Det vil være Læserne bekjendt, at det af den preussiske Artillerilieutenant v. Reisewitz for benved 50 Aar siden opfundne eller dog i System satte «Krigsspil» nu ikke alene har fundet en overordentlig Udbredelse i det tydske Keiserrige, hvor Studiet deraf er en vanlig og kjær Sys­ sel for Officererne i samtlige Garnisoner, men at liere af de omliggende Stater, ansporede af Preussens Exempel, have indført det som direkte Uddannelsesmiddel for Befalingsmandene.

Den Fremgang, som dette Spil saaledes har vundet, maa dels tilskrives den sjeldne Finhed, hvormed den theoretiske Viden her er sammensmeltet med den prak­ tiske Handling i Krigskunsten, saa at enhver Plan, enhver Bevægelse strax og uophørlig faaer sin Korrektur, dels i det Geniale ved Indførelsen af en Faktor (Tærningkastet), der baade repræsenterer den i Slaget raadende Skjæbne, det Ubestemmelige, og tillige tjener til at give Udtryk for Troppernes Kampevne, deres moralske Tilstand etc. Herved bliver Spillet i Stand til at fremmale et Bil­lede af Kampens virkelige Gang, som i mange Retninger vil overtræde selv den bedste Fredsøvelse.

I Overbevisningen lireom, og da der netop nu ogsaa herhjemme er vakt Interesse for Sagen, have Forfatterneikke troet at burde tage i Betænkning at fremkomme med efterfølgende lille Udkast, der dels tilsigter at tjene som Materiale for et kommende, fuldstændigt Reglement, dels at bidrage lidt-til at Spillet bliver mere bekjendt.

Ved Fremstillingen have vi benyttet følgende Kilder;

«Anleitung zum Kriegsspiel von W. v. Tsclnschwitz, Neisse 1870«, «Guide des operations tactiques exécutéessur la carte par A. I’etre, Bruxelles 1872« og «Anleitung zur Darstellung von Gefechtsbildern mittelst des Kriegs- spicls-Apparates von Tb. v. Trotha, Berlin 1874 (1872)».

Spillets Materiale.

Til Spillet udfordres mindst 3 Personer og følgende Apparater: Kaart, Figurer, der betegne de forskjellige Troppeafdelinger, Maalestok, Tærninger med dertil hørende Tabeller, Tids- og Tabstabeller.

Personer. Af disse vælges en til i kampdommer, to til fører for kæmpende Parter. Kampdommeren giver hver af Førerne Supposition til Øvelsen og tildeler dem i Overensstemmelse hermed de nødvendige Troppefigurer. Han modtager fra Førerne deres trufne Disposi­tioner og alle Meldinger om udførte eller paatænkte Be­vægelser og paaseer, at disse ere i nøie Overensstemmelse med Reglementets Forskrifter, han afgjør hvorvidt et An­greb er lykkedes eller ei, hvor stort Tabet er osv. Han fører Journal over Øvelsen, optegner heri den anvendte Tid, de kæmpende Tropper, det lidte Tab osv. hans Domme — der ere baserede paa Reglementet, paa Udfal­det af Tærningslaget og, hvor disse tvende Faktorer und­tagelsesvis ikke ere bestemmende, paa lians subjektive Opfattelse af Forholdene — skulle følges og taale ingen Appel, saalænge Spillet varer. Efter dets Ophør giver han et kort Resumé af Spillets Gang og indleder en Dis­kussion om Hensigtsmæssigheden af de trufne Foranstalt­ninger.

Udførelsen paahviler Førerne. De skulle meddele Kampdommeren deres trufne Dispositioner, holde ham underrettet om ethvert Foretagende, efterkomme hans Domme og følge Reglementet, men forøvrigt ere de alde­ les ubundne med Hensyn til Anordningen af Marcher, Anvendelse af de givne Tropper og disses Ild, Angrebets Beskaffenhed, Varighed osv.

Ved større Operationer vil det være nødvendigt, at saavel Kampdommeren som Førerne assisteres af en eller flere Personer, der da henholdsvis hjælpe Kampdomme­ ren eller indtræde som Underforere. (Med Hensyn til de nærmere Detailler henvises til det Følgende.)

Kaart. Spillet udføres paa Kaart, der for Tydelig­ hedens Skyld bør være i stor Maalestok. Det vilde for­ mentlig være heldigt, om man her i Landet kunde faae Kaart i Maalestokken 1:5000, hvilket vilde medføre den Fordel, at Tropperne kunde markeres med Brikker, der ogsaa forholde sig til Styrkens virkelige Frontlængde som 1:5000, hvorved det Hele kommer til at danne et mere sandfær­digt Billede). Foruden det alt Udkomne af Generalsta­ bens Kaart, findes der vel i de fleste Garnisoner nogen­ lunde brugelige Kaart over Omegnen, der kunne forstør­res; og vinder Spillet Indgang, maa man forudsætte, at den topografiske Afdeling vil foranstalte Planer udgivne med dette særegne Maal for Øie.

Foruden disse Manøvreringskaart udkræves der til Spillet Oversigtskaart i almindelig Maalestok.

Kaartene bør helst være illuminerede Troppemærker. Disse bør helst være i samme Maale­stok som Kaartet, hvad Fronten angaaer. Dybden gjøres derimod noget større for at give Plads til den nødvendige Paategning af Numer paa Afdeling og Underafdeling. Hvert Partis Brikker gives forskjellig Kjendefarve, f. Ex. rød og blaa. I Preussen ere Figurerne af Bly, men der klages over, at Kjendefarven ved den hyppige Berøring let forsvinder. Det er derfor formentlig heldigere, at de laves af Træ, omklæbet med mørkegraat Papir, hvorpaa Kjendefarven angives. Saadanne Brikker ville vel lettere forrykkes end Blybrikker, men en Blyfod kunde maaskee afhjælpe denne Mangel.

Medfølgende PI. 1 fremstiller Troppemærker for et Parti i Maalestokken 1: 5000. Afdelingerne ere regnede til fuld Feltstyrke, altsaa 1 Bataillon = 800 Mand, 1 Eska­dron = 120 Heste, 1Batteri = 8 Kanoner. Et lngenieur-kompagni adskilles fra et Kompagni Fodfolk ved et paa­ tegnet «I». Større Troppemasser end de paa Bilaget an­ givne markeres ved Sammensætning af disse. De arabi­ske Tal angive Afdelingernes, de romerske Underafdelin­ gernes Numer. Fronten er modsat den Side, hvor Be­tegnelsen findes. Enkelte Folk eller Patrouiller antydes ved smaa Naale med mindre eller større farvede Hoveder og Føreren ved en større Naal med farvet Hoved.

Maalestok. For at Troppemærkerne let kunne flyt­ tes i Overensstemmelse med Reglementet, maa der fore­ findes Maalestokke af den paa PI. 2 Fig. IV angivne Form i tilstrækkeligt Antal. De bør være af Messing. Endvidere udkræves Passer og almindelig Maalestok.

Tærninger med dertil hørende Tabeller. Da det nume­riske Forhold næsten aldrig alene gjør Udslaget i en Kamp, men der tillige maa tages Hensyn til mange andre sær­ deles vigtige Faktorer — hvis Betydning Kampdommeren ganske vist skal have Øie for, men hvis Virkning han dog ikke fuldstændig kan beregne — lader man, for under Fægtningens forskjellige Faser at faae en saa vidt mulig upartisk Dom og for at det ofte alle Beregninger spot­ tende «Tilfælde» kan komme til sin Ret, Tærningkastet træffe Afgjørelsen i alle Tilfælde, hvor der ikke i Spillets Regler findes de fornødne Domspræmisser.

Man kan benytte 6 forskjellige Tærninger.

De vedføiede Romertal angive Rækkefølgen i Sandsynlighedsforholdet, og Tærningerne skulle fremtidig kun benævnes ved disse Tal.

Tærning I svarer altsaa til 2 Modstandere, der ere hinanden aldeles lige, hvad enten det alene er det nume­ riske Forhold, der kommer i Betragtning, eller at den ene Parts numeriske Overlegenhed opveies af den andens bedre moralske Tilstand, eller af hvad anden Grund det maatte være. For at finde Seirlierren, vælger Kampdommeren en Farve, d. v. s. han bestemmer f. Ex.: »falder rødt, seirer Angriberen». Der kastes nu med Tærningen, og den Farve, der kommer op, afgjør Udfaldet i Overens­stemmelse med Kampdommerens Yttring. Tærning II sva­rer til to Modstandere, der forholde sig til hinanden som 2:3. Denne Tærning er til Fordel for den Stærkere; fal­ der hans Farve, har han altsaa seiret, i modsat Fald er den Svagere Seirherre o. s. fr.

Ved Tærningerne II, IV og V findes hvide Sideflader. Falder en saadan, maa der kastes om igjen indtil der falder et farvet Tavl.

Til Lettelse ved at finde hvilken Tærning der i et givet Øieblik skalbenyttes, tjener den saakaldte Tærning- tabel. Denne sees Pl. 2 Fig. I. Tallene foroven og paa venstre Side angive Forholdet mellem de Kæmpende, og de romerske Tal den Tærning, der skal benyttes. De Forhold, der ligge imellem de før anførte, svare til den lavere eller høiere Tærning, som de ligge nærmest. For Forholdet 1:10 og 1:11 er ikke anført nogen Tærning, da en Operation, udført mod en 10 Gange overlegen Mod­ stander, kan ansees for umulig.

Det er nu ikke nødvendigt at have disse 6 omtalte Tærninger. Det er tilstrækkeligt at kaste med en ganske almindelig Tærning, naar man tager Afgjørelsestab ellen til Hjælp. Denne Tabel er delt i 6 Rubrikker, der betegnes efter de 6 forskjellige Tærninger og som saa at sige fremstille disse, idet enhver af Rubrikkerne er delt i 6 Underafdelinger, der foroven markeres ved en almindelig Tærnings Øienantal.

