Denne artikel af oberstløjtnant L. M. K. Skern, FN-kommandoet, er udarbejdet på grundlag af manuskript for foredrag afholdt den 3. juni 1966 ved det 11. Nordiske Militærjuristmøde i Stockholm.
Retsplejen vedrørende dansk militært personel, som er afgivet til tjeneste under De forenede Nationer, er i hovedsagen tilrettelagt efter de samme principper, som er gældende for hjemmeværende personel og enheder.
Samtlige medlemslande, som har stillet militært personel og enheder til rådighed for FN, har forbeholdt sig al ret til straffemæssig forfølgning af sager mod deres personel. Dette princip er - med alle de fordele og ulemper, det indebærer - akeepteret af FN, og har følgelig også måttet akeepteres af regeringerne i de lande, hvor FN’s fredsbevarende operationer finder sted. Dette princip er derfor nedfældet i de »Status of Forces Agreements, som er stadfæstet mellem FN og værtslandene for de forskellige FN-styrker. »Status of Forces Agreement« for Cypern, som er affattet efter de alment gyldige regler, siger i så henseende:
»Members of the Force shall be subject to the exclusive jurisdiction of their respective national States in respect of any criminal offences which may be committed by them in Cyprus«.
Kontingenternes selvstændige stilling på dette område er derved fastslået i forhold til FN og i forhold til værtslandet.
For de operationer, hvori dansk deltagelse indskrænker sig til at omfatte officerer, som gør tjeneste som FN--observatører, er retsforfølgelsen forbeholdt de hjemlige instanser, som normalt har rettergangschefsmyndighed overfor disse. Det skal indrømmes, at det i sådanne tilfælde kan være forbundet med vanskeligheder at sikre en fuldt betryggende gennemførelse af en efterforskning i en sag; men man må vel tage det som en beroligelse, at der i de snart 20 år, hvor Danmark har haft officerer ude som FN-observatører, aldrig har foreligget egentlige straffesager.
Sagen ligger langt mere ligetil i de operationer, hvor der er danske egentlige enheder. Den militære retspleje i Danmark er lagt i hænderne på rettergangscheferne, som i de fleste tilfælde er officerer på regiments- chefsstadet. Cheferne for de danske kontingenter i Gaza og på Cypern har uanset grad ved Kongelig Anordning fået tillagt myndighed som rettergangschef i forhold til samtlige undergivne. Som følge af kontingenternes isolerede stationering er kontingentschefernes rettergangschefsmyndighed udvidet i lighed med, hvad tilfældet er for chefer på krigsskibe på togt. En person, som er blevet ikendt en straf, kan - i modsætning til hvad tilfældet er i hjemlandet - ikke fordre sagen afgjort ved dom og derved hindre straffens omgående fuldbyrdelse, medmindre det drejer sig om straffe, der er pålagt faste befalingsmænd.
Endvidere har kontingentchefen myndighed til at nedsætte forhørs- retter og domsretter til foretagelse af forundersøgelser eller enkeltstående retshandlinger i særligt påtrængende tilfælde. Såvidt vides er denne særlige bemyndigelse dog aldrig blevet bragt i anvendelse af chefer for danske FN-kontin gent er.
Det vil heraf fremgå, at strafferetlige forhold er områder, hvor hverken FN eller værtslandets retsinstanser har nogen myndighed. Dette falder også godt i tråd med det almindeligt anerkendte princip, at medlemmer af en FN-styrke er indrømmet immunitet, hvoraf vel også rettelig bør følge, at hjemstaten selv kan tage stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang straffejurisdiktion skal udøves.
Den civile jurisdiktion er normalt overladt til opholdsstaten, og det er vel naturligt at antage, at værtslandets lovgivning må lægges til grund herfor. For forhold, som hidrører fra tjenestens udøvelse, må der anlægges det synspunkt, at der her er eller rettere kan være op til tre parter i en sag, nemlig FN, værtslandet, repræsenteret ved en myndighed eller en enkeltperson og endelig et eller flere medlemmer af et nationalt kontingent. I »Status of Forces Agreement« er fastlagt, at værtslandets myndigheder normalt ikke har adgang til civilretlig forfølgelse af en sag mod et medlem af FN-styrken i forhold af tjenstlig karakter. Sådanne forhold må bilægges af en »Claims Commission«, hvori begge parter er repræsenteret under formandskab af cn person, hvorom der er enighed fra begge sider. I tilfælde, hvor en afgørelse af en civilretlig sag har medført økonomisk ansvar for FN, foranlediget ved en tjenstlig handling af et medlem af styrken, har det forekommet, at FN har anlagt det synspunkt, at det pågældende medlems nationale regering bør holde FN skadesløs. Det må dog forekomme rimeligt, at FN bærer alle udgifter i forbindelse med erstatningspådragendc handlinger under udførelse af tjenesten og ikke det deltagende land. Udgifter af denne art må anses for en naturlig og uundgåelig del af de samlede udgifter, som FN’s fredsbevarende operationer medfører. Tjenesten sker jo ikke umiddelbart i deltagerlandenes interesse, men i FN’s og tillige under FN’s ledelse, tilsyn og ansvar. Ved grovere forseelser vil der dog formentlig kunne blive tale om et regreskrav overfor det pågældende medlem af det nationale kontingent.
I tilfælde af skade på FN-materiel under tjenesten bør formentlig anlægges lignende synspunkter.
