagjældendes Onske; men hyppig give Afskedsresolutionerne ingen Oplysning i saa Henseende, I Forstærkningen er der efterhaanden optaget 63 afskedigede faste Officerer, 3 ere overgaaede til Reserven, 7 til Forplejningskorpset og 4 til Auditørkorpset. Indtil 1861 kunde Afskedigelserne være foranledigede ved Befordring i Civiletaten, men efter den Tid er de faste Officerers Adkomst til slige Ansæt telser bortfalden til Fordel for Reserveinstitutionen.
Efter Indførelsen af Aldersgrændserne ere 61 Officerer gaaede af paa Grund heraf, nemlig: 1 General, 2 Oberster, 85 Kaptejner og Ritmestre samt 23 Premier løjtnanter. Ved Udgangen af 1877 fandtes der i Hæren 26 Officerer, der havde overskredet Aldersgrændserne, saa at disse have truffet ialt 87 Officerer eller i Gjennemsnit omtrent 9 om Aaret. I de 25 Aar fra 1842 til 1867 havde følgende Antal Officerer overskredet de nu- gjældende Aldersgrændser ved deres Forfremmelse: 3 Oberster, der bleve Generalmajor, 36 Kaptejner og Rit mestre, der bleve Major (hvilken Grad med Hensyn til Aldersgrændse her er stillet lige med den nuværende Oberstgrad), 61 Premierløjtnanter, der bleve Kaptejn og Ritmester, samt 32 Underofficerer og Frivillige, der bleve Sekondløjtnant, eller ialt 132 Officerer. Desuden har der i dette Tidsrum staaet ialt 86 Officerer i Hæren, efter at de vare naaede udover Aldersgrændserne for depaagjældende Grader, hvilket giver 218 Officerer, eller i Gjennemsnit 9 Officerer om Aaret, der vilde være berørte af Aldersgrændserne, om de dengang havde existeret. Af disse falde 100 eller omtrent Halvdelen paa Rytteriet alene. Tilsyneladende vilde saaledes Aldersgrændserne have ramt ligesaa mange Officerer i hin Periode, som Tilfældet nu virkelig er; men det maa herved erindres, at Ofilcerskorpset nu er 200 Pladser mindre talrigt end dengang, og desuden forekommer i det sidstnævnte Tal den samme Officer flere Gange, saa i Virkeligheden vildeAldersgrændserne forinden 1867 ikke have gjort saa rig en Høst som nu.
Af Dødsfald er der ialt forekommet 308, blandt hvilke 148, eller omtrent Halvdelen, skyldes Fjendens Kugler. De Faldne have fortrinsvis hørt Fodfolket til, idet 127 af dette Vaabens faste Officerer ere forblevne paa Valpladsen, medens de øvrige Vaaben have mistet 4— 8 faste Officerer hver. Fodfolkets faldne 127 Officerer ere fordelte med 72 paa Krigen 1848— 50 og 55 paa Krigen 1864. Man vil af disse Tal, sammenholdt med Antallet af deltagende Officerer, se, hvor meget blo digere den sidste Krig var end den første; i Felttoget 1848 faldt nemlig hver 22de, i 1849 hver 21de og i 1850 hver 17de af de i disse Felttog deltagende faste Officerer af Fodfolket; men i Krigen 1864 faldt hver 9de af Fodfolkets faste Officerer, altsaa Tabet var forholdsvis dobbelt saa stort i 1864 som i 1848— 50.
Foruden Afgang paa Grund af Afskedigelse og Død spiller Afgang paa Grund af Forsættelse en vis Rolle ved de enkelte Vaaben. Der er saaledes 112 af Fod folkets, 12 af Rytteriets, 15 af Artilleriets, 2 af Inge niørkorpsets og 19 af Generalstabens Officerer bievne forsatte til andre Vaaben. Disse Forsættelser, med Und tagelse af dem fra Generalstaben, have navnlig fundet Sted fra Løjtnantsklassen; Fodfolket har afgivet fra 20 til 29 Officerer til hvert af de øvrige Vaaben; Rytteriet har afgivet 8 Officerer til Fodfolket og 2 til General staben; Artilleriet 12 til Generalstaben og 2 til Ingeniør korpset; Ingeniørkorpset 2 til Generalstaben; og General staben 16 til Fodfolket, 1 til Rytteriet og 2 til Artilleriet.