Det bogstav, der svarer til den givne Tærning og til det Øienantal, som kommer op, angiver, om der er kom­ men «Rødt« eller "Sort» op, idet et Bogstav trykt med fede Typer svarer til «Sort» og et Bogstav med almindelige Typer til «Rødt». Er der intet Bogstav i vedkommende Rubrik, antyder det, at der er kommen en hvid Flade op, og man slaaer da om igjen. Skal man saaledes anvende Tærning II og man med en almindelig Tærning slaaer 5 Øine, er «Rødt» kommen op, slaaer man 3, er en hvid Flade kommen op, og faaer man da ved Omslag 2 op, betyder det «Sort». De paa de forskjellige Rubrikker værende Bogstaver R, S og T angive endvidere, saaledes som det af detFølgende, navnlig afExemplerne, vil blive klart, i hvilken Grad den Tabende er bleven slaaet, idet R betyder «nødt til Retraite», S «slaaet» og T «totalt slaaet». De Tal, der findes i de samme Rubrikker, an­ give for de blanke Vaabens Vedkommende den Overvund- nes Tab pr. Bataillon (de øverste Tal) og pr. Eskadron (de nederste), medens den Seirendes Tab beregnes med Halvdelen for R og S og med Trediedelen for T.

PI. 2 Fig. II viser denne Afgjørelsestabel.

Tids- og Tabstabeller. Spillet foregaaer ved at Fø­rerne foretage Træk, der svare til et Tidsrum af 2 Mi­nuter. I et Træk kunne altsaa Tropperne rykke saa langt frem eller tilbage, som Reglementet for Marchehurtigheden i 2 Minuter tillader, og afgive en Ild, hvis Virkning sva­rer til den, der under de forskjellige Forhold kan opnaaesved 2 Minuters Skydning.

Tids- og Tabstabellen, see PI. 3, er indrettet saaledes, at det paa en hvilkensomhelst Tid bliver muligt at see det lidte Tab for ethvert af de i Fægtningen optræ­ dende Kommandoer, idet den indeholder samtlige Afdelin­gers og Underafdelingers No. (1 Batteri som 2 Halvbatterier) og ved vandrette Streger er delt i Rubrikker, der til høire og tilvenstre føre Trækkets No.

Forskjellige reglementariske Bestemmelser.

Troppernes Bevægelsesevne.

Frit Trav tør kun anvendes i 8 paa hinanden føl­ gende Træk, hvorpaa der maa følge 4 Træk i Skridt, inden der atter kan traves. Galop kan kun anvendes i 8 Træk og fri Galop i 1 Træk af 10.

Det er forudsat, at vore 4 Pd.s riflede Kanoner kunne følge Rytteriets Bevægelser.

c) Beredne Officerer, Ordonnantser kunne paa Kamppladsen tilbagelægge 3 Træk i fri Galop, der­næst 3 Træk i Trav o. s. v. Skulle Ordrer eller Mel­ dinger afgives ved Hjælp af Felttelegrafen, beregnes 1 Træk til deres Expedition.

De her angivne Regler for Bevægelserne ere kun at benytte under normale Forhold paa Kamppladsen. Læg­ger Terrainet Hindringer i Veien, foretages længere Mar­cher, befordres Tropperne pr. Axe eller Jernvei, skeer Bevægelsen om Natten o. s. v., bestemmes Hurtigheden af Kampdommeren.

Troppernes Styrkeforhold, og moralske Tilstand. I rent numerisk Henseende ækvivalerer 1 Bataillon med 3 Eskadroner og med 4 Kanoner; i moralsk Henseende vil der være at tage Hensyn til følgende Kategorier:

a) Friske Tropper ere saadanne, der i 30 paa hinanden følgende Træk ikke have været i Fægtning med de blanke Vaaben eller udsatte for Geværild under 1600'.

b) Slaaede Tropper. Heraf haves 3 Slags, nem­lig de, der blot ere tvungne til at forlade Stillingen — hvilket betegnes med Bogstavet R — de, der i Uorden maa trække sig tilbage — betegnet med Bogstavet S — og de, der ere opløste i vild Flugt — betegnet med Bog­stavet T. De skulle gaa tilbage saalænge de forfølges, medmindre de optages af friske Tropper, eller naae et Terrainafsnit. De saaledes slaaede Tropper kunne ikke, efter at have gjort holdt i en Stilling, strax anvendes til Modstand, være modstandsdygtige (M), endnu mindre an­ grebsdygtige (A); der maa hengaa nogle Træk inden dette kan skee, nemlig:

c) Rystede Tropper. Let rystede Tropper ere: R og S saasnart de igjen blive A; endvidere Fodfolk efter hver Lokalkamp, Fodfolk som i afvexlende Løb og Marche har tilbagelagt 10 Træk, Fodfolk og Rytteri som i de sidste 5 Træk udækket har udholdt 1 Træks Artilleriild paa 2000' bekjendt Afstand eller i samme Tid været ud­ sat for Geværild paa 800— 1200'. De have i 4 Træk 1 Tærning siettere, det vil sige, at der ved Afgjørelsen an­ vendes en Tærning, hvis M. er en Enhed høiere end den, der egentlig svarer til det stedfindende Styrke­forhold.

Stærkt rystede Tropper ere: T naar de igjen blive A; endvidere Fodfolk og Rytteri, som i de sidste 5 Træk udækket har været udsat for 1 Træks Kardætskild eller Skytteild, henholdsvis paa 1000 og 4— 800'; Fodfolk som i afvexlende Løb og Marche har tilbagelagt 20 Træk, Rytteri, der har udholdt flere Attaker o. s. v. De have i 8 Træk 2 Tærninger siettere.

d) Overraskede Tropper ere saadanne, der uden at have seet Fjenden kunne naaes af denne i et Træk. De faae af den Grund 2 Tærninger og, hvis de ikke vare formerede til Fægtning, 4 Tærninger siettere.

e) Flankerende Tropper, der angribe under en Vinkel paa mindst 30°, regnes for den dobbelte Styrke.

f) Seirrige Tropper, der i næste Træk angribes af friske, faae 1 og 2 Tærninger siettere, henholdsvis for Fodfolk og Rytteri.

Vaabenvirkningen.

Fodfolket.

Sættes Antallet, af Skydevaaben i et Kompagni til 200 og antages, at hver Mand i Minutet kan afgive 4 Skud, altsaa 8 Skud i et Træk, baade ved Salver, Hurtigild og Enkeltmandsskydning — dette for­ menes at være et passende Middeltal for Antallet af vel­ afgivne Skud i 2 Minuter, livorvel der ofte vil kunne gjøres Regning paa større Færdighed og Sikkerhed — saa vil 1 Deling = 50 Mand i den samme Tid afgive 400 Skud. Afgives nu denne rolige Ild af godt opstillede Skytter paa en Afstand af 400' og mod en sluttet Masse som Maal, vil det neppe være formeget at paaregne 300 Træffere. Men uden videre tør man dog ikke blive staa- ende ved dette Tal; utallige Omstændigheder kunne be­virke , at selv den bedst disciplinerede og ovede Trop faaer et Resultat, der er langt ringere, og disse Chancer maa komme til Orde. Tabellen for Fodfolkets Ildvirkning — PI. 2 Fig. III — er derfor indrettet saaledes, at Ta­ bet varierer eftersom Tærningens 6 forskjellige Facer falde, idet det Tal, som Tabellen viser, skal multipliceresmed det Antal Øine, som Tærningkastet giver. Det antagne Maximum af Træffere var derfor kun fremkommet, hvis Tærningen havde vist 6, medens Resultatet var blevet 50, hvis 1 var faldet. Ligeoverfor Fodfolk og Rytteri angiver dette Produkt altsaa Mandefaldet. For Artilleriets Ved­ kommende maa Føreren derimod ved de 6 første Afstande i Tabellen angive, om der fortrinsvis skal skydes paa Mennesker eller Heste — Betjeningsmandskab eller Bespænding. Det udkomne Tab tilregnes da helt det opgivne Maal, medens det sekundære Maal tilregnes 1/3 af det førstes Tab. Hver Enhed af Produktet gjælder for en Mand eller 1 Hest. Ved de andre 2 Afstande fordeles Tabet ligeligt mellem Mandskab og Heste.

Er Maalet udækket Fodfolk i spredt Orden beregnes Tabet med 1/3 af den sluttede Masses, for halvdækket med 1/5 o. s. v.

Er den fyrende Deling ikke heldig opstillet, gjælder kun 1/3, er den i Bevægelse, da kun 1/10 af det angivne Tab.

Man vil endvidere af Tabellen — der under A angiver Ildvirkningen af en godt placeret Skyttedeling, under Baf en sluttet Deling, der skyder paa forskjellige Afstande og Maal — see hvorledes Træfningen aftager, naar Afstan­ den voxer; navnlig aftager den stærkt, naar man er kom­ men ud over Remingtongeværets raserende Bane, c. 800'. For Afstanden indtil 800' varierer Træfningssandsynlig­ heden fra 4/5 til 3/5, udover denne Afstand fra 1/2 til 1/4. Naar Maalet er «spredt og godt dækket«, har man kun beregnet Træfningen indtil 1200'. Er Maalet et Batteri, er man gaaet ud fra, at det maa betragtes som «spredt, halvdækket», men daBetjeningsmandskab og Bespænding, d. e. de Gjenstande, der ville lide ved Fodfolkets Ild, udgjør det midste Maal af Artilleriet, maa Tabet sættes endnu mindre, og det er derfor kun beregnet med c. 3/5. Ilden fra sluttede Afdelinger er sat til 2/5 af Skytteilden under forøvrigt lige Forhold.

Det er tilladt at skyde paa Afstande indtil 800', selv om Afstanden er ubekjendt, med de paa Tabellen angivne Resultater. Ved større ubekjendte Afstande afgjøres ved Tærningkast med de paa Tabellen angivne Tærninger, om Afstanden er rigtig vurderet. Falder den Farve, der er i Minoritet, beregnes Tabet helt, i modsat Fald for den 4de og 5te Afstand kun med 0,3, for den 6te og 7de med 0,2 og for den 8de Afstand med 0,1 af Tabet paa bekjendt Afstand. Ved alle disse Beregninger er der gaaet ud fra, atMaalets Frontlinie er vinkelret paa Skud­linien. Finder i denne Henseende en større Afvigelse Sted, hvilket f. Ex. vil indtræde, naar en mindre Frontlinie be­skydes af en større, har Kampdommeren at afgjøre, hvil­ken Formindskelse i Ildvirkningen der vil være at beregne for den ene eller for begge Fløie.