Vedrørende antallet af forseelser er det interessant at iagttage, at frekvensen af disciplinære forseelser er stærkt svingende. I så henseende er der flere faktorer, der spiller en rolle. Både på Cypern og i Gaza har det vist sig, at der bliver begået flere forseelser om sommeren end om vinteren. Varmen er vel nok af betydning; høje temperaturer kan gøre folk irritable, så de lettere reagerer mere uoverlagt med deraf følgende respektstridigbedsforhold; vagttjeneste er mere sløvende i hede end under mere tempererede forhold, heraf flere vagtforseelser. Varmen medfører større fordampning fra legemet og derfor større vædskebehov; en del mennesker kan føle sig fristet til at erstatte vædsketabet med øl og andre stærke drikke snarere end med soft drinks, hvilket igen fører til beruselse med de deraf følgende forseelser.
En anden faktor, som kan spille en rolle, er kontingentchefens personlighed. Indenfor de gældende bestemmelser er der jo ifølge sagens natur rum for en del elasticitet. En elastisk indstilling hos kontingentchefen smitter af på hans underlagte chefer, ligesom det omvendte også er tilfældet. En stort antal forhold vil kunne henføres til straffebestemmelser og derfor anses med straf, men straffebestemmelsernes anvendelse må vel betragtes som et middel snarere end som et mål i sig selv. Det vil derfor sikkert i det lange løb være mere formålstjenligt at betragte et forhold udfra den synsvinkel, om det nu også er nødvendigt at bringe egentlige straffebestemmelser i anvendelse for at nå sit formål. Forholdene under FN-tjeneste er fremmedartede, og mandskabets reaktioner må betragtes udfra denne baggrund, hede, fravær fra hjemmet, fristelser af den ene eller den anden art o.s.v, som i mange tilfælde kan provokere særprægede reaktioner.
Ikendelse af straf, når sådant er nødvendigt, bør følge snarest muligt efter forseelsens begåelse. De bestemmelser, som er fastsat for danske kontingentchefer, giver også fuld mulighed herfor, idet kun yderst fåtallige forseelser har været af så grov karakter, at de ikke har kunnet afgøres indenfor de lokale strafferammer.
Færdselsforseelser kunne eventuelt komme til at udgøre et problem, såfremt man anlagde det synspunkt, at de udgjorde overtrædelse af lokale forskrifter og derfor må bedømmes efter disse. Danske kontingentchefer har imidlertid bedømt færdselsforseelser efter den danske færdselslov. Denne art forseelser har været meget fåtallige i Gaza, vel nok først og fremmest fordi trafikken er så ringe, medens venstrekørslen og den høje trafikintensitet på Cypern har medført et højere antal brud på bestemmelserne.
Som tidligere anført er et stort antal forseelser betinget af de særlige forhold under FN-tjenesten, og det er evident, at en forebyggende virksomhed i så henseende er af overmåde stor betydning. Indenfor kontingenterne har man lagt megen vægt på udøvelse af idræt af forskellig art, både ved tilrettelæggelsen af træning og ved afholdelse af idrætsstævner. Orlovsture til tiltrækkende steder er blevet arrangeret til stærkt nedsatte priser. Kontingenternes feltpræster har naturligvis først og fremmest til opgave at varetage den gejstlige tjeneste, men derudover er de meget virksomme på alle de områder, hvor en moden mand med forståelse for menneskelige problemer kan bidrage til vedligeholdelse af mandskabets psykiske balance. Forsvarsministeriets velfærdstjeneste udfolder en mangeartet virksomhed for at lede mandskabet ind på en fornuftig anvendelse af fritiden. Der er adgang til at gennemgå korrespondancekursus og til hobbyundervisning. Tillige yder velfærdstjenesten materiel assistance på mangfoldig vis.
Set ud fra rent nationale synspunkter må retsplejen ved militære FN- enheder siges at være i et tilfredsstillende leje. Iagtager man imidlertid problemet ud fra en videre synsvinkel, finder man adskillig anledning til kritik. Samtlige nationale kontingenter bedømmer disciplinbrud og andre forseelser på grundlag af nationale militære straffebestemmelser, som i mange tilfælde har vidt forskellige strafferammer og vidt forskelligt syn på forholdet mellem forseelse og straffens størrelse. Man kommer derfor meget ofte ud for det forhold, at to soldater fra to forskellige nationale kontingenter, som har begået nøjagtig samme forseelse, anses med vidt forskellige straffe. Kendskab til straffes størrelse kan naturligvis ikke indskrænkes til det enkelte nationale kontingent, og forskellen mellem strafudmålingerne kan ikke undgå at give en fornemmelse af uretfærdighed hos den part, som har fået ikendt den strengeste straf. Der kunne derfor tilsyneladende foreligge et behov for et sæt af internationale FN-straffe- bestemmelser for militære enheder og personel, som er stillet til rådighed for FN-operationer. Legal Adviser for Force Commander i Congo forsøgte at udarbejde et sådant sæt af FN-straffebestemmelser, som blev sendt til udtalelse hos nationale myndigheder gennem de respektive kontingentchefer. Reaktionen fra dansk side var klar; man ønskede ikke på nogen måde at lade straffemyndigheden overgå til den lokale FN-kommando, og der er næppe tvivl om, at reaktionen fra andre landes side har været identisk hermed i de tilfælde, hvor de overhovedet reagerede. Det er imidlertid klart, at problemet eksisterer, men det er tillige vanskeligt at se, hvorledes det skal løses, sålænge FN-operationer må gennemføres ved hjælp af nationale kontingenter, som er stillet til rådighed af medlemslandene. Når og hvis De forenede Nationer engang bliver udstyret med egentlige militære enheder, rekrutteret specielt for formålet og permanent under FN-kommando, stiller sagen sig anderledes.
L. M. K. Skern.