Hvad nu de Forfremmelser angaar, der ere foregaaede i det faste Officerskorps efter 1842, skal det først bemærkes, at kun de virkelige Forfremmelser ere tagne i Betragtning, saa at der ikke er taget Hensyn til Karak teriseringer eller Tildeling af reserveret Anciennitet. Der er imidlertid ikke anstillet Undersøgelser for alle Grader men kun for de Grader, der virkelig have medført væsentlig Forandring i Tjenestestilling og Kommandoforhold. Dette maa saaledes siges at være Tilfældet med samtlige den nuværende Hærordnings Grader, hvorimod den virkeligeGeneralsgrad, Oberstgraden og Premierløjtnantsgraden efter Planen af 1842 vel nærmest bør betegnes som en Rang- og Lønningsforhøjelse alene, uden at Indtrædelsen i disse Grader kunde siges i Reglen at medføre Forandring i Kommandostilling. For Tidsrummet fra 1842 til 1867 have Undersøgelserne om Forfremmelsesforholdene derfor kun sirakt sig til Generalløjtnants-, Generalmajors-, Oberst løjtnants-, Majors-, Kaptejns- og Ritmesters- samt Sekondløjtnantsgraden, medens alle Forfremmelserne efter 1867 ere tagne i Betragtning; og for at Kontinuiteten i Fremstillingen ikke skulde brydes ved den ny Ordning i 1867, er den kommanderende Generals Stilling betrag tet som en Fortsættelse af Generalløjtnantsstillingen, Generalsgraden som en Fortsættelse af Generalmajorsgraden, Oberstgraden af Oberstløjtnantsgraden og Premierløjt nantsgraden af Sekondløjtnantsgraden.
Der er efter 1842, de ved Reorganisationen i dette Aar foretagne Forfremmelser medregnede, ialt sket følgende Antal Forfremmelser:
I disse Tal forekomme enkelte Officerer flere Gange i den samme Grad, navnlig naar de uden at forfremmes ere bievne forsatte fra et Vaaben til et andet, i hvilket Tilfælde de ere optagne under begge de vedkommende Vaaben. Dette er dog kun Tilfældet i nogen væsentlig Grad i Løjtnantsklassen, hvor over 100 Officerer fore komme mere end een Gang.
Dette Antal Forfremmelser har været højst ujævnt fordelt paa Tidsrummets enkelte Aar, hvilket iøvrigt her ikke nærmere skal paavises; kun skal det oplyses, at i de sex Aar, i hvilke der har været Krig, eller hvor der har fundet Reorganisation Sted, er der sket omtrent lige- saa mange Forfremmelser som i de øvrige 29 Aar til sammen. At dette Forhold selvfølgelig har indvirket stærkt paa Forfremmelsesvilkaarene for de enkelte Hold af Officerer, skal senere paapeges.
De forskjellige Vaaben have med Hensyn til Antallet af Forfremmelser været ulige stillede. En Maalestok i saa Henseende afgiver en Sammenstilling af det Forhold, i hvilket de enkelte Vaabens Officerer ere rykkede op i en højere Grad. Grupperer man nemlig Officererne i Hold, hvert Hold bestaaende af det Antal Officerer, der i samme Aar er indtraadt i samme Grad, og undersøgerman, hvor mange af et saadant Holds Medlemmer der ere bievne forfremmede til den nærmest højere Grad, vil man faa, at af de Hold, om hvilke der her er Tale, er een Officer blevet
Ved disse Udregninger er der ikkun taget Hensyn til de Hold, der helt have forladt den vedkommende lavere Grad, eller hvis tilbageværende Medlemmer i denne Grad ikke kunne videre forfremmes paa Grund af, at de have passeret Aldersgrændsen for Forfremmelsen.
