I Fortsættelse af vor Artikel om dette Emne i Tidsskriftet Nr. 18/1905 gengiver vi nedenfor en Beretning fra de to Vindere, henholdsvis af selve Ridtet og af Konditionspræmien, nemlig Premierlojtnant R. O. Pontoppidan af Rytteriet og Premierlojtnant C. D. O. Luun af Artilleriet, visende, hvorledes disse Officerer har forberedt deres Heste til Ridtet og udfort dette.
Premierløjtnant Pontoppidans Beretning: Træningen.
Caj" har af Naturen en udmærket Galop, har desuden gammel Galoptræning og megen Jagt og Væddeløbsgalop i sig, medens han traver daarligt. Alligevel mente jeg, at et saa langt Ridt, som det foreliggende, for Storstedelen maatte rides i Trav. Lang Tid til at træne i havde jeg ikke. Jeg fik "Caj" under Rytterovelserne i Jylland i Slutningen af August. Disse 8 Dages Ovelser, hvor han var ude fra Morgen til Aften, var en udmærket Træning. Han kom hjem den 30. August. Den 31. August og den 1. September fik han Galopper paa Væddeløbsbane og den 3. vandt han Sportsrideklubbens Steeple- Chase. Nu begyndte jeg nogle Ture for at bestemme det Trav- tempo og Travrepriser, der passede ham. Han kom kun smaat fremad i Trav, 220 mi Minuttet. Den 5. September red jeg 37,5 km paa 3 Timer. Den 6. September 37,5 km paa 2 T. 37 M. Jeg prøvede at ride Milen paa 1/2 Time med Trav (Tempo 220 m i 1 M.) i 25 M. og Galop (Tempo 400 mi 1 M.) i 5 M. Den 7. og 8. September var Caj" til Tjenesteridning, forste Dag i 10, 2. Dag i 5 Timer. Den 9. September 5 Timers Skridt, mest ved Haanden. Den 10. September red jeg et Proveridt paa 82,5 km (11 Mil) paa 5,5 Time + 2 Timers Hvil midt i paa folgende Maade: 50 M. Trav (Tempo 250 m i 1 M.), 5 M. Galop, 5 M. Skridt o. s. fr. (ca. 15 km i Timen, Hvil ikke med- regnet). Paa Hjemturen var Caj" træt, strog sig og kodede over bag. Jeg opgav herefter halvvejs at starte i selve Ridtet, men overvejede dog, om det ikke muligvis vilde gaa bedre med mere Galop og mindre Trav. Efter at have studeret Komman- dant Smits: A propos du Raid Bruxelles-Ostende" (132 km paa 7 Timer, ca. 19 km i Timen) bestemte jeg mig at ride Galop som Hovedgangart. Caj" fik imidlertid den 11., 12. og 13. September 4-5 Timers Skridt ved Haanden (jeg fik herved selv Øvelse i at gaa), og den 14. September provede jeg paa en kort Tur det Galoptempo, der passede ham bedst. Det viste sig at være 1/2 Mil paa 12 M. Den 15. September 5 Timers Skridt ved Haanden. De fra fornævnte Bog uddragne Erfaringer, som jeg vilde basere min Fremgangsmaade paa, var følgende:
1) Den irske Hest er en Galophest og bliver aldrig en Traver.
2) Skridt er Tidsspild. Hesten hviler ligesaa meget i ganske kort Trav, medens Rytteren lober eller gaar ved siden af.
3) Man maa aldrig foroge det Tempo, man har valgt, og som man ved, passer Hesten. Vil man foroge Hastigheden, maa man gore Galoprepriserne længere og Travrepriserne kortere.
4) Det er absolut nodvendigt at holde fuldstændige Hvil undervejs, for at Organismen kan komme i Orden og for at Hesten kan faa Lejlighed til at stalle.
5) Man skal ride Galop over jævnt Terrain. Op og ned ad stejlere Bakker og i tungt Terrain Trav (helst meget kort), medens, saavidt muligt, Rytteren folger til Fods.
6) Man skal være uhyre nojeregnende med ikke at spilde selv Sekunder.
7) Sukker er et fortrinligt Næringsmiddel baade til Hest og Rytter. Til Hesten i lunkent Vand, til Rytteren i stærk The.
Angaaende Galopreprisernes Længde paa plan Vej, da bestemte jeg at gore dem paa 12 M. (2 Mil) med ca. 3 M. Trippetrav imellem. Jeg vilde holde 3 Hvil og ride hele Turen med ca. 15 km i Timen (Hvil iberegnet).