Artilleriet. Det vil neppe være nødvendigt at skjelne mellem Tabet, fremkaldt ved Granater, Shrapnels eller Kardætsker, og hvad Kaliberet angaaer, da behøves der, ihvertfald saalænge vi ingen Fæstninger have, kun at tages Hensyn til den 4 Pd.s riflede Feltkanon. Hvad Afstandene angaaer, da antages 4 forskjellige:

1ste Afstand indtil 1600' incl., 2den fra 1600— 3200' incl., 3die fra 3200—4800' incl. og 4de over 4800'.

Ere Afstandene udmaalte eller endog i Forveien be­tegnede, hvorom Kampdommeren itide maa have faaet Underretning, da kommer de senere anførte Tab strax til Anvendelse, saasnart Kampdommeren har godkjendt Mu­ligheden af Udmaalingerne, eller Muligheden af Tilstede­ værelsen af tilstrækkelig nøiagtige Kaart hos Vedkom­mende.

Maa Afstanden forudsættes ubekjendt, da afgjøres det ved Hjælp af Tærningen, om Afstanden er rigtig bedømt og Batteriet indskudt, saa at de i PI. 2 Fig. VI angivne Tal kunne komme til Anvendelse. Tabellen PI. 2 Fig. V angiver, hvilken Tærning der skal benyttes, og Afstanden betragtes som rigtig bedømt, naar en Face, der er i Mi­noritet, kommer op. Giver Tærningkastet det Resultat, at Afstanden i det paagjældende Træk er urigtig bedømt, regnes intet Tab for Fjenden og der maa kastes om igjen i næste Træk. Dog bemærkes det, at et Batteri i ethvert Tilfælde betragtes som indskudt paa 1ste Afstand efter 2 Træk, paa 2den Afstand efter 4 Træk og paa længere Afstand efter 5 Træk.

Er Maalet i Bevægelse, maa der efter Kampdomme­ rens Skjøn vælges en for Batteriet ugunstigere Tærning til Afgjørelsen om, hvorvidt Afstanden er rigtig bedømt eller ei.

Anvendes indirekte Skydning, beregnes Tabet, naar Afstanden er rigtig bedømt, men det tilkjendegives ikke for den Skydende. Har Bedømmelsen været urigtig, be­regnes intet Tab, og Kampdommeren afgjør, hvorvidt der kan tillades nogen Korrektur.

Ved Beregning af Tabet kastes med den almindelige Tærning, og Tabellen — PI. 2 Fig. VI — angiver for de forskjellige Afstande og Maal (1 Batl., 1/2 Batteri, 1 Komp., 1 Eskadron) de Faktorer, hvormed de faldne Øine skulle multipliceres. For Fodfolk og Rytteri er Produktet sim­ pelthen Tabet, ved Artilleriet regnes 20 Enheder af Pro­duktet for 1 Mand og 1 Hest. Det mulig overskydende Antal Enheder regnes da med til næste Træk. Et Stykke Skyts betragtes som demonteret, saasnart en bestemt Tærningface, f. Ex. 3, gjentagne Gange kommer op, nem­lig ved 1ste Afstand 3 Gange, ved 2den 4 Gange, ved 3die 6 Gange og ved 4de 9 Gange. Af den Grund maa Facen hver Gang noteres. Kampdommeren vælger et af de paa Tabellen opførte Tal som Faktor, hvilket Valg er afhængigt af Maalets Størrelse, af den større eller mindre Afvigelse fra den virkelige Afstand, om Maalet er under Bevægelse eller ikke o. s. v.

Det blanke Vaaben.

Vi have allerede omtalt, at der paa Afgjørelsestabellen findes anført Tal, der angive Tabet henholdsvis for 1 Bataillon og 1 Eskadron. Disse Tal ere udelukkende tagne fra det alt nævnte Skrift af v. Trotha, der imidlertid ikke antyder med hvilken Berettigelse netop disse Tal ere valgte. Omendskjøndt de forekomme os noget smaa, have vi ikke villet gjøre nogen Forandring derved, og det saameget mindre, som ogsaa v. Tschischwitz, der ellers væsentlig afviger fra v. Trotha, har næsten tilsvarende Angivelser.

Ved en saadan Nærkamp tør man vel ogsaa gaa ud fra, at en stor Del af de Saarede vedblive at være kamp­ dygtige.

De forskjellige Vaabenarters kamp.

Fodfolk mod Fodfolk.

Skytter: Fodfolk i spredt Orden kan uhindret nærme sig Fjenden indtil 1600', selvfølgelig mod at lide det det ifølge det Foregaaende tilkommende Tab. Er det under Fremrykningen herfra udsat for Fjendens Ild, afgjøres ved Tærning I, hvorvidt Skytterne have det moralske Mod til at rykke nærmere ind pae Fjenden. Falder Tærningen ugunstig, maa Skytterne blive liggende dette Træk over. I næste Træk kan den Angribende atter gjøre Forsøg paa at bringe Mandskabet frem, idet der kastes med Tærnin­ gen, og saaledes fremdeles, stedse med et Træks Mel­ lemrum, indtil den falder gunstig. Naar dette skeer, kunne Skytterne rykke frem, enten alle paa engang («fremad») indtil c. 1100' i Trækket, selvfølgelig kortere efter Behag, eller skiftevis («langsomt fremad»), understøttende hin­ anden med deres Ild indtil ca. 500', eller i Spring, ind­ til c. 200' (2 Spring å 100' i Trækket). For hver føl­ gende Fremrykning maa Troppernes moralske Kraft paa lignende Maade undersøges, men da Modet til at ville frem staaer i omvendt Forhold til Fjendens intensivere Ildvirkning, skeer Afgjørelsen med forskjellig Tærning paa de forskjellige Afstande, saaledes at Tærning l benyttes paa Afstanden 1600— 1200', II fra 1200— 800', III fra 800— 400' og IV paa Afstanden under 400'. Forsaavidt Angriberen maatte være Forsvareren betydelig overlegen i numerisk Henseende, kunne disse Tærninger forbedres til Gunst for Førstnævnte med en eller to Enheder efter Kampdommerens Skjøn, da de angribende Troppers moralske Mod utvivlsomt forhøies ved Bevidstheden om, at Fjenden er underlegen.

Ved en saadan Fremrykning kan det nu enten være Skytternes Hensigt at naae en passende Beskydningsstil­ ling, for at fordrive Fjenden ved en overlegen ild, eller at søge Fjenden saa nær ind paa Livet, at Afgjørelsen kan fremtvinges ved det blanke Vaaben.

At fordrive Modstanderen ved Skydning alene kan kun forudsættes muligt, naar de fjendtlige Tropper staae udækkede, eller kun ere beskyttede ved svage Terrain- folder og indenfor en Afstand af 1200'. Paa Afstanden 1200—800' kunne Skytter, der ere opstillede i aabent eller halvaabent Terrain, udholde en virksom Geværild i 5 Træk; efter den Tid kastes med Tærning, valgt med Hensyn til den numeriske Overvægt, om hvem der skal vige; paa 800— 400'kastes efter 3 Træk, og indenfor 400' efter 1 Træk. De tilbagegaaende Skytter maa idetmindste betragtes som «rystede» (R).

Skal Fjenden angribes med Bajonetten, maa der ved Tærningkast afgjøres: 1) om det lykkes Angriberen at naae ind paa Fjenden, 2) om denne tør optage Kampen med de blanke Yaaben, og 3) i bekræftende Fald af 1) og 2), hvad Udfaldet af Ilaandgemænget bliver.

Valget af Tærning til 1) og 2) bestemmes først efter det numeriske Forhold, og Tærningen undergaaer derpaa følgende Forandringer: Udføres Angrebet uden at Forsva­ reren er rystet ved foregaaende Skydning, faaer Angribe­ ren en Tærning 4 No. længere nede i Bækken, medens han mod dækkede Tropper faaer en kun 2Enheder længere nede, hvis Forberedelsen har varet i 5 Træk, og mod udækkede Tropper endog en 1 No. høiere med en Forberedelse i samme Tid. Ved flere paa hinanden føl­ gende Angreb faaer 2det 3, 3die 2, 4de 1 Tærning slet­tere; derefter tæller kun det numeriske Forhold. Er An­grebet saavel frontalt som flankerende, faaes kun 1Tær­ning siettere. Brede, vaade Grøfter og lignende Terrainforhindringer — over hvis Beskaffenhed og Indflydelse Kampdommeren afgjør — foran Fjendens Stilling kunne aldeles umuliggjøre Angrebet og tvinge Angriberen, hvis han uformodet støder paa saadanne, til at gaae tilbage; i saa Tilfælde betragtes han som slaaet (S).

Resultatet af Nærkampen bestemmes udelukkende efter det numeriske Forhold, da det moralske Mod, An­griberen har lagt for Dagen under Fremløbet, fuldstæn­dig er opveiet ved Forsvarerens faste Holdning. Det Tab, den Angribende har lidt under Fremløbet, maa derfor fradrages, for at det først kan undersøges, om Nærkam­ pen overhovedet er tilladelig, d. e. om Forholdet er 3:1 eller derunder. Derefter slaaes med Tærning I for at afgjøre, om Kampen udfægtes i samme Træk eller ikke. Bliver det Sidste Tilfældet, noteres Tabet for begge Par­ ter og der kastes i næste Træk med samme Tærning. Skeer heller ikke da nogen Afgjørelse, kastes, efter at Tabet er noteret, i 3die Træk strax med den Tærning, som angiver det numeriske Forhold. Den, der maa gaae tilbage, er «nødt til Retraite», «slaaet», eller «totalt slaaet», eftersom der i vedkommende Rubrik af Afgjørelsestabellen staaer R, S eller T. Den Vindende har uden Videre Lov til at forfølge saalænge, indtil de slaaede Trop­ per faae Undsætning eller have naaet et Terrainafsnit, men kan ikke angribe nogen Stilling, forinden han har brugt mindst 5Træk til at ordne sig i og til at forskaffe sig ny Ammunition. Er Ammunitionen ikke ved Haanden, beregnes en tilsvarende længere Tid.