Chancerne for den videre Forfremmelse have saaledes i Reglen været størst for Majorsgraden, i hvilken da Generalstaben og Ingeniørkorpset have staaet gunstigst, Artilleriet ugunstigst. Efter Majorsgraden have Kaptejns- og Løjtnantsgraderne staaet heldigst med Hensyn til den videre Forfremmelse; men i disse Grader har Uligheden i Vaabnene været større end i Majorsgraden. Saaledes er i Generalstaben 1 bleven videre forfremmet af hver 1,5 til Kaptejn udnævnt Officer, medens i Rytteriet kun hver tredie Ritmester har opnaaet Forfremmelse. I Løjt nantsgraden har Rytteriet ligeledes været ugunstigst stil let, dog ikke slet saa uheldig som i Ritmestersgraden. I Afdelingschefs-Oberstløjtnants- (Oberst-) graden staar Generalstaben atter gunstigst, idet omtrent hver anden Oberstløjtnant (Oberst) er bleven videre forfremmet; der efter kommer Rytteriet, saa Fodfplket og Ingeniørkorpset og endelig Artilleriet, hvor kun hver 5te til 6te Oberst løjtnant har naaet at blive General; men det skal erindres, at det her drejer sig om et forholdsvis ringe Antal For fremmelser, saa tilfældige Omstændigheder have stor Indflydelse paa Tallene. Det samme er selvfølgelig endnu mere Tilfældet ved Forfremmelsen til Generalløjtnant (kom manderende General), som er indtruffen i Gjennemsnit for omtrent hver ijerde Generalmajor.
Paa denne Maade er der altsaa givet et Billede af Chancerne for fra en Grad at naa den nærmest højere. For ogsaa at faa et Begreb om de Chancer, som de efterhaanden i Hæren indtraadte Løjtnanter have haft for at naa op i de forskjellige Grader, ere Undersøgelserne førte tilbage til de Løjtnantshold, der indtraadte i 1822, hvilke Hold ved Reorganisationen i 1842 næsten helt op toges i Kaptejnsklassen, og hvortil Hærens ældste Officer i 1867 hørte; dog have Undersøgelserne for Ingeniørkorpsets Vedkommende allerede maattet standse ved 1834, i hvilket Aar Korpset betydelig udvidedes ved Optagelsen af Vejkorpset, og forinden hvilket Tidspunkt det ikke modtog nogen egentlig regelmæssig Tilgang fra neden. For Generalstabens Vedkommende ere Forholdene kun undersøgte for de Hold, der uddannedes i Tiden fra 1834 til 1859, idet der i dette Vaaben før og efter dette Tids rum ikke heller kan tales om egentlige Hold ved Til gangen fra neden.
Det viser sig da, at Chancerne for de saaledes indtraadte Løjtnantshold (Kaptejnshold i Generalstaben), for saa vidt disse Hold efterhaanden ere videre forfremmede, have været følgende. En Løjtnant er bleven:
Altsaa har de til disse Hold hørende Løjtnanter, der ere indtraadte. i Fodfolket og i Rytteriet omtrent haft lige mange Chancer for at naa igjennem Graderne indtil Af delingschefsgraden inklusive, idet omtrent hver 2den er bleven Kaptejn (Ritmester), hver 3die til 4de Major og hver 5te til 6te Afdelingschef. Derimod have Chancerne for at blive General været mere end dobbelt saa gun stige i Fodfolket som i Rytteriet, medens Generalløjt nantsgraden er naaet i begge Vaaben af 1 Løjtnant blandt 40; men her drejer det sig kun om et enkelt Tilfælde.
I Artilleriet have Chancerne gjennemgaaende været større end i Fodfolket og Rytteriet; dog ikke i Generalsgraden, hvor der iøvrigt ligeledes kim er Tale om et enkelt Til fælde. Ingeniørkorpset har været heldigere stillet end noget af de forcgaaende Vaaben. Hvad endelig General staben angaar, ere omtrent alle Kaptejner bievne Majorer og Oberstløjtnanter, hver 3die til 4de er bleven General, og 1 er bleven Generalløjtnant af 14 Kaptejner.