Min egen Træning skortede det paa. Jeg kunde ikke lobe ret længe, men jeg kunde gaa meget hurtig (ca. 3 Vejsten i 3 M.), medens jeg holdt i Stigremmen. "Caj" var vænnet til at trække mig paa denne Maade, idet han selv gik i ganske kort Trippetrav.
Selve Ridtet.
Jeg startede sidst af Deltagerne Kl. 6 Form. paa Routen Klovtofte, Koge, Næstved o. s. v. Den forste Mil (1/2 Time) red jeg i Trav for at begynde lidt smaat. (Caj" havde inden Starten faaet 1 Times Skridt.) Efter da at have skridtet 5 M. begyndte jeg med Galoprepriserne paa 12 M. (2 Mil). Mellem Galoprepriserne ca. 3 M. Trippetrav. (Skridt har "Caj" ikke gaaet paa hele Turen.) Inden Klovtofte passerede jeg Ritm. Scholler, der var startet Kl. 550. Vejret var modbydeligt med Storm og Regn lige imod. Halvvejs til Koge styrtede jeg ved egen og Caj"s Uagtsomhed, da jeg red Galop ned ad en mindre Bakke. De Skrammer, Caj" fik paa Forknæene, viste sig heldigvis kun ganske overfladiske, og vi fortsatte. Koge (ca. 382 km) naaede jeg Kl. 8,5. Jeg holdt her 10 M. Hvil. "Caj" stallede straks, da han fik Stroelse under sig, drak lidt lunkent Vand med Melis i, aad et Par Skiver Rugbrod og fik sine Knæ vasket med Karbolvand. Vi fortsatte saa paa samme Maade som for, idet Vejen var ganske plan. Omtrent samtidig med mig kom til Koge Grosserer Hartvig, der var startet 5^55, og Prmlt. Koefoed, der var startet 5^50. Ved Rønnede passerede jeg sidste Gang Prmlt. Koefoed. Grosserer Hartvig var da langt forude. Ved Ronnede begyndte Vejen at blive bakket, og jeg maatte indrette min Ridning herefter, saaledes som ovenfor antydet. Kl. 11 kom jeg til Olstrup Kro (74 km), hvor jeg holdt 10 M. Hvil. Caj" drak 1/2 Spand lunket Vand med Melis i og aad et Par Skiver Rugbrod. Jeg spiste 2 Eg og drak stærk The med meget Sukker i. Jeg havde i Forvejen skrevet til Værten, saa alt var parat. Henad Næstved til modte jeg Godsejer Scavenius paa „Servitude". Indtil Ringsted vedblev Vejen at være bakket. Paa nogenlunde plan Vej galopperede jeg stadigvæk, dog aldrig mere end 12 M. Imellem Galoppen og op og ned ad betydeligere Bakker Trippetrav. Kort for Ringsted passerede jeg Grosserer Hartvig. Kontrolstationen paa Ringsted Torv (ca. 103 km) naaede jeg Kl. 1253 og tog ind paa Hotel Postgaarden, hvor jeg havde min Oppasser. Caj" gik straks i Gang med at æde (Ho, Havre, Rugbred og Sukker), da han kom op i sit Spiltong. Kandar og Sadel blev taget af. Han blev vasket i hele Hovedet og paa Benene med koldt Vand, blev gnedet med Sprit paa Ryg, Lænd, Kryds og Ben, fik friske Bind paa Forbenene og drak to Spande lunkent Vand med meget Melis i. Han lod til at befinde sig fortræffelig. Grosserer Hartvigs Hest var imidlertid kommen ind i Stalden, men forlod den for Caj". Efter 20 M.s Hvil (jeg selv havde nydt stærk The med meget Sukker i) forlod jeg Ringsted for at tage den sidste 8 Mils Torn. Caj" var lidt misfornojet med at skulle forlade Stalden, men lagde sig dog flinkt ind i Galoppen, da jeg udenfor Byen sad op. Vejen var stadig bakket, saa Ridtet blev en uafbrudt Skiften af mere eller mindre korte Galoprepriser og korte Trippetravrepriser. Det kneb efterhaanden for mig af folge „Caj" til Fods, saa jeg sad sjeldnere af. Omtrent halvvejs til Roskilde mærkede jeg for forste Gang til Træthed hos „Caj". Selv paa plan Vej onskede han nu ofte kun at gaa ganske korte Galoprepriser, men efter ganske korte Trippetravrepriser gik han dog frejdig paa Galoppen igen. Kl. 3 naaede jeg Roskilde (ca. 133 km), hvorigennem jeg trak. Caj" fik kuld- slaaet Vand at drikke paa Jernbanehotellet og en kold Sodavand i Næseborerne, over Øjnene og ned ad Nakken. Fra Roskilde mærkede jeg ofte Træthed hos Caj". Jeg sad saagodtsom slet ikke af mere (jeg fik Sting, naar jeg gjorde det). Ganske korte Galoprepriser (stadig i oprindeligt Tempo) og ganske korte Trippetravrepriser vekslede stadig. Noget for Klovtofte passerede jeg Grosserer Hartvig. Jeg fik at vide, at jeg var Nr. 1 og pressede derfor ikke Caj" saa meget, som jeg ellers godt kunde have gjort. Noget efter Klovtofte sluttede Premierløjtnanterne Moller og Jessen af Odense Dragoner sig til mig. Caj" blev i hoj Grad oplivet og gik nu aldeles brillant baade i Galop og Trav til Maalet, som han Kl. 4^51 passerede aldeles frisk i Steeple-Chase Tempo og med Orene fremme. Selv havde jeg i Klovtofte faaet et Glas Portvin, som virkede meget opfriskende paa mig.
Min Maade at ride paa og Caj"s Maade at gaa paa.
"Caj" har ingen Gehlust" paa Landevej, saa jeg har maattet ride" ham fra Starten. Det er det, der særlig har gjort Turen anstrengende for mig. Iovrigt har han gaaet med Ørene fremme og let paa alle 4 Ben hele Vejen. Mit eget Sæde har jeg stadigvæk skiftet fra Rosenbergsk" til stærkt foroverlænet; dette sidste har jeg dog anvendt mest. Jeg har uafbrudt været opmærksom paa at engagere Hestens Bagpart for at give Gangen den rette Elasticitet og for at frembringe en Heldning, der svarede til Farten. Tejlen har hele Tiden været ganske let anstillet, Pisken er ikke brugt.
Beslag, Udstyr, Vægt og Fodring.
„Caj" gik med 14 Dage gl. Beslag, med alm. Sadel med Dyreskindsdækken og Kandar ialt med c. 81 kg. Under hele Træningen har han ædt mindst 14 Pd. Havre, varm Klid og en Mængde Hø.
Alder og Race.
„Caj" er en meget højt forædlet Irlænder, 9 Aar gl.
Mine Erfaringer
fra Ridtet stemmer med de Erfaringer fra Bruxelles-Ostende Ridtet, som jeg har anfort til at begynde med, og som jeg har fulgt. Rytteren skal være alvorlig trænet for at kunne folge Hesten til Fods i Trav og Skridt, og dette vil i hej Grad be fordre Hestens Udholdenhed.
I Kasernestalden
stallede Caj straks ved Hjemkomsten, og han gik med stor Appetit paa sit Foder.
0. Pontoppidan.
Premierløjtnant Lunns Beretning:
Galop er en lille spinkel Hest, men den har 4 stærke Ben og den er meget energisk. Den holder absolut mest af at gaa Galop heraf Navnet men gaar ogsaa en god Trav. Den ynder meget Forandringer i Gangarten, og gaar den i Sel- skab, er den altid Fyr og Flamme.
Kun naar den har været længe ude, alene og i ukendt Terrain, kan den blive mindre energisk, men blot den kommer i Selskab eller kommer Steder hen, hvor den kender Vejen, har den øjeblikkelig Dampen oppe igen.
Da det er første Gang, jeg har redet Distanceridt, besluttede jeg at give mig god Tid for ikke at sætte noget paa Spil paa Grund af Ukendskab. En Fart af 2 Mil i Timen og nogle lange Hvil undervejs gav mig en Tid af c. 14 Timer til hele Turen; kunde jeg naa dette, mente jeg at maatte være tilfreds. For at lette Hesten mest muligt, vilde jeg lobe og gaa ved siden af den, saa meget som jeg mente at kunne uden at overanstrenge mig selv, og samtidig komme frem med den bestemte Fart af 2 Mil i Timen. Forsog viste mig, at naar jeg af 15 Min. galo- perede 4, travede 4, lob 2 og gik 5, var jeg kommen en halv Mil frem, uden at det kunde siges at have anstrengt hverken Hesten eller mig, og jeg bestemte derfor at ride paa denne Maade.