Kolonner. Fodfolk i sluttet Orden kan kun nærme sig Fjenden indtil en Afstand af 2400', hvis det her er udsat for Fjendens Ild og ingen Dækning finder under Fremrykningen. Nu afgjør ligesom før Tærning I, om der kan rykkes længere frem. Mislykkes det, prøves igjen i 2det Træk; er dette ei heller heldigt, kastes i 3die Træk med Tærning 2, og hvis ogsaa denne Tærning fal­ der ugunstig, maa følge Tilbagetog til 3200'. Det lidte Tab noteres naturligvis. De tilbagetvungne Kolonner blive R. Lykkes Fremrykningen, skeer den paa den af Føre­ ren angivne Maade. Muligheden af hver paafølgende Frem­ rykning afgjøres ligeledes ved Tærningkast, idet Angribe­ ren, for hver 400' han kommer Fjenden nærmere faaer en Tærning siettere, saaledes at der altsaa

Ere Kolonnerne dækkede af foranværende Skytter, afgjøres Fremrykningen efter de samme Regler, som ere gjældende for den spredte Orden, idet det forudsættes,at Reserven altid vil følge Skyttelinien.

Salver afgives ikke over 1200', ikke under 400', ogefter et Træks Skydning kastes om, hvem der skal vige og blive R.

Ved sluttede Massers Sammenstød gjælde de samme Regler som foran ere angivne ved Skytters Kamp med Bajonetten; tillige maa der tages Hensyn til Kolonnernes Frontlængde og Dybde. Jo større Fronten er i Forhold til Modstanderens, desto mere faaer Angrebet Karakter af Overfløining, desto større Udsigt har det til at lykkes En Kolonnes Dybde staaer derimod ikke i ligefremt Forhold til dens Angrebskraft, idet de bageste Geledder ikke kunne faae samme Indflydelse paa Fjenden som de for­ reste, men væsentlig virke ved det moralske Tryk.

Exempler:

I. «To røde Skyttedelinger opdage et fjendtligt slut­tet Kompagni og beskyde det. Afstanden ubekjendt.»

Kampdommeren udmaaler Afstanden og finder den at være 1800'. Ifølge Tabellen PI. 2 Fig. III Aa kastes med Tærning III. Der falder 4, altsaa rødt, d. e. den Farve, der er i Minoritet, og Tabet beregnes følgelig som om Afstanden var bekjendt. Tabellens Tal 1 skal mul­tipliceres med Tærningens Øine (4), og Produktet deraf med 2, idet der er to Delinger. Blaa taber altsaa 2 · 4 · 1 = 8 Mand i et Træk.

II. «Tre røde Skyttedelinger beskyde et ljendtligt sluttet Kompagni. Afstanden ubekjendt.»

Kampdommeren udmaaler Afstanden; den er 1500'. Kastet med Tærning II afgjør om Rød bedømmer Afstan­ den rigtig. Der falder 3, hvidt, og ved Omkast 6, d. e. Afstanden er urigtig bedømt og Blaa taber (see Pag. 11, 3die Linie franeden) kun 0,.« af hvad det vilde have tabt, om Afstanden havde været rigtig, altsaa 3 · 6 · 4.1 · 0,3 =  21,6 Mand.

III. «2 blaa Delinger, der skulle forsvare Udkanten af en Skov, angribes af 1 rødt Kompagni. Rød antages at være naaet Fjenden paa en Afstand af 3200'. Forsva­reren har markeret Afstandene.»

1ste Træk. Blaa besætter Skovbrynet med 1 De­ ling som Skytter, 1 Deling som Reserve. Skytterne ere godt dækkede. Rød formerer sig med 2 Delinger som Reserve, 2 som Skytter og rykker med disse sidste frem indtil Afstanden 2100'. Reserven følger indtil 2500'. Blaa forskyder 4 Patroner pr. Md. (svarende til 1/2 Træk) og da blaa Tærning viser 3, lider de røde Skytter (PI. 2 Fig. IIIAc) er tab af 1/2 · 3 · (0,05+0,01)/2) = 0,045 Mand.

2det Træk. De røde Skytter fortsætte Bevægelsen indtil Afstanden 1900', hvor de finde Dækning. Denne Vei tilbagelægges i 1/6 Træk. Den røde Reserne naaer i c. 1/4 Træk en Dækning 2200' fra Fjenden. Blaa forsky­ der 8 Patroner pr. Md., lader den halve Ild virke mod Skytterne, den halve mod Reserven og tilføier Rød, da blaa Tærning viser 4 og 1 et Tab af (1/2·4·0,2)/6 + (1/2·1·0,16)/4 = 0,09 Md. Rød bortskyder 4 Patroner men blaa taber intet.

3die Træk. Rød vil fortsætte Bevægelsen og ind­ tage en Stilling 1400' fra Fjenden, maa altsaa have Til­ ladelse dertil, hvilket afgjøres med Tærning I. Rød fal­ der; Skytterne tilbagelægge Afstanden i c. tø Træk og beskyde Fjenden i det andet halve. Reserven naaer Af­ standen 1700' paa en Maade, der af Kampdommeren er- kjendes ikke at have kunnet medføre noget Tab. Blaa Tærning viser 1 og de røde Skytter tabe altsaa (1 · 1 · 0,5)/2 = 0,25 Md. Blaa taber intet.

4de Træk. Der slaaes atter med Tærning I; rødtfalder. Skytterne ville nu gaa langsomt fremad og naae Afstanden 1000'. Da blaa Tærning viser 3, tabe de: 1 · 3 · 1,6 = 4,8 Md. Den røde Reserve har bevæget sig som i 3die Træk. Blaa paaregnes intet Tab; han lader Reservedelingen forstærke Ildlinien.

5te Træk. Der kastes med Tærning II, fordi Afstanden er imellem 1200 og 800' (see Pag. 14), sort fal­ der og 1 Træks Skydefægtning opstaaer. Blaa Tærning viser 3 og Rød taber: 2 · 3 · 2,4 = 14,4 Md.; rød Tær­ning viser 1 og Blaa taber: 2 · 1 · 0,3 = 0,6 Md.

6te Træk. Nu falder rødt og Skytterne rykke paany langsomt fremad indtil Stillingen 600'. Reserven forbli­ ver paa sin Plads. Blaa Tærning viser 3, og Rød taber 2 · 3 · 3,6 = 21,6 Md. Rød Tærning viser 5, og Blaa, der i 1/2 Træk er beskudt af to Delinger, henholdsvis paaAfstandene 1000 og 600' (Middeltal 0,7), taber (2 · 5 · 0,7)/2 = 3,5 Md.

Rød afbryder Fægtningen.

IV. »En rød Bataillon Fodfolk, der staaer c. 1400' fra Fjenden i en dækket Stilling, faaer her Ordre til hur­tigst mulig ved et Frontangreb at kaste Fjenden, der skjønnes med 2 blaa Kampagnier (i Virkeligheden er der 2,5 Komp.) i spredt Orden at have besat en svag Terrainfold i det foranliggende tildels aabne Terrain. Fjenden har Ordre til at holde sig til det Yderste. Afstandene bekjendte.»

1ste og 2det Træk. Chefen sammenkalder Kompagnicheferne, meddeler dem Ordren og følgende Dispo­sition: Bataillonen formeres i to Linier med 1ste og 2det Komp. helt udviklet i spredt Orden, 3die og 4de Komp. i sluttet Linie. Paa Avertissement: «kompagnivis langsomt fremad» begynder 1ste Komp., souteneret af 2 det Komp.s Ild, Bevægelsen. Naar 1ste Komp. har gjort Holdt og aabnet Ilden, følger 2det Komp. efter og gjør først Holdt, ca. 500' forbi 1ste Komp., der derpaa alignerer sig med 2det Komp. Samtidig med denne Fremrykning af 1ste Komp. følger Reserven under Kommando af den ældste Kaptain efter i spredt Orden, naaer i to halve Træk Skyttekompagnierne, inddublerer Roderne, hvorpaa det Hele foretager 1/2 Træks Hurtigskydning som Forberedelse til det herfra paatænkte Bajonetangreb. Bataillonschefen følger tilfods det bageste Skyttekompagni.

3 die Træk. Rød Bataillon formerer sig til Fægtning.

4de Træk. Der kastes med Tærning I, sort falder; 1Komp. trykker sig altsaa og 1Træks Skydefægtning opstaaer, hvor 8 dækkede Delinger skyde paa 10 halvdækkede. Afstand 1400'. Rød Tærning viser 2 og Blaa lider et Tab af 8 · 2 · 0,8 = 12,8 Md.

5te Træk. Nu falder rødt. 1ste Kompagni rykker frem og efterfølges af 2det Komp. 1ste Kompagni er paa Afstanden 1400— 900' (Middeltal 1,6) i 1/2 Træk beskudt af 10 Delinger og paa Afstanden 900' i 1/2 Træk af 4 De­linger, da de 6 Delingers Ild forudsættes at blive rettede mod det frembrydende 2det Komp. Blaa Tærning viser med Rensyn til 1ste Komp. henholdsvis 1 og 6, for 2det Komp. 4, og Rød taber altsaa: ((10·1·1,6·1/3)/2) + ((4·6·2,4·1/3)/2) + ((6·4·1,6·1/3)/2) = 18,7 Mand.

Blaa beskydes i 1/2 Træk paa 1400' og i et halvt Træk paa 900' af et Kompagni, og da rød Tærning viser henholdsvis 1 og 3, taber han: ((4·1·0,8)/2) + ((4·3·2,4·1/3)/2) = 6,4 Mand.

6te Træk. Der skal afgjøres med Tærning II, om 2det Komp. efter Ordre tør fortsætte Bevægelsen forbi 1ste Komp., eller om det standser der. Rødt falder. Kompagniet beskydes i 1/2 Træk paa Afstanden 900— 400' (Middeltal 5) af 6 Delinger og paa 400' af 4 Delinger, da 2 Delingers Ild forudsættes henledet paa den nu fremryk­ kende Reserve, og det taber, da blaa Tærning viser henholdsvis 3 og 1: ((6·3·5·1/3)/2) + ((4·1·10·1/3)/2) = 21,7 Md. 1ste Komp. beskydes paa de samme Afstande og i samme Tid af 4 Delinger, og da blaa Tærning falder med 6 og 4, taber det: ((4·4·5·1/3)/2) + ((4·4·10·1/3)/2) = 47,0 Md.