Efter denne Oversigt over Antallet af Forfremmelser, der har fundet Sted efter 1842, skal der nu paavises, med hvilken Tjenestealder og Alder de forskjellige Grader ere naaede. Tjenestealderen er i Reglen regnet fra de virkelige Ednævnelsesdage og ikke fra den Dag, da Aldersordenen er dateret. Dog er Tjenestealderen som Officer for de i Ilæren forinden 1822 indtraadte Offi cerer regnet fra Aldersordensdagen; disse Officerer høre til de ældste Hold Stabsofficerer og Generaler, for hvilke saaledes Tjenestealderen mulig kan være noget for høj. Tjenestealderen som Officer for de i Hæren efter 1822 ind traadte Officerer er regnet fra det Tidspunkt, hvor Officers- examen, der gav Adgang til Optagelse i det vedkommende Vaabens faste Officerskorps, er absolveret. Naar altsga Officerer af et Vaaben, efter at have gjennemgaaet den kongelige militære Højskole, ere indtraadte i Artilleriet eller Ingeniørkorpset, og derfor i det ny Vaaben have givet Afkald paa deres oprindelige Aldersorden, er der ikke taget Hensyn til denne ved Beregningen af deres Tjenestealder, men kun til den Aldersorden, de have faaet i det ny Vaaben. Derimod er Generalstabsofficerernes Tjenestealder som Officer regnet efter Aldersordenen i det oprindelige Vaaben, da der for deres Vedkommende ikke skete nogen For andring i Aldersordensforholdene i Løjtnantsgraden. Ved at betragte Offlcersexamen som Udgangspunkt for Tje nestealderen faar man for de Officerer, der ere udgaaede fra Landkadetkorpset efter 1830 samt fra Artillerikadetinstituttet og fra Officerskolen, i Reglen tillige den Tid, de virkelig have tjent i Vaabenet som faste Officerer.
For Officerer derimod, der ere udgaaede fra Landkadetkorpset forinden 1830 og fra den kongelige militære Høj skole, giver det nævnte Tidspunkt i Reglen en Tjenestealder, der er længre end den virkelige Tjenestetid i Vaabenet, idet disse Officerer først afgik fra Undervisningsanstalterne henholdsvis eet eller to Aar efter Officersexamen. For saa vidt Udnævnelsen til Officer har fundet Sted uden Officersexamen, er Tjenestealderen som Officer regnet fra Udnævnelsesdagen.
Udregningen af Tjenestealderen og af Alderen ved Forfremmelserne er da sket saaledes, at Officererne vaabenvis ere samlede i Hold, idet de i samme Aar til samme Grad forfremmede Officerer ere betragtede som udgjørende eet Hold, for hvilket Gjennemsnittet af Tjenestealder og af Alder ved Forfremmelsen ere udregnede; fremdeles er der udregnet, hvor lang Tid et saadant Hold eller Med lemmer deraf have behøvet for i Vaabnet at blive for fremmet til den næste Grad. For imidlertid at give saa tro et Billede som muligt og for kun at faa frem, hvad, om man saa vil, Vaabnene ved deres egen Kraft have kunnet præstere, er der udeladt af Beregningen de iøvrigt faa Tilfælde, hvor Officerer ere blevne forfremmede, hvis Tjenestealder eller Alder af forskjellige Grunde vare væ sentlig forskjellige fra de samtidig med dem forfremmede.Dette har saaledes været Tilfældet med fyrstelige Personer, hvilke stedse have været stillede udenfor de al mindelige Regler med Hensyn til Forfremmelser; ligeledes er udeladt af Beregningen Officerer, der f. Ex. ved For sættelse fra et Vaaben til et andet, eller ved atter at op tages i Hæren efter at have været demitterede o. s. fr., ikke ere indtraadte i det vedkommende Vaabens laveste Grad eller dog paa en anden Plads i Vaabenet end den, hvortil deres oprindelige Aldersorden gav dem Adgang. Derimod er i Tilfælde af Forfremmelser ifølge Valg ellerifølge særskilte Regler indenfor Vaabnenes Omraade, saa- som efter Reglerne for Forfremmelse i Garden og i Jæger- korpserne, de Paagjældendes Tjenestealder og Alder taget med i Beregningen, selv om den har været væsentlig forskjellig fra de Officerers, med hvilke de saaledes for fremmede kom 'til at danne Hold. Det skal iøvrigt bemærkes, at Yalgforfremmelserne ikke ere foregaaede saa hyppig, at de kunne siges at have haft nogen mærkelig Indflydelse paa Aldersforholdene i det Hele; desuden have de ved Valg forfremmede Officerer kun sjelden vundet betydeligt Forspring for de Hold, hvortil de oprindelig hørte, et Forspring, som tilmed ofte helt har kunnet tabes ved Forfremmelsen til den følgende Grad. I Gar derne skete Forfremmelserne indtil omkring 1860 i Reglen hurtigere end i Linien; noget Lignende synes ogsaa at have været Tilfældet i Jægerkorpserne.