Til Hestens Træning til selve Distanceridtet havde jeg paa Grund af Deltagelse i Sportsrideklubbens Væddeløb d. 3. Septbr. kun 14 Dage. Jeg begyndte d. 5. Septbr. med at arbejde i Ridehuset 1 Time og Dagen efter i 12. Næste Dag red jeg den i en Undervisningstime paa Rideskolen og den 8. Septbr. red jeg til Taastrup godt 4 Mil. Den 9. Septbr. var Hesten med til Rideundervisning. En Trykning af Dækkengjorden be- virkede, at jeg ikke kunde ride den 10. og 11., men jeg lod da Hesten galopere los rundt i Ridehuset c. 2 Timer daglig, delt i 3 Gange.
Den 12. var Hesten med til Undervisningen paa Skolen, den 13. red jeg c. 5 Mil og den 14. c. 7 Mil; alt efter de oven for angivne Regler.
Den 15. var Hesten med til Undervisningen paa Skolen, men stod ellers i Ro. Mig selv trænede jeg ved at lobe i Ride- huset med en hel Del Klæder paa. For at faa Hesten i bedre Kraft fodrede jeg den i nogen Tid med Herfree. 1 Pd. om Dagen men da den havde faaet det en Uges Tid, vilde den ikke mere æde det, og den fik saa c. 14 Pd. Havre og 6 Pd. Ho daglig.
Efter min egen Maaling af den Vej, der skulde rides, var den c. 21,5 Mil; en loselig Beregning gav mig, at jeg skulde tilbagelægge c. 11 Mil i Galop, c. 7 i Trav, c. 1,5 i Lob og 2 i Gang.
Jeg mødte til Start saa let klædt paa som muligt - Lærreds Troje, Jokey Benklæder, lange Stromper, smaa Støvler -- for ikke at besværes af Klæder.
Starttid Kl. 5^45. Hesten gik udmærket trods Vind og Regn. I Roskilde, som jeg ellers passerede lobende, skaffede jeg mig 1 et Stykke Rugbrod, som jeg lod Hesten æde undervejs - den var sidst bleven fodret Kl. 2. Da jeg naaede Ousted Kro, holdt det op at regne. I Ortved Kro gav jeg Hesten en halv Spand Vand.
Jeg naaede Ringsted Kl. 9^37 og tog ind i Postgaarden, hvor jeg hvilede 1 Time; Hesten godede, stallede, aad og drak; Klid o. 1. vilde den ikke have, men den aad gerne Ho og Havre.
Kl. 10^40 brød jeg op og lob ud gennem Byen til Enden af Stenbroen og red saa videre efter mine Regler. Fra Vetterslev til Stenskoven N. f. Næstved fulgtes jeg med en Patrouille af h 4. Dragonregiment. I Rodehus - Kl. 123 -gav jeg Hesten en Spand Vand, og omtrent midtvejs mellem Rodehus og Ren- nede gav jeg den et Par Mundfulde. Paa dette Stykke viste den sig mindre vel oplagt.
Fra Vester Egede til Frederiksberg Slotspavillon pacedes a jeg hele Vejen af Ryttere, der hyppigt skiftede.
I Rønnede Kro, hvortil jeg naaede Kl. 1^37, hvilede jeg i 3/4 Time, Hesten aad og drak meget begærligt, stallede og godede godt.
Fra Rønnede til Koge gik min Hest upaaklageligt. I Køge hvilede jeg / Time, lagde Bindene om og ndvaskede Næse og Mund paa Hesten samt vaskede den med koldt Vand i Hovedet s og paa Benene. Den fik Vand og He.
Efter at have skiftet Pacer red jeg videre til Taastrup, idet jeg dog knappede Lebreprisen af til 1 Min. og Gangreprisen af til 3 Min. I Taastrup Nykro vaskede jeg igjen Hesten og vandede den og red saa videre med en ny Pacer. Min Hest trak som en Drage, da den nu kendte Vejen. Jeg passerede Klov- tofte Kl. 63 og naaede Slotspavillonen Kl. 75%, til Trods for en Masse Tilskuere, hvoraf en, der var til Hest, gjorde et mis- lykket Forsog paa at vælte min Pacer.
Hvad angaar min egen Ernæring undervejs, da bestod den af 5 Eg og 2 Kopper The, fordelt paa de forskellige Steder, hvor jeg havde hvilet.
C. Lunn.