Samtidig med 1ste Kompagni er Reserven brudt frem fra sin dækkede Stilling og i 1/2 Træk beskudt af 2 Delinger paa Afstanden 1400— 900'. Blaa Tærning viser 6 og Re­serven taber: ((2·6·1,6·1/3)/2) = 3,2 Md. Blaa har i 1/2 Træk været beskudt af et Kompagni paa 900' og af et Komp. i samme Tid paa 400' og taber, da rød Tærningviser 1 og 4, ialt:

((4·1·2,4·1/3)/2)  + ((4·4·10·1/3)/2) = 28,6 Md.

7de Træk. I dette Træks første Halvdel holde derøde Skytter Kampen staaende; i anden Halvdel kommer Reserven op og deltager i Skydefægtningen. Forinden Ildvirkningen i dette Træk udfindes, maa imidlertid i Styrken fradrages det alt lidte Tab, nemlig for Rød 90,6 Md., for blaa 47,8 Md., repræsenterende c. 7/4 og 1 Deling. Røds virkelige Styrke er altsaa kun 14,25, Blaas 9,4 Deling, der i sidste halve Træk optræde mod hin­ anden, medens i første 7 blaa Delinger skyde mod 6‘/4 røde, idet 2 blaa virke mod rød Reserve.

Blaa Tærning viser henholdsvis med Hensyn til Skyt­terne, Reserven og det Hele 2, 3 og 1 og Rød taber:

((7·2·10·1/3)/2) + ((1,75·3·5·1/3)/2) + ((8,75·1·10·1/3)/2) = 42 Mand.

Rød Tærning viser 3 og 4 og Blaa taber:

((6,25·3·10·1/3)/2) + ((14,25·4·10·1/3)/2) = 126,3 Md.

8de Træk. Den effektive Styrke er 13,25 røde mod 6,5 blaa Delinger. Chefen for den røde Bataillon maa nu tage Bestemmelse om, hvorvidt han vil fortsætte Skyde­ fægtningen et Træk endnu eller gaae over til Bajonetangreb. Ved at vælge det første efterkommer han ikke strængt Ordren, idet han uden Opbud af alle Kræfter netop derved kan blive tvungen til Tilbagetog (see Side 15). Imod Bajonetangrebet taler at 1ste og 2det Komp., der allerede have lidt betydelige Tab, høist sandsynlig ville trykke sig for et nytFremløb, og at den næsten friske Reserve som opløst i Skyttelinien uheldigvis ikke er intakt; endvidere er det blevet klart for ham, at Fjenden har været stær­ kere end jugeret. Men paa den anden Side har Fjendens Ild i sidste Træk været saa forholdsvis svag, at det maa antages, at hans Tropper ere stærkt rystede — og dette bestemmer Chefen til Angreb, enten med det Hele, eller med Reservekompagnierne alene.

Der slaaes to Slag med Tæruing III. Første Slag gjælder det Hele, 2det Reservekompagnierne. Første Gang falder sort, 2den Gang rødt — 3die og 4de Kompagni gaae altsaa over til Attake.

1) Ville nu disse to Kompagnier naae ind paa Fjen­den? Det numeriske Forhold er 8 : 6, altsaa anvendes Tærning II til Fordel for Rød; som Angribende har Rød imid­lertid 4 Tærninger siettere, og Tærning IV skulde altsaa være bestemmende, men da Blaa kan paaregnes at være rystet ved 2 Træks Skydning, faaer Rød 2 Enheder godt­ gjort, d. e. Tærning II afgjør. (Til Terrainet er intet Hen­ syn at tage, og det moralske Mod er allerede tilstrække­ lig vurderet ved at Rød overhovedet tør gaa frem.) Rødt o: en af Faceme, som ere i Minoritet falder, og Spørgsmaalet er altsaa besvaret bekræftende: de 2 Kompagnier naae ind paa Fjenden.

2) Vil Blaa modtage Bajonetangrebet? Der slaaes med samme Tærning, og sort falder, Angrebet modtages.

Under Fremløbet, der varer i 1/3 Træk, mister Rød, da blaa Tærning viser 4, ialt: (6,5·4·10·1/3)/3 = 28 Md. eller ialt c. 7,25 røde Delinger angribe 6,5 blaa med Ba­ jonetten. Tærning I afgjør, at Kampen ikke udfægtes i dette Træk.

9de T r æk. Der slaaes atter med Tærning I. Kam­ pen bliver nu udfægtet. Det numeriske Forhold er 6:5, d. e. Tærning 2 afgjør til Fordel for Rød. Facen 2, som er sort (her til Fordel for Rød), har Rogstavet R og Tabs­ tallet 14, falder. Blaa er altsaa tvunget til at gaae tilbage og lider i Nærkampen, der har varet 5/3 Træk, et Tab af: 6/16 · 14 · 5/3 = 9 Md., medens Rød mister det Halve (see Pag. 6). — Den røde Bataillon har altsaa i en Tid af 18 Minuter tilkæmpet sig Stillingen, men med et Totaltab af 165 Mand.

Fodfolk mod Rytteri.

Kun sjeldent ville Rollerne være saaledes ombyttede, at Fodfolk kan angribe Rytteri. Angrebet kan dog tæn­ kes udført, naar Rytteri er trængt ind i en Karré og nyt Fodfolk kommer Karréen til Hjælp. Det angribende Fod­folk faaer da som alt omtalt 2 Tærninger bedre, og forøvrigt afgjør det numeriske Forhold. Endvidere vil det i Forposttjenesten kunne forekomme, at Fodfolkets Patrouiller optrædt angribende ligeoverfor Rytteriets (om de to Vaabenarters Kamp, see forøvrigt Side 28).

Fodfolk mod Artilleri.

Mod Artilleri, der ikke liar indskudt sig, have Trop­per paa alle Afstande, selv i aabent Terrain, fuld Frihed i alle deres Bevægelser og udsættes ikke for andet Tab end det, der maa beregnes for tilfældige Træffere. Have Kanonerne imidlertid indskudt sig, er Fodfolket tvunget til enten at søge Dækning eller forandre Sted, Skytter, naar de ere naaede til Afstanden 2000', Kolonner paa 3000' (selvfølgelig beregnes ogsaa Tab udover disse Af­ stande.) Skal Artilleriet herfra angribes, afgjør for Skyt­ ter paa Afstanden 2000', 1500', 1000' og 500' og for Ko­lonner paa Afstanden 3000', 2000', 1000' og 500' hen­ holdsvis Tærning I, II, III og IV, om Fremrykningen er tilladelig. Lykkes det stedse og er Artilleriet uden Be­dækning, betragtes Kanonerne som tagne ved sidste Frem­rykning , selv om denne kun er et Frontangreb, naar de Angribende ere dobbelt saa stærke som det tiloversblevne Betjeningsmandskab. Er dette ikke Tilfældet, bestemmes Udfaldet ved Tærningkast, baseret paa det numeriske Forhold, men dog med den Modifikation, at Tærningen for­ bedres med 2 Enheder til Gunst for Angriberen.Skytter, der paa 500' ville angribe i Front og Flanke, have uden Anvendelse af Tærning IV Tilladelse til at tage Kanonerne.

Derimod kunne Kanonerne ikke erobres, naar de have Bedækning, medmindre denne forinden er slaaet eller bli­ver indviklet i Kamp med andre Tropper.

Rytteri mod Rytteri.

Naar en Rytterstyrke vil angribe en anden, maa Af­ standen mellem dem være c. 2400' for at der kan læg­ ges den tilstrækkelige Kraft i Sammenstødet. Har nogen af Parterne forinden været udsat for Artilleri- eller Gevær­ ild, beregnes Tabet, og Kampdommeren jugerer over den moralske Tilstand. At der tilbydes Attake, betegnes ved, at den Part, der tager Initiativet, rykker 750' frem. Vil Modstanderen da ikke modtage Angrebet, maa han gaa saa langt tilbage, at han ikke kan naaes af den frem­ adskridende Angriber i det samme Træk. Vil han der­ imod modtage Angrebet, rykker han selv 750' frem. Det afgjøres nu ved Tærningkast, om ikke nogen af Parterne gjøre Omkring, hvilken Afgjørelse finder Sted for hver især, først for den Angrebne. Valget af Tærning er af­ hængig, foruden af det numeriske og moralske Forhold, tillige af mulige Terrainforhindringer, der have skadet Massernes Orden og Ro, af Angrebets Retning o. s. v. Falder Tærningen ugunstig for den Angrebne, maa han gaa tilbage og kan forfølges af Modstanderen; falder der­ imod Tærningen gunstig, kastes med samme Tærning til Fordel for Angriberen. Er Kastet uheldigt, maa denne gjøre Omkring og kan forfølges af Modstanderen; er det heldigt, rykke Masserne ind paa Livet af hinanden, idet hver Part tilbagelægger den halve Afstand. Der afgjøres nu først ved Tærning I, om Kampen kan udfægtes i samme Træk eller ikke. Er det Første Tilfældet, bestemmes med den paagjældende Tærning, hvem der bliver Seirherre, og hvor stort Tabet er, men der indtræder den Modifikation, paa Grund af at Sammenstødet har varet saa kort, at den Tabende, uanseet hvad Tærningen viser, kun bliver «R». Finder Afgjørelsen derimod ikke Sted i samme Træk som Sammenstødet skeer, noteres Tabet, og der undersøges, om Afgjørelsen finder Sted i 2det Træk; i 3die Træk skal afgjøres, hvem der bliver Seirherre, hvilket skeer med den paagjældende Tærning.

For den Tabende gjælde følgende Regler: Er han «T», maa han i de to første Træk i Galop gaa lige til­bage og kan først standse, naar han optages af andre Tropper eller er kommen udenfor Valpladsen. (Er det den numerisk svagere Part, der er bleven «T», mister han 1/3 mere end Tærningen angiver). »S» gaaer i 1ste Træk lige tilbage, ligeledes i Galop, men kan efter denTid, hvis han ikke er forfulgt, slaa ind paa en hvilkensomhelt Retning i en hvilkensomhelst Gangart; «R» kan under den samme Forudsætning allerede i 1ste Træk bøie af i hvilkensomhelst Retning og Gangart. «T » forfulgt bliver sprængt og gaaer ud af Spillet. Støder de slaaede og forfulgte Ryttere under Tilbagegangen paa væsentlige Terrainhindringer, lide de efter Kampdommerens Skjøu yderligere et Tab fra 1/4— 1/3 af deres Styrke. De 3 første Træk, Forfølgningen varer, lide de Flygtende et Tab, der er lig det, de vilde lide ved et Angreb; med det 4de Træk antages de at have vundet Forspring; de Forfølgende lide */6 af dette Tab (styrtede Heste o. s. v.)