Da kjendskab til Tjenestealderen ved Forfremmelsen formentlig her har større Interesse end Fjendskab til Alderen, skal den førstnævnte blive behandlet noget nøjere. Paa de hosfølgende Tavler er der i dette Øjemed givet en grafisk Fremstilling af de for hvert Vaaben udregnede Resultater, til hvilke Tavler der henvises med efterstaaende Bemærkninger. Der er for hvert Aar, i hvilket der har fundet Forfremmelser Sted, afsat Punkter, som angive Gjennemsnits-Tjenestealderen som Officer for de Hold, der i det paagjældendeAar have naaet de vedkommende Grader; disse Punkter ere for Tydeligheds Skyld forbundne med Linier. Tallene, der findes ved Punkterne, angive Antallet af For fremmelser, der ere foregaaede i det vedkommende Aar. Imidlertid er paa denne Maade ikke samtlige Forfrem melser komne frem; i de Aar nemlig, hvor kun Offi cerer, hvis Tjenestealder ifølge de ovenanførte Regler ikke er medregnet, ere bievne forfremmede, og hvor der saaledes intet Punkt er afsat, findes Antallet af Forfrem melser heller ikke opført i den grafiske Fremstilling; men det er ikke mere end ganske enkelte Tilfælde, der saaledes ere udeladte af denne. Tavlerne omfatte af Hensyn til Pladsen i Tidsskriftet kun Forfremmelserne til Generalmajors- (Generals-) graden, til Oberstløjtnants- (Oberst-) graden samt til Faptejns- og Ritmestersgraden.
Sammenlignes de forskjellige Vaabens Linier, vil man se, at de Linier, der angive Forholdene i Generalsgraden, ere temmelig uregelmæssige som Følge af, at de Punkter, gjennem hvilke Linierne ere trukne, stedse representere et ringe Antal Forfremmelser; imidlertid skal det bemær kes, at den høje Tjenestealder for de i 1847 og 1848 samt tildels i 1842 i Fodfolket og Rytteriet til General major forfremmede Officerer, skriver sig fra, at Tjeneste- alderen her er regnet fra Aldersordensdagen, og at de Vedkommende allerede i Drengealderen havde faaet deres Aldersorden som Officer tildelt.
I Stabsofficersklassen følges Linierne nogenlunde ad indtil 1848, fra hvilket Tidspunkt de sænke sig ganske betydelig indtil 1852 og 1853, hvorefter de atter hæve sig men i forskjellig Grad, saaledes at i Reglen Rytteriets og Artilleriets hæve sig højest, Ingeniørkorpsets og Ge neralstabens mindst, medens Fodfolkets holder sig i Mid ten. Fra 1864 nærme Linierne sig atter samtidig med, at de sænke sig indtil 1867 og 1868, hvornæst de paany ere i Stigning. De ligge nu i en anden Orden end for hen, idet Fodfolkets Linie nu hæver sig højest.
I Kaptejns- og Ritmestersklassen har Liniernes ind byrdes Beliggenhed været temmelig forskjellig fra deres Beliggenhed i Afdelingschefsklassen. Allerede i 1842 var der en ikke ringe Afstand mellem Punkterne for de enkelte Vaaben, og denne Afstand, om den end i Aarenes Løb er bleven mindre, er dog først nu ved at udjævnes, idet i al Fald Fodfolkets, Rytteriets og Artilleriets Linier nu ikke ere langt fra hverandre.
Følger man for denne Klasse de enkelte Vaabens Linier, vil man se, at Rytteriet stedse har været ugun- stigst stillet, idet dette Vaabens Linie hele Tiden holder sig højest, men at paa den anden Side Forholdene i Rytteriet ikke have frembudt saa store Variationer som i de øvrige Vaaben, saaledes at Tjenestealderen for at naa Ritmestersgraden fra den første Krig at regne i Gjennemsnit har holdt sig noget over og noget under 21 Aar.
Efter Rytteriet staar Fodfolket ugunstigst med Hen syn til Tjenestealder for Forfremmelsen til Kaptejn. Ved Krigsaarene 1848— 50 bragtes denne Tjenestealder vel betydelig ned, men derefter har den nogenlunde jævnt været i Stigning, indtil den nu i de sidste Aar synes at have en nedadgaaende Tendens. At Tjenestealderen for at blive Kaptejn i Fodfolket saaledes stadig er voxet efter Krigen 1848— 50, og cfterhaanden er bleven den samme som i Perioden forinden denne Krig, uagtet der navnlig i Tidsrummet fra 1864— 1867 har fundet et ikke ringe Antal Forfremmelser Sted, staar i Forbindelse med den tiligere berørte stærke Overfyldning af Fodfolkets Løjtnants klasse i Aarene fra 1850 til 1864, og hidrører især fra at Overfyldningen oprindelig kom. tilstede i Løbet af 3 Aar, under Krigen. Det er de i disse Aar dannede ualminde lig store Løjtnantshold, hvis Forfremmelse begyndte i 1863, men som først i 1870 fuldstændig vare optagne i Kaptejnsklassen, der have bevirket de ugunstige Forhold. Under Krigen 1848— 50 optoges der cfterhaanden 11 til 12 Løjtnantshold i Kaptejnsklassen; i mere end det dobbelte Antal Aar fra 1863 til 1870 med ligesaa mange Forfremmelser er kun 3 Løjtnantshold forfremmede.
Artilleriets, Ingeniørkorpsets og Generalstabens Kaptejns-Linier havde vel i 1842 en temmelig betydelig Af stand fra hinanden; men denne Afstand formindskedes hurtig, og fra 1848 at regne have disse Vaaben i en Aarrække været omtrent ens stillede med Hensyn til For fremmelsen til Kaptejn. Generalstabens Linie er standset i 1864, da Kaptejnspladserne efter den Tid ikke ere bievne besatte ved Forfremmelse. Forholdene i Ingeniør korpset have for saa vidt været afvigende fra det Almin delige i de andre Vaaben, at Forfremmelserne under Krigen 1848— 50 ere foregaaede ved en højere Tjeneste alder end i Aarene umiddelbart forinden; men Forholdene vare da ogsaa ualmindelig gunstige, hvilket nærmest maa tilskrives følgende Omstændigheder: Efter Ingeniørkorp sets Udvidelse i 1834 har det stedse været normeret medet ligesaa stort Antal Løjtnanter som Kaptejner, og op rindelig forblev over Halvdelen af Løjtnantsposterne ube satte; først otte Aar senere var Officerskorpset omtrent fuldtalligt, men det modtog da ved Reorganisationen en ny Udvidelse, saa at der endog kom Vakancer i Kaplejnsklassen, hvilke først helt udfyldtes umiddelbart op til Krigens Udbrud i 1848. At Forholdene i Ingeniørkorp set atter nu stille sig saa gunstig i Sammenligning med de øvrige Vaaben, hidrører dels fra, at Aldersgrændserne forholdsvis stærkt have gjort deres Indflydelse gjældende, og dels fra at baade Kaptejner og Løjtnanter i et i Forhold til Korpsets Styrke ikke ringe Antal have søgt Virk somhed udenfor Vaabenet.
I den grafiske Fremstilling kan man saaledes fra Aar til Aar se, hvorledes Forholdene have stillet sig. Tages nu hele Tidsrummet under Et, faar man, at Tjeneste alderen for at naa de forskjellige Grader har været:
Af denne Oversigt vil man ikke ligefrem kunne ud finde, hvor lang Tid det i Heglen har varet at gjennem- løbe de forskjellige Grader; da det imidlertid kan have sin Interesse at se ogsaa dette Forhold oplyst, hidsættes her en Oversigt, der angiver for hele Tidsrummet, med hvilken Tjenestealder i Graden den nærmest højere Grad er naaet:
Tallene i denne sidste Oversigt, der altsaa angive det Antal Aar, der af de Officerer, som ere bievne videre forfremmede, er tilbragt i hver af de nævnte Grader, ere alle regnede fra de virkelige Udnævnelsesdage, medens id en første Oversigt, som tidligere anført, Tjenestealderen or nogle af de ældste Hold er regnet fra Aldersordens dagen og saaledes kan være noget for høj. Det vil af den sidste Oversigt ses, at Forfremmelsen i de højere Grader i Reglen er foregaaet langt hurtigere end i de lavere; navnlig har det ikke varet længe at komme igjennem Majorsgraden.