Exempler:

V., 2 røde, friske Delinger, posterede ved Foden afen Bakkeskraaning, der har en Stigning af c. 5°, ville fra Afstanden 2400' angribe en paa Skraaningen holdende fjendtlig, let rystet blaa Eskadron.»

1ste Træk. De røde Delinger rykke i Galop 750' frem, hvilket svares med en lignende Bevægelse af Blaa, og Attaken i fri Galop begynder. Det numeriske Forhold er 2:3, eller Tærning II skulde afgjøre, hvis de øvrige Forhold vare lige, men Rød faaer 1 Tærning godt­ gjort for det heldigere Terrain og 1 som friske Tropper: Tærning II til Fordel for sig. Ved at slaa med denne Tærning viser det sig, at ingen af Parterne gjøre Om­ kring, og at Sammenstødet altsaa Ander Sted efter c. 1/2 Træks Forløb. Tærning I viser, at Kampen først udfæg- tes i 3die Træk.

2det Træk. (Tabet beregnes i 3die Træk).

3 die Træk. Der slaaes atter med Tærning II. Facen 2, som er sort (her til Fordel for Kød) og har Bog-suvet R. falder. Blaa er altsaa «tvunget til Retraite» og taber 1 · 4 · 5/2 — 10 Md. (Tiden er 5/2Træk), medens Rød taber det Halve.

VI. «1 rød Eskadron i Delingskolonne, skjult i en Terrainfold, faaer paa Afstanden 1800' Øie paa en større Styrke blaa Ryttere, der er i Fremrykning i Marchekolonne med Blænkere foran. Det mellemliggende Terrain er aabent. Chefen for den røde Eskadron beslutter sig til at foretage en overraskende Attake.»

1ste Træk. Chefen for den røde Eskadron lader sidde af og formerer Eskadronslinie med Rytterne tilfods. En Underofficer posteres bag Bakkekammen med Ordre til at avertere umiddelbart forinden de fjendtlige Blænkere ville opdage Eskadronen. Blaa har en Styrke af 2 Eska­ droner, der rykke frem i Skridt.

2det Træk. Paa 1250' averterer Rød «sid op» og begynder Attaken i fri Galop, jagende de ijendtlige Blæn­kere foran sig. Chefen for de blaa Eskadroner beslutter at tage mod Attaken, formerer Eskadronslinie med den forreste Eskadron og lader den bageste svinge ud med Delinger med Ordre til i denne Formation at falde Fjen­ den i Flanken. Den forreste blaa Eskadron er formeret i 1/3 Træk, altsaa naar Rød er paa Afstanden c. 400', og gaaer herfra over til Modangreb. Efter c. 1/12 Træk støde Eskadronerne sammen. Den anden blaa Eskadron er først efter det fulde Træk færdig til at gribe ind. Der slaaes med Tærning I for at see, om Kampen mellem de to Eskadronslinier udfægtes i det resterende 7/12 Træk; rødt er bejaende, sort benægtende; sort falder.

3die Træk. Den blaa Delingskolonne angriber under en / af c. 30°. Rødt falder og Kampen udfægtes. For­holdet mellem de Kæmpende er følgende: Den røde Eska­ dron har 1 Eskadron i Flanke, I i Front, : 1:3 eller Tærning IV til Skade, men den har angrebet overraskende og faaer derfor 4 Tærninger bedre, eller Tærning II til Fordel. Ved at slaa med denne Tærning falder Facen 4, som er sort (her til Fordel for Rød), har Bogstavet «S» og Tabstallet pr. Eskadron 4, Blaa er altsaa «slaaet» og lider et Tab af (1·4·7/12) + (2·4) = 10,3 Md., hvoraf Rød taber der Halve.

Rytteri mod Fodfolk.

Medens Fodfolket ofte lige fra Kampens Begyndelse til dens Slutning uafbrudt er i Engagement, stadig søgende med Seighed Skridt for Skridt at vinde Terrain og efterhaanden at udmatte Fjenden mere og mere, saa bestaaer Ryt­teriets Taktik under Slaget i, med den størst mulige Nær­hed ved Fjenden saa vidt muligt at holde sig udenfor dennes Virkningssphære (her Geværilden), kun afbrydende denne Temporisering ved korte, kraftige Forsøg paa, med et Slag, at slaa Fjenden til Jorden (Attaker).

Som Følge heraf vil der da være at give Regler for: 1), hvor nær Rytteriet i et Terrain, der er bestrøget af fjendtlige Skytters Ild, kan være Fjenden uden for stærkt at rystes; 2), hvorledes en Attake mod de sluttede Linier lader sig udføre.

1) Udenfor Afstanden 2400' kunne beskudte Rytter­ masser, mod at lide det dem tilkommende Tab, efter For­ godtbefindende holde stille ellerbevæge sig ihvilkensom- helst langsom Gangart. Paa Afstanden 2400—2000' af- gjør Tærning 1 om Dækning skal søges eller der skal forandres Sted; paa 2000— 1600 Tærning II, paa 1600— 1200' Tærning III, paa 1200—800' Tærning IV. Under denne Afstand skal nødvendigvis søges Dækning eller fore­ tages Attake. Indtil 1600' er det tilladt at ride forbi fjendtlige Skytter i Skridt; paa Afstanden 1600— 1200' afgjør Tærning II, hvis der traves, og Tærning I for Galop, under 1200' er Forbiridning kun da tilladt, naar Skytter­ nes Styrke er mindre end 1/8 af Rytteriets.

2) Skal der attakeres, eller vil Rytteriet tilbagelægge Afstande paa Valpladsen i de hurtigste Gangarter, bliver Forholdet et andet.

Da Remingtongeværets Kuglebane kun er raserende indtil c. 800', vil der paa de nærmeste foranværende Afstande, selv om disse ere bekjendte, udfordres et meget nøiagtigt Kommando: »Fyr» for at faae en nogenlunde Udvirkning mod de fremadjagende Ryttere. Indtil 1200' vil derfor Rytteri i fri Galop ikke alene have Lov til uhin­ dret at bevæge sig, men Tabet vil ogsaa, som Tabellen (PI. 2 Fig. IIIAc) udviser, være et forsvindende. Vil Rytteriet imidlertid fortsætte Fremrykningen herfra, maa der forinden tages Bestemmelse om, hvorvidt denne ikke brydes enten af mellemliggende Terraingjenstande, hvorom Kampdommeren afgjør, eller paa Grund af Fjendens nu stedse stærkere og stærkere voxende Ild. Det er Hestens Mod, ikke Rytterens, der her er at tage Hensyn til. Kun hos Chefen for den attakerende Afdeling kan der være Tale om moralsk Mod navnlig i Retning af Ansvar, men har han faaet en Ordre, parerer han den naturligvis; hos den menige Rytter spiller det derimod ingen Rolle, han gaaer maaskee paa en «Marche-Marche» med lukkede Øine, men han fortsætter den — saalænge Hesten vil. Jo nærmere Hesten derimod nærmer sig den fjendtlige lid, desto mere Tilbøielighed faaer den til at vende om, og man lader derfor, til Fordel for Fodfolket, Tærning I være afgjørende for Afstanden 1200— 900', II paa 900— 600', III paa 600—300' og IV paa 300—0'.

Rytteri, der attakerer Fodfolk i sluttet Orden, faaer henholdsvis 4, 2 Tærninger siettere, 2 Tærninger bedre, eftersom Fodfolket bestaaer af friske, let rystede eller stærkt rystede Tropper. Tærning I afgjør om Kampen udfægtes i samme Træk, som Sammenstødet skeer; i 2det Træk skal Afgjørelsen skee. Lykkes Angrebet ikke, bliver Rytteriet slaaet med det Bogstav, som Tærningen viser, medens i modsat Fald Fodfolket stedse er «T». Efter et heldigt udført Angreb har Rytteriet Lov til at forblive i Fodfolkets Geledder, indtil det bliver kastet ud af andre Tropper. For hvert saadant Træk, som Rytteriet saaledes forbliver i Fodfolket, mister det sidste 1/4 af sin oprinde­ lige Styrke, det vil sige forsvinder efter 4 Træk fuldstæn­dig ud af Spillet. Enhver Attake, som Fodfolket ikke modtager staaende, betragtes som lykkedes for Rytteriet, naar dets numeriske Styrke er Va af Fodfolkets. Er Forholdet ugunstigere for Rytteriet, afgjør Kampdom­ meren.

Skytter, som attakeres af Rytteri, faae 3 Tærninger siettere end det tilsvarende sluttede Fodfolk, naar Afgjørelse søges, men de kunne ved 1ste Fremridning helt unddrage sig denne ved at kaste sig fladt ned foran de fremadjagende Ryttere. Følger imidlertid i næste Træk en ny Attake, blive de under disse Forhold strax «T».

Exempler:

VII. «2 røde Eskadroner attakere paa Afstanden 1200' et isoleret sluttet blaat Kompagni, let rystet».

Der slaaes med Tærning I. Rødt falder og Attaken gjennemføres. Det numeriske Forhold er foreløbig 8 : 3 (see Pag. 8), men da blaa Tærning viser 3, lider Rytteriet ved Fremridningen, der tilbagelægges i c. 1/2 Træk, et Tab af (4 · 3 · 12)/2 = 72 Md. (12 er Middeltal),: 8/5 Eskadron, eller Forholdet bliver 9:5, hvortil svarer Tær­ning III. Rytteriet skal imidlertid have 2 Tærninger daarligere, eller Tærning I er den afgjørende. Ved først at kaste med denne Tærning, om Kampen skal udfægtes i samme Træk falder sort, som er bejaende. Der kastes da atter med samme Tærning for at see, hvem der sei­ rer. Facen 6, som er sort og har Bogstavet «T» samt Tallene 21 og 5, falder, o: Eskadronerne ere «totalt slaaede» og lider ved 1/2 Træks Haandgemæng et yderligere Tab af 3 Md., medens Kompagniet taber. 1/3 · 21/4: c. 2 Md.