Angaaende Alderen ved Indtrædelsen i de forskjellige Grader skulle Oplysningerne indskrænkes til det mindst mulige. De fra Landkadetkorpset tilgaaede Officershold have i Gjennemsnit været fra 19 til 21 Aar gamle; de fra den kongelige militære Højskole have været fra 21 til 24 Aar (ved Oprykningsexamen) og de fra Officer skolen fra 23 til 27 Aar. De Løjtnantshold, der ere til gaaede fra andre Steder, have ved Indtrædelsen i det faste Officerskorps i Gjennemsnit været fra 19 til 40 Aar; en kelte af de saaledes optagne Løjtnanter have været over 50 Aar. Ved Forfremmelsen til de øvrige Grader har Alderen, selvfølgelig med betydelige Variationer paa de enkelte Tidspunkter, for hele Perioden været som efterstaaende Oversigt udviser:
Til Slutning skal der endnu gives en Oversigt over Officerernes Antal og Alder paa Tidspunkter, som passe til dem, der danne Adskillelsen mellem de Afsnit, i hvilke Fremstillingen ovenfor blev delt. Ganske nøje svare de i Oversigten anførte Datoer ikke til de nævnte Tidspunkter, idet nemlig Udregningen i Reglen er fore taget for de Dage, paa hvilke det vedkommende Aars Land-Militær-Etats-Kalender er afsluttet. Forskjellen er imidlertid saa ringe, at den er uden væsentlig Betydning; størst er den, hvor den 2. Februar 1866 er tagen istedenfor Krigens Slutning den 31. Juli 1864; men til Gjengjæld har man saa faaet Oplysning om Tilstanden i Offi cerskorpset efter den i 1864 og 1865 foretagne Reduk tion. Det skal iøvrigt oplyses, at Tallene for Dagene mellem den 27. December 1847 og den 2. Februar 1866 ere fremkomne ved en Bearbejdelse af de Tal, der findes i Generalstabens «Statistiske Meddelelser» 1. Bind Side 160 til 163.
Om Tallene i denne Oversigt skal det fremhæves, at de, der angive Alderen for Generalløjtnanterne i 1842 og 1847 ikke nøje gjengive de virkelige Forhold; der fandtes nemlig paa begge disse Tidspunkter kun een Ge neralløjtnant, der var rykket op efter de almindelige Reg ler for Forfremmelse, medens Graden ellers var besat med fyrstelige Personer, hvis Alder i Henhold til det, der forhen er fremsat herom, ikke er medregnet. Af Over sigten vil det ses, at Stabsofficersgraderne og de højere Grader ved Ilærens Omordning i 1867 bleve besatte med yngre Kræfter end paa noget andet Tidspunkt, saa at Gjennemsnitsalderen for disse Grader dengang ikke var faa Aar under Aldersgrændserne for Indtrædelsen deri. Kaptejns- og Ritmestersgraden samt Løjtnantsgraden stode derimod med de yngste Kræfter ved Slutningen af Krigen i 1850. Alderen i Kaptejns- og Ritmestersgraden er for Tiden gjennemgaaende højere end paa noget af de tidligere Tidspunkter. At Løjtnantsklassen i 1864 for holdsvis stod med saa høj en Alder, hidrørte dels fra, atTilgangen til Fodfolkets og Rytteriets Officerskorps havde været standset efter Nedlæggelsen af Landkadetkorpset, og dels fra at de ældste Løjtnantshold navnlig i Fodfolket bestode af de under Krigen 1848— 50 optagne Officerer, hvis Alder, som forhen berørt, ved Indtrædelsen var endel højere end den sædvanlige. At Løjtnantsklassen for Tiden ogsaa er ældre end paa andre Tidspunkter, staar derimod i Forbindelse med, at Forfremmelsen til Kaptejn nu i Reglen sker senere end forhen, samt at Officerernes Alder ved Indtrædelsen i det faste Officerskorps ligeledes er højere end forhen.