Rytteri mod Artilleri.

Reglerne for Rytteriets Angreb paa Artilleri ere ana­loge med dem, der gjælde for Fodfolkets Angreb. Er Ar­ tilleri i Stilling, enten uden Bedækning eller med denne indviklet i Kamp mod andre Afdelinger, da er det stedse taget af Rytteri, der angriber det i Flanken og ubemær­ ket harnaaet det paa Attakeafstand. Ligeledes er Artille­riet taget, naar det indhentes af Rytteri.

Det Belte, indenfor hvilket Rytteriet kan opholde sig ligeoverfor Artilleriilden, bestemmes efter de samme Reg­ler, som ere gjældende for Fodfolkskolonnerne.

Exempel:

VIII. »1 rod Eskadron har ubemærket nærmet sig iFlanken paa 1 Batteri. Afstanden er 2000', da Rytteriet opdages; Artilleriets Bedækning er engageret af andre Tropper. Paa Grund af Forholdene kan Batteriet kungjøre Front mod de attakerende Ryttere med 4 Pjecer, luden dette er skeet, har Rytteriet nærmet sig til 1000', besky­ des altsaa af de 4 Kanoner paa 1ste Afstand. 1000' til­ bagelægges af Rytteriet i fri Galop i en Tid af 2/5 Træk. Tærningen viser 4 og Kampdommeren vælger paa Grund af det Overraskende for Artilleriet den mindste Faktor paa Tabellen PI. 2 Fig. VI. Rytteriet taber altsaa: 1/2 · 4 · 11 · 2/5 = c. 9 Md. Artilleriet er taget.

Rytteriet kan undtagelsesvis anvendes med Held til Fods, navnlig til Besættelse af langt bortliggende Defileer m. v. I saa Tilfælde maa ved Beregningen af den nume­riske Styrke kun tages Halvdelen af Mandskabet i Betragt­ning, og Kampdommeren afgjør i hvert enkelt Tilfælde, hvorvidt det ligeoverfor Fodfolk bør beregnes med mere end 1 Tærning daarligere, paa Grund af dets mere man­ gelfulde Udrustning og Uddannelse som Fodfolk.

Artilleriets Kamp.

Vi have allerede tidligere havt Ledighed til at omtale Artilleriet under forskjellige Forhold ligeoverfor Fodfolk og Rytteri og have under «Ildvirkningen» og ved Bereg­ningen af den dertil hørende Tabel taget Hensyn til Skudmaaderne og den Indflydelse, det bør have, om Afstan­dene ere bekjendte'eller ikke, om der anvendes direkte eller indirekte Skydning etc. Nedenstaaende Exempler ville yderligere belyse disse Forhold. Derimod er der endnu ikke taget Bestemmelse om, i hvilken Nærhed af den fjendtlige Ildlinie Afprotsning tør finde Sted, samt hvorledes Afgjørelsen af Artillerikampen hidføres.

Udsat for fjendtlig Artilleriild kan Artilleri uanfægtet protse af indtil Afstanden 1600' (selvfølgelig mod at lide det det muligt tilkommende Tab); paa Afstanden 1600— 800' afgjør Tærning I, paa 800—400' Tærning III og under denne Afstand Tærning VI mod Afprotsningen.

Efter en Artillerikamp paa 3die Afstand i 12 Træk, paa 2den Afstand i 8 Træk, paa 1ste Afstand i 6 Træk afgjøres ved Tærningkast (Tærningen valgt med de sæd­ vanlige Hensyn) hvem der skal vige; denne bliver da R, hvis Afstanden er over 1600', S hvis den er under. Dog kan Kampdommeren paa udtrykkeligt Forlangende af vedkommende Fører, der maaskee af høiere Hensyn skal eller vil udsætte sig for at miste sine Kanoner, tillade, at Kampen fortsættes endnu indtil det dobbelte Antal Træk, hvis Betjeningsmandskabet har det moralske Mod, hvorom vedkommende Afprotsmngstærning afgjør. Efter Udløbet af denne Tid vil dog et saadant Artilleri, hvis det ellers var R, blive T, og hvis det var S, blive sprængt og udgaae af Spillet.

Mod Fodfolksild kan Artilleriet indtil 1600' protse af naarsomhelst, paa Afstanden 1600— 1200' afgjør Tærning 1, paa 1200— 800' Tærning III og paa 800 - 400' Tær­ning VI. De samme Tærninger afgjøre efter henholdsvis 3, 2 og 1 Træk, om Artilleriet kan blive staaende eller maa gaa tilbage. Har Tabet i de paagjældende Tidsrum været meget stort, afgjør Kampdommeren, om Betjenings­ mandskabet og Bespændingen ere tilstrækkelige til Mani­ pulationen og til at Kanonerne kunne komme bort.

Exempler:

IX. «4 blaa Kanoner i Stilling opdage, at et rødtKompagni har naaet en Slugt, hvor det formodes vedbli­vende at opholde sig. Afstanden ubekjendt.»

1ste Træk. Chefen for Blaa udpeger for Kamp­ dommeren det Sted, hvor Kompagniet formodes at være, og angiver at ville beskyde det. Kampdommeren udmaaler Afstanden og finder at den er 3400' (3die Afstand).

2det Træk. Kampdommeren kaster med Tærning III; der falder 5, sort, o: Artilleriet har ikke bedømt Af­standen rigtig. Ingen Ildvirkning.

3die Træk. Der kastes atter med Tærning III (PI. 2 Fig. V) og 1, som er rød, falder. Kompagniet taber nu, da Kampdommeren vælger Faktoren 4, 1/2 · 4 · 1 = 2 Md. Artilleriet faaer ingen Meddelelse hverken om Resul­ tatet af det forrige eller af dette Træk.

X. «1 blaat Batteri vil beskyde 1 rød Bataillons­ kolonne. Afstanden ubekjendt».

1ste Træk. Tiden anvendes til Indskydning og Ba­ taillonen paaregnes intet Tab.

2det Træk. Kampdommeren udmaaler Afstanden, som er 4800'. Der kastes derfor med Tærning IV. Facen 2, som er sort, falder. Afstanden ikke rigtig vurderet.

3die Træk. Et nyt Kast giver 4, ogsaa sort.

4de Træk. Fodfolket antages nu at være naaet til c. 4000' (3die Afstand) fra Batteriet. Der kastes derfor med Tærning III og 3 falder; atter sort.

5te Træk. Ved et nyt Kast falder 1, rødt. Af­standen er nu rigtig vurderet. Bataillonen taber altsaa et Antal Mand, der er lig: 1 Gang en af Kampdommeren valgt Faktor (mellem 9 og 3 o. s. v.)

XI. «2 Batterier beskyde hinanden. Rød har lige afprotset og er øjeblikkelig i en mindre bekvem Stilling, men kjender Afstanden, der er 3000' (2den Afstand). Kamp­ dommeren bestemmer at Face 2 skal være afgjørende med Hensyn til Demonteringen.«

1ste Træk. Kampdommeren vælger mindste Faktor 6 (af 8— 6), og da Face 2 falder, bliver Tabspointet alt­ saa 2 · 6 = 12 eller Blaa taber 12/20 Md. og ligesaa mange Heste. Blaa bedømmer Afstanden i dette Træk.

2det Træk. Rød lider intet Tab, da der ved Kast med Tærning II om Blaa har bedømt Afstanden rigtig, falder sort. Faktoren for Røds Ild bliver nu 8, og Tabs­ pointet, da Face 2 falder, = 16. Blaa taber altsaa 16/20 Md. og ligesaa mange Heste, ialt 1,4 Md. og Heste.

3die Træk. Ved at kaste med Tærning II falder 5, rød; Blaa har nu bedømt Afstanden rigtig, og Rød taber, daTabspointeter 5 + 5.8 = 40, et Antal af 2 Md. og 2 Heste. Rød Tærning giver atter 2, saa at Blaa taber igjen 16/20 Md. og ligesaa mange Heste.

4de Træk. Blaa Tærning viser 4, Tabspointet for Rød altsaa 32 og Rød taber 1,6 Md. og Heste, ialt 3,6. Rød Tærning viser for 4de Gang 2, o: en blaa Kanon er nu demonteret, og Blaa har et Totaltab 3 Md. og Heste.

Særlige Fæglningsforhold.

Til et nogenlunde kraftigt Forsvar afUdkanten af en Skov, Landsby m. m. maa der mindst paaregnes 1 Deling Skytter for hver 300' Frontlængde med en ligesaa stor Styrke som Reserve.

At Udkanten er forstærket ved kunstige Midler, saasom Forhug, Barrikader, Skyttegrave, Brystværn m. m. bør af Føreren itide anmeldes for Kampdommeren, som da bestemmer Beskaffenheden af Fortifikationsmidlerne og det deraf flydende misligere Forhold for Angriberen.

Forberedelsen af Angrebet, Angrebet selv og Forsva­ret finder Sted i Overensstemmelse med de tidligere angivne Regler. Er en Landsby indfattet med Mur eller anden stærk Forhindring, da stilles Angriberen yderligere 3 Tærninger siettere; er Muren indrettet til Forsvar, kan Stillingen kun tages ved Artilleriets Hjælp. Afsnit i Lands­ byens .eller Skovens Indre kræve en ny Forberedelse af Angriberen.

Ved Forsvar og Angreb paa Defileer tages de samme Hensyn som ved Landsbyfægtninger; dog udkræver For­beredelsen af et Angreb paa et defensivt besat Defilee be­ tydelig længere Tid. Passeres et Defilee udenfor den fjendtlige Ild, da ere Tropperne først A, naar de ere fuld­ stændig opmarcherede hinsides Defileet; de ere kun M, naar Halvdelen eller 3/4 Delen er opstillet og henholds­ vis Tærning II eller I tillader det. Passeres Defileet i Fjendens Ild, bør der ved den følgende Kamp tages Hen­ syn til Snevringens Længde; da Troppernes moralske Mod vil staa i omvendt Forhold til den Tid, de i høi Grad udsatte for Fjendens Ild have maattet anvende for at pas­ sere Snevringen.

Ved Angreb paa Høider maa der tages Hensyn til disses Steilhed, idet for Fodfolkets Vedkommende Angri­beren stilles 1 Tærning siettere for hver 5 Grader, som Bakken hæver sig. Hvorvidt Terrænet overhovedet er pas­ sabelt eller ikke for de forskjellige Vaabenarter, afgjøres af Kampdommeren.

Benyttes høit beliggende Terraingjenstande til Ob­servation, da anmeldes dette for Kampdommeren, der be­ stemmer Synskredsen for vedkommende Post.

Bygninger besættes og indrettes til Forsvar i Overensstemmelse med de gjældende Bestemmelser. Artilleriets Indvirkning paa disse og lignende faste Gjenstande bestaaer dels i Nedbrydning, dels i Antændelse.

Om Nedbrydning finder Sted i den anvendte Tid be­ stemmer Kampdommeren. For at fremkalde Antændelse maa den almindelige Tærning falde med et lige Antal Øine 2 Gange umiddelbart efter hinanden. Melder Mod­standeren at ville foretage Slukning, kastes med Tærningen indtil der 2 Gange efter hinanden falder et ulige An­tal Øine, og Slukningen er iværksat. To saadanne Kast regnes for et Træk.

Med Hensyn til Ødelæggelse og Istandsættelse af Overgange gjælde følgende Regler:

Overgange over Grøfter, der ere 12' brede, tilveiebringes i en Tid, der svarer til 4 Træk. For hver 100' Længde af en Bukkebro udfordres 10 Træk, naar Alt er forberedt til Arbeidet; til Slagning af en Pontonbro be­høves for hver 100' imellem 10 og 15 Træk. Udføres disse Foretagender i den fjendtlige Ild, beregnes en læn­gere Tid, og er Ilden meget stærk, afgjør Tærning III, om de overhovedet ere praktikable; for at dette skal være Tilfældet, maa Rødt komme op. Som oftest vil ogsaa her Kampdommerens Skjøn være det Bestemmende.

Benyttes Færger eller Lignende til Overgang, afgjør Kampdommeren, hvormeget der kan rummes i vedkom­ mende Fartøi, idet der bemærkes, at 100 Md. Fodfolk omtrent svarer til 25 Ryttere og 1 Kanon.

Hurtigheden af en Baads Overfart bestemmes af Kamp­ dommeren, der maa tage Hensyn til Strømmens Retning, Vindens Styrke m. m.

Naar enkelte Mand eller Heste svømme over et Vand­løb, udfordres der til at forberede Transporten af Vaaben og Udrustning c. 5 Træk, til selve Svømningen under normale Forhold 1 Træk for hver 100'; til at ordne sig paa den anden Bred 2 Træk.

Til Afkastning af Dækplanker paa Træbroer af større Dimensioner bruges 10— 15 Træk; til Forberedelse af deres fuldstændige Forbrænding 30 Træk. Skal Antændelsen finde Sted i et bestemt Øieblik udfordres 90 Træk. Kommer Modstanderen til Broen for at ville slukke umid­delbart efter at Antændelsen er sket, afgjør i 1ste Træk Tærning II, i 2det Tærning III osv. Efter det 5te Træk kan ingen Slukning mere foretages.

For at sprænge Stenbroer udkræves 30 Træk til Forberedelse; skal Sprængningen finde Sted i et bestemt Øie­ blik, 90 Træk. Til at ødelægge Vadesteder udfordres 30 — 60 Træk.

Et Kommando tages til Fange, naar det indenfor en Afstand af 800' er omringet af en 3 Gange saa stærk Modstander. Er Forholdet gunstigere for den Indeslut­ tede, afgjør Tærning III om han kan slaa sig igjennem, hvilket, er Tilfældet, dersom «Sort» kommer op. Til Be­vogtning af Fanger udkræves 1/10 af disses Styrke. An­ gribes en Fangetransport af en Styrke, der er mindst Halvdelen af Bevogtningen, ere Fangerne befriede.

Ved natlige Kampe angiver Kampdommeren Syns­ kredsen. Ildvirkningen regnes for Fodfolkets Vedkommende indtil 600', for Artilleriets indtil 2000', men kun med 1/2 Resultat. Kun naar Pjecerne om Dagen allerede ere ind­ rettede paa bestemte Punkter, hvorom Anmeldelse til Kampdommeren maa være sket, beregnes den fulde Virk­ning. Tropper, slaaede i natlige Kampe, ere altid T.

Spillets Gang.

Som alt berørt udkaster Kampdommeren Hovedpla­ nen, tildeler hver af Førerne Supposition og Ordre og overgiver dem de til Opgaven bestemte Troppemærker. Supposition og Ordre, ved hvis Affattelse Førernes Ønsker godt kunne lægges til Grund, udgives helst skriftlig, ligesom Førerne skriftlig indsende til Kampdommeren deres i Anledning heraf udkastede Dispositioner og Ordrer.

Hvert Parti faaer sit eget Kaart og for de større Operationer endvidere hver et Oversigtskaart, der vil være at benytte af Førerne til at markere Troppernes Stillinger i de forskjellige Momenter, medens Manøvreringskaartene i saa Tilfælde ere til de Undergivnes Brug.

Manøvreringskaartene anbringes paa Borde, og hvert Parti opstiller nu sine Troppemærker paaKaartet paa det Punkt, hvortil han ifølge Suppositionen i det givne Klokke­ slet kan være naaet, og paa den Maade, som Dispositio­ nen udtaler, hvornæst Kampdommeren undersøger Rigtig­ heden af Opstillingen.

Derefter begynder Spillet, som Regel med Træk á 2 Minuter; kun undtagelsesvis, hvor der foretages strategiske Marcher, større omgaaende Bevægelser o. s. v. kan Kamp­ dommeren for Spillets hurtige Fremme tillade, at Træk­ ket omfatter et længere Tidsrum. At Førerne indenfor den saaledes givne Tidsfrist have den fuldeste Frihed i alle deres Bevægelser, naar Reglerne holdes efterrettelige, at de efter Behag kunne staae stille, gaae frem eller til­bage, delvis eller med det Hele, udsende langt udgaaende Rekognosceringer, benytte Speidere o. s v., er alt udtalt og vil være fremgaaet af det Foregaaende. Saalænge Mod­standerne ikke kunne see hinanden, haves paa de resp. Manøvreringskaart kun egne Tropper; saasnart de deri­mod faae hinanden i Sigte, det være sig nu ved at Fægt­ ningen begynder eller foranlediget ved Meldinger fra Patrouiller, Udkigsposter etc., lader Kampdommeren strax de synligblevne fjendtlige Tropper opføre paa Modstande­ rens Kaart, hvor de forblive, uanseet om de momentant skjules af Terrainet, naar der blot er Mulighed for, at deres fremtidige Bevægelser ikke helt kunne maskeres. Førernes Plads markeres strax ved Begyndelsen af Spil­let. Pladsen kan selvfølgelig efter Behag forandres, naar det skeer indenfor de for Bevægelsesevnen gjældende Reg­ ler. Førerne kunne kun, uden at Tiden dertil særlig be­ regnes, indvirke paa deres Underførere, naar disse befinde sig i deres umiddelbare Nærhed; ere de længere fjer­ nede, da kun ved Befalinger pr. Ordonnants.

Bevægelsen af Troppemærkerne foretages ved Hjælp af Passeren, idet man med en Aabning, der er lig den Afstand, der skal tilbagelægges, sætter det ene Ben foran Styrkens Front og det andet i den Retning, hvori Bevæ­gelsen foretages, fastholder her dette Ben og flytter nu Troppemærkets Tête til Benets Spids.

Foruden Bevægelserne anmeldes for Kampdommeren, om der skydes, og da fra hvilke Tropper, om foretagne Udbedringer af Terrainet o. s. v.

Naar Føreren er færdig med sit Træk, meldes det til Kampdommeren, der da kontrollerer:

at Førerne ikke have flere Troppemærker til Afbenyt­ telse, end de givne Forudsætninger tillade,

at Troppebevægelserne ere udførte nøiagtig i Over­ ensstemmelse med Maalestokken,

at der ikke er beregnet flere Skud end Ammunitions­ forsyningen tillader m. m.

Han noterer paa Tids- og Tabstabellen, over 1ste Træk, Dagen og Klokkeslettet for Spillets Begyndelse og angiver, under Trækket, om Trækket har en længere Va­righed end 2 Minuter. Dernæst beregner han, eller lader beregne, det Tab, som hver Afdeling har lidt i Trækket, og opfører det i Tids- og Tabstabellen i den tilsvarende Rubrik. Det Tab, en Afdeling lider, fordeles ligeligt mel­ lem Underafdelingerne, medmindre der maatte være sær­ lige Grunde for at enkelte opføres med større Tab end andre. Har en Afdeling eller Uuderafdeling lidt et Tab lig dens Styrke, afleveres Mærket, og Kampdommeren afslut­ ter vedkommende Rubrik. Artilleriets Tab af Mandskab og Heste opføres i Tabellen i Brøks Form, saaledes at Tallet over Stregen betyder Tabet af Mennesker, nnder Stregen af Heste. Har Artilleriet mistet en Pjece, bemær­ kes det paa Listen, efter Partiets Kjendefarve henholds­ vis med un rød eller blaa Streg. Ligeledes anføres paa Listen med hvilket Bogstav (R, S eller T) en Afdeling erslaaet, og desuden i den dertil svarende Rubrik i hvilket  Træk den igjen bliver M og A.

Efter at alt dette er iagttaget, anmelder Kampdom­ meren, at det næste Træk begynder. Dette gjøres da til Gjenstand for en lignende Undersøgelse, og der er da kun her specielt at tage Hensyn til, at Tabet adderes til det allerede lidte, hvorved man opnaaer, at Tabstabellen stedse angiver Totaltabet.

Saaledes skrider Spillet frem, Træk for Træk, indtil den stillede Opgaves Løsning utvivlsomt foreligger. Naar dette er sket, lader Kampdommeren Spillet afbryde og indleder nu den Diskussion, der bør knytte sig til Øvel­sen, efter at han selv i korte Træk har udtalt sin Dom over Terrainets Benyttelse, Fægtningens Indledelse og Gjennemførelse, og navnlig herved har paapeget, om Maalet mulig kunde have været naaet med færre Offre.